Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Det kan umiddelbart lede på den mistanke, at analysen er præget af vilkårlighed.
Der er imidlertid ikke tale om at skrive en fiktionsroman med løs inspiration i materialet.
Netop fordi der ikke gives faste standarder, er det påtrængende at forholde sig
refleksivt til dens udfordringer. Materialet åbner for mange mulige fortolkninger,
men ikke alle fortolkninger er lige gode. Forskeren er nødt til at begrunde sin fortolkning.
Hvis begrundelserne virker fortænkte, fordrejede eller dårligt underbyggede,
falder de til jorden. Man kan således sige, at materialet modsiger urimelige fortolkninger.
Fortolkeren må begrunde sine valg, blandt andet ud fra teorien. Analysen
må have samme gennemskuelighed som dataindsamlingen, hvis den skal overbevise.
Ganske vist fremtræder mange analyser som den enkelte forskers betragtninger, og
dermed som en meget subjektiv opfattelse. Men analysen er skrevet i bevidsthed
om, at den skal holde til kollegernes kritik. Mange analyser går i glemmebogen,
medens nogle få fremhæves som forbilledlige i lærebøgerne. Der er således en kollektiv
faglig kontrol i forbindelse med kvalitative analyser. I nogle tilfælde træder
denne kontrol ind i selve analysen, nemlig hvor den ikke foretages af en enkelt forsker,
men af et team.
Der gives ikke nogen faste standarder for kvalitative analyser eller nogen anerkendt
typologi for de forskellige analyseformer. Vi kan imidlertid sondre mellem
analyser, der lægger vægt på at fremdrage fortættede, detaljerede beskrivelser af begivenheder,
og analyser, der lægger vægt på at få overblik ved at finde strukturelle
mønstre i et varieret og righoldigt råmateriale. En detaljeret gengivelse af materialet
er ikke videnskabeligt interessant før den gennem analysen knyttes til andre informationer.
Man kan ved analysen af en tekstsamling vælge at fokusere på forskellige aspekter.
Man kan samle opmærksomheden på strukturen i materialet, på dets opbygning.
Det er også muligt at fokusere på forløbet i fremstillingen, på dets oplæg, dramatiske
udvikling, klimaks og afslutning. Man kan samle opmærksomheden på formerne
i materialet, på ordvalget. Man kan vælge at fokusere meningen i det sagte. Men det
er også muligt at analysere udtalelserne som udtryk for et betydningslag, som den
talende ikke selv er fuldt bevidst om. Det er ydermere muligt at fokusere på det underforståede
og usagte. Dette indebærer, at man i stedet for at se på, hvad der står i
materialet, samler sig om det, der kunne stå der, men som ikke kommer til udtryk.
131