Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

oin. Det var imidlertid ikke muligt at passe brug af vin, amfetamin og lsd ind i denne skala, fordi det førte til for mange skalafejl. Dette resultat er interessant af flere grunde. For det første viser det, at vin ikke indgår i et almindeligt forbrugsmønster blandt de unge. For det andet viser det, at de stærke, illegale rusmidler ikke hører inde i et fast glidebanemønster, hvor et mildere rusmiddel har fristet til at prøve det næste i rækken. Det kan således også være vigtigt at påpege en afvigelse fra et begrundet mønster. Den samme, grundlæggende ide kunne benyttes til at opbygge en skala, som sigter på at måle folks holdninger til et bestemt emne ved at kombinere en række spørgsmål, som man kan svare ja eller nej på. De fleste respondenter kan svare positivt på de mindst ekstreme af spørgsmålene, medens kun respondenterne med ekstreme holdninger til emnet vil svare positivt på alle spørgsmålene. Dette kaldes en Guttman-skala. Skemaets opbygning Det er tit hensigtsmæssigt at indlede med spørgsmål, der vækker respondentens interesse og retter opmærksomheden mod emnet. Det kan også være hensigtsmæssigt at lægge de faktuelle spørgsmål i begyndelsen, både fordi de er lette at svare på, og fordi de kan give intervieweren baggrundsoplysninger for opfølgende spørgsmål. Dernæst kan spørgsmålene samles i klynger om det samme emne. Indenfor en emnekreds anvender man ofte en gradvis indkredsning. Man indleder med at rette respondentens opmærksomhed mod emnet og udtrykke de almindelige holdninger: om man stiller sig for eller imod. Derpå kan man stille mere specifikke holdningsspørgsmål og afklare styrken af følelserne. Dette omfatter at afdække, hvor vigtigt emnet er for respondenten, og hvor stærke følelser man har til det. Ved en gradvis fokusering på emnet kan man undgå, at respondenten efterrationaliserer. Hvis man nemlig stiller et specifikt holdningsspørgsmål først, og derefter beder om en begrundelse, er det meget muligt, at respondenten føler sig presset til at udvikle en begrundelse, som egentlig ikke lå bag det spontane svar på det indledende spørgsmål. Der skal foruden skemaet være en interviewerinstruks, som fortæller, at alle spørgsmål skal besvares - og hvis de ikke kan besvares, bør der være en særlig kode for ‘ved ikke’ eller ’irrelevant’. Hvis spørgsmålet er kompliceret, skal der være ret- 120
ningslinjer for probing. Der skal være mulighed for tilføjelser eller forklaringer eller kommentarer i marginen. Det skal være klart, hvor svaret skal krydses af, og om der kan sættes flere kryds. Der kan eventuelt indføjes tal for de koder, man anvender i analysen af svarene. Data-indsamling Det er hensigtsmæssigt at sende et brev ud først, som forklarer meningen med undersøgelsen. Men det er uheldigt at forklare hypoteserne, fordi det styrer svarene. Brevet skal forklare, hvorfor det er vigtigt at netop denne udvalgte respondent er vigtig for undersøgelsen og samtidig forklare, at svarene er anonyme, og at de indgår i et stort statistisk materiale. En forholdsvis billig teknik, der når ud til et bredt udsnit af befolkningen, er postomdelte spørgeskemaer 46 . Normalt er svarprocenten lav. En del af befolkningen har svært ved at forholde sig til skriftlige spørgeskemaer. Nogle har svært ved at læse spørgsmålene eller ved at skrive deres svar. Det er meget tænkeligt, at de, der besvarer det tilsende skema, ikke er repræsentative i forhold til populationen. De spørgsmål, som sociologer stiller, har tit begrænset interesse i befolkningen. De, der ofrer tid på at besvare spørgsmålene, er den del af befolkningen, som er mest interesseret i emnet. De, der overkommer at besvare skemaer med ret abstrakte spørgsmål, har ofte bedre skolekundskaber end befolkningens gennemsnit. Desuden er spørgeskemaer mindre egnede til visse problemstillinger. Mange vægrer sig ved at besvare intime eller abstrakte spørgsmål i skriftlig form. Endelig kan vi ikke vide, om det faktisk er den udvalgte person, der har besvaret og returneret spørgsmålet. Det er en forudsætning for gode besvarelser, at skemaet fremtræder klart og overskueligt, og at filtrene skal pege entydigt og klart frem mod næste trin i ruten. Der skal være en frankeret svarkuvert, som er udfyldt med adressen, og der skal være et følgebrev med en svarfrist. Spørgeskemaer kan også omdeles personligt. Hvis problemstillingen peger på en bestemt arbejdsplads, en skole eller en institution, er det en billig løsning at omdele spørgeskemaer der. I så fald skal man være opmærksom på, at respondenterne udfylder skemaet hver for sig. Det vil også være en billig mulighed at returnere de udfyldte skemaer i en særlig kasse. Et af problemerne med denne fremgangsmåde er, at det ikke er muligt at kontrollere bortfaldet. 46 post-enquêter. 121
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31:
udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33:
terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35:
Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37:
man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39:
tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42:
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44:
ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46:
Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48:
Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50:
I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52:
Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54:
Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56:
årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58:
De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60:
Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62:
Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64:
Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70: feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73: Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77: Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79: gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81: værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83: stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85: ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87: ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89: Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91: hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93: Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95: et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97: Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99: Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101: en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103: je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105: mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107: 69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109: Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111: svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131: Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133: Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135: op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137: telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139: ”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141: Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143: egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145: sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147: “Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149: espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151: Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153: ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155: drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157: Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159: om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161: Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163: Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165: survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167: Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169: Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?