Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

faktisk er tale om en rangorden i de unges opfattelse, og dernæst hvor et nyt rusmiddel
er placeret. Dette svarer til at formode, at de unge har et fælles billede i deres
hoveder af en underliggende dimension, der handler om rusmidlernes farlighed, og
at de indplacerer hver af rusmidlerne på den. Dette vil faktisk være tilfældet, hvis alle
rangordner stoffernes farlighed på nogenlunde samme måde. Dette kunne afgøres
ved at bede svarpersonerne om at sammenligne rusmidlerne parvist, og for hvert par
fortælle, hvilet der er farligst. Det kan imidlertid være meget tidskrævende. Hvis der
indgår seks rusmidler, kræver det 30 sammenligninger. En anden mulighed består i
at bede respondenterne vurdere hvert rusmiddel for sig. I så fald bliver der kun tale
om fem spørgsmål. Nogle respondenter kan måske lægge noget forskelligt i, hvad
der er ’meget farligt’ eller ’temmelig farligt’, men vi skal forvente, at alle respondenter
sætter rusmidlerne ind i samme orden:
Hvis der var en ’glidebaneeffekt’ fra de milde til de hårde rusmidler, skulle vi se
en rangordning i svarene om rusmiddelerfaringerne. Således skulle alle respondenter,
der har taget kokain også have prøvet hash forinden, ligesom alle, der har drukket
spiritus skal have begyndt med øl. Vi kan forsøge at opstillede alle respondenterne
i en rækkefølge: De, der ikke har prøvet nogen af rusmidlerne, kommer først,
medens de, der har prøvet dem alle, kommer sidst. Hvis alle svarene passer ind i
rangordenen, ville vi få følgende svarmønstre:
Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain
Ikke-bruger Nej Nej Nej Nej Nej
Øl-bruger Ja Nej Nej Nej Nej
Spiritus-bruger Ja Ja Nej Nej Nej
Hash-bruger Ja Ja Ja Ja Nej
Ecstasy-bruger Ja Ja Ja Ja Nej
Kokain-bruger Ja Ja Ja Ja Ja
De faktiske svar vil ikke passe helt til denne ’ideale skala’. Der vil i praksis forekomme
en del afvigelser fra det forventede mønster. I tabellen nedenfor er anført
nogle afvigelser, som ud fra den ’ideale skala’ opfattes som ’skalafejl’.
118