Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

e et spørgsmål, hvis der på forhånd er formuleret en række passende svarmuligheder.
Til gengæld mister man informationer, hvis man benytter standardiserede svar.
Man får ikke fat på informantens egen sprogbrug om emnet. Det kan også tænkes, at
de opførte svarmuligheder ikke passer helt til informantens meninger. Spørgsmålet
er i så fald, om de tabte informationer er vigtige for problemstillingen.
Spørgsmålstyper:
• Baggrund
• Handlinger
• Normer
• Holdninger
• Værdier
Spørgsmålene falder indenfor en række typer: Der kan være spørgsmål om respondentens
baggrund eller personlige karakteristika, som alder, køn, uddannelse,
bopæl, erhverv, stilling, branche, civilstand, indkomst, formue. Det kan også gælde
den sociale identitet, hvordan man mener, at samfundet opfatter en, og hvem man
føler sig knyttet til. Det kan gælde respondentens viden eller forudsætninger om
emnet. Spørgsmålene kan gælde respondentens handlinger - (hvad man GØR), eller
deres formodede handlinger (hvad folk selv TROR, de gør). De kan rette sig mod respondentens
normer (Hvad folk SYNES, man bør gøre). Spørgsmålet kan gælde
holdninger 40 eller følelsesreaktioner på et emne i form af sympati eller antipati.
Dette forudsætter, at spørgsmålet præsenterer emnet og spørger til følelsernes retning,
styrke og stabilitet. Man kan desuden spørge til forestillingen om andres menneskers
holdninger. Spørgsmålet kan gælde værdier, altså de ønsker eller prioriteringer
man opstiller for sit eget liv eller for den gruppe, man tilhører eller for hele
samfundet. Disse typer har forskellige formål. Om et spørgsmål er formuleret hensigtsmæssigt
afhænger af, hvad formålet er. De unges forhold til ecstasy kan således
belyses med spørgsmål om deres handlinger – om de har prøvet hash – ved deres
normer – om de synes, der er i orden at prøve hash– ved deres holdninger – om de
40 Kaldes også attituder
103