Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

lem dem. Når X er forekommet, er der en vis sandsynlighed for, at Y også vil forekomme.
Det er vanskeligt at afprøve årsagsforhold, når der kun foreligger målinger fra ét
tidspunkt. Vi har ikke kontrol med hvilke faktorer, som kommer først, og hvilke
som kommer efter. Vi savner før-målinger, vi mangler oftest en kontrolgruppe, og
endelig kan det være svært at isolere årsagsfaktoren. Selvom der kan påvises en
samvariation, og X ligger før Y i tid, er det ikke sikkert, at der er tale om et direkte
årsagsforhold.
Selvom sociologerne sjældent foretager egentlige eksperimenter, benytter man
eksperimentet som ramme for årsagsanalyser. Det gælder for eksempel, når man
skal sammenligne to eller flere cases. Vi ønsker at undersøge virkningen af en bestemt
variabel, X, som har indvirkning på det ene af casene, men ikke på det andet.
Hvis de to cases ligner hinanden i tilstanden, før X satte ind, men dernæst udvikler
sig forskelligt, vil vi formode, at denne udvikling er præget af X. Ved sådanne
sammenligninger må vi have muligheder for at sammenligne før-tilstanden, vi må
have sikkerhed for, at der ikke er andre, relevante faktorer, som har præget udviklingen
i de to cases. Ved at tænke på sammenligningen som en form for naturligt
eksperiment, bliver det klarere, hvilke fejlmuligheder, som sammenligningerne
rummer.
Eksempel:
Vi vil undersøge effekten af en oplysningskampagne om rusmidler, som
løber fra 7. til 9. klasse. Det enkleste design ville betragte en klasses hold-
ning til rusmidler efter kampagnen. Men det giver ikke noget indtryk af
kampagnens effekt. Vi kan ikke vide, om opfattelserne og holdningerne
overhovedet har bevæget sig i den ønskede retning. Hvis vi registrerede
klassens holdninger ved kampagnens begyndelse og slutning, fik vi et bedre
indtryk. Men kampagnen strækker sig over tre år. Det er meget tænkeligt, at
der også hos andre skolebørn sker et stort holdningsskifte over så lang tid.
Derfor kan vi bedst vurdere effekten af kampagnen ved at finde en kontrol-
gruppe i form af en klasse, som på alle relevante punkter ligner forsøgsklas-
sen. Hos begge disse måler vi holdningerne før kampagnen. Derpå udsættes
forsøgsklassen for oplysningskampagnen, hvorefter vi måler holdningerne i
127