Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

kræftes. 2 Med en sporadisk fremgangsmåde kan man lade sig styre af ubevidste tendenser til at opsøge informationer, der kan bekræfte ens fordomme. Kravet om systematik er ikke ensbetydende med at følge et stramt skema, der er fastlagt på forhånd. I så fald vil forskerens forventninger bestemme søgningen efter oplysninger. Et stramt tilrettelagt projekt kan efterprøve et bestemt spørgsmål (hypotese). Men hvis hypotesen forkastes, vil et sådant projekt ikke lede til at efterprøve andre forklaringer. Hvor åbent eller stramt projektet skal tilrettelægges afhænger i høj grad af, hvor megen indsigt, man har i emnet. Så længe man ikke har særlig megen baggrundsviden, må informationssøgningen være åben og enkel 3 . Efter grundige forstudier og teoretiske analyser kan man efterhånden får man så megen viden, at det bliver muligt at formulere præcise hypoteser om, hvilke fremtrædelsesformer man forventer at finde. Dermed kan man målrettet søge oplysninger, der kan efterprøve ens hypoteser. Også hvis man tilrettelægger undersøgelsen fleksibelt, skal den være systematisk, begrundet og kontrollerbar. Således bør man notere sig, hvornår og hvorfor det var påkrævet at ændre undersøgelsens metode. Både indsamlingen af oplysninger og analysen af dem skal være systematisk. En systematisk gennemgang af det opbyggede materiale kan bremse op for tilbøjeligheden til at læse det selektivt, som en bekræftelse af ens fordomme. Hvis materialet er stort, vil man altid kunne plukke citater ud, som bekræfter ens hypoteser. En selvkritisk analyse søger efter oplysninger, der kan modsige ens fordomme. Dette indebærer blandt andet at søge ‘huller’ i materialet i form af synspunkter og holdninger, som man forventede at finde, men som ikke forekommer. En sporadisk læsning af det foreliggende data kan ikke i sig selv fortælle, hvilke varianter der mangler. Fordringen, om at fremgangsmåden er kontrollerbar, retter sig både mod forskeren selv og mod rapportens læsere. Forskeren skal have indsigt i hele processen, så man kan korrigere den, hvis det bliver nødvendigt. Hvis man benytter sig af hjælpere til at interviewe, kode eller programmere, må forskeren sørge for at instruere dem grundigt og kontrollere, at de følger instruktionerne. Forskeren skal også kontrollere sig selv. Det indebærer blandt andet at forholde sig selvkritisk til sine fordomme. Kontrollerbar indebærer desuden, at fremgangsmåden i indsamlingen og analysen 2 Hvis man for eksempel søger informationer om studerendes festvaner, og man blot opsamler de oplysninger, man sporadisk får forelagt, er det meget sandsynligt, at man kun får oplysninger fra en bestemt type af studerende. 3 Eksplorativ. 12
liver så gennemskuelig, at andre kan følge hele arbejdsprocessen fra problemformuleringen frem til konklusionen. Det er sjældent muligt andre kan gentage den bestemte undersøgelse og finde de samme resultater. Rapportens metodeafsnit skal gøre det muligt, at læseren kan leve sig ind i fremgangsmåden. Det skal i det mindste vise, at undersøgelsen bygger på et grundigt og sobert arbejde. Idealet er, skridt for skridt, at overbevise læseren om, at undersøgelsens konklusion er uomgængelig. Metodevalget Metodevalget indbefatte overvejelser på tre niveauer: Der er for det første de videnskabsteoretiske overvejelser, som projektet bygger på. Dem vil vi omtale i det følgende. Det næste niveau udpeger et design for det konkrete projekt. Det omfatter overvejelser over, hvilke metoder, der kan være hensigtsmæssige på grundlag af de anførte grundantagelser, de tilgængelige ressourcer for projektet samt projektets konkrete problemformulering. Afvejningen af hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig, vil afhænge af projektets sigte. Disse overvejelser munder ud i en samlet arbejdsplan for projektet. Processen opdeles i hovedfaser, og for hver beskrives arbejdets forventede form og omfang. Designet sigter på at styre arbejdet, så det retter sig mod det anførte mål. Det tredje niveau udpeger tekniske løsninger for bestemte arbejdsopgaver. Det kaldes det metodiske. I et samfundsvidenskabeligt projekt melder der sig en række praktiske problemer, som der kan gives tekniske løsninger for. For eksempel om udtræk af en stikprøve, måden at stille spørgsmål på, nedskrivning af et dækkende referat, afprøvning af om en samvariation kan betragtes som tilfældig og så videre. Man kan teknisk vurdere, om metoderne lever op til de håndværksmæssige standarder. Hvis man skal diskutere, om metoderne i et projekt er videnskabeligt holdbare, må man gå tilbage til dets forudsætninger. Meget ofte må man i praksis gå på kompromis med de ideale forskrifter. I så fald må man afveje, om resultaterne holder ud fra de videnskabsteoretiske forudsætninger, eller om der er behov for supplerende oplysninger. 13
Page 1: Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6: Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8: Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10: Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11: Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 15 and 16: lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17: holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21: nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23: De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25: foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27: ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29: tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64:
Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70:
feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72:
at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113:
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115:
Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117:
55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119:
faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121:
oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123:
Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125:
den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127:
Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129:
åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?