Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>Sociologi</strong>ske</strong> <strong>metoder</strong> i <strong>praksis</strong><br />
Forord ........................................................................................................................................3<br />
<strong><strong>Sociologi</strong>ske</strong> <strong>metoder</strong> i <strong>praksis</strong> ..................................................................................................5<br />
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?......................................................................................7<br />
Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige <strong>metoder</strong>? ...........................................................9<br />
Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet? ............19<br />
Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?.............................................................29<br />
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?...........................................41<br />
Kapitel VI: Hvordan kan vi observere? ..................................................................................61<br />
Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?................................................................................75<br />
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?....................................................................97<br />
Kapitel IX: Den kvalitative analyse.......................................................................................131<br />
Kapitel X: Den kvantitative analyse......................................................................................141<br />
Kapitel XI: Metodevalget.......................................................................................................161<br />
Kapitel XII: Konklusion og etik ............................................................................................169<br />
Hvor kan vi finde mere litteratur? ........................................................................................177<br />
1
Forord<br />
Tak til Lone Sørensen, som har kæmpet med opsætningen af manuskriptet og til<br />
sociologistuderende Louise Eriksen, Anne Marie Lyngsø, Birgitte Harbo, Lea Mortensen,<br />
Maiken Jakobsen og Marie Truelsen, som har læst udkastet til manuskriptet<br />
igennem og leveret en konstruktiv kritik.<br />
3<br />
Ole Riis, <strong>Aalborg</strong> december 2003
<strong><strong>Sociologi</strong>ske</strong> <strong>metoder</strong> i <strong>praksis</strong><br />
af Ole Riis<br />
Bogens sigte<br />
Metoder lærer man gennem <strong>praksis</strong>. Man lærer ikke at køre en bil, at reparere en<br />
motor, at holde et foredrag eller en anden praktisk opgave ved at læse en håndbog.<br />
En god bog kan være en støtte for at lære <strong>metoder</strong>ne. Den kan prøve at give nogle<br />
erfaringer videre, og den kan advare mod faldgruber. Men det sætter ikke så stærke<br />
spor hos læseren, som hvis man selv har gjort erfaringerne og oplevet fejlene. Den<br />
nemme lærebog giver opskrifter på, hvordan bestemte typer af opgaver kan løses i<br />
stil med en kogebog for begyndere. Det er bare sjældent, at standarderne passer til<br />
de problemer, man står overfor i et projekt. Desuden mangler den nemme lærebog<br />
en begrundelse for løsningerne. Den besværlige lærebog presser læseren til at tænke<br />
med over de mange problemer, som valget af metode indebærer. Den giver ikke<br />
færdige løsninger, men den giver læseren et skub til selv at foreslå sine løsninger og<br />
prøve dem af. Om en menu smager godt eller ej kan ikke afgøres ved at henvise til,<br />
at man har fulgt kogebogen, men ved at smage på maden. På samme måde kan en<br />
metode ikke vurderes ved at henvise til autoriteten bag en lærebog, men ved at begrunde<br />
dens egnethed til at besvare projektets spørgsmål ud fra de valgte grundantagelser.<br />
Det er svært at forholde sig til en helt abstrakt diskussion af <strong>metoder</strong>.<br />
Hvis fremstillingen skal give mening, må den knyttes til praktiske eksem-<br />
pler. Derfor vil denne lærebog bygge på et gennemgående tema, nemlig de<br />
unges brug af og forhold til rusmidler. Bogen viser en række eksempler på<br />
de sociologiske tilgange, der findes til dette tema. Det er sikkert ikke det<br />
spørgsmål, som læseren skal bruge <strong>metoder</strong>ne til. Men det er sikkert et em-<br />
ne, som læseren kan forholde sig umiddelbart til.<br />
5
Bogen prøver ikke at give smarte fif for gør-det-selv-sociologer. Den giver heller<br />
ikke faste kogebogsopskrifter på, hvordan man skal lave standardundersøgelser. Bogen<br />
beskriver de overvejelser om metodevalget, som en forsker må gøre sig. Bogen<br />
viser nogle af de værktøjer, som sociologer kan bruge. Men at lære metode handler<br />
ikke kun om at lære nogle tekniske greb. Forskerens vigtigste værktøj er den omtanke,<br />
der styrer og kontrollerer teknikken. Man gør sig som forsker en masse bekymrede<br />
overvejelser fra man udpeger problemet, til man drager konklusionen. Denne<br />
bog lægger op til, at du kan sætte dig ind i forskerens bekymrede arbejdsliv. Først<br />
når du forstår tankerne bag <strong>metoder</strong>ne, kan du skelne mellem godt forskningshåndværk<br />
og fusk. Forhåbentlig vil bogen give dig respekt for det gode, gennemtænkte<br />
håndværk, som kommer til udtryk ved enkle løsninger på komplicerede problemer.<br />
Bogen vil også sætte dig i stand til at afprøve nogle af de enklere <strong>metoder</strong> i <strong>praksis</strong>.<br />
Men det vigtigste er, at du lærer at forholde dig til de fejl, som du sikkert vil begå de<br />
første gange. Det forudsætter imidlertid, at du forholder dig til <strong>metoder</strong>ne med omtanke<br />
og selvkritik.<br />
Bogen begynder derfor med nogle spørgsmål til dig: Hvad bygger din egen viden<br />
om samfundet på? Hvornår og hvorfor føler du dig overbevist om, at din viden bygger<br />
på et sikkert grundlag? Hvilke nye oplysninger har du brug for? Hvordan vil du<br />
indsamle dem, og hvordan vil du passe dem sammen med den viden, du har i forvejen?<br />
Det er den slags hverdagsagtige spørgsmål, som metodeovervejelserne egentlig<br />
stiller. Derfor er en metodisk tænkning ikke kun nyttig for forskningen. Den er nyttig,<br />
når man forholder sig til de undersøgelsesresultater, som medierne presser ned i<br />
nogle få sætninger. Mange jobs benytter varianter af sociologiske <strong>metoder</strong>, og derfor<br />
de have nytte af at skærpe den metodiske bevidsthed, når de skal interviewe, observere<br />
eller analysere. Men faktisk kan en metodisk orientering være til almindelig<br />
nytte i hverdagen.<br />
6
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?<br />
Den sociale bevidsthed<br />
Alle medlemmer af et samfund har indbygget en social bevidsthed. Man har forventninger<br />
om, hvordan andre vil reagere på deres handlinger. Man har forestillinger<br />
om, hvordan samfundet er sammensat. Man ved, at nogle mennesker har særlige opgaver,<br />
og at nogle har særligt stor indflydelse. Bevidstheden om samfundet er forudsætningen<br />
for, at det enkelte menneske kan fungere socialt, og for at det sociale<br />
samliv ikke opløses i kaos. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de<br />
forestillinger om samfundet, som de forskellige medlemmer gør sig. Det er heller<br />
ikke sikkert, at opfattelserne hviler på et korrekt grundlag.<br />
Ens forestillinger om samfundet kan bygge på personlige erfaringer eller på andres<br />
beretninger. Den sociale bevidsthed kan være mere eller mindre udviklet. Den<br />
kan bygge på fordomme eller bygge på systematiske erfaringer. Den kan udtrykkes<br />
meget enkelt med gængse klicheer og ordsprog, eller den kan udtrykkes ved logiske<br />
argumenter. Den kan forholde sig til det umiddelbart forekommende samfundsliv,<br />
eller den kan udvide perspektivet. Det kan udvides tidsmæssigt ved at inddrage historien<br />
eller trække linjer ud i fremtiden under fastlagte betingelser. Det kan udvides<br />
geografisk og kulturelt ved at sammenligne forhold i vort eget samfund med andre<br />
samfundsformer. Det kan også udvides ved at bruge fantasien og udvikle visioner<br />
om det ideelle samfund 1 . Et sådant ideal kan være udgangspunkt for en kritik af de<br />
aktuelle forhold og pejlemærke for samfundets faktiske udvikling.<br />
Samfundets medlemmer lærer fra barndommen ’<strong>metoder</strong>’, som kan hjælpe dem<br />
med at orientere sig i samfundet. De lærer at observere, hvordan mennesker handler.<br />
De lærer at spørge andre og lytte til deres svar. De lærer at klassificere sociale kendetegn,<br />
som køn, alder, eller status – som for eksempel kommer til udtryk ved uniformer.<br />
De lærer at finde ledemotiverne i et sprogligt udtryk - et svar eller en tekst.<br />
De lærer at finde størrelsesordenen i en fordeling ved at tælle antal op. De lærer både<br />
at anvende deres egne, direkte erfaringer og at bruge andres beretninger med et<br />
kritisk forbehold.<br />
1 Også kaldet en utopi.<br />
7
Sociologernes <strong>metoder</strong> bygger ovenpå hverdagens. De adskiller sig især ved at<br />
være mere selvkritiske. Sociologer er en del af det samfund, de studerer. Forskerens<br />
egne erfaringer og personlige interesser vil præge forskningen. Deres egen sociale<br />
viden indgår som forudsætning for forskningsprocessen. Forskeren må trække på en<br />
alment menneskelig forståelse. De almindelige fremgangsmåder er udgangspunktet<br />
for, at forskeren kan forstå sine medmennesker og sin rolle som forsker. Forskeren<br />
kommer ikke uden om hverdagens fremgangsmåder og den almindelige bevidsthed<br />
om samfundet men må forholde sig selvkritisk til dem. Kernen i de samfundsvidenskabelige<br />
<strong>metoder</strong> udgøres i sidste instans af et fælles-menneskeligt erfaringsgrundlag.<br />
Der er derfor god grund til at begynde med at spørge til de fordomme, som man<br />
bringer ind i et forskningsprojekt. Man må begynde med at spørge sig selv, hvad<br />
udgangspunktet er, og hvilken forhåndsviden man har om emnet.<br />
Sociologer studerer som regel deres ’eget’ samfund, hvor etnografer som regel<br />
studerer ’fremmede kulturer’. Derfor kunne sociologer se nærmere på, hvordan deres<br />
samfund fremstilles af fremmede. Udlændinge er i stand til undres over forhold,<br />
som for de indfødte virker naturlige og selvfølgelige. Fremmede gæsters rejseberetninger<br />
er farvede af deres udgangspunkt samt af deres kontakter med visse af de<br />
indfødte. En nærlæsning afslører, at beretningerne bygger på forenklede indtryk,<br />
som de har fået gennem ‘indfødte tolke og rejseledere’. Medens man let kan gennemskue<br />
fordomme og forenklinger i sådanne rejseberetninger, kan det være sværere<br />
for sociologen at gennemskue ens egne fordomme og forenklinger. Man bør gå til<br />
studiet af forhold i ens eget samfund med den samme åbenhed og undren, som man<br />
ville have ved et møde med et fremmed samfund. Den kildekritik og selvkritik, som<br />
man kræver af fremmedes fremstilling af ens eget samfund, burde også være målestok<br />
for de samfundsvidenskabelige <strong>metoder</strong>.<br />
8
Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige <strong>metoder</strong>?<br />
Forskningens sigte<br />
Det er videnskabens sigte at bidrage med ny viden i form af nye oplysninger eller<br />
nye fortolkninger af de foreliggende oplysninger. Forskning er en omhyggelig, kontrollerbar<br />
søgning efter oplysninger, der kan frembringe eller forbedre vores viden.<br />
Oplysningerne (eller ‘data’) danner et grundlag, men de udgør ikke i sig selv viden,<br />
før de fortolkes videnskabeligt. Den videnskabelige ramme for fortolkningen af oplysningerne<br />
kaldes for en teori. Metoderne udgør bindeleddet mellem teorierne og<br />
de erfaringer, som de bygger på. Det er i kraft af <strong>metoder</strong>ne, at man kan vurdere, om<br />
en undersøgelses konklusion er underbygget og sober, eller om den er overfladisk<br />
og tendentiøs.<br />
Teori<br />
Analyse<br />
Erfaring<br />
Videnskabsteori<br />
Metodevalg/Design<br />
Materialeindsamling<br />
Figur 1<br />
De videnskabelige <strong>metoder</strong> bidrager til at sikre, at teorien hviler på et systematisk<br />
erfaringsgrundlag, at argumenterne udbygges i klare og logisk tankebaner, og at perspektiverne<br />
rækker udover her-og-nu-situationen. Metoderne er udviklet, fordi det<br />
moderne samfund er stort og kompliceret, og derfor kan virke uigennemskueligt og<br />
uforudsigeligt. En sociologisk bevidsthed er forudsætningen for at blive et aktivt<br />
medlem, der forsøger at sætte sit lille, men ikke betydningsløse præg på samfundsudviklingen.<br />
Et akademisk studie af sociologisk metode kan dels gøre én mere bevidst<br />
om de <strong>metoder</strong>, man har indlært, og dels bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige<br />
<strong>metoder</strong>. Uden en kritisk refleksion bliver diskursen præget af uvidenhed,<br />
fordomme og af et perspektiv, der er begrænset til parternes umiddelbare interesser.<br />
9
Uden en sociologisk refleksion vil man let blive lammet i rollen som det passive offer<br />
for samfundets magter.<br />
Udsagn, som ‘jeg tror’, ‘jeg mener’, eller ‘jeg synes’, er bundet til den person, der<br />
udtaler sig. Udsagnets troværdighed afhænger af personens oprigtighed. Udsagnet<br />
‘jeg ved’ stiller stærkere krav om begrundelse, fordi det henviser til en viden om<br />
forhold udenfor personen. Det kan understøttes af personlige erfaringer; men andre<br />
kan tvivle på fortolkningen. Vores formodede viden om samfundet er for det meste<br />
andenhånds. Udsagnets troværdighed afhænger af de kilder, der ligger bagved.<br />
Den sociale viden får konsekvenser. Den omfatter ikke bare tanker eller ideer,<br />
som udspiller sig inden i det enkelte menneskes hoved. Den sociale viden styrer<br />
menneskers handlinger og påvirker deres liv. Det, som en gruppe tror, den ved, vil<br />
også få konsekvenser for dem, der ikke deler denne viden.<br />
Samfundsvidenskabelige <strong>metoder</strong> giver grundlag for at vurdere kilden bag udsagn<br />
om samfundet. Indsigt i <strong>metoder</strong>ne giver et grundlag for at vurdere, om den sociale<br />
viden har et faktuelt og rationelt grundlag, eller om den bygger på fordomme og myter.<br />
Eksemplet: Unges brug af rusmidler:<br />
Vores viden om de unges forhold til rusmidlerne får konsekvenser. I januar<br />
2003 hævdede massemedierne, at det efterhånden er almindeligt, at<br />
børn helt ned til 12-årsalderen regelmæssigt drikker sig fulde og ryger hash.<br />
Den formodede viden får store konsekvenser for, hvordan man i samfundet<br />
reagerer på fulde eller skæve skolebørn. Opfattelsen får konsekvenser for,<br />
hvordan forældrene, lærerne og de sociale myndigheder reagerer på unges<br />
brug af rusmidler. Den får for eksempel konsekvenser for de sociale myndigheders<br />
kriterier for vanrøgt af børn. Nogle børn kan bruge den som argument<br />
overfor de voksnes forsøg på at begrænse deres forbrug. Det er ikke<br />
ligegyldigt, om opfattelsen er rigtig eller forkert. Børnene, forældrene, lærerne,<br />
de sociale myndigheder og politikerne handler ud fra de opfattelser,<br />
de nu en gang har. Hvis deres viden er fejlagtig, fører det til forkerte beslutninger.<br />
Det kan være i form af overreaktioner eller reaktioner, der kommer<br />
for sent og for svagt til at imødegå problemerne.<br />
10
Man kan videnskabsteoretisk hævde, at der ikke findes nogen endegyl-<br />
dig, objektiv sandhed om spørgsmål som de unges brug af eller forhold til<br />
rusmidler. Man kan ligeledes hævde, at vores viden ikke er renset for vær-<br />
dier og fordomme. Men det er ikke ensbetydende med at afskrive al viden<br />
om emnet som subjektive synspunkter i en endeløs debat. For hvis der er et<br />
reelt problem, må vi benytte vores viden til at gribe ind - og hvis det er et<br />
skinproblem, må vi afdække det. Konsekvensen af at følge de subjektivisti-<br />
ske og relativistiske argumenter op, vil være, at vi ikke er i stand til at træf-<br />
fe fælles, bindende beslutninger. Det er, at alle individerne trækker sig ind i<br />
sig selv, og at samfundet opløses i anarki. Objektivitet er måske umulig i<br />
princippet, men en ren subjektivisme er uacceptabel i <strong>praksis</strong>. Vi er nødt til<br />
at finde en mellemvej. Den omfatter blandt andet, at vi kan forholde os sag-<br />
ligt vurderende til udsagn som ‘jeg ved’ og ‘vi ved’.<br />
Krav til <strong>metoder</strong>ne<br />
Samfundsvidenskabelig metode omfatter fremgangsmåder, der systematisk, kontrollerbart<br />
og refleksivt begrundet indsamler, danner og analyserer oplysninger om<br />
samfundslivet.<br />
Systematisk indebærer, at forskeren følger en plan for indsamlingen af oplysninger<br />
og analysen af disse. Udgangspunktet er en problemformulering, der målretter<br />
indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Modsætningen til ’systematisk’<br />
er spontan, altså bestemt af øjeblikkelige indskydelser. En systematisk fremgangsmåde<br />
skærper opmærksomheden for, hvilke informationer, der behøves og hvilke,<br />
der mangler. Med en sporadisk indsamling af data benytter man de oplysninger, man<br />
snubler over; men man ved ikke, hvad man er gået glip af. En samfundsvidenskabelig<br />
teori giver grundlag for at forvente bestemte, sammenhængende fremtrædelsesformer.<br />
For eksempel kan man teoretisk begrunde en formodning om, at unge, der<br />
tager hårde stoffer, er begyndt med at tage hash. En systematisk søgen indebærer, at<br />
man er særligt opmærksom på at opspore tilfælde, hvor denne formodning kan af-<br />
11
kræftes. 2 Med en sporadisk fremgangsmåde kan man lade sig styre af ubevidste tendenser<br />
til at opsøge informationer, der kan bekræfte ens fordomme.<br />
Kravet om systematik er ikke ensbetydende med at følge et stramt skema, der er<br />
fastlagt på forhånd. I så fald vil forskerens forventninger bestemme søgningen efter<br />
oplysninger. Et stramt tilrettelagt projekt kan efterprøve et bestemt spørgsmål (hypotese).<br />
Men hvis hypotesen forkastes, vil et sådant projekt ikke lede til at efterprøve<br />
andre forklaringer. Hvor åbent eller stramt projektet skal tilrettelægges afhænger<br />
i høj grad af, hvor megen indsigt, man har i emnet. Så længe man ikke har særlig<br />
megen baggrundsviden, må informationssøgningen være åben og enkel 3 .<br />
Efter grundige forstudier og teoretiske analyser kan man efterhånden får man så<br />
megen viden, at det bliver muligt at formulere præcise hypoteser om, hvilke fremtrædelsesformer<br />
man forventer at finde. Dermed kan man målrettet søge oplysninger,<br />
der kan efterprøve ens hypoteser. Også hvis man tilrettelægger undersøgelsen<br />
fleksibelt, skal den være systematisk, begrundet og kontrollerbar. Således bør man<br />
notere sig, hvornår og hvorfor det var påkrævet at ændre undersøgelsens metode.<br />
Både indsamlingen af oplysninger og analysen af dem skal være systematisk. En<br />
systematisk gennemgang af det opbyggede materiale kan bremse op for tilbøjeligheden<br />
til at læse det selektivt, som en bekræftelse af ens fordomme. Hvis materialet er<br />
stort, vil man altid kunne plukke citater ud, som bekræfter ens hypoteser. En selvkritisk<br />
analyse søger efter oplysninger, der kan modsige ens fordomme. Dette indebærer<br />
blandt andet at søge ‘huller’ i materialet i form af synspunkter og holdninger,<br />
som man forventede at finde, men som ikke forekommer. En sporadisk læsning af<br />
det foreliggende data kan ikke i sig selv fortælle, hvilke varianter der mangler.<br />
Fordringen, om at fremgangsmåden er kontrollerbar, retter sig både mod forskeren<br />
