Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne også bede respondenterne tage stilling til et udsagn<br />
som: Hash bør efter min mening gøres lovlig ved at svare enig/uenig. Man kan<br />
som en mere findelt mulighed opstille en række kategorier eller udsagn, som respondenten<br />
kan vælge imellem. Hvis man ønsker at respondenten skal pege på et<br />
enkelt af de anførte svar, er det vigtigt, at svarmulighederne ikke overlapper hinanden.<br />
Det følgende spørgsmål lægger op til at vælge flere af de anførte svarmuligheder.<br />
Hvilke af de følgende rusmidler har du prøvet? Svarrubrikkerne kan for eksempel<br />
være Almindelig øl, stærk øl, vin, spiritus, hash, amfetamin, ecstasy, kokain.<br />
Disse svarmuligheder er ikke dækkende for alle rusmidlerne; men det er muligt, at<br />
man ønsker at fokusere på de mest udbredte. Hvis spørgsmålet lød: Hvilket af de<br />
følgende rusmidler anser du for farligst? lægges der op til at vælge en enkelt svarmulighed.<br />
Denne form for svarrubrikker giver kun mulighed for at fastlægge, hvor<br />
mange respondenter, der vælger de forskellige svar. Man kan søge at udbygge svarmulighederne,<br />
så de udtrykker en indbyrdes rangorden. I så fald er det også muligt<br />
at placere respondenterne i forhold til hinanden. Lad os betragte eksemplet ovenfor:<br />
Hash bør efter min mening gøres lovlig. Vi kunne i stedet for todelte svarmuligheder<br />
opstille en graddeling: Meget enig, enig, både/og, noget uenig, meget uenig.<br />
Dette ville give et mere findelt materiale for analyserne. På tilsvarende måde kunne<br />
et spørgsmål op vurderingen af rusmidlernes farlighed lægge op til rangordnede<br />
svar: ”Hvor farligt er hash efter din mening?” Svaret kan gradueres i for eksempel<br />
”Meget farlig, noget farlig, mindre farlig, ikke farlig” . Disse svar giver ikke et eksakt<br />
mål. Det er for eksempel ikke entydigt, hvad respondenterne mener med ‘noget<br />
farlig’. Men vi kan gå ud fra, at alle respondenter opfatter ‘noget’ som svagere end<br />
‘meget’. Derfor kan vi betragte svarene som udtryk for en korrekt rangordning, som<br />
vi kan sammenholde med andre mål. For eksempel kan vi undersøge, om der er en<br />
sammenhæng mellem opfattelsen af farligheden af hash og ønsket om et liv der er<br />
spændende frem for et trygt liv.<br />
Attitudeskalaer<br />
I samfundsvidenskabelige undersøgelser ser man ofte, at man søger at belyse et<br />
emne med en række spørgsmål, som handler om det samme emne, men hvor formuleringerne<br />
varierer. Dermed kan man opnå en intern kontrol på spørgsmålenes gyldighed.<br />
Der er altid mulighed for, at et enkelt spørgsmål er blevet misforstået af re-<br />
112