selv og mod rapportens læsere. Forskeren skal have indsigt i hele processen, så<br />
man kan korrigere den, hvis det bliver nødvendigt. Hvis man benytter sig af hjælpere<br />
til at interviewe, kode eller programmere, må forskeren sørge for at instruere dem<br />
grundigt og kontrollere, at de følger instruktionerne. Forskeren skal også kontrollere<br />
sig selv. Det indebærer blandt andet at forholde sig selvkritisk til sine fordomme.<br />
Kontrollerbar indebærer desuden, at fremgangsmåden i indsamlingen og analysen<br />
2 Hvis man for eksempel søger informationer om studerendes festvaner, og man blot opsamler de oplysninger, man<br />
sporadisk får forelagt, er det meget sandsynligt, at man kun får oplysninger fra en bestemt type af studerende.<br />
3 Eksplorativ.<br />
12
liver så gennemskuelig, at andre kan følge hele arbejdsprocessen fra problemformuleringen<br />
frem til konklusionen. Det er sjældent muligt andre kan gentage den bestemte<br />
undersøgelse og finde de samme resultater. Rapportens metodeafsnit skal gøre<br />
det muligt, at læseren kan leve sig ind i fremgangsmåden. Det skal i det mindste<br />
vise, at undersøgelsen bygger på et grundigt og sobert arbejde. Idealet er, skridt for<br />
skridt, at overbevise læseren om, at undersøgelsens konklusion er uomgængelig.<br />
Metodevalget<br />
Metodevalget indbefatte overvejelser på tre niveauer: Der er for det første de videnskabsteoretiske<br />
overvejelser, som projektet bygger på. Dem vil vi omtale i det<br />
følgende. Det næste niveau udpeger et design for det konkrete projekt. Det omfatter<br />
overvejelser over, hvilke <strong>metoder</strong>, der kan være hensigtsmæssige på grundlag af de<br />
anførte grundantagelser, de tilgængelige ressourcer for projektet samt projektets<br />
konkrete problemformulering. Afvejningen af hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig,<br />
vil afhænge af projektets sigte. Disse overvejelser munder ud i en samlet<br />
arbejdsplan for projektet. Processen opdeles i hovedfaser, og for hver beskrives<br />
arbejdets forventede form og omfang. Designet sigter på at styre arbejdet, så det retter<br />
sig mod det anførte mål.<br />
Det tredje niveau udpeger tekniske løsninger for bestemte arbejdsopgaver. Det<br />
kaldes det metodiske. I et samfundsvidenskabeligt projekt melder der sig en række<br />
praktiske problemer, som der kan gives tekniske løsninger for. For eksempel om udtræk<br />
af en stikprøve, måden at stille spørgsmål på, nedskrivning af et dækkende referat,<br />
afprøvning af om en samvariation kan betragtes som tilfældig og så videre.<br />
Man kan teknisk vurdere, om <strong>metoder</strong>ne lever op til de håndværksmæssige standarder.<br />
Hvis man skal diskutere, om <strong>metoder</strong>ne i et projekt er videnskabeligt holdbare,<br />
må man gå tilbage til dets forudsætninger. Meget ofte må man i <strong>praksis</strong> gå på kompromis<br />
med de ideale forskrifter. I så fald må man afveje, om resultaterne holder ud<br />
fra de videnskabsteoretiske forudsætninger, eller om der er behov for supplerende<br />
oplysninger.<br />
13
Metodevalgets tre niveauer<br />
1. Filosofiske overvejelser om videnskabsteoretisk<br />
grundlag<br />
2. Strategiske overvejelser om design<br />
3. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik<br />
Forskeren må begrunde sin problemstilling og sit valg af metode, både over for<br />
sig selv og over for rapportens læsere 4 . Man må begrunde problemstillingen ud fra<br />
faglige teorier eller diskussioner, ellers kan man ikke forholde sig til undersøgelsens<br />
relevans. Hvis det ikke gøres tydeligt, hvilket emne man søger at afdække med et<br />
spørgsmål, er det heller ikke muligt at forholde sig til, om undersøgelsen er gyldig<br />
og dækkende for emnet. Metodevalget begrundes ikke bare ved problemstillingen<br />
men også ved de videnskabsteoretiske antagelser, som forskeren bygger på. Begrundelserne<br />
kan klargøre den indre sammenhæng i undersøgelsen - også for forskeren<br />
selv.<br />
Begrundelser:<br />
• Antagelser om verden<br />
• Realitet eller konstruktion<br />
• Helhed eller adskilte dimensioner<br />
• Opfattelse af de involverede mennesker<br />
• Antagelser om forskerens erkendelse og rolle<br />
• Distanceret eller involveret<br />
• Se indefra eller udefra<br />
• Se oppefra eller nedefra<br />
Videnskabsteoretiske begrundelser<br />
Forskeren må klargøre, hvilke antagelser om ‘verden’ 5 der ligger bag undersøgelsen.<br />
Man kan på den ene side antage, at man står overfor en verden, der er virke-<br />
4 Kaldes også ’refleksivt’.<br />
5 Kaldes også ’ontologi’.<br />
14
lig og faktuel. Forskningsprocessen består i så fald om at indsamle givne kendsgerninger<br />
og systematisere dem efter deres ydre kendetegn. Man kan på den anden side<br />
hævde, at den sociale ’verden’ består i et menneskeskabt sprogbillede. I så fald består<br />
opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verden.<br />
En anden skillelinje går mellem forskere, der søger en helhedsbetragtning på verden,<br />
og forskere, der fokuserer på bestemte aspekter af samfundslivet, som isolerer dem<br />
og afdække deres indbyrdes forhold. 6<br />
De videnskabsteoretiske overvejelser kan virke temmelig abstrakte – men de har<br />
praktiske konsekvenser. Det forklarer, hvorfor forskningen om unges forhold til<br />
rusmidler har forskelligt præg. Nogle forskere vil indsamle givne kendsgerninger 7<br />
og stykke dem sammen til et sandt billede af virkeligheden, andre søger derimod at<br />
fremlægge og fortolke interessante menneskers egne forestillinger.<br />
Forudsætningerne gælder også synet på de mennesker, som undersøgelsen omfatter<br />
og inddrager. Alt efter antagelserne betegnes de som aktører, agenter, informanter,<br />
respondenter eller forsøgspersoner. Man kan på den ene side betragte menneskerne<br />
som ’aktører’, der reagerer adfærdsmæssigt på bestemte måder på ydre<br />
stimuli, uden at de er helt bevidste om hvorfor. Man kan på den anden side betragte<br />
dem som velinformerede eksperter, der giver informationer om de forhold, man vil<br />
undersøge. Imellem disse yderligheder findes en bred vifte af menneskeopfattelser.<br />
De yderliggående, videnskabsteoretiske positioner er problematiske. Lærebøgerne<br />
i videnskabsteori lægger vægt på yderpositionerne, fordi de er lette at fremstille<br />
og forholde sig til. Der findes imidlertid nuancede mellempositioner. Det er for eksempel<br />
muligt at vælge et standpunkt, der tager udgangspunkt i, at vi er medfortolkere<br />
og medskabere af den virkelighed, vi befinder os i. Den sociale verden er en<br />
social konstruktion, som medfører virkelige konsekvenser for dens beboere. Forskningsprocessen<br />
indsamler oplysninger, der benyttes til at skabe et indtryk af udvalg-<br />
6 Forskellen kan belyses med lægen, der søger at behandle en bestemt, afgrænset sygdom, og en healer, der søger at<br />
indpasse symptomerne i en kosmisk helhed. De videnskabelige discipliner fokuserer på bestemte aspekter af verden.<br />
Hvis man indsnævrer for meget, kan man miste synet for væsentlige sammenhænge. Et menneske med sociale problemer<br />
kan således få hjælp fra arbejdsformidlere, advokater, læger, psykologer, socialrådgivere og andre specialister;<br />
men disse specialister kan have svært ved forholde sig til sammenhængen i problemerne – eller de må ikke forholde<br />
sig til dem.<br />
7 Kaldes også ’data’.<br />
15
te aspekter af virkeligheden. Forskerne må imidlertid diskutere sig frem til hvilke<br />
resultater, der er holdbare og brugbare. 8<br />
Pragmatiske forskere hævder, at forskellige problemstillinger kræver forskellige<br />
<strong>metoder</strong>. Den metodiske bredde er forudsætning for, at forskningen når frem til ny<br />
viden. Forskningen afhænger både af indsamling af nye data og af nye fortolkninger<br />
af de foreliggende informationer (analysen). Oplysningerne må vurderes ud fra deres<br />
brugbarhed i forhold til problemstillingen.<br />
Selvom de videnskabsteoretiske overvejelser virker abstrakte, kan de afklare forudsætningerne<br />
for metodevalget. Men de videnskabsteoretiske principper skal ikke<br />
opfattes som dogmatiske læresætninger, der skal styre metodevalget i detaljer. Metoder<br />
er ikke nogle rituelle procedurer, som er blevet pålagt af forskningsinstitutionerne,<br />
og metodevalget kan ikke begrundes ved at henvise til en læremester.<br />
Samfundsforskerens rolle<br />
De videnskabsteoretiske positioner får konsekvenser for opfattelsen af forskerens<br />
rolle. Nogle forskere vil tilstræbe den størst mulige objektivitet og pålægger<br />
forskeren at være en neutral observatør og redaktør af faktuelle data. Andre betragter<br />
forskeren som en skabende fortolker af samfundslivets udtryk, og forskerens evne<br />
til indlevelse, engagement og retorik er væsentlige kvaliteter. Ud fra videnskabsteorien<br />
må forskeren vælge, hvilken rolle man vil påtage sig. Forskeren kan på den<br />
ene side være en udenforstående observatør og på den anden side et involveret medlem<br />
af den gruppe eller det samfund, der studeres. Som observatør søger man at være<br />
neutral; man vil helst undgå at påvirke det studerede objekt. Som engageret deltager<br />
i samfundet søger forskeren tværtimod at ændre forholdene. Det kan være i form<br />
af debatindlæg eller andre former for påvirkninger. Måske søger den engagerede<br />
forsker som konsulent at bidrage til at opfylde en bestemt målsætning.<br />
Den passive rolle er ikke mindre problematisk end den aktive. Samfundet er ikke<br />
en genstand, der lever sit eget liv, men det udgøres af et samspil mellem mennesker,<br />
hvoraf nogle er samfundsforskere. Et dybtgående studie af et samfund forudsætter,<br />
at man i en vis forstand går ind i det og bliver en del af det, medens man samtidig<br />
forholder sig nysgerrigt og undrende til det. På den ene side indgår sociologen i det<br />
samfund, der studeres. På den anden side forudsætter forskningen, at man kan for-<br />
8 Denne opfattelse kaldes ’kritisk realisme’.<br />
16
holde sig selvkritisk til sin baggrund og sit engagement. Et helhjertet engagement<br />
giver kun sikkerhed for debattørens indre overbevisning; men det sikrer ikke, at<br />
fremstillingen bygger på et sagligt grundlag. Det er med andre ord væsentligt for<br />
forskeren at forholde sig selvkritisk til sin rolle.<br />
Samfundsforskeren er fra barnsben opdraget til at betragte samfundslivet på en<br />
bestemt måde. De spørgsmål, samfundsforskeren stiller, er begrænset af samfundsmæssige<br />
vilkår. Forskningen afhænger af bevillinger. De er bestemt af, at nogen i<br />
samfundet finder projektet interessant. Forskningen griber ind i samfundet. Resultaterne<br />
bredes ud, og præger borgernes opfattelse af samfundet og deres plads i det.<br />
Forskningsresultaterne kan bruges til at støtte bestemte interesser i samfundet, til at<br />
søge at bevare tingenes tilstand eller til at forandre forholdene.<br />
Fordi resultaterne kan påvirke samfundets beslutningsprocesser, må forskeren<br />
overveje de mulige følger. Selv om der er tale om en sagligt balanceret fremstilling,<br />
kan resultaterne misbruges. Forskeren kan vælge at holde sig ude af den følgende<br />
debat. Men det kan være vanskeligt, hvis ens undersøgelse benyttes som grundlag<br />
for politiske beslutninger, der er i modstrid med undersøgelsens forudsætninger og<br />
resultater. Det er derfor vanskeligt for netop samfundsforskere at opretholde en køligt<br />
ophøjet distance til anvendelsen af deres resultater.<br />
Samfundsforskeren stilles således overfor alvorlige etiske spørgsmål. De vil blive<br />
taget op i bogens afsluttende afsnit.<br />
Valget af en videnskabsteoretisk position er ikke en vilkårlig, privat beslutning<br />
for den enkelte forsker. Forskeren er knyttet til et fag og en institution. Projektets<br />
valg af <strong>metoder</strong> er præget af de konventioner, som gælder for faget og institutionen.<br />
Forskeren søger ikke bare erkendelse for sig selv om aspekter af ‘verden’, men man<br />
sigter på at overbevise fagfæller og kolleger om nogle nye resultater. Valget af <strong>metoder</strong><br />
handler derfor i høj grad om, hvilken dokumentation der kræves for at overbevise<br />
fagfæller og kolleger om resultaternes holdbarhed.<br />
17
Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer<br />
til problemet?<br />
Problemstilling og problemformulering<br />
Problemstillingen kan rette sig mod at belyse forskellige sider af samfundslivet.<br />
Den kan gælde hele samfundets opbygning og virkemåde (makro-perspektiv), den<br />
kan rette sig mod at undersøge enkelte menneskers sociale situation (mikroperspektiv),<br />
eller den kan kombinere dem ved at betragte vekselvirkningerne mellem<br />
de menneskelige agenter og de sociale strukturer. Disse forskelle leder frem til<br />
forskellige <strong>metoder</strong>. Således vil mikro-teorier lede til at søge om oplysninger om<br />
enkelte personers opfattelse eller adfærd, mens makro-teorier retter opmærksomheden<br />
på indikatorer for institutionernes magt og ressourcer.<br />
Problemstillingen kan handle om forskellige sociale fænomener: Den kan sigte på<br />
at beskrive, forstå eller forklare, hvad folk faktisk gør (sociale handlinger). I så fald<br />
bør <strong>metoder</strong>ne sigte på direkte eller indirekte at observere handlemønstrene. Man<br />
kan vælge at fokusere på de informationer eller forestillinger, mennesker har om<br />
samfundet (social viden). I så fald vil det være hensigtsmæssigt at spørge folk. Man<br />
kunne interessere sig for de ønsker og forventninger, mennesker har om samfundslivet<br />
(sociale værdier, interesser, holdninger). I så fald er det hensigtsmæssigt både at<br />
spørge folk og at observere deres handlemåde. Endelig kunne man søge at klarlægge,<br />
hvilke materielle, kulturelle og sociale ressourcer, folk har til rådighed (former<br />
for kapital). Ved at fokusere på forskellige sociale fænomener, rettes opmærksomheden<br />
mod forskellige <strong>metoder</strong>.<br />
Problemstillingen kan udtrykkes i en problemformulering. Den kan præcisere undersøgelsens<br />
målsætning: at opdage et nyt område, at beskrive et område, at forstå<br />
visse menneskers sociale handlinger, at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener,<br />
at forudsige udviklingen på et område, eller at forandre visse forhold i<br />
samfundet. Der kan for eksempel være tale om at gå på opdagelse i et nyt og ukendt<br />
ungdomsmiljø for at se, om det præges af særlige forhold til rusmidler. En beskrivende<br />
undersøgelse vil lave en karakteristik og fordeling ved bestemte typer for eksempel<br />
ved at beskrive omfanget og karakteren af de unges rusmiddelforbrug. En<br />
forstående undersøgelse vil sætte sig ind i de unges opfattelse af deres rusmiddelforbrug<br />
og deres hensigter. En forklarende undersøgelse vil fremlægge årsagsmeka-<br />
19
nismer for eksempel at ved at se, om forældrenes rusmiddelforbrug sætter sig spor<br />
hos de unge. En forudsigende undersøgelse vil fremskrive udviklingen under bestemte<br />
forudsætninger, for eksempel at forudsige rusmiddelforbruget om 25 år, hvis<br />
de fundne tendenser fortsætter. En forandrende undersøgelse sigter på opnå bestemte<br />
mål for eksempel at dæmpe et kraftigt rusmiddelforbrug i et bestemt miljø.<br />
Målsætninger:<br />
• Opdage<br />
• Beskrive<br />
• Forstå<br />
• Forklare<br />
• Forudsige<br />
• Forandre<br />
Forskellige målsætninger peger mod forskellige <strong>metoder</strong>. Hvis målet er at opdage<br />
et nyt område, skal metoden være indrettet på at forholde sig åbent og fleksibelt til<br />
nye indtryk og informationer. Hvis målet er at forstå visse menneskers sociale handlinger,<br />
er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i disse menneskers tankeverden og<br />
motiver. Det kan i dette tilfælde være hensigtsmæssigt at benytte dybdeinterviews.<br />
Hvis formålet er at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, må metoden<br />
klarlægge årsagsforholdet for eksempel ved en form for kontrolleret eksperimenter.<br />
Hvis formålet er at forudsige, må metoden både klarlægge årsagsforholdet og tidsdimensionen;<br />
den må præcisere de forventede betingelser og udlede, hvilke reaktioner,<br />
de kan forventes at udløse. Hvis formålet er at forandre, må metoden lægge<br />
vægt på at aktivere de mennesker, som er involveret i problemstillingen.<br />
Problemstillingen kan begrundes ved tidligere forskning i emnet, ved offentlige<br />
diskussioner om emnet, eller ved en bestemt opdragsgivers eller målgruppes udtrykte<br />
interesse for emnet. Problemformuleringen skal have et klart sigte. Den må lægge<br />
den viden frem, som vi i forvejen har om emnet. Man må derfor præsentere resultaterne<br />
fra tidligere undersøgelser om emnet.<br />
Problemstillingen for det nye projekt må indkredses og præciseres. Det kan gøres<br />
ved at stille en række spørgsmål. Hvis spørgsmålene skal kunne besvares i et viden-<br />
20
skabeligt projekt, må de præciseres i en klar problemformulering. Den rummer nogle<br />
nøglebegreber. Begreberne kan have flere betydninger men ved at henvise til den<br />
teori, som begreberne henviser til, præciserer man, hvilken betydning begrebet får i<br />
projektet. Ved at henvise til en teori begrunder man også den videnskabelige sammenhæng,<br />
som projektet skal knytte sig til, og dermed projektets relevans. Der kan<br />
være tale om en abstrakt teori, som giver et perspektiv for vigtige træk ved samfundet,<br />
som kan benyttes til at fortolke problemstillingens emne i en større sammenhæng.<br />
Man kan også benytte en konkret teori, som giver en sammenhængende fortolkning<br />
af forskningsresultaterne om det særlige emne, man vil undersøge. Teorien<br />
giver visse begreber, som retter opmærksomheden på bestemte handlinger eller udtryk<br />
9 . Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan måske<br />
også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi kan afprøve i analyserne.<br />
Eksempel:<br />
I dagens debat om unge, der bruger mange rusmidler, kan man møde en<br />
påstand om, at disse unge har ’ondt i sjælen’. Det er et udtryk, som ikke viser<br />
hen til en videnskabelig teori. Udtrykket er sandsynligvis formet af behandlere<br />
med en kristen livsanskuelse. De pågældende unge vil ikke selv<br />
pege på, at de har ondt i sjælen på samme måde, som de kan pege på smerter<br />
i maven. Udtrykket henviser noget uklart til forhold som usikkerhed, lav<br />
selvvurdering, svag identitet og lav ansvarsfølelse. Disse forhold kunne<br />
godt udmøntes i form af en række begreber, der har forankring i videnskabelige<br />
teorier.<br />
Det er projektets opgave er at føje nye oplysninger om emnet til dem, man allerede<br />
kender. Oplysningerne udtrykker erfaringer om emnet i form af observationer af<br />
handlinger, besvarelser på spørgsmål, udtryk i massemedierne og så videre. De erfaringer,<br />
der benyttes til at belyse en videnskabelig problemstilling, kaldes empiri.<br />
Det er hensigten, at projektets nye empiri kan efterprøve den gældende teori, udbygge<br />
den eller benyttes til opbygge en ny teori om emnet.<br />
9 Man taler generelt om ‘fænomener’ eller fremtrædelsesformer.<br />
21
De teoretiske overvejelser begrunder undersøgelsens strategi. Man kan således<br />
vælge at bygge på en bestemt teori, som leder frem til en præcis antagelse (hypotese),<br />
som skal efterprøves med det nye undersøgelsesmateriale. Dette kaldes deduktion.<br />
Hypotesen kan for eksempel sigte på formodningen, at unge, der er usikre på<br />
sig selv, har et særlig stort forbrug af rusmidler. Hvis der ikke findes en overbevisende<br />
teori om emnet, kan forskeren i stedet tage udgangspunkt i materialet og søge<br />
mønstre i det. Dette kaldes induktion. Målet er at finde træk, som må formodes at<br />
gælde generelt i visse andre tilfælde 10 . Hvad enten man vælger den ene eller anden<br />
strategi, kræves der en begrundelse. Man skal på den ene side begrunde, hvorfor<br />
man vælger at tage udgangspunkt i den bestemte teori og på den anden side forklare,<br />
hvorfor ingen af de kendte teorier tages i betragtning. I <strong>praksis</strong> vil et projekt ofte<br />
skifte mellem faser, der er styret af teoretisk bestemte spørgsmål og faser, hvor man<br />
prøver at finde et klart mønster i det indsamlede materiale.<br />
Strategier:<br />
• Deduktiv: Fra teori til data; teste hypotese<br />
• Induktiv: Fra data til teori; danne generalisering<br />
Den induktive og den deduktive fremgangsmåde udgør de to klareste forskningsstrategier,<br />
men ikke de eneste muligheder. 11 Det skal desuden bemærkes, at teorier<br />
ikke kun benyttes som udgangspunkt for hypoteseprøvning; de kan også benyttes<br />
som analyseramme, der kan støtte en fortolkning af materialet.<br />
Når man skal foretage en undersøgelse, begynder man med en plan, som beskriver<br />
sigtet og forløbet. Man griber ikke bare til værktøjskassen, men lige som et byggeri<br />
må starte med arkitekt- og ingeniørtegninger, må også en undersøgelse begynde<br />
med et design. Planen forholder problemstillingen og undersøgelsens formål til ressourcerne<br />
og de praktiske muligheder. Planlægningen skal besvare en række<br />
spørgsmål.<br />
10 Generalisering.<br />
11 Der findes blandt andet abduktion og retroduktion. Men de rækker udover ambitionen for denne indføring.<br />
22
Designspørgsmål:<br />
• Hvorfor?<br />
• Hvad?<br />
• Hvem?<br />
• Hvordan?<br />
• Hvortil?<br />
Det første spørgsmål gælder formålet med undersøgelsen: Hvorfor? Det kan<br />
tænkes, at vi vil udforske et nyt og ukendt problemområde; for eksempel, hvordan<br />
udbredes et nyt stof som ecstasy blandt de unge? Det kan tænkes, at vi ønsker at beskrive<br />
fordeling, karakteristik, adfærd eller sprogbrug: Hvem benytter et stof som<br />
ecstasy, hvor mange, hvordan opfører de sig, hvilke navne går stoffet under? Det<br />
kan tænkes, at vi ønsker at forstå motiver; hvorfor tager visse unge et stof som<br />
ecstasy? Det kan tænkes, at vi ønsker at forklare årsagsforhold; hænger brug af et<br />
stof som ecstasy for eksempel sammen med prisen eller tilgængeligheden på de steder,<br />
hvor unge kommer? Det kan være, at vi ønsker at forudsige, at foretage en<br />
fremskrivning eller prognose af det fremtidige forbrug og måske danne et scenario<br />
for, hvordan unge i fremtiden vil forholde sig til syntetiske stoffer - med mindre<br />
man gør en ekstra indsats. Det kan endelig være, at man ønsker at forandre de unges<br />
eksperimenter med syntetiske stoffer som ecstasy. Det indebærer at forsøge at påvirke<br />
dem, måske med en informationskampagner, for at se, hvilken påvirkning, der<br />
er mest effektiv. Disse målsætninger peger på ret forskellige undersøgelsesdesigns.<br />
Det næste spørgsmål er: Hvad? Ønsker vi at belyse menneskers kendetegn, adfærd,<br />
viden, meninger, holdninger eller vurderinger? Dette peger på forskellige emner<br />
for undersøgelsen. Vi kan undersøge de unges adfærd med spørgsmål som: Har<br />
du prøvet ecstasy? Hvor mange gange? Vi kan undersøge viden med spørgsmål<br />
som: Har du hørt eller læst om stoffet ecstasy? Vi kan undersøge meninger med:<br />
mener du, at ecstasy er meget farligt, farligt, lidt farligt eller slet ikke. Vi kan undersøge<br />
vurderinger og forventninger med spørgsmål som: Hvordan ville du reagere,<br />
hvis en af dine gode venner tænkte på at bruge ecstasy ved en fest?<br />
Det tredje spørgsmål for designet er Hvem? Vi må overveje, hvilken helhed, som<br />
undersøgelsen skal dække, og hvilke enheder der indgår i den. I <strong>praksis</strong> må vi ofte<br />
23
foretage et begrænset udvalg, så det er vigtigt at sikre bedst mulig overensstemmelse<br />
mellem helheden og udvalget.<br />
Det fjerde spørgsmål er Hvordan? Vi må overveje, hvordan vi opnår de nødvendige<br />
oplysninger. Overvejelserne gælder fordele og ulemper ved de forskellige <strong>metoder</strong><br />
i forhold til målsætningen. Hvis vi ønsker at beskrive, skal vi blot indsamle<br />
oplysninger om de givne forhold. Hvis vi ønsker at få viden om virkningen af et<br />
indgreb, kunne man overveje at påvirke forløbet måske i form af et eksperiment.<br />
Ved nogle problemstillinger er det tilstrækkeligt at studere et enkelt tilfælde (case).<br />
Men ønsker man at forklare, hvad der har ført til et bestemt særpræg i dette tilfælde,<br />
er det nødvendigt at sammenligne med andre tilfælde.<br />
Mulighederne er mange, og hver af dem har sine fordele og ulemper. Valget afhænger<br />
ikke bare af, hvad vi ønsker at få belyst, men også af muligheden for at kontrollere<br />
kvaliteten af de indsamlede oplysninger. Man må vurdere, om oplysningerne<br />
er relevante for problemstillingen, om de er præcise eller diffuse, om de er pålidelige<br />
eller ustabile, og om de danner et gyldigt og dækkende udtryk for emnet, eller om<br />
de udtrykker noget helt andet?<br />
Det femte spørgsmål lyder: Hvortil? Hvordan forestiller man sig at analysere de<br />
indsamlede oplysninger? Det er muligt, at man ønsker at analysere dem kvalitativt<br />
ved at sætte sig ind i den verden, som bestemte unge lever i. For eksempel kan man<br />
søge at forstå, hvordan en ung pige, der fester løs hver uge på diskoteker med et<br />
stort forbrug af rusmidler, opfatter sig selv, miljøet og verden. Her følger analysen<br />
oplysningerne om en bestemt person for at få et helhedsbillede af miljøet, som denne<br />
person indgår i. På den anden side kan analysen søge at afdække, om der findes<br />
nogle statistiske mønstre for eksempel i form af tendenser til, at drenge har et større<br />
forbrug af rusmidler en piger, for dernæst at afdække de mulige årsager, der kan være<br />
til den forskel. Således er metodevalget afhængigt af problemstillingen.<br />
Projektets faser<br />
Et forskningsprojekt omfatter normalt forskellige faser. De skal ikke opfattes som<br />
tidsmæssigt adskilte, men snarere som forskellige opgaver, som indpasses ind i en<br />
samlet arbejdsplan. Det er hensigtsmæssigt at begynde projektet med at sætte en<br />
tidsramme op for de forskellige faser, så presset ikke hober sig op nær ved deadline.<br />
24
Faserne:<br />
• Problemformulering<br />
• Forstudier<br />
• Design<br />
• Indsamling af oplysninger<br />
• Kvalitative<br />
• Kvantitative<br />
• Bearbejdelse og fortolkning<br />
• Kvalitativ<br />
• Kvantitativ<br />
• Skrivning og præsentation<br />
Den første fase samler sig om det problem, som projektet skal belyse. Arbejdet<br />
består i at afklare og afgrænse problemstillingen, i form af en problemformulering.<br />
De spørgsmål, der skal besvares i problemformuleringen, omfatter undersøgelsens<br />
emne og population: Problemformuleringen kan således målrette spørgsmålet til et<br />
præcist emne samt til den befolkning, som man ønsker at belyse emnet hos. Det skal<br />
begrundes, at problemet er relevant. Det gøres ved at henvise til tidligere forskning<br />
om emnet og påpege, at der er væsentlige modsigelser eller huller i den forskningsmæssige<br />
viden, som den påtænkte undersøgelse kan fylde ud. Projektets relevans<br />
begrundes ved at gøre rede for den eller de teorier, som vil danne ramme for projektet.<br />
Teorierne bidrager med de nøglebegreber, som benyttes i problemformuleringen,<br />
og som er ledetråd for projektet. Det skal begrundes, at problemet er videnskabeligt<br />
relevant, og dermed gøres der rede for de videnskabsteoretiske forudsætninger, som<br />
projektet bygger på.<br />
Den anden fase omfatter forstudier. Et nyt projekt må tage udgangspunkt i en litteratursøgning:<br />
Hvilke oplysninger findes allerede om emnet? Hvad findes af viden i<br />
forvejen: teoretisk baggrundslitteratur, forskning om emnet, forskning om tilsvarende<br />
emner, oversigtsoplysninger om statistisk eller geografi, ikke-videnskabelig litteratur.<br />
Dernæst må vi overveje, hvilke nye oplysninger/data er nødvendige for at belyse<br />
problemstillingen? Skal vi indsamle data eller skabe nye informationer? Skal vi<br />
genbruge andres data, udvælge relevante dele, eller omfortolke dem? Og hvilke eti-<br />
25
ske overvejelser afføder undersøgelsesplanen: Hvilke hensyn må der tales til informanterne,<br />
til kolleger og medarbejdere?<br />
I forbindelse med indkredsningen af problemformuleringen må der tages hensyn<br />
til de ønskede oplysningers tilgængelighed: Nogle emner, som er meget interessante<br />
for problemstillingen, kan vi måske ikke påregne at få oplyst. Det kan for eksempel<br />
være vanskeligt at undersøge, om der står bestemte rockergrupper bag salget af<br />
illegale rusmidler. Der er også emner, som vi må afholde os fra at undersøge af etiske<br />
grunde, selvom det skulle være muligt. Det vil for eksempel være etisk problemfyldt<br />
at give nogle unge stærke rusmidler for at betragte, hvordan de reagerer og<br />
navnlig, hvis det sker uden deres og forældrenes samtykke.<br />
Den tredje fase omfatter undersøgelsens design. Dette omfatter den strategiske<br />
plan for projektet. Designet tænker baglæns i forhold til arbejdsprocessen. Det tager<br />
udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvilke oplysninger man skal have for at besvare<br />
problemstillingens spørgsmål. Det skal fra brede rammespørgsmål zoome ind på<br />
problemformuleringen med præcise projektspørgsmål. Dette leder til planer for,<br />
hvordan man vil indsamle og behandle oplysningerne. Designet vurderer mulighederne<br />
for at få adgang til de ønskede oplysninger. Målsætningen: (hvilke oplysninger<br />
ønsker vi?) må afbalanceres i forhold til mulighederne: (hvilke muligheder har<br />
vi til rådighed?). I planlægningen indgår en række praktiske overvejelser som ressourcer<br />
og begrænsninger i form af tid, mandskab, penge, udstyr. De udtrykkes i en<br />
tidsplan (hvornår), en arbejdsplan (hvem) og et budget (pris). Man skal endelig<br />
overveje designets fleksibilitet, så man kan forholde sig til uventede situationer og<br />
problemer.<br />
Den fjerde fase omfatter indsamlingen af oplysningerne. De betegnes ofte som<br />
data: (det givne, erfaringsbaserede, grundlag). Det er imidlertid ikke informationer,<br />
som bare ligger i naturen og venter på en forsker, der samler dem ind. De samfundsvidenskabelige<br />
data bliver snarere frembragt af forskeren i undersøgelsesprocessen.<br />
Data kan være kvantitative, tællelige oplysninger (vægt, tid, afstand, penge) eller<br />
oplysninger om kvaliteter som betydninger, hensigter, begrundelser, meninger,<br />
vurderinger. Man kan desuden opdele oplysningerne efter om de er primære, idet de<br />
bygger på forskerens eller informanternes umiddelbare erfaringer, eller om de er sekundære<br />
oplysninger om andre menneskers beretninger.<br />
26
Den femte fase gælder bearbejdelsen og fortolkningen af de indsamlede oplysninger.<br />
Arbejdet i denne fase opdeles ofte på en analyse, hvor materialet opdeles i<br />
nogle grundbestanddele og dels en syntese, hvor forskeren stykker oplysningerne<br />
sammen i nye mønstre, som kan belyse de anvendte teorier. Den fjerde fase afsluttes<br />
med en konklusion, der sammenfatter resultaterne i forhold til den problemformulering,<br />
der var udgangspunktet.<br />
Den sjette fase omfatter skrivning og præsentation af rapporten. Her tager man<br />
stilling til, hvordan projektet skal præsenteres for en målgruppe af læsere. Man må<br />
overveje læserens forudsætninger og læseevne. Rapporten kan genbruge nogle af de<br />
noter, der er skrevet ned undervejs. De skal bindes sammen, så læseren kan følge<br />
argumentationens linje fra problemstillingen frem til konklusionen.<br />
Eksemplet er som sagt de unges brug af rusmidler:<br />
Emnet er temmelig åbent, og det er nødvendigt at afgrænse og præcisere<br />
det i form af en problemformulering. Der er tre spørgsmål, som må afklares:<br />
Hvad vil vi omfatte med ordet ‘rusmidler’? Hvem skal undersøgelsen<br />
udtale sig om? Hvordan bestemmes de ‘unge’, og hvilket område og hvilken<br />
periode skal undersøgelsen dække? Hvad mener vi endelig med ‘brug<br />
af og forhold til’? Omfatter det de unges eget forhold til rusmidlerne, eller<br />
også deres syn på andres brug af dem?<br />
I forbindelse med den indledende præcisering af problemstillingen, kan<br />
man skitsere de første, brede undersøgelsesspørgsmål. De kan bygge på en<br />
vifte af personlige antagelser, almindelige fordomme og tidligere undersøgelsesresultater.<br />
Det kan for eksempel være: “Er unge med stort rusmiddelforbrug<br />
særligt usikre?” “Arves et stort rusmiddelforbrug fra forældrene?”<br />
“Tager de unge især illegale rusmidler på diskoteker og lignende?” “Synes<br />
de unge, at det er sejt at være beruset og påvirket?” “Leder forbrug af hash<br />
videre til hårde stoffer?” “Bruger pigerne ofte piller, fordi de ser uskyldige<br />
ud?” “Stiger rusmiddelforbruget proportionalt med faldende priser?”<br />
“Bremser offentlige skræmmekampagner i masse-medierne for forbrug af<br />
stærke rusmidler blandt de unge?” Hvis sådanne antagelser kan begrundes<br />
med henvisning til en samfundsvidenskabelig teori, kan man tale om en hypotese.<br />
Det er ikke noget bevis for antagelsen, at den kan begrundes teore-<br />
27
tisk. Den må kunne eftervises i <strong>praksis</strong>. Det forudsætter, at man kan anføre<br />
en fremgangsmåde for indsamling og analyse af de relevante oplysninger.<br />
Man kan vælge at lægge vægt på at opnå tællelige (kvantitative) oplys-<br />
ninger, som: hvor mange genstande har man drukket? Hvor ofte drikker<br />
man? Hvor længe siden er det, man sidst var beruset? Hvor gammel var<br />
man første gang, man fik spiritus? Hvor mange penge bruger man om ugen<br />
på rusmidler? Man kan også lægge vægt på at opnå beskrivende og vurde-<br />
rende oplysninger af kvalitativ art, som: Hvordan opfatter man forskellige<br />
rusmidler? Hvad kalder man forskellige drinks? Hvordan ser man på det,<br />
hvis en kammerat er fuld eller skæv? Hvad mener vennerne om brug af<br />
hash?<br />
De oplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, opfattes som dens<br />
datagrundlag. Der er tale om informationer, som forskerne frembringer i<br />
forskningsprocessen. Men det ikke er noget, som forskeren har skabt ud af<br />
sin fantasi. Datamaterialet er udtryk for faktiske forhold i samfundet. Det er<br />
udtryk for faktiske observationer eller svar. Datagrundlaget kan dels være<br />
primært i betydningen, at informationerne hviler på egne observationer og<br />
erfaringer. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis forskerne observerer<br />
en gruppe unges brug af rusmidler ved et techno-rave. Indsamling af per-<br />
sonlige beretninger fra unge om deres forbrug af rusmidler opfattes også<br />
som primære data. Der vil derimod være tale om sekundære data, hvis in-<br />
formationerne udtrykker middelbare erfaringer. Det vil for eksempel være<br />
tilfældet, hvis man benytter dørmænds, bartenderes eller pædagogers ind-<br />
tryk af de unges rusmiddelforbrug.<br />
28
Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?<br />
Population<br />
Problemformuleringen skal afgrænse den helhed, som undersøgelsen sigter på at<br />
dække. Helheden er afgrænset i rum (hvor), i tid (hvornår) og ved sociale kendetegn<br />
(hvem). Helheden kan være en mængde af mennesker – en befolkning - men den<br />
kan også være en mængde af begivenheder – som ’fester’ – eller kollektive enheder<br />
– som skoleklasser eller familier. Man taler derfor om en population.<br />
Som regel tilstræber man, at undersøgelsens resultater kan udvides, overføres,<br />
sidestilles eller sammenlignes med andre erfaringer. Hvis resultaterne skal kunne<br />
generaliseres, må de bygge på en udvælgelse, der er systematisk og teoretisk refleksivt<br />
begrundet. Generaliseringerne får karakter af fordomme eller stereotyper,<br />
med mindre de hviler på en udvælgelse, der er dækkende for populationen. Det er<br />
vigtigt at overveje udvælgelsens problemer, hvad enten man sigter på at indsamle<br />
kvantitative eller kvalitative informationer. Problemformuleringen kan imidlertid<br />
pege på to formål med udvælgelsen. Man kan på den ene side tilstræbe at opnå en<br />
dækkende fremstilling af fordelingen af visse kendetegn i populationen. Der er i så<br />
fald tale om statistisk repræsentativitet. Man kan på den anden side tilstræbe at opnå<br />
informationer fra et udvalg af talspersoner, som belyser de vigtigste sider af problemstillingen.<br />
Der er da tale om et teoretisk begrundet udvalg af repræsentanter. Vi<br />
vil først betragte statistiske udvalg og derefter teoretiske.<br />
Med mindre vi har adgang til en hel folketælling (census), må vi nøjes med at<br />
bygge undersøgelsen på et udsnit af populationen. Dette udsnit kan være tilrettelagt<br />
som en stikprøve. Udvalgets størrelse afbalancerer et valg mellem bredde og dybde.<br />
Vi kan med de begrænsede midler opnå dyb indsigt i meningerne i et lille udvalg<br />
eller få et mere overfladisk kendskab til et stort udvalg. Ved udvælgelsen søger man<br />
at opnå repræsentativitet, så stikprøvens fordeling afspejler populationens. Man<br />
har undertiden adgang til et register over populationens enheder, som man kan foretage<br />
en stikprøve ud fra (sampling frame). Ofte må man foretage et udvalg uden et<br />
register. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi ønsker at foretage et udvalg af<br />
skolefester i løbet af et år i Nordjyllands Amt med henblik på at foretage observationer.<br />
Man ved ikke på forhånd, hvilke fester der vil blive. Men man kan foretage et<br />
29
udvalg ved at beslutte, at man vil se nærmere på hver 10. af de fester, der hen ad vejen<br />
bliver annonceret.<br />
For at sikre, at undersøgelsens resultater er repræsentative, er det ikke tilstrækkeligt,<br />
at vi foretager en repræsentativ stikprøve fra populationen. Det kan være forskelle<br />
mellem det tilsigtede og det realiserede udvalg i undersøgelsen. Hvis udvalget<br />
fordeler sig anderledes end populationen, taler man om skævhed 12 . Resultaterne kan<br />
blive skæve på grund af bortfald: at vi ikke får kontakt med alle de udvalgte, eller at<br />
de ikke vil medvirke. Hvis der er en systematisk afvigelse 13 i bortfaldet, så personer<br />
med bestemte kendetegn ikke inddrages, bliver resultaterne ikke repræsentative.<br />
I forbindelse med populationen fastlægges også undersøgelsens enhed – det kan<br />
være en person, en skole, en fest eller andet. Analysen skal bygge på denne enhed;<br />
men af praktiske grunde kan det være nødvendigt at benytte andre enheder ved udvælgelsen.<br />
Det er derfor vigtigt at afstemme analysens og udvælgelsens enhed. Hvis<br />
analysens enhed er en person, men vi udvælger telefonnumre, må vi korrigere for, at<br />
nogle har ingen, mens andre har flere numre, og nogle numre dækker over en stor<br />
husstand. Hvis ikke alle enheder i analysen har samme sandsynlighed for at blive<br />
valgt, bliver udvalget ikke repræsentativt og konklusionerne dermed skæve.<br />
Den teoretisk ideale<br />
population<br />
Den teoretisk relevante enhed<br />
Det tilsigtede udvalg for<br />
undersøgelsen (stikprøve)<br />
30<br />
Det realiserede udvalg for<br />
undersøgelsen<br />
Enhed for udvælgelsen Undersøgelsens praktiske<br />
enhed<br />
I en undersøgelse af rusmidler kan populationen af praktiske grunde blive<br />
afgrænset til <strong>Aalborg</strong> kommune, år 2005 og de, der pr. 1.1.2002 var mellem<br />
14 og 18 år. Undersøgelsen kunne søge efter en sammenhæng, som<br />
man forventer har generel karakter - som ‘unge, der begynder at drikke spiritus,<br />
før de er 13 år har stor sandsynlighed for senere at blive brugere af illegale<br />
rusmidler’, eller ‘piger har gennemgående et lavere forbrug af rusmidler<br />
end drenge’. En anden mulighed består i at begrænse undersøgelsen<br />
12 Kaldes også bias.<br />
13 Kaldes også selektion.
til ’de unge ved en techno-rave fest i Pandrup, sommeren 2002, disco-<br />
party’. Her lægger undersøgelsen kun op til at studere den bestemte begi-<br />
venhed.<br />
Sandsynlighedsudvalg<br />
Hvis vi udvælger med samme sandsynlighed for alle enheder, som i et lotteri, er<br />
usikkerheden i udvalget statistisk kortlagt. De resultater, som stikprøven viser, kan<br />
dels tilskrives fordelingen i populationen og dels tilfældigheder ved udvælgelsen. Vi<br />
kan foretage et skøn for, hvor store afvigelser fra populationen, der vil forekomme<br />
med stikprøver af en bestemt størrelse. Jo større stikprøven er, desto mere sandsynligt<br />
er det, at fordelingen svarer til populationens. Den generelle regel er, at den tilfældige<br />
usikkerhed ved stikprøver halveres, når stikprøvens størrelse firedobles. 14<br />
Hvis vi for eksempel i en undersøgelse af 200 skolebørn på 13-15 år finder, at 20<br />
drenge siger, at de prøvet hash mod fem piger, melder der sig en række spørgsmål.<br />
For det første om der er lige mange piger og drenge på de pågældende skoler. For<br />
det andet om alle elever har samme sandsynlighed for at blive udvalgt. Hvis der er<br />
tale om en tilfældig stikprøve, må vi overveje, om det er sandsynligt at få en forskel<br />
så stor som mellem henholdsvis 20% af drengene og 5% af pigerne i to stikprøver<br />
på 100 personer hver. Det kan afgøres ved at foretage en statistisk test. Den udtrykker,<br />
om det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed, hvis<br />
der ikke var nogen forskel på de to køn i populationen. Antagelsen om, at der ikke<br />
er forskel kaldes testets ’nul-hypotese’, og den er udgangspunkt for de statistiske beregninger.<br />
Hvis vi ikke har nogen forhåndsantagelse at bygge på, kunne vi foretage<br />
et statistisk skøn 15 over, hvor populationens værdi må formodes at ligge, når der tages<br />
højde for stikprøvens usikkerhedsmoment. Vi har fundet, at 25 ud af alle 200<br />
har prøvet hash eller 12,5% af hele udvalget. Ved hjælp af statistiske modeller kan<br />
vi beregne, hvordan en stor mængde resultater fra tilfældige stikprøver på 200 med<br />
den korrekte værdi på 12,5% vil fordele sig. Dette kan benyttes til at afgrænse et<br />
sikkerhedsinterval 16 for resultaterne. For eksempel kan vi beregne et sikkerhedsin-<br />
14 Det afhænger også af, om vi udtrækker fra en stor eller lille population.<br />
15 Også kaldet estimat.<br />
16 Også kaldet konfidenstinterval.<br />
31
terval, der kan sikre, at den korrekte værdi ligger indenfor grænserne ved 95 ud af<br />
100 stikprøver.<br />
MULD-Rapport Nr. 1, Unges livsstil og dagligdag 2000, fra Sundhedsstyrelsen:<br />
"...Metoden, der blev anbefalet af CPR-registret som standardprocedure<br />
for randomiseret udtræk, bestod i, at alle, der pr. 1/11/2000 var 16-20 år<br />
blev udtrukket. Heraf blev alle, der havde fødselsdag den 12. i en måned<br />
udtrukket. Udtrækket gav et samlet udtræk på ca. 3.600 personer... Af disse<br />
3.600 valgte vi at sende breve til 3.048. Disse 3.048 blev udvalgt ved at lade<br />
SAS (et statistikprogram, OR) generere 3.600 tilfældige tale med en ‘tilfældig<br />
tal generator’. De 3.048 største af disse tilfældig tal blev brugt som<br />
inkluderingskriterium.... Skemaerne blev udsendt den første uge i oktober<br />
2000. Der blev anført 16 dages svarfrist. Ved udløb af svarfristen havde<br />
1.421 besvaret spørgeskemaet. I slutningen af november blev der udsendt et<br />
personligt brev til de ca. 53% af stikprøven, der ikke havde svaret ved den<br />
første tidsfrists udløb. Der blev ikke vedlagt nyt spørgeskema i første rykker.<br />
Den første rykker gav ca. 270 spørgeskemaer yderligere. Det blev besluttet<br />
at udsende et ekstra spørgeskema til dem, der ikke havde svaret på<br />
15/12. Ca. 1.300 spørgeskemaer blev udsendt medio december med en svarfrist<br />
frem til 31/12/2000. Pr. 5/1/2001 var der returneret 2.014 spørgeskemaer.<br />
Den 6/1/2001 blev der udført en frafaldsundersøgelse, hvor der blev<br />
ringet rundt til ca. 650 unge, som ikke havde returneret skemaet. Udover<br />
frafaldsundersøgelsens 122 besvarelser resulterede rundringningen i yderligere<br />
39 returnerede udfyldte skemaer..... Det var muligt at komme i kontakt<br />
med ca. 200 unge. Blandt disse ønskede 122 at gennemføre et interview<br />
om, hvorfor de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen.... Der blev stillet<br />
10 udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet.... Opsummerende viser frafaldsundersøgelsen,<br />
at sundhedsadfærd og trivsel er anderledes i frafaldsgruppen<br />
sammenlignet med dem, der besvarede spørgeskemaet, det er blot vanskeligt<br />
at se et konsistent mønster.... I frafaldet er der flere dagligrygere, til<br />
gengæld er der færre drenge i frafaldsgruppen, der har prøvet hash/narko<br />
(37,6% i stikprøven mod 28,4% blandt frafaldsgruppen) og frafaldet har lidt<br />
32
flere trivselsproblemer (29,6% mod 26,4%)... Hos pigerne er der store for-<br />
skelle hvad trivslen angår, 27.8% af frafaldet har trivselsproblemer, der<br />
vanskeliggør daglige gøremål, mod hele 43,5% i stikprøven..." (s. 57-58)<br />
Man kan opnå en sikrere stikprøve, hvis man kan udnytte oplysninger om populationen,<br />
som er relevante for undersøgelsens problemstilling. Vi ved således fra tidligere<br />
undersøgelser, at rusmiddelforbruget er lavere blandt piger end blandt drenge.<br />
Stikprøven vil blive sikrere, hvis vi først opdeler 17 populationen efter køn, og derefter<br />
udvælger stikprøven tilfældigt blandt henholdsvis drengene og pigerne. I de tilfælde,<br />
hvor man ikke har et samlet register over alle populationens enheder, kan<br />
man også anvende en lagdeling for at sikre en repræsentativ stikprøve. I forbindelse<br />
med Ecstasy-undersøgelsen var der ikke adgang til et register over alle 16-19 årige i<br />
amtet. Der fandtes til gengæld en oversigt over klasserne ved amtets ungdomsuddannelser.<br />
Dette indebar, at populationen måtte bestemmes som de unge, der var tilknyttet<br />
en af amtets ungdomsuddannelser. Vi kan danne en repræsentativ stikprøve<br />
af disse unge ved at vælge et udsnit af skoleklasser. Udvælgelsens enhed er en klasse,<br />
men analysens enhed er en skoleelev. Ved denne fremgangsmåde forudsættes<br />
det, at hver af de unge er tilknyttet en og kun en klasse.<br />
Fra: De unge og rusmidlerne. Holdninger til og forbrug af rusmidler. En<br />
undersøgelse med særlig henblik på ecstasy blandt de 16 -19 årige på ungdomsuddannelser<br />
i Nordjyllands Amt.<br />
Den valgte tilgang kombineret med strategien om at opsøge udvalgte<br />
klasser og bede alle elever i klassen besvare spørgeskemaet medførte et design<br />
for udvælgelse af svarpersoner, som i tekniske termer kan betegnes en<br />
tilfældig udtrækning af klynger inden for fastlagte strata. Det valgte sampledesign<br />
sikrer, at der både kan laves analyser mht. uddannelsestype og<br />
urbanisering, og at resultaterne via en vægtning kan generaliseres til 16-19<br />
årige på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt. Konkret er udvælgelsen<br />
af svarpersoner foregået på følgende måde:<br />
17 ’stratificerer’.<br />
33
Klasserne på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt blev opdelt i<br />
strata efter uddannelse og urbaniseringsgraden i den by, hvor uddannelses-<br />
stedet er placeret...<br />
Et eksempel på et stratum er "sproglige gymnasier i <strong>Aalborg</strong>". Antallet af<br />
elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for de valgte strata, og den<br />
valgte stratificering løser således samtidig stikprøveproblemerne i forbin-<br />
delse med, at klassestørrelsen varierer en del mellem de forskellige uddan-<br />
nelsesretninger. Forskelle i klassestørrelserne betyder nemlig, at de enkelte<br />
elevers chance for at blive udtrukket via klassen til spørgeskemaundersø-<br />
gelsen er forskellig. Elever i store klasser har ved en sådan udtrækning<br />
mindre chance for at blive udtrukket end elever i mindre klasser. Dette ville<br />
have medført problemer med stikprøveusikkerheden ved generalisering af<br />
resultaterne fra undersøgelsen. Men da antallet af elever i de enkelte klasser<br />
er næsten ens inden for et stratum, har alle elever i hvert stratum næsten<br />
samme chance for at blive udtrukket ved en tilfældig udtrækning af klassen.<br />
Inden for hvert stratum er de enkelte klasser fra de forskellige uddannel-<br />
sessteder nummereret fortløbende (for hvert uddannelsessted med de lave-<br />
ste klassetrin først), herefter er der tilfældigt (ved hjælp af systematisk ud-<br />
vælgelse) udvalgt et antal klasser med et forventet antal på i alt mindst 50<br />
elever. Anvendelsen af den systematiske udvælgelse sikrer her for det før-<br />
ste, at der udvælges klasser fra forskellige uddannelsessteder og for det an-<br />
det, at der udvælges klasser på forskellige klassetrin. Det sidste skyldes, at<br />
der som hovedregel ikke er lige mange klasser på de forskellige uddannel-<br />
sessteder inden for et stratum. Ved sikringen af et minimum antal elever i<br />
hvert stratum bliver nogle uddannelsestyper og -miljøer overrepræsenterede<br />
og andre underrepræsenterede i undersøgelsen. Dette tages der højde for<br />
ved vægtning af resultaterne.<br />
Ofte kan man ikke udvælge fra et register over alle enheder i populationen. Det<br />
er imidlertid under visse betingelser muligt at opnå en repræsentativ stikprøve. Det<br />
gælder således, hvis det er muligt at opdele populationen i klynger, eller en dækkende<br />
mosaik af heterogene grupper, som man kan foretage udvælgelsen fra. Hver<br />
34
enhed i undersøgelsen skal kunne henføres til en enkelt klynge. Det er idealet, at<br />
klyngerne dannes, så de hver for sig udgør en miniudgave af populationen. Man<br />
stræber imod, at klyngerne er bredt sammensat med hensyn til undersøgelsens kendetegn.<br />
Man udvælger nogle af klyngerne tilfældigt. Derpå kan man enten undersøge<br />
alle enheder i de udtrukne klynger, eller man kan kortlægge enhederne i de udvalgte<br />
klynger og foretage en tilfældig stikprøve indenfor hver af dem.<br />
Med opdelingen efter køn søgte vi at danne ’lag’, der hver for sig var ensartede<br />
men indbyrdes forskellige med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Med opdelingen<br />
på klynger søger man derimod at i opdele landet i områder, der hver for sig er<br />
broget sammensat, men indbyrdes ligner hinanden og landsgennemsnittet for undersøgelsens<br />
kendetegn.<br />
I visse tilfælde må man opgive at sikre tilfældighed i udvælgelsen. En meget anvendt<br />
nødløsning består i at opstille en liste over populationens sammensætning på<br />
relevante, kendte kendetegn. Man kan således ud fra de officielle statistikker have<br />
oplysninger om populationens sammensætning på køn, alder og geografi. Denne oplysning<br />
kan man udnytte ved at opstille kvoter for udvalget, så dets sammensætning<br />
på netop disse kendetegn svarer til populationens. Det kan således være hensigtsmæssigt<br />
at opdele på boligkvarterer med mange eller få muslimske unge til en lagdelt<br />
udvælgelse men ikke til en klyngeudvælgelse.<br />
Den praktiske udvælgelse består i at opsøge informanter systematisk, så kvoterne<br />
efterhånden opfyldes. Det kan indebære, at en interviewer bliver pålagt at finde frem<br />
til to piger på 18 år, som bor i Hobro. Problemet ved en sådan kvotaudvælgelse er,<br />
at den ikke er tilfældig. Der kan være en skjult tendens i, hvilke typer af unge piger<br />
på 18 år i Hobro, som intervieweren opnår kontakt med. Hvis det er tilfældet, bliver<br />
udvalget ikke repræsentativt med hensyn til undersøgelsens kendetegn.<br />
Systematiske udvalg<br />
Også selvom det ikke er målet at lave en statistisk repræsentativ undersøgelse,<br />
bør udvælgelsen være reflekteret. Således bør man også ved kvalitative undersøgelser<br />
notere og begrunde, hvorfor man opsøger de bestemte informanter, og hvilke informanter,<br />
der ikke vil deltage. Der er ellers en risiko for, at man kommer til at<br />
overse skævheder i materialet. Noterer man ikke udvælgelsen og bortfaldet, kan<br />
35
man glemme, hvorfor det i feltarbejdet forekom vigtigt at få informationer fra lige<br />
netop den dørmand eller bartender om de unge og rusmidler.<br />
Den letteste form for udvælgelse foretages ud fra bekvemmelighed, hvor man<br />
simpelt hen vælger dem, der er lettest at få adgang til. Det er en form for udvælgelse,<br />
som hverken er systematisk, kontrollerbar eller reflekteret. Det er ikke til at gennemskue,<br />
om der er skjult en bestemt tendens ved udvælgelsen, så bestemte erfaringer<br />
og synspunkter bliver overset og overhørt. Forskeren vil have lettere ved at<br />
komme i kontakt med nogle typer af personer end andre. Dette kan – bevidst eller<br />
ubevidst – medføre, at undersøgelsen præges af bestemte typer, som har særlige erfaringer<br />
eller meninger om emnet. Det kan for eksempel være tilfældet, at vi i en<br />
undersøgelse af unges festvaner har lettest ved at få udtalelser fra de mest åbne unge,<br />
medens vi overser de generte og tilbageholdende. Undertiden er det ikke forskeren,<br />
der udvælger informanterne, men de melder sig selv som deltagere i undersøgelsen<br />
18 . Dette kan forekomme, når en forsker ser sig nødt til at annoncere efter informanter<br />
med særlige kendetegn. Der er naturligvis en iboende tendens til, at bestemte<br />
typer af personer melder sig på denne måde. Dette udgør et alvorligt problem,<br />
med mindre forskeren er opmærksom på tendensen og tager udtrykkeligt forbehold<br />
over for den i undersøgelsens konklusion.<br />
Man kunne opnå et teoretisk udvalg ved at udpege de typer, grupper eller cases,<br />
som er særligt relevante for at belyse teorien. Dette fører til en systematisk, begrundet<br />
og kontrollerbar udvælgelse. Undersøgelsens grundlag bliver ikke statistisk repræsentativt,<br />
men det er kun et problem, hvis man faktisk ønsker at udvalget skal afspejle<br />
populationens sammensætning. Mange sociologiske problemstillinger sigter<br />
på at opnå et teoretisk dækkende udvalg snarere end et statistisk repræsentativt. Det<br />
store problem ved teoretiske udvalg er ikke, at de er statistisk skæve, men derimod<br />
at man har udeladt relevante varianter, fordi man ikke var opmærksom på dem i udvælgelsesprocessen.<br />
Udvalgets størrelse afhænger af, om hvor mange aspekter, som problemstillingen<br />
rummer. Disse aspekter må belyses ved sammenligninger. Derfor skal der betydeligt<br />
flere informanter til for at belyse en kompleks end en enkel problemstilling.<br />
18 ’self-selection’.<br />
36
Undertiden ønsker vi at inddrage alle i et miljø, der ikke er klart afgrænset, og<br />
hvor der ikke findes en liste over medlemmerne. I sådanne tilfælde kan vi benytte en<br />
sneboldteknik. Udvælgelsen foregår på en måde, der minder om at rulle en lille<br />
snebold op til en stor kugle. Man kan for eksempel ønske at inddrage stampublikummet<br />
på et bestemt diskotek. Det kunne gøres ved at bede den første stamgæst,<br />
man træffer, om at nævne alle dem, man kender. De kontaktes efterhånden. Man beder<br />
hver af de nævnte om også at nævne alle de stamgæster, som de kender til. I begyndelsen<br />
udvides listen med nye navne, men efterhånden dukker der ikke flere nye<br />
navne op. Så må man gå ud fra, at listen er dækkende.<br />
Eksempel: Rapporten ‘Unges brug af illegale rusmidler - en kvantitativ un-<br />
dersøgelse’ bygger på en snebold-rekruttering. På første trin udvælges nog-<br />
le nøglepersoner, som formodes at have kontakter til personer, der har<br />
kendskab til festmiljøet og ungdomskulturen, som en disco-manager og en<br />
amtskonsulent. Disse nøglepersoner leder videre til informanter, som her et<br />
mere direkte kendskab til miljøerne. Således henviser disco-manageren til<br />
en dørmand, og amtskonsulenten til dels en skolevejleder, dels en person,<br />
som er aktiv i bekæmpelse af illegale rusmidler blandt unge. Dørmanden<br />
fører videre til en weekend-bruger. Skolevejlederen skaber kontakt til en<br />
elev, som bruger illegale rusmidler. Aktivisten leder videre til en elev, der<br />
har brugt rusmidler tidligere. Således udvides kontaktfladen gradvist fra den<br />
oprindelige kerne til unge, der selv har et brugerforhold til rusmidler. Efter-<br />
hånden som alle relevante typer er inddraget i materialet, kan udvælgelsen<br />
afrundes (se side 10 i rapporten).<br />
Det er ikke altid, at problemstillingen fokuserer på det gennemsnitlige eller typiske<br />
mønster. Undertiden søger vi snarere at beskrive teoretiske ydertilfælde i form<br />
af personer, der må formodes at afvige fra det almindelige mønster. Til denne form<br />
for undersøgelser er det ikke hensigten, at materialet skal være statistisk repræsentativt,<br />
men at det er dækkende. Det er således ikke væsentligt at inddrage mange<br />
gennemsnitspersoner i undersøgelsen. Det er vigtigere at sikre, at man inddrager<br />
personer, der repræsenterer interessante ydertilfælde. Udvælgelsen er ikke endegyldigt<br />
fastlagt på forhånd. Man vælger personer, som formodentlig har noget vigtigt at<br />
37
tilføje til analysens billede. Undervejs i analysen opdager man måske, at der er behov<br />
for at inddrage nye typer af informanter. Når man har fået alle de vigtigste typer<br />
med, har man informanter nok, og når man har hørt en overensstemmende beretning<br />
flere gange, er det aspekt dækket ind. På et tidspunkt oplever man, at undersøgelsen<br />
er ’mættet’, fordi man dækker hele dens spektrum.<br />
I vort eksempel kunne man begynde med at tale med en hash-bruger; opdager<br />
man, at ecstasy-brugere er en helt anden type, må vi supplere med<br />
det; og hvis det yderligere viser sig, at brugere af hårde stoffer tilsyneladende<br />
er helt anderledes, må vi yderligere supplere med det. Til sidst har vi<br />
dækket typerne af rusmiddelbrugere ind.<br />
En stikprøveudvælgelse kan ikke kun benyttes til at foretage skøn over fordelingens<br />
typiske værdi. Det er muligt at tage udgangspunkt i stikprøven for at udpege de<br />
teoretisk interessante tilfælde i materialet.<br />
I Ecstasy-undersøgelsen er det muligt at foretage en teoretisk udvælgelse<br />
af unge, der regelmæssigt bruger ecstasy, og derpå læse deres skemaer<br />
grundigt, som udtryk for individuelle livsforløb. Dermed kan der dannes en<br />
eller flere typer af ecstasy-brugere, som har et karakteristisk forbrugsmønster.<br />
Udvælgelsen peger på et udvalg, som forskeren gerne vil opnå informationer fra.<br />
I <strong>praksis</strong> vil der forekomme et bortfald. Det kan skyldes, at man ikke kan identificere<br />
de udvalgte enheder, at man ikke kan kontakte dem, eller at de ikke kan eller<br />
vil give oplysninger til undersøgelsen. Hvis bortfaldet er skævt, bliver konklusionerne<br />
misvisende. Problemet gælder bortfaldets sammensætning snarere end dets<br />
størrelse. Det kan for eksempel give et skævt billede af ungdommens forhold til<br />
rusmidler, hvis man af ikke opnår kontakt med unge, der har muslimsk baggrund 19 .<br />
For at korrigere en sådan skævhed, er det en forudsætning, at man har opnået kontakt<br />
med i hvert fald nogle informanter fra de pågældende kategorier. Når der er<br />
19<br />
Det giver et tilsvarende problem, hvis vi mangler kontakt med unge, der er dealere af illegale rusmidler.<br />
Spørgsmålet er, det realiserede udvalg svarer til populationen.<br />
38
konstateret visse skævheder i bortfaldet i forbindelse med et statistisk udvalg, benytter<br />
man ofte en vejning, for at korrigere for skævheden i det indsamlede materiale.<br />
Dette foregår ved at opdele undersøgelsens materiale efter kendetegn, der er kontrollerbare<br />
og relevante. Det kan for eksempel være en opdeling efter køn og uddannelsesretning.<br />
Hvis man skulle have svar fra 20 unge mænd på produktionsskolerne,<br />
men af tilfældige grunde kun fik svar fra 10, er en nødløsning, at man dublerer de 10<br />
svar. Dette kunne gøres ved at kopiere de 10 skemaer, og indtaste svarene i datamatricen.<br />
Det kunne også gøres ved at lade programmet gange de pågældende skemaer<br />
med 2. Hvis andelen af unge kvinder på sproglige gymnasieklasser i populationen er<br />
5%, mens de udgør 7% i udvalget, kan man på tilsvarende måde nedregne disse svar<br />
med faktoren 5/7. Når alle de omregnede tal lægges sammen, vil det samlede skøn<br />
være mere korrekt. Forudsætningen for en sådan vejning er, at de personer, der har<br />
deltaget i undersøgelsen ligner de personer, der mangler indenfor den kategori, man<br />
vejer op på. Hvis der har foregået en systematisk selektion, så det eksempelvis er de<br />
unge med særlige rusmiddelproblemer, der ikke vil deltage, kan vejningen ikke sikre<br />
et korrekt helhedsindtryk.<br />
39
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?<br />
Forstudier<br />
Det er altid hensigtsmæssigt at indlede et nyt projekt med at lave en status over,<br />
hvad man i forvejen ved om emnet fra tidligere undersøgelser om emnet indenfor<br />
landet og i udlandet. Det omfatter desuden at sætte sig ind i, hvilke undersøgelser<br />
der er foretaget indenfor emner, der grænser op til problemstillingen. Der som regel<br />
være en lang række forstudier om tilsvarende emner. Det kan imidlertid være vanskeligt<br />
at finde dem, for det er meget tænkeligt at de findes i særlige rapporter, der<br />
ikke er offentliggjort i bogform. Fremlæggelsen af de tidligere studier om emnet kan<br />
hjælpe projektgruppen til at fokusere på de uklarheder, svagheder eller huller, de<br />
finder i de tidligere undersøgelser. Dermed bliver det klarere, hvordan den nye undersøgelse<br />
kan supplere eller korrigere den foreliggende viden om emnet, både for<br />
projektgruppen og rapportens læsere.<br />
Forstudierne kan præcisere problemstillingen, ved at gøre det tydeligere, hvad<br />
den foreliggende viden om emnet besvarer og hvilke problemer, der er ubesvarede.<br />
Forstudierne kan begrunde, hvilke grupper eller personer, det er særligt interessant<br />
at fokusere på i den nye undersøgelse, og dermed danne grundlag for et systematisk<br />
udvalg. Studier af tidligere undersøgelser kan give grundlag for at udvikle teoretiske<br />
begreber og kategorier. Ved at studerede tidligere undersøgelser kan man få et indtryk<br />
af målgruppens sprogbrug om emnet, hvilket er en stor hjælp, hvis man skal<br />
formulere spørgsmål. Vil man studere et bestemt felt eller område, kan de foreliggende<br />
undersøgelser benyttes til at skønne over den nye undersøgelses generaliserbarhed.<br />
For eksempel kan forundersøgelser af de unges brug af rusmidler landet<br />
over give et indtryk af, om der er store forskelle mellem de forskellige regioner, og<br />
dermed om en opfølgende lokal undersøgelse i Nordjyllands Amt vil give resultater,<br />
der afviger fra det landstypiske. Forstudier af de foreliggende materialer kan endelig<br />
benyttes som kontrolgrundlag for den nye undersøgelses resultater.<br />
Genbrug<br />
Inden man overvejer at indsamle nye oplysninger, bør man overveje mulighederne<br />
for at genbruge foreliggende materialer. Det er muligt, at de gemmer informationer,<br />
som er relevante, men som har været overset, eller som ikke har været analyse-<br />
41
et ud fra den nye undersøgelses perspektiv. Det er ressource-besparende at bruge<br />
oplysninger, som allerede foreligger, men der kan også være problemer forbundet<br />
med det. Oplysningerne vil som regel være indsamlet ud fra et andet sigte og formål<br />
end den nye undersøgelses. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere materialets<br />
kvalitet, med mindre der foreligger en meget grundig afrapportering af undersøgelsens<br />
metode. Som eksempel kan man vælge at se nærmere på de undersøgelsesmaterialer<br />
om unges forhold til rusmidler, der allerede findes. Det er meget tænkeligt, at<br />
rapporten ikke dækker hele materialet og alle dets analysemuligheder. Det kan til<br />
gengæld være et problem, at man ved genbrug er henvist til færdige spørgsmål og<br />
kategorier. Den nye undersøgelse ville muligvis stille andre spørgsmål eller benytte<br />
andre kategorier. Der er visse muligheder for at omkode materialet, men i alt væsentligt<br />
må man bruge materialet, som det forefindes.<br />
Hvis resultaterne fra flere undersøgelser skal passes sammen, må der foretages en<br />
overordnet analyse 20 , som afvejer og sammenfatter resultaterne. Derved opnår man<br />
mere generelle resultater. Hvis man kan lægge en række stikprøver sammen kan<br />
man opnå et samlet skøn, der er sikrere end de enkelte stikprøvers. Hvis man kan<br />
sammensætte en række lokalundersøgelser er det muligt at opnå et dækkende billede<br />
af forholdene i landet som helhed. Hvis man genfinder i en række case-studier, der<br />
er foretaget under forskellige vilkår, genfinder de samme tendenser, er der god<br />
grund til at formode, at disse tendenser har generel gyldighed. Man kan imidlertid<br />
ikke uden videre sammenkæde forskellige undersøgelser. Man må først overveje,<br />
hvilken betydning forskelle i udvælgelse og spørge- eller observationsteknik kan<br />
have. Man må desuden overveje, hvordan oplysningerne skal vægtes i forhold til<br />
hinanden. Undersøgelserne kan hvile på grundlag, der er forskelligt i materialets<br />
omfang og sikkerhed. Genbrug kræver kontrol af oplysningernes gyldighed og pålidelighed,<br />
adgang til oplysningerne og refleksion over hvordan brugen formes af<br />
problemstilling og teorivalg.<br />
De tilgængelige materialer foreligger for os som givne kendsgerninger, som vi<br />
ikke vilkårligt kan ændre på eller omfortolke. Det betyder ikke, at vi skal betragte<br />
dem som objektive ’data’. De er skabt af mennesker og de bliver fastholdt og videreført<br />
af mennesker. Vi må derfor overveje, hvem har fremstillet og bevaret oplys-<br />
20 meta-analyse<br />
42
ningerne, hvordan og hvorfor? Det materiale, vi kan få adgang til, kan være bestemt<br />
af bestemte sorteringsprocesser. Der kan være en tendens i materialets udvælgelse,<br />
som medfører, at bestemte interesser, synspunkter eller erfaringer kommer særligt<br />
tydeligt frem. Man må derfor overveje, om der er en ’skjult dagsorden’ gemt i sorteringen<br />
af oplysningerne. I forbindelse med et materiale om rusmidler må man spørge<br />
sig selv, om det i kraft af sorteringsprocesserne giver udtryk for er en bestemt<br />
ungdomspolitik eller rusmiddelpolitik. Man må samtidig spørge til, hvilke synspunkter<br />
eller personer som kommer ikke frem i materialet?<br />
Dokumenter<br />
Dokumenter kan opfattes bredt som enhver symbolladet genstand, som er fremstillet<br />
ved eller formet gennem menneskelig handling: fotos, billetter, penge, ejendele,<br />
affald. Dokumenter har for det meste visuel karakter, men kan også være auditive,<br />
som musik og lydbånd. I snævrere betydning er dokumenter skriftlige udtryk for<br />
menneskelige erfaringer, som breve, dagbøger, aviser.<br />
Dokumenter kan opdeles efter deres producent. Dette indebærer, at se på, hvem<br />
der har frembragt dem. De kan være fremstillet af en enkelt person, af en uformel<br />
gruppe, eller af en formel organisation eller institution. Man kan desuden opdele<br />
dokumenterne efter deres offentlighed, altså hvem de henvender sig til. Visse dokumenter<br />
er kun beregnet på en bestemt læser, som et brev. Andre sigter på at en<br />
særlig gruppe eller kategori skal læse dem. Atter andre sigter på en bred og diffus<br />
offentlighed. Man kan opdele dokumenter efter, hvordan de formidles, eller hvilke<br />
medier, de anvender. Disse opdelinger fortæller, hvem der søger at formidle budskabet,<br />
hvem, der er målgruppen, og hvordan formidlingen foregår.<br />
43
<strong><strong>Sociologi</strong>ske</strong> kilder:<br />
• Dokumenter<br />
• Fiktive<br />
• Faktuelle<br />
• Officielle: Love, forordninger<br />
• Private<br />
• Massemedier<br />
• Statistikker<br />
I forbindelse med sociologiske analyser af indholdet, kan det være hensigtsmæssigt<br />
at opdele dokumenter efter, hvilken relation de udtrykker til samfundslivet. Det<br />
kan være hensigtsmæssigt at opdele dokumenter efter om de forholder sig fiktivt,<br />
abstrakt eller konkret til samfundslivet. Romaner er eksempler på fiktive dokumenter.<br />
De skildrer ikke den virkelige, sociale verden, men udspringer af forfatterens<br />
fantasi. Det betyder imidlertid ikke, at fiktioner er uden relevans for samfundsvidenskaben.<br />
Fiktive skildringer kan være en udmærket kilde til at forstå forfatterens syn<br />
på det givne samfund, og visse forfatteres fantasier kan sætte sig spor i læsernes<br />
samfundssyn, og præge deres sociale handlinger. For eksempel har forfattere som<br />
Charles Dickens, Jeppe Åkjær og Hans Kirk gennem deres digtning romaner beskrevet<br />
de fattiges vilkår i deres samfund, på en så indfølt måde, at den vakte en solidarisk<br />
protest blandt læserne. En anden, væsentlig genre er de utopiske romaner,<br />
som beskriver ikke-eksisterende idealsamfund. De fortæller både noget om forfatterens<br />
værdier og syn på det eksisterende samfund. Også de utopiske romaner har sat<br />
spor i samfundstænkningen. Utopien overvejer, hvilke andre samfundsformer, der er<br />
mulige. De faktuelle skildringer kan rubriceres efter, hvor tæt forfatteren er på de<br />
begivenheder, der skildres. Der kan være tale om førstehåndsberetninger, hvor forfatteren<br />
selv var til stede ved begivenheden, eller om andenhåndsberetninger, hvor<br />
forfatteren gengiver andres fremstillinger. Der kan desuden være tale om spontane<br />
øjebliksskildringer, hvor forfatteren beretter umiddelbart efter begivenheden, eller<br />
om reflekterede erindringer, hvor forfatteren har fået begivenheden på afstand og<br />
bearbejdet den i bevidstheden.<br />
44
Ved analysen af dokumenter må man vurdere deres ægthed og troværdighed. Det<br />
indebærer, at vurdere om de er det, de giver sig ud for. Således kan et manuskript<br />
være anført som en ung stofmisbrugers dagbog, men en kildevurdering kan afsløre,<br />
at der er tale om en fiktiv fremstilling, skrevet af en informationsmedarbejder. Vurderingen<br />
beror både på objektive omstændigheder og på dokumentets stil og indhold.<br />
De officielle dokumenter er udformet for en organisation eller institution, og de<br />
viser dens ‘ansigt udadtil’. Dette indebærer, at visse relevante informationer ikke<br />
kommer til udtryk i dem. De kan således ikke skildre funktionærernes private opfattelser<br />
og oplevelser, men må gengive den ansvarlige, anonyme ledelses synspunkter.<br />
Officielle dokumenter er derfor som regel affattet i et anonymt ’man’-sprog.<br />
Love og forordninger er en væsentlig sociologisk kilde. De udtrykker samfundets<br />
officielle regler. De kan fortælle om, hvilke normbrud, man finder det påkrævet at<br />
regulere. Man skal være opmærksom på, at sådanne regler ikke nødvendigvis følges<br />
efter deres umiddelbare pålydende. <strong>Sociologi</strong>en fokuserer ofte på studier af de uofficielle<br />
normer, som findes indenfor sociale grupper. Baggrunden for disse normer<br />
udgøres af et kompleks af officielle love, forordninger og vedtægter. Statsmagten<br />
kan i modsætning til de sociale grupper sætte sanktioner ind, hvis reglerne overtrædes.<br />
Det er således relevant for eksemplet at betragte de love, der regulerer unges adgang<br />
til og brug af rusmidler. De omfatter især ‘Lov om euforiserende stoffer’, af 1.<br />
10.1986 med ændring fra 11.12.1996. Den overlader til ‘indenrigs- og boligministeren<br />
at bestemme, hvilke stoffer, som efter internationale vedtægter eller efter sundhedsstyrelsens<br />
skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende<br />
egenskaber’, og derfor kun må anvendes ‘i medicinsk eller videnskabelig øjemed’.<br />
En bekendtgørelse nr. 305 af 16.5.2002 redegør detaljeret for hvornår stoffer regnes<br />
med. Således regnes ‘tilberedninger’, hvor der indgår højst 0,1% kokain i blanding<br />
med andre terapeutisk aktive stoffer ikke med. Et cirkulære af 15.7.1969 omhandler,<br />
hvordan besiddelse af euforiserende stoffer skal retsforfølges, herunder om besiddelse<br />
af stoffer til eget brug.<br />
I forhold til eksemplet er der særlig grund til at hæfte sig ved ændring til lov 411<br />
af 26.6.1998 i Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug, der i §2a siger:<br />
45
“Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn under 15 år fra butik-<br />
ker, hvor der foregår detailsalg.<br />
Stk 2. For overtrædelse af stk.1 straffes butiksindehaveren med bøde.<br />
Bestemmelsen i straffelovens §23 finder ikke anvendelse.<br />
Stk.3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar<br />
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.’<br />
Bemærkningerne til lovforslaget anfører de officielle begrundelser, som der kan<br />
henvises til i en eventuel retssag. Bemærkningerne siger blandt andet:<br />
“Undersøgelser har bekræftet, at danske børn og unge efterhånden har et<br />
ganske stort forbrug af alkohol - også set i et europæisk perspektiv. Det må<br />
anses for at være en meget betænkelig og uholdbar udviklingstendens....<br />
Regeringen finder derfor, at der i den nuværende situation er behov for en<br />
forstærket forebyggende indsats overfor børns brug af alkohol. Med lovforslaget<br />
lægger regeringen op til at indføre et fuldstændigt forbud mod, at<br />
der fra detailhandelsbutikker sælges nogen form for alkohol til børn under<br />
15 år..... Befolkningens holdning til indførelse af en aldersgrænse for salg af<br />
alkohol fra butikker til unge er i december måned 1997 blevet belyst ved en<br />
Gallupundersøgelse, hvor godt 2100 personer er blevet stillet spørgsmålet,<br />
om det efter deres mening er en god eller dårlig ide at forbyde butikssalg af<br />
alkohol, dvs. øl, vin og spiritus til børn under 15 år. 68 procent svarede, at<br />
det er en god ide, 30 procent svarede, at det er en dårlig ide og 2 procent<br />
svarede ved ikke..... Mange unge og børn helt ned til 12-13 års alderen har i<br />
dag et alkoholforbrug, som må betegnes som foruroligende højt. F.eks. viste<br />
en undersøgelse fra 1995 (Sabroe og Fonager) blandt elever i 9. klasse, at<br />
hele 17 procent måtte betegnes som storbrugere af alkohol. Undersøgelsen<br />
definerede storbrugere som unge, der havde et gennemsnitligt forbrug på<br />
over 21 genstande eller havde været fuld 6 gange eller flere den sidste måned<br />
eller mere end 5 gange den sidste måned havde drukket 5 eller flere<br />
genstande på en dag. 4 ud af 5 af disse storbrugere var begyndt at drikke alkohol<br />
som 12-årige eller yngre, og de klarede sig dårligere i skolen end deres<br />
kammerater.”<br />
46
Ved en sociologisk analyse kunne man hæfte sig ved, hvorfor det er blevet aktuelt<br />
at indføre en sådan lov. Desuden kunne man spørge til, hvordan den praktiseres.<br />
Dette omfatter blandt andet at undersøge, om butiksindehaverne er opmærksom på<br />
den, og om der overhovedet rejses tiltaler ud fra den. Restaurationsloven indeholder<br />
tilsvarende regler om forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år, men<br />
de anvendes sjældent i <strong>praksis</strong>, og i de tilfælde, hvor der fældes dom, er bøderne beskedne.<br />
En forudsætning for anvendelse af dokumenter er, at man får kendskab til materialets<br />
eksistens, og hvor man kan få adgang til det. Undertiden kræver det en særlig<br />
tilladelse at komme til at se materialet.<br />
De private dokumenter kan skildre livshistorier, som beretter om, hvordan et<br />
menneske selv opfatter sit livsforløb eller en fase af det. De vil typisk være bygget<br />
op om mærke-begivenheder, som markerer en fase i livsforløbet. Sådanne kilder<br />
forudsætter kendskab til en historisk baggrund, som forfatteren tager for givet. Det<br />
er derfor påkrævet at supplere læsningen af kilderne med historiske oversigter. Kilderne<br />
kan være memoirer, der fremstiller livsforløbet med henblik på publicering.<br />
Den form for kilder er præget af efterrationaliseringer og en bevidst udvælgelse af<br />
stoffet. Dagbøger er (som genre) kun skrevet for forfatteren selv. Fremstillingen fokuserer<br />
på personens umiddelbare oplevelser og følelser, snarere end på den sociale<br />
kontekst, som omrammer begivenhederne. De kan imidlertid være af værdi som sociologisk<br />
kilde til at skildre personens hverdagsliv og sociale horisont. Breve er undertiden<br />
benyttet som sociologisk kildemateriale. Rejseberetninger fra udvandrede<br />
personer til familien derhjemme fortæller dels om de nye vilkår og dels om betingelserne<br />
i forfatterens oprindelige miljø. Også i forbindelse med breve må man være<br />
opmærksom på, at der kan være forhold, de ikke kan eller vil beskrive. Private fotografier<br />
eller videofilm kan også benyttes som sociologisk kildemateriale, ikke<br />
mindst hvis de følges op af forklaringer på, hvorfor de er optaget.<br />
Private dokumenter kan således benyttes til at belyse visse unges forhold til rusmidler.<br />
For eksempel kan breve hjem fra ungdomsrejser fortælle en del om de unges<br />
normbrud, når de kommer i en situation, hvor de sædvanlige kontrolrammer løsnes.<br />
En beskrivelse af livsforløbet i ungdommen fra en person, der er kommet i behandling<br />
for et forbrug af rusmidler, kan være meget sigende om bestemte subkulturer,<br />
47
deres normer og deres gruppepres. Både beretninger om ’fede fester’ og om dramatiske<br />
eller tragiske erfaringer med rusmidler kan benyttes til at danne indtryk af<br />
ungdommens forhold til rusmidlerne.<br />
Eksempel:<br />
Dette er skrevet i håb om at i forældre/unge som læser det vil tage brugen<br />
af Ecstacy alvorligt. Vi mistede i denne uge vores bedste ven.<br />
Lørdag aften den 1. juli 2000<br />
Henrik tager i byen møder dem fra arbejdet og har det sjovt. Om morgenen<br />
tager han op til nogle venner han har og låner en bil til Ålestrup da han<br />
skal køre ud med nogle piller til de mennesker der er der.<br />
Henrik får nogle piller det vil sige at han får ca. 6 stk. det har han aldrig<br />
fået før for Henrik har ikke penge til det, så han får de rester der er tilbage......<br />
Men denne aften skulle det være anderledes og de giver ham 6 piller.<br />
Henrik bliver mærkelig af dem og vil slå på alt og alle og begynder at banke<br />
hovedet ind i alt.... Han går i kramper. De får ham til bevidsthed og giver<br />
ham lidt suppe for at han skal have noget ned i maven.... Men det hjælper<br />
ikke der går ikke lang tid så bliver han mere dårlig.. De kigger bare på ham<br />
- gør ikke noget, de ville ikke ringe efter en ambulance da de har så mange<br />
stoffer.<br />
Men efter 7 til 8 timer kommer der en person der er lidt normal. Og han<br />
siger at han vil ringe efter en ambulance, de andre siger nej der er masse af<br />
stoffer.<br />
Personen siger at så må de få det væk for Henrik skal på sygehuset med<br />
det samme.<br />
Søndag aften den 2. juli 2000<br />
Henrik kommer på sygehuset og får hjertestop 2 gange.....hans tilstand er<br />
kritisk og man gør alt for at han skal overleve.. Der går ikke lang tid inden<br />
han ligger i respirator og der bliver sat en masse slanger på ham..<br />
48
I løbet af natten bliver der lyst i hans øjne men der er ikke nogen kon-<br />
takt...<br />
Mandag den 3. juli 2000<br />
Jeg bliver ringet op fra arbejde om jeg møder, og siger at jeg har fri, det<br />
er Henrik der skal møde.. Jeg får at vide at Henrik møder ikke han er kom-<br />
met på sygehuset på intensiv og har fået to gange hjertestop.<br />
Da er jeg færdig - det kunne ikke passe.. jeg går med det samme ind og<br />
vækker Karina og græder hun kan næsten ikke forstå hvad jeg siger. Da det<br />
så går op for hende også er hun helt færdig..<br />
Vi måtte ud på sygehuset med det samme for se ham skulle vi...?<br />
Vi er tre der tager der ud Morten, Karina og jeg - vi skal vente der er lige<br />
stuegang og det vil ta ca. 30min. Vi går ind og får en smøg og sidder bare<br />
og kigger ud i luften - ingen siger noget..<br />
Så kommer der en sygeplejerske og siger nu må vi komme derind. Kari-<br />
na spørger hvordan han har det og hun siger det er meget dårligt med Hen-<br />
rik, det eneste der var godt var, at når de lyste ham i øjnene var der kontakt.<br />
Vi skulle vide at når vi kom ind var der en masse slanger som holdt gang<br />
i hans organer.<br />
Vi går ned mod stuen da vi kommer der ned går vi alle 3 ind og kiggede<br />
ind af et vindue og begyndte at græde det kunne ikke passe at det var Hen-<br />
rik der lå der.. Han sagde altid noget til mig men denne gang var der stille,<br />
der gik 2 min inden jeg gik ind til ham Karina stod og holdte ham i armen<br />
og græd og Morten stod på den anden side.. Jeg kom også hen til sengen så<br />
på ham.<br />
Jeg ville ikke have dette skulle være sandt, Jeg tog om hans arm. Det<br />
eneste jeg fik sagt inden jeg gik var "Henrik vi ses snart..."<br />
Tirsdag morgen den 4. juli 2000<br />
Karina ringer til sygehuset og spørger hvordan Henrik har det. Hun får den<br />
besked at Henrik skal ned og scannes og i dialyse så det gik ikke godt, men<br />
vi måtte gerne kigge ind til aften..<br />
49
Karina bliver senere ringet op af sygehuset det er en læge Henriks til-<br />
stand er blevet værre....scanningen viste at der var dannet væske i hovedet<br />
på ham og at alle hans organer er ved at ætse op af alt det skidt han har få-<br />
et..<br />
Karina fortæller os alle sammen hvordan det står til og at Henrik nok ik-<br />
ke overlever. Så var vi alle sammen helt færdige. Nu havde vi fået dommen<br />
det var det sidste jeg ville høre.. et spørgsmål om timer.. det passer ikke..<br />
han er så stærk han kan godt kæmpe..<br />
Henrik er som en lillebror for mig. Jeg forstår ikke de mennesker der var<br />
sammen med Henrik denne aften at de ikke ville ringe 112 noget før. De<br />
aner ikke hvor mange mennesker de har såret og havde de ringet med det<br />
samme havde Henrik måske været i live nu...<br />
Jeg kan ikke tilgive de mennesker der har været sammen med Henrik<br />
denne morgen..<br />
Håber at der er nogle der lærer af at læse dette!!!<br />
De sidste ord: Henrik du vil altid være savnet og have en plads i vores<br />
hjerter..<br />
Henrik blev 20 år..........<br />
Karina, Morten og Jimse<br />
Dokumentet stammer fra Stop Ecstasy-kampagnens hjemmeside på internettet.<br />
Det omtaler et dybt tragisk dødsfald, som er veldokumenteret. Det fremtræder som<br />
et meget personligt mindeskrift, skrevet af Jimse, der fremtræder som en nær ven og<br />
kollega til den afdøde, samt to andre venner. Der er formelle fejl og udtryk fra talesproget<br />
i dokumentet. Det tyder på, at dokumentet er skrevet ret spontant af unge,<br />
som ikke lægger vægt på at afpudse deres stil. De tre underskrivere var tilsyneladende<br />
ikke selv vidner ved den fest, hvor Henrik faldt om. Dokumentet retter sig<br />
mod jævnaldrende, og det advarer dem imod at bruge stoffer som ecstasy. Budskabet<br />
trænger klart igennem, men nogle unge vil muligvis læse det som en advarsel<br />
om at tage seks piller.<br />
50
Indholdsanalyse af massemedier<br />
Massemedierne kan være en vigtig kilde til analysen af, hvilke informationer, der<br />
spredes i offentligheden. De afspejler ikke samfundslivet, men de udgør en væsentlig<br />
del af befolkningens informationer om samfundet. Medierne udvælger og formidler<br />
stof ud fra bestemte formål. De formidler stof som de passer til redaktionens<br />
linje, og som redaktionen formoder, dets publikum interesserer sig for.<br />
Medieanalysens trin<br />
• Informationer til redaktionen<br />
• Redigeringen<br />
• Produktet<br />
• Modtagernes opfattelse og anvendelse<br />
Ved analysen af redaktionens udvælgelse af stof om et emne, er det hensigtsmæssigt<br />
at begynde med at betragte informationsstrømmene i samfundet og informationskanalerne<br />
til redaktionerne. Mange informationer vil ikke nå frem til redaktionerne,<br />
fordi man ikke ønsker det eller ikke betragter det som relevant for medierne.<br />
Det andet skridt omfatter studier af redaktionsprocessen. I den store masse af<br />
informationer, som en redaktion modtager, må den nødvendigvis udvælge en lille<br />
del som egnet til publicering. Redaktionen vil omskrive informationerne, og sætte<br />
sit eget præg på dem. En dybere analyse af mediernes behandling af et stofområde<br />
forudsætter, at man også undersøger redigeringsprocessen.<br />
Det tredje skridt gælder selve indholdsanalysen af det færdige produkt. Det udsendte<br />
materiale er slutresultatet af en proces med mange valg. En indholdsanalyse<br />
kan have en enkel, kvantitativ form. I så fald må man først afgrænse, hvilken periode<br />
og hvilke publikationer, som undersøgelsen omfatter. En meget enkel tilgang<br />
kunne bestå i at opregne, hvor mange artikler, der behandler emnet, og hvor omfattende<br />
de er. Dernæst kunne man klassificere artiklerne efter deres art: nyheder,<br />
kommentarer, underholdning, læserbreve etc.. Dette kunne danne indgangen til en<br />
mere dybtgående indholdsanalyse.<br />
Hvis produktet er en tekst, kan analysen fokusere på ordvalget, dets associationer<br />
og værdiladninger. Hvis produktet er en radioudsendelse, er det ikke tilstrækkeligt<br />
51
at analysere det manuskript, der læses op fra. Valget af sproglige betoninger kan<br />
ændre betydningen.. I forbindelse med analyser af fotos må man betragte hvad der<br />
fokuseres på, fordelingen af lyset og billedets sigtelinjer. Studier af film og fjernsynsudsendelser<br />
er yderligere komplicerede, fordi de kombinerer tekst-, lyd- og billedsprog.<br />
Det fjerde skridt gælder, hvordan modtagerne opfatter og fastholder budskabet.<br />
Redaktionens hensigter og modtagernes opfattelse behøver ikke at stemme overens.<br />
Det er heller ikke givet, at modtagerne lægger det samme i budskabet som vi. Analysen<br />
af modtagernes opfattelse bygger på en (hermeneutisk) forståelse, hvor vi prøver<br />
at sætte os i modtagernes sted. Men her er det vigtigt at tage i betragtning, at<br />
modtagernes forudsætninger kan være meget forskellige fra vores. Modtagere med<br />
forskellige forudsætninger vil sandsynligvis opfatte budskabet vidt forskelligt. Analysen<br />
vil derfor opbygge en række ideal-typer for modtagere, som med karakteristiske<br />
forskelle i forudsætningerne opfatter budskabet på forskellige måder. Analysen<br />
må desuden sondre mellem den umiddelbare og den bundfældede opfattelse af budskabet.<br />
Der kan være forskel på, hvordan modtagerne umiddelbart oplever mediebudskabet,<br />
og på hvordan de senere erindrer det. Det vil have betydning, hvis budskabet<br />
gentages eller behandles i andre medier. Analysen af modtagernes reaktioner<br />
kan inddrage de sociale sammenhænge, som bidrager til at bearbejde budskabet. Ofte<br />
vil man diskutere budskabet med andre personer. Hvis man er i tvivl, vil man<br />
spørge bestemte de personer, som man tror ved meget om emnet.<br />
Et vigtigt ledespørgsmål ved analyser af medier er, hvad de ikke tager med. I<br />
samfund, der er præget af pressecensur, eller hvor medierne er monopoliserede, er<br />
det vigtigt at tage den redaktionelle styring i betragtning. Dette er ydertilfælde. Det<br />
er generelt væsentligt at sætte sig ind i de tendenser til selektion og selvcensur, som<br />
kan præge mediernes fremstilling af det emne, man vil analysere. Dette er elementer<br />
i analysen af den redaktionelle linje i stofvalget og fremstillingen af emnet. Det er<br />
ydermere væsentligt at bemærke hvilke autoriteter, som redaktionen inddrager for at<br />
underbygge fremstillingen.<br />
Eksemplet belyser pressens skildring af udviklingen i de unges forhold til<br />
rusmidler. Kommentaren lægger særlig vægt på en drøftelse af pressens<br />
kildeanvendelse:<br />
52
Politiken den 15.3.2002 indeholdt en femspaltet artikel med titlen: “Stof-<br />
fer flyder i nattelivet”, signeret af ‘Stofpatruljen’ ved Marie Hjortdal og<br />
Wenche Hugaas Jensen. I artiklen siges det blandt andet: “Flere og flere<br />
danske unge fylder sig med stoffer, når de slår sig løs på diskotekernes dan-<br />
segulve. Det mener i hvert fald Sundhedsstyrelsen og politiet. Ud over hash,<br />
som længe har været et udbredt stof blandt unge, er de såkaldte partystoffer,<br />
der finder vej i de danselystne unges blodbaner. Amfetamin (speed, red.),<br />
kokain, ecstasy og lsd er blandt de mest brugte stoffer, og både politiet og<br />
Sundhedsstyrelsen mener, at stofferne for tiden især i storbyerne spreder sig<br />
ud til nye og flere ungdomsmiljøer.”<br />
Kommentar: Ordet ‘flyder’ i overskriften associerer til, at stofferne er let<br />
tilgængelige og findes i overflod. Uddraget beskriver en epidemi under op-<br />
sejling. Stofferne beskrives i passiv form, som en form for virus, der ‘spre-<br />
der sig’. De unges forbrug er ukontrolleret, de ‘fylder sig’ med stoffer. Ar-<br />
tiklen bygger på to autoritative kilder, nemlig politiet og Sundhedsstyrelsen.<br />
Artiklen citerer chefen for Københavns Politis narkoafdeling, kriminal-<br />
inspektør Ole Wagner for: “Kokainen findes nu i alle sociale grupperinger”<br />
og videre: “Nu er kokain ikke længere kun for jetsetmedlemmer i de kreati-<br />
ve kredse blandt kunstnere, marketings- og reklamefolk. Det har bredt sig i<br />
hele gå i byen-kulturen” og senere: “Kokain er det stof, vi oftest støder på.<br />
Det skyldes, at det er faldet utroligt meget i pris. For få år siden kostede et<br />
gram omkring 1.600 kr., og nu koster det kun 500 kr..”<br />
Dette udtrykker politiets indtryk af situationen. Man kan imidlertid spør-<br />
ge til, om politiet kendskab bygger på udvalgte eksempler. Politiets skøn<br />
over prisen på kokain bygger er sikkert meget pålideligt. Men argumentet<br />
bygger på en formodning om, at brugen af kokain er prisbestemt. Det er<br />
muligt, at politiet først har afsløret brug af kokain i bestemte miljøer, og si-<br />
den er blevet opmærksom på, at stoffet også findes i en række ungdomsmil-<br />
jøer. Politiets opmærksomhed er rettet mod kriminalitet, og dermed mod<br />
udbredelsen af de rusmidler, der er særligt strafbare. Dette antydes også i<br />
artiklen.<br />
Sundhedsstyrelsens opmærksomhed er rettet mod de former for risiko,<br />
der kan ramme det offentlige sundhedssystem. Kilden er Sundhedsstyrel-<br />
53
sens rapport “Narkosituationen i Danmark 2001". En af rapportens forfatte-<br />
re, Karl Grasaasen, understøtter politichefens indtryk: “I de sidste par år har<br />
kokainen spredt sig til flere ungdomsgrupper, og også blandt de hårde stof-<br />
misbrugere er der flere, der bruger kokain nu”. Det siges videre: “Sund-<br />
hedsstyrelsens undersøgelse viser, at otte procent af de 16 til 24 årige havde<br />
taget hårde stoffer inden for det sidste år.” Kommentarerne fra Sundheds-<br />
styrelsen retter sig imidlertid snarere mod udbredelsen af hash: “Ifølge<br />
Sundhedsstyrelsens undersøgelse har 19 procent af de unge mellem 20 og<br />
30 år prøvet hash inden for det sidste år. I 1994 var tallet kun 12 procent i<br />
samme aldersgruppe.” Disse oplysninger understreger indtrykket af en epi-<br />
demisk udvikling, som accelerer fra brug af hash til kokain og partystoffer.<br />
Artiklen inddrager en yderligere autoritet: ‘Speciallæge i psykiatri og<br />
forfatter af bogen ‘Rusmidlernes biologi’, Henrik Rindom, siger, at der spil-<br />
ler flere sociale forhold ind, når de unge vælger deres stoffer. ‘De unge,<br />
som foretrækker hash, er ofte stressede i dagligdagen, fordi de mangler kon-<br />
takt til voksne og har konflikter med skole, politi og de institutioner, de<br />
bruger. De ryger hash for at slappe af ‘ siger Henrik Rindom. Dem, der bru-<br />
ger de hurtige stoffer - ‘partystofferne’ - er ofte mere veltilpasse, de er må-<br />
ske under uddannelse eller har job og går og småkeder sig i hverdagen’<br />
fortsætter han.”<br />
Igen er der tale om en autoritet, hvis professionelle opmærksomhed er<br />
rettet mod bestemte problemfelter. Bogen, der henvises til, er angiveligt bi-<br />
ologisk, medens observationerne er socialpsykologiske. Det er muligt, at<br />
speciallægen har et bredt kendskab til ungdoms-kulturer, og at han har fore-<br />
taget systematisk sammenlignende studier af rusmidlers udbredelse i for-<br />
skellige miljøer og bestemte person-typer. Hvis det er tilfældet, fremgår det<br />
ikke af artiklen.<br />
De tre citerede personer har utvivlsomt sagt meget mere om emnet, men<br />
vi kan ikke vide, hvad der er skåret fra, af pladshensyn og for at fastholde<br />
artiklens linje. Den peger på en epidemisk udvikling, som måske er korrekt.<br />
I et statistisk perspektiv er 19 procent af de unge mellem 20 og 30 år ikke<br />
flertallet, og brug af hash indenfor et år er ikke en sikker indikator på va-<br />
nemisbrug. Det giver snarere stof til eftertanke, at 8 procent af de 16 til 24<br />
54
årige skønnes at have taget ‘hårde stoffer’, som må formodes at være stærkt<br />
vanedannende. Artiklen synes ikke så meget at være rettet mod de unge par-<br />
ty-berusede selv, som mod forældre og offentlige myndigheder. Der stilles<br />
ikke kritiske spørgsmål til de unges ansvarsfølelse, eller til ejerne af de di-<br />
skoteker, som udgør scenen for rusen.<br />
Officielle statistikker<br />
Moderne stater har oprettet institutioner, som laver statistiske oversigter med<br />
henblik på brug i forvaltningen, politikere og erhvervslivet. En statistik danner et<br />
talmæssigt overblik over en mængde af oplysninger. Grundlaget for oplysningerne<br />
kan være offentlige registre. I alle tilfælde er der fejlkilder i forbindelse med indsamling<br />
og kodning af oplysningerne. Kilderne er i sidste instans mennesker, og<br />
mennesker kan lave fejl. I nogle tilfælde kan kildepersonerne misforstå skemaet eller<br />
glemme oplysninger, i andre skyldes fejlene de statistiske medarbejdere. Fejlene<br />
er som regel utilsigtede, men i visse tilfælde kan de være helt bevidste. Således er<br />
indberetningerne i forbindelse med selvangivelserne næppe en helt pålidelig kilde til<br />
danskernes materielle levestandard. Med hensyn til den officielle, danske statistik er<br />
risikoen for misvisende indberetninger eller tendentiøst bortfald næppe stor. I andre<br />
samfund kunne man bedre tænke sig, at indberetningerne var præget af de privilegier<br />
eller ulemper, der er forbundet med at blive registreret.<br />
I midten af det 20. århundrede, da videnskabsopfattelsen var præget af positivismen,<br />
havde statistiske oplysninger og analyser stor vægt i samfundsvidenskaberne.<br />
Det har de stadig i nationaløkonomi, men sociologerne er blevet mere skeptiske<br />
overfor de statistiske oplysninger. Statistikker er konstruktioner; som tjener bestemte<br />
formål. Visse kritiske sociologer vil hævde, at statistikkerne ikke bare er redskab<br />
for de herskende interesser, som vil styre borgerne, men at de også har et ideologisk<br />
formål. For eksempel opgør statistikkerne samfundets værdier i kroner, og borgerne<br />
bliver fremstillet som anonyme talstørrelser. Statistikkens kategorier bidrager til at<br />
opdele samfundet i bestemte kategorier, og dermed stemple visse former for adfærd<br />
som afvigende eller normal. De officielle statistikker er blinde for en lang række sociale<br />
problemer, som er svære at sætte tal på. Man optæller antal boliger i bestemte<br />
kategorier, men ikke antal hjemløse. Man optæller antal arbejdsløse, men ikke hvilke<br />
uudnyttede talenter, der findes i samfundet. Uddannelsesstatistik definerer de an-<br />
55
erkendte uddannelser i samfundet - men fortæller ikke meget om kapitaler af viden<br />
og færdigheder og deres sociale fordeling.<br />
Sociologer kan betragte statistikken som et socialt fænomen i sig selv. Man kan<br />
således spørge, hvilken social betydning der lægges i kategorierne? Man kan undersøge<br />
den sociale proces, hvor oplysningerne indsamles og systematiseres, og de fortolkningsprocesser<br />
der foregår. For eksempel kan man undersøge, hvornår et dødsfald<br />
klassificeres som ‘selvmord’. Når tallene ændres kan det være udtryk for faktiske<br />
ændringer, men det kan også være udtryk for ændringer i den praktiske klassifikation.<br />
Statistik kan også benyttes som en sociologisk informationskilde. Men man må<br />
være opmærksom på, at statistikken bygger på nogle definitioner og klassifikationer,<br />
som måske ikke stemmer med vores problemstilling. Det er derfor en vigtig overvejelse,<br />
om de statistiske oplysninger er gyldige i forhold til den brug, vi gør af den.<br />
I forhold til undersøgelser af unges forhold til rusmidler, fokuserer de officielle<br />
statistikker på adfærd, der stemples som misbrug, kriminel eller afvigende. Der findes<br />
således tal for politiets beslaglæggelser af illegale stoffer, for stofmisbrugere i<br />
behandling. Der findes også statistikker for unges forbrug af rusmidler. De har mest<br />
af alt epidemiologisk sigte. De fortæller noget om rusmidlernes udbredelse, men ikke<br />
meget om hvordan de unge opfatter dem.<br />
Forskning handler om at fremlægge nye oplysninger, fortolkninger og forklaringer<br />
på et emne. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de oplysninger om<br />
emnet, der foreligger på forhånd. Det kan indebære at orientere sig om love og officielle<br />
regler, for eksempel om unges adgang til værtshuse eller køb af alkohol. Det<br />
kan også være relevant at læse officielle statistikker, som kan give et summarisk<br />
overblik over forbruget. Der kan findes inspiration i konsulentrapporter foretaget for<br />
offentlige myndigheder. Måske findes der tidligere undersøgelser, som ligger ganske<br />
tæt op ad problemstillingen. Mediernes beretninger kan være en vigtig kilde, ikke<br />
mindst for at forstå, hvordan offentligheden og politikerne betragter emnet. Det<br />
kan udbygges med de fremstillinger, som de unge selv har lavet, for eksempel i<br />
form af pamfletter, skoleblade eller videobånd på skoler eller ungdomsklubber.<br />
Når man har fået overblik over, hvad vi allerede har af oplysninger om emnet,<br />
kan man bedre afklare, hvad vi mangler at få oplyst.<br />
56
De statistiske informationer udtrykkes i tabelform. Idealet er, at tabellen kan læses<br />
som en afrundet tekst. Der bør derfor ikke være nødvendigt at læse forklaringer i<br />
en supplerende tekst før man kan forstå tabellens indhold. Tabellens overskrift skal<br />
angive dens indhold på en utvetydig og dækkende måde. Overskriften beskriver emnet<br />
og dets afgrænsning i tid og rum. Tabeller er opbygget som matricer, eller<br />
krydsende talsæt. De lodrette søjler beskrives i tabellens hoved medens de vandrette<br />
rækker beskrives i tabellens forspalte. Det bør fremgår af overskriften, om tabellen<br />
skal læses lodret eller vandret. I procentfordelinger kan man finde læseretningen ved<br />
at se, i hvilken retning tallene summerer op til 100. Optællingernes kilder og <strong>metoder</strong><br />
fremgår af fodnoter eller et tilhørende tekstafsnit. Det fremgår desværre ikke altid,<br />
hvilke kilder og kriterier der anvendes.<br />
Tabel 5.1: Opfattelsen af ecstasys skadelighed indenfor brugergrupper.<br />
Pct. Har ikke prøvet<br />
ecstasy<br />
Har prøvet ecstasy,<br />
men har ikke lyst til<br />
at prøve igen<br />
57<br />
Har prøvet ecstasy<br />
og har lyst til<br />
at prøve igen<br />
Alle unge<br />
Meget skadelig 83 76 48 81<br />
Noget skadelig 16 24 42 18<br />
Ikke særlig skadelig 1 0 10 1<br />
Slet ikke skadelig 0 0 0 0<br />
I alt 100 100 100 100<br />
Antal svarpersoner 1331 79 50 1450<br />
Kilde: Spørgsmål 18a, 27 og 40 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 47 i ‘De unge og rusmidlerne´, Nordjyllands<br />
Amt og <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, <strong>Aalborg</strong> 2001.<br />
Undertiden anfører tabellen kun andelen indenfor en kategori. Læseren skal i sådanne<br />
tilfælde tænke sig til den modstående kategori. I tabel 5.9. er der således 17<br />
pro cent af kvinderne, som ikke betegner amfetamin som meget farligt.
Tabel 5.9: Andel af kvinder og mænd, som betegner det anførte rusmiddel som meget farligt.<br />
Pct. indenfor<br />
kønskategorien<br />
Kvinder Mænd Begge køn<br />
Amfetamin 83 67 77<br />
Ecstasy 87 73 81<br />
Kokain 89 81 86<br />
Heroin 93 92 92<br />
Personer i alt 790 688 1478<br />
Kilde: Spørgsmål 2, 40, 41, 42 og 43 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 52 i ‘De unge og rusmidlerne´,<br />
Nordjyllands Amt og <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, <strong>Aalborg</strong> 2001.<br />
Overskriften er ’Andel af kvinder og mænd...’ og beskriver tabellens emne og<br />
indhold. Tabellens forspalte og hoved viser, hvordan tabellen er bygget op, og hvordan<br />
den skal læses. Forspalten opdeler efter forskellige rusmidler, medens hovedet<br />
opdeler efter køn. I bunden af matericen findes oplysninger om undersøgelsens<br />
talgrundlag. I bunden af tabellen er præcise henvisninger til, hvor tabellen og tallene<br />
stammer fra. De gør det muligt for den kritiske læser at kontrollere oplysningerne.<br />
Man kan lettest læse denne tabel, hvis man forestiller sig en ’modsat’ tabel, som<br />
omfatter de personer, som ikke opfatter rusmidlet som meget farligt.<br />
Tabeller kan vise simple tællinger eller forholdstal. De simple tællinger kan omfatte<br />
et antal personer, som hvor mange unge, der har drukket øl i den sidste uge på<br />
en skole. De kan belyse et antal begivenheder, som hvor mange gange, de unge har<br />
været til en fest i den sidste måned. De kan endelig belyse et antal af ting, som hvor<br />
mange genstande, der er blevet solgt til skolefesterne i den sidste måned. De simple<br />
tællinger fører som regel til tal, der er usammenlignelige. Antallet af solgte genstande<br />
afhænger af, hvor mange unge, der har deltaget i festerne. For at kunne sammenligne<br />
tallene beregner man forholdstal. I sociologiske analyser er det meget almindeligt<br />
at betragte andele, som sætter antallet, som har et bestemt kendetegn i forhold<br />
til størrelsen af den samlede population. Andele anføres ofte som procenter: de udtrykker,<br />
hvor mange ud af 100 i populationen, som har det pågældende kendetegn.<br />
Ved andele udgør alle enheder i tælleren en delmængde af populationen i nævneren.<br />
Dette er ikke tilfældet ved kvotenter som beregner forholdet mellem to forskelligartede<br />
tællinger. Man kan således beregne en kvotient for en bar, der sætter antallet af<br />
solgte pakker cigaretter i forhold til antallet af solgte øl.<br />
58
Et meget anvendt forholdstal er gennemsnittet, som udtrykker den centrale værdi<br />
for fordelingen af et kendetegn i populationen. 21 Gennemsnittet sætter det samlede<br />
antal genstande i forhold til det samlede antal deltagere. Det gennemsnitlige antal<br />
genstande ved en fest fortæller, hvor mange genstande hver af festens deltagerne<br />
ville have drukket, hvis alle drak lige meget. Gennemsnitstallet giver et grundlag for<br />
at sammenligne med forbruget med andre fester, selv om antallet af deltagere ikke<br />
er det samme. Et andet anvendt forholdstal er frekvenser, der beregner antallet af<br />
begivenheder per tidsenhed.<br />
Disse forholdstal belyser forskellige emner. Ved fortolkning af forholdstal skal<br />
man være opmærksom på, om der er en meningsfuld forbindelse mellem tæller og<br />
nævner. Statistikker lyver ikke i sig selv, men man kan – bevidst eller ubevidst –<br />
misfortolke oplysningerne. Den følgende tabel viser de unges brug af illegale stoffer.<br />
Tælleenhederne er personer, og tabellen viser en fordeling af tidsintervaller for<br />
begivenheder. Den viser ikke direkte forbrugets omfang eller frekvenser af forbruget.<br />
Eksempel: Den følgende tabel er hentet fra Alkohol- og Sundhedsstatistik 2001,<br />
der er tilgængelig via Sundhedsstyrelsens hjemmeside:<br />
UDBREDELSE AF ILLEGALE STOFFER BLANDT DE 16-24 ÅRIGE<br />
Foreløbige resultater viser, at over 5% af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet<br />
hash inden for den sidste måned. Når det gælder brugen af illegale stoffer i aldersgruppen<br />
16-24 år er amfetamin – efter hash – det hyppigst anvendte stof. Dette viser<br />
sig både i forhold til det aktuelle forbrug og i forhold til det, der ligger længere<br />
tilbage end sidste måned (sidste år og nogensinde). (Tabel 10 A).<br />
21<br />
Gennemsnittet kan kun bestemmes, hvis målingen baseres på en bestemt enhed. Vi vender senere i bogen tilbage<br />
til de forskellige centralmål og spredningsmål.<br />
59
Tabel 10A: Udbredelse af illegale stoffer blandt de 16-24 årige i 2000.Den procentvise andel<br />
af de 16-24 årige der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de forskellige illegale<br />
stoffer indenfor sidste måned, sidste år og nogensinde. (n=1118)<br />
Sidste måned Sidste år Nogensinde<br />
Hash prøvet 5,3 14,3 29,6<br />
Amfetamin 1,1 4,7 7,5<br />
Kokain 0,6 1,9 3,2<br />
Psilosybinsvampe 0,5 1,4 3,0<br />
Ecstasy 0,8 1,5 2,9<br />
Lsd 0,4 0,6 1,1<br />
Heroin 0,1 0,2 0,4<br />
Andre stoffer* 0,7 1,5 2,5<br />
* Kategorien andre stoffer dækker GHB, diverse lægemidler, m.m.<br />
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, upubliceret.<br />
Kommentar: Tabellens overskrift taler om ‘udbredelse’, men omfanget og frekvensen<br />
fremgår højst indirekte af tabellen. Det fremgår ikke klart, hvordan udvalget er<br />
foretaget. Det skal bemærkes, at kategorierne i tabelhovedet ikke udelukker hinanden.<br />
60
Kapitel VI: Hvordan kan vi observere?<br />
Observation<br />
Observation er det direkte studie af menneskelige samværssituationer. Vi er fødte<br />
observatører. Mennesket er fra naturens hånd effektive observatører. For at kunne<br />
fungere som menneske må vi udvikle en evne til at opfatte og bedømme de situationer,<br />
vi indgår i. Det er en evne, der oplæres i barndommen, og som præges af miljøets<br />
synsmåde. Nogle er bedre til at observere et hændelsesforløb end andre. Evnen<br />
til at observere kan være begrænset af omstændighederne, fysiske handicaps, psykiske<br />
blokeringer eller en manglende træning i at betragte og bedømme en situation.<br />
Ved observationer benytter vi alle sanserne, men navnlig synssansen. Observationerne<br />
omfatter ikke blot de umiddelbare sanseindtryk, men også det sprog, vi benytter<br />
til at beskrive og ordne indtrykkene.<br />
I hverdagen er vi tilbøjelige til at fokusere på begivenheder, som passer ind i det<br />
billede, vi har på forhånd. 22 Vi er også tilbøjelige til at hæfte os ved indtryk, som<br />
bestyrker vores interesser. Forventningerne og interesserne danner filtre for sanserne<br />
og hukommelsen. En social situation er i sin helhed et bombardement af indtryk.<br />
Folk snakker, gestikulerer, bevæger sig. Når man overhovedet kan opfatte, hvad et<br />
bestemt menneske siger i larmen, skyldes det en filtrering, hvor man skærer andre<br />
lydindtryk fra. For at følge talen, er det ofte nødvendigt at støtte sig til aflæsning af<br />
munden og kropssproget. En båndafspilning af situationen vil tit virke uforståelig,<br />
fordi baggrundsstøjen overdøver den tale, vi vil fokusere på. Efter at have oplevet<br />
situationen, foregår der en sortering i erindringen. De fleste af sanseindtrykkene sorteres<br />
fra som ligegyldige. Man vælger at fæstne sig ved bestemte indtryk, fordi de<br />
tillægges særlig betydning. Menneskene er i det store og hele gode observatører,<br />
men vi er ikke objektive sandhedsvidner. Der er foretaget megen forskning indenfor<br />
perceptionspsykologi og vidnepsykologi, som påviser de systematiske fejlkilder i<br />
menneskers observationer - selv når det drejer sig om meget vigtige og dramatiske<br />
hændelser.<br />
Observationsmetoden hviler på at blive bevidst om fejlkilderne, og på at bestræbe<br />
sig på at disciplinere sig selv i forhold til dem. Forventningerne kan præge opfattel-<br />
22 Man taler i psykologien om ‘kognitiv konsonans’.<br />
61
sen af en situation. Forskeren medbringer nogle forventninger i kraft af de teorier og<br />
hypoteser, der er udgangspunktet for observationen. Når forskeren selv går ud som<br />
observatør er der en risiko for, at man ubevidst filtrerer de indtryk bort, som ikke direkte<br />
passer til ens hypoteser.<br />
Forskeren bør derfor gennemgå en grundig skoling, inden man begynder et studie,<br />
der baserer sig på observationer. Forskeren må på ny lære at se, høre, fornemme<br />
og huske – på en metodisk reflekteret måde. Skolingen kunne for eksempel tage udgangspunkt<br />
i at se på et gruppefoto et kort stykke tid og derefter beskrive det. Derpå<br />
kunne man gå til at se på en videofilm af en gruppesituation for derpå at beskrive<br />
den. I tredje fase kunne optræningen bestå i, at nogle medarbejdere spiller en gruppesituation,<br />
som forskeren observerer. Derpå kunne forskeren gengive situationen<br />
overfor medarbejdergruppen. Her vil det være godt at lade et videokamera optage<br />
forløbet, så der er holdepunkter for efterkritikken. Denne form for træning kunne<br />
desuden bidrage til at vise forskeren, hvordan man optræder med udenforståendes<br />
'øjne’. Endelig kunne skolingen bestå i at foretage et mindre forstudie (pilotstudie)<br />
inden selve hovedprojektet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte en meget samarbejdsvillig<br />
og overbærende målgruppe, som for eksempel studerende. Desværre er<br />
det påfaldende, hvor lidt skoling der faktisk foregår i observations<strong>metoder</strong>, selv når<br />
forskere skal tage fat på komplicerede projekter, som observationer af samværet i<br />
fremmede kulturer eller minoritetsgrupper. Det kan understøtte troværdigheden af<br />
en observationsrapport, at metoden er gennemprøvet.<br />
Observationsstudier udføres ikke nødvendigvis af en enkelt observatør. Det er<br />
hensigtsmæssigt, men også ressourcekrævende, at lade to eller flere observatører foretager<br />
samtidige observationer af det samme felt og indbyrdes kontrollerer deres<br />
beskrivelser. Det understøtter troværdigheden, hvis flere, uafhængige observatørers<br />
skildringer stemmer overens. Objektiv observation kan højst være et ideal, som observatøren<br />
tilstræber. Selv når observationen foregår med et videokamera, er fremstillingen<br />
præget af et valg af synsvinkel, udsnit og fokus.<br />
Observationen er den mest direkte kilde til at belyse menneskers samspil. Observationen<br />
lægger især vægt på synssansen. Man betragter adfærd, bevægelser, kropssprog<br />
og mimik. Observationsstudier kan også inddrage interviews, men de vil i så<br />
fald indgå som oplysninger, der kan supplerende observationerne. En observation af<br />
en persons handlinger kan omfatte flere elementer: 1) Hvad personen faktisk gør 2)<br />
62
Hvad personen mener, man gjorde 3) Hvad personen ville gøre og 4) Hvad personen<br />
mener, man burde have gjort. Der kan føjes flere led til. Der er ikke nødvendigvis<br />
overensstemmelse mellem disse elementer.<br />
En observation af et samspil mellem to personer, A og B, omfatter endnu flere<br />
elementer: 1) Observatørens opfattelse af As handlinger 2) As egen opfattelse af sine<br />
handlinger 3) Bs opfattelse af As handlinger 4) Observatørens opfattelse af Bs<br />
handlinger 5) Bs egen opfattelse af sine handlinger og 6) As opfattelse af Bs handlinger.<br />
Figur 2<br />
Der kan være en vis afstand mellem, hvad man bagefter mener, man gjorde, og<br />
den faktiske handling. Afstanden kan være så stor, at aktørerne ikke kan anerkende<br />
deres handlinger, selv om man konfronterer dem med videooptagelser. Da der kan<br />
være store forskelle på elementerne, er det vigtigt at præcisere, hvad observationen<br />
sigter på at belyse. Der kan for eksempel være forskel på, hvor meget en ung faktisk<br />
drikker, hvor meget den unge selv tror, man drikker, og hvor meget kammeraterne<br />
tror, den pågældende drikker. Det er først, når sigtet med observationerne er afklaret,<br />
at vi kan vurdere, om resultaterne passer. Hvis vi ønsker at afdække de unges<br />
63
normer, kan vi godt benytte deres eget skøn over forbruget, selvom det måske ikke<br />
passer med det faktiske forbrug.<br />
Observationsformer:<br />
• Behavioristisk eller hermeneutisk<br />
• Åben eller skjult<br />
Observationsstudier kan anlægges ud fra forskellige videnskabsteoretiske forudsætninger.<br />
Medens de behavioristiske studier hæfter sig ved den ydre adfærd, vil de<br />
hermeneutiske studier søge at forstå motiverne bag handlingerne. Den hermeneutiske<br />
tilgang lægger op til ikke blot at betragte handlingerne, men også at spørge aktørerne<br />
om deres begrundelser.<br />
Observationen kan foregå ’åbent’ eller i det skjulte, alt efter om gruppen gøres<br />
opmærksom på observationen eller ej. Hvis gruppen er bevidst om, at den bliver observeret,<br />
kan den muligvis ændre sin adfærd. Gruppens samspil præges måske mere<br />
af, hvordan man vil fremtræde udadtil, end hvordan man normalt optræder. Det kan<br />
også præge gruppens liv, hvis man vælger at foretage skjult observation. I forbindelse<br />
med studiet af rusmidler i ungdomskulturer kan der være målgrupper, som ikke<br />
vil åbne for udenforstående. Derfor kan man overveje at gå ind i gruppen under<br />
foregivelse af at være en potentiel deltager eller kunde. I sådanne situationer må forskeren<br />
forstille sig, og spille en bestemt rolle overfor gruppen. Det medfører både<br />
etiske og metodiske problemer. Observatøren kan blive indfanget og begrænset af<br />
rollen, så man ser gruppen ud fra denne rolles synsvinkel. Således har man som nybegynder<br />
i en klub en bestemt plads i gruppens indre mønster. De situationer, man<br />
lukkes ind i, og de oplysninger, man får, tager hensyn til den tildelte rolle. Man får<br />
for eksempel næppe adgang til at overveje ledernes og lærernes drøftelser om, hvordan<br />
man bedst indsocialiserer nye medlemmer. Den rapport, man er i stand til at<br />
fremlægge, bliver baseret på en bestemt synsvinkel - den nye discipels. Forskerens<br />
udfyldelse af den tildelte rolle får betydning for gruppens reaktioner.<br />
Somme tider kan forskeren ikke fastlægge en fokuseret problemformulering, fordi<br />
man ikke har særlig stort kendskab til feltet eller miljøet. I så fald må den første<br />
fase være åben, fleksibel og lidt famlende. Det indebærer, at man sætter sig ind i<br />
64
gruppens sprog, dens struktur og indre normer. Mange observationsstudier når aldrig<br />
frem til at omfatte gruppens indre normer og struktur. Men det er muligt, at forskeren<br />
gennem den første fase kan zoome ind på en klart fokuseret problemstilling. I<br />
så fald kan opmærksomheden målrettes og dermed præciseres og kontrolleres bedre.<br />
Feltarbejde<br />
Feltarbejde er studier af menneskers interaktion i naturlige situationer. Observation<br />
er tids- og ressourcekrævende. Der må af praktiske grunde foretages en afgrænsning<br />
og fokusering. Man må vælge et udgangspunkt for observationerne og afgrænse<br />
feltet fra dets omverden.. Bestemmelsen af feltet er bestemt af problemstillingen.<br />
Man må bestemme hvor, hvem, hvad og hvornår, man observerer. Bestemmelsen<br />
af feltet er sociologisk, snarere end fysisk. Feltet omfatter de personer, der er forankret<br />
i feltet med faste roller, medens de ’tilfældigt forbipasserende’ henføres til<br />
feltets omverden. Observationerne fokuserer på samspillet 23 mellem aktørerne i feltet.<br />
Forskeren må prøve at dække hele feltet. Men en feltobservatør kan hele tiden<br />
være overalt i feltet. Man kan ikke på forhånd vide, hvor der vil udspille sig relevante<br />
begivenheder. Dette problem kan til dels løses ved at benytte et moment af tilfældighed.<br />
Man kan udvælge tidspunkter, observationspunkter og informanter ved lodtrækning.<br />
Det kan sikre, at synsvinklen og kontaktfladen ikke styres af en selektiv<br />
tendens.<br />
Feltarbejde tager tid. I forbindelse med arbejde i fremmede kulturer (antropologisk<br />
feltarbejde) går der meget tid med at opbygge tillid og kontakter og med at sætte<br />
sig ind i sproget og tankeverdenen. Det samme kan gælde ved studiet af en subkultur<br />
i det danske samfund. Det tager tid at sætte sig ind i sprogbrugen og tankeverdenen<br />
blandt en gruppe unge dansk-somaliere eller at få opbygget tillid hos en<br />
bande Christiania-pushere. Forløbet kan ikke programmeres. Alligevel er der nogle<br />
karakteristiske faser: forberedelse, introduktion, en passiv observationsfase, en aktiv,<br />
målrettet observationsfase, og endelig en fase, hor man trækker sig tilbage. Hver<br />
fase har sine særpræg.<br />
23 interaktionen.<br />
65
Feltarbejdets faser:<br />
• Forberedelse<br />
• Introduktion til feltet<br />
• Passiv observation<br />
• Aktiv observation<br />
• Tilbagetrækning<br />
Det er nødvendigt at foretage et forarbejde. Man må læse om lokalsamfundet og<br />
kontakte personer, som har et førstehåndskendskab til lokalsamfundet. Selve feltarbejdet<br />
foregår ofte ved et tragtprincip. Man begynder med at få et overblik over forholdene.<br />
Dataindsamlingen er derfor i begyndelsen meget bred og åben. Gradvist<br />
kan man indsnævre sin datasøgning om et bestemt emne.<br />
Udgangspunktet for en feltundersøgelse er at udvælge et felt og derpå at sikre adgang<br />
til det. Valget af feltet gælder et miljø, en gruppe eller en situation. Et felt er<br />
afgrænset af et fast mønster i deltagernes indbyrdes forhold. Der kan være en skjult<br />
selektion i hvilke felter, man kan få adgang til. Det er for eksempel begrænset, hvilke<br />
festmiljøer, man som observatør kan få lejlighed til at betragte. Valget af felt er<br />
begrundet ved problemstillingen, men også ved praktiske forhold som muligheden<br />
for at opnå adgang. Feltstudier kan inddrage to eller flere felter, så man kan sammenligne<br />
og forklare ligheder og forskelle.<br />
Det er vigtigt, hvordan man introduceres til feltet - men det er ikke altid noget,<br />
feltarbejderen selv kan bestemme. Ved studier i fremmede kulturer må man ofte benytte<br />
en tolk. Forskeren er afhængig af tolken. Derfor er det vigtigt at være bevidst<br />
om, at tolken kan styre kontakterne, fordreje svarene, lede opmærksomheden hen på<br />
nogle fænomener og se bort fra andre. Tolken er således et filter for studiet, som<br />
forskeren må forholde sig kritisk kontrolleret til. Dette indebærer ikke blot at kontrollere<br />
tolkens sproglige kundskaber, men også til at klarlægge tolkes forhåndsindstilling<br />
til gruppen og kontakt til den.<br />
Adgangen sker ofte gennem ‘dørvogtere’ 24 , der kan åbne for adgang eller stoppe.<br />
Det kan være personer med autoritet eller mange kontaktflader. Man må overbevise<br />
dørvogterne om, at det er i deres interesse at åbne. Dørvogterne kan åbne adgangen,<br />
24 Kaldes også gatekeepers.<br />
66
men ikke garantere at man får informationer, når man kommer ind. Dørvogterne kan<br />
være mistænksomme overfor hvem, der har sponsoreret undersøgelsen og hvilke interesser,<br />
som forskeren repræsenterer. Det handler om at skabe tillid. Dørvogterne<br />
spørger til forskerens motiver, til hvad forskeren vil med studiet og hvordan gruppen<br />
vil fremtræde i rapporten. De stiller spørgsmål, som frister forskeren til at fremlægge<br />
hypoteserne bag studiet. Problemet er imidlertid, at hvis informanterne kender<br />
hypoteserne, kan de være tilbøjelige til at bekræfte dem.<br />
Dørvogternes status i feltet er vigtig for forløbet. De kan have bestemte interesser<br />
i projektet. De kan for eksempel have ønsker om at opnå indflydelse i feltet, og deres<br />
tilknytning til feltarbejderen kan give dem mere prestige. De kan også søge gennem<br />
feltarbejderen at give omverdenen et bestemt indtryk af de lokale forhold. Ofte<br />
er det en forudsætning for at opnå kontakt, at man er godkendt fra feltets ledere. Det<br />
kan medføre, at man af gruppen betragtes som en person, der observerer for lederne.<br />
Dette er et handicap, hvis der er vigtige forhold, som gruppens almindelige medlemmer<br />
ønsker at skjule for lederne.<br />
I eksemplet:<br />
Hvis man vil undersøge et særligt disco-miljø, er det en forudsætning, at<br />
man kan finde frem til nogle nøglepersoner, der kan sige god for en. De<br />
skal overbevises om, at man er til at stole på. At man ikke vil misbruge oplysningerne,<br />
for eksempel som politi-agent. Har man overbevist nøglepersonerne,<br />
er døren til miljøet åbnet - i hvert fald på klem.<br />
Forskeren kan i forhold til gruppen have en særlig status - som respekteret akademiker<br />
eller som mistænkelig udenforstående. Feltets aktører har på forhånd nogle<br />
forventninger til feltarbejderen. Det har måske ikke særligt klare forestillinger om,<br />
hvad en neutral forsker gør. Til gengæld kan der være meget klare grænser mellem<br />
'vi' i feltet og 'de fremmede' - og feltarbejderen kommer fra de fremmede. I begyndelsen<br />
betragtes observatøren ofte med undren og mistillid. De observerede falder<br />
ind i bestemte roller og tør ikke være spontane.<br />
Gruppen tildeler efterhånden feltarbejderen en rolle. Det er muligt, at feltarbejderen<br />
vækker respekt eller ligefrem ærefrygt. Det er tænkeligt, at feltarbejderen i begyndelsen<br />
opfattes som spion fra de 'fremmede', eller som en indflydelsesrig person,<br />
67
som gruppen kan bruge som advokat overfor omverdenen. Det er også muligt, at<br />
feltarbejderen virker som en mærkelig, klovnet figur, som ikke kender til de emner,<br />
som gruppen opfatter som selvfølgelige.<br />
Feltarbejderen er ikke en neutral skygge-person. Man kan ubevidst blive et instrument<br />
i indre og ydre magtkampe. Det er naturligvis problematisk at involvere sig<br />
i konflikterne, men det kan også være svært at undgå dem. Desuden gælder det, at<br />
det ofte netop er i konflikterne, at man i gruppen kaster hæmningerne bort og udtrykker<br />
meninger, der ellers er tabu. Prøver observatøren at være passiv, neutral, kan<br />
det afføde negative reaktioner. Gruppen kan opfatte det som en kold, fjendtlig holdning.<br />
Hvis feltarbejderen har opnået respekt i feltet, er det nærliggende, at man bliver<br />
bedt om hjælp. Feltarbejderen kan endda blive rådgiver for at afklare gruppens<br />
identitet, normer, moral, ideologi eller interesser. Dermed sættes feltarbejderen i et<br />
forskningsmæssigt dilemma. For så er man med til at forme det, man vil studere.<br />
Feltarbejderen er i begyndelsen tilbøjelig til at stille brede spørgsmål - og vil få<br />
konventionelle og vage svar. Både feltarbejderen og feltets aktører er usikre på situationen.<br />
I stedet for at stille diffuse spørgsmål er det tit bedre at spørge ud fra en<br />
konkret situation, og derpå lade informanterne forklare den ved at udfolde dens baggrund<br />
og sammenhæng. Det er i begyndelsen vigtigt at finde frem til, hvad feltets<br />
aktører kan og vil tale om. Det er særlig vigtigt at være lydhør overfor tabu-emner.<br />
Dette indebærer at notere sig, hvornår gruppen viger udenom de stillede spørgsmål.<br />
Det vigtigste er tålmodighed og evnen til at lytte.<br />
Når feltarbejderen er introduceret i feltet, begynder man at kunne observere systematisk.<br />
I denne fase er observatørens rolle afventende og lyttende. Det er afgørende,<br />
at man lader folk se én an, så der opbygges et tillidsforhold. Feltarbejderen er<br />
i en vis forstand i samme situation som barnet, der skal indsocialiseres i et miljø.<br />
Meget tit er der bindinger i selve situationen. Man kan måske kun få adgang til<br />
bestemte informanter og observationspunkter. Det er fristende kun at snakke med<br />
dem, man bedst kan kommunikere med. Nogle feltrapportører mener, at det er spild<br />
af tid at prøve at åbne de mutte og tavse - for sådan er de også internt. De foretrækker<br />
derfor 'nøgleinformanter', som har en status, hvor de modtager information om<br />
feltet. Det kan være de lokale magthavere, eller personer, som er mellemled i kæden<br />
af informationer. Den gode nøgleinformant har en bred kontaktflade, evner til at<br />
meddele sig og er nogenlunde upartiske i sagerne. Der er dog altid en risiko for, at<br />
68
feltarbejdet præges af nøgleinformanternes fordomme og særinteresser. Nogle feltrapportører<br />
anvender derfor en sneboldteknik til at udvide kontaktfladen.<br />
Feltarbejderen kan udarbejde systematiske skemaer for kontaktforholdet til informanterne.<br />
Det kan her markeres hvem, man har en begyndende kontakt til, hvem<br />
man har opnået et tættere tillidsforhold til, og hvem man har afsluttet kontakten til. I<br />
de tidlige faser består noterne især af en dagbog, hvor alle indtrykkene noteres. Men<br />
efterhånden som man kender til miljøet, kan man opbygge et systematisk observationsskema.<br />
Det kan sikre, at alle de relevante aspekter bliver belyst.<br />
De indbyrdes relationer mellem gruppens medlemmer kan for eksempel tegnes op<br />
som diagrammer, hvor pilene angiver forholdene mellem informanterne. Diagrammet<br />
giver et overblik over, hvem der har kontakt med hinanden.<br />
Anna Mie<br />
Lis<br />
Det kan også være på tide at foretage målrettede dybdeinterviews med nøglepersonerne.<br />
Her er det ikke tilstrækkeligt med korte referater. Hvis der er mulighed for<br />
bånd- eller videooptagelser, vil det være en stor hjælp, men tit må man nøjes med at<br />
tage løbende notater. Det er vigtigt at referere helt korrekt - også selvom svarene lyder<br />
mærkeligt. Der kan være mening alligevel, når man senere går materialet efter.<br />
Eller paradokserne kan være udtryk for miljøets forhold til emnet. Feltarbejderen<br />
bør ikke fristes til at lægge sin egen logik ind i svarene.<br />
Eksempel:<br />
Hvis man vil observere et diskotek som felt, er der mange forhold, man<br />
skal være opmærksom på. Selve rummets størrelse og indretning har betyd-<br />
69<br />
Kirsten<br />
Kurt Klaus Torben<br />
Figur 3
ning. Placeringen af dørene, baren, dansegulvet, bordene, disk-jockeyen og<br />
toiletterne kan tegnes op. Man kan udpege, hvor rummets forgrund er, hvor<br />
opmærksomheden samler sig, hvor baggrunden findes, hvor man kan være<br />
anonym - og hvor ‘bagtæppet’ befinder sig, hvor man kan foretage handlin-<br />
ger, der er skjult for offentligheden. Det er relevant at notere lydbilledet,<br />
både med hensyn til musikken og støjniveauet. Dette omfatter en udpegning<br />
af, hvor det er muligt at tale sammen. Man kan notere, hvem aktørerne er i<br />
feltet. De kan for eksempel opdeles på den professionelle stab, bartender,<br />
disk-jockey, dørmand og servitrice og tjener på den ene side og gæsterne på<br />
den anden. Efterhånden kan gæsterne opdeles på en inderkreds af stamkun-<br />
der og de mere sporadisk besøgende. Man kan notere handlemåder i feltet.<br />
For eksempel måder at træde ind på, måder at købe drinks på, måder at dan-<br />
se på. Man kan notere samspillene. Det indebærer for det første at bemærke,<br />
hvem som kommer alene, og hvem som kommer i grupper. Man kan følge<br />
samspillene i form af åbninger for kontakt og afvisning eller bekræftelse af<br />
kontakt. Samspillene kan rundes af med observationer af, hvordan man for-<br />
lader feltet. Om man går alene, med en partner eller med en gruppe. I be-<br />
gyndelsen vil observationerne sandsynligvis være diffuse, fordi man ikke er<br />
i stand til at identificere forgrundsfigurerne. Men gradvist vil man afkode<br />
spillene og være i stand til at præcisere temaerne. Det kan munde ud i en<br />
meget systematisk fokus på bestemte former for adfærd - for eksempel<br />
hvilke drinks og hvor mange forskellige aktører får - og hvem der køber<br />
dem.<br />
Observationerne skal fastholdes med henblik på senere analyser. Der foregår ganske<br />
vist en første analyse medens man observerer. Men det er som regel nødvendigt<br />
at foretage en efterkontrol, blandt andet fordi senere observationer kan medføre, at<br />
man ændrer perspektivet eller ændrer fortolkningen af de tidligere observationer.<br />
Det er sjældent at man har lejlighed til at nedfælde observationer med billede- og<br />
lydoptagelser. Selv hvis det er muligt, udgør de ikke en fyldestgørende dokumentation,<br />
for de må suppleres med noter om optagelsens tidspunkt, sted, synsvinkel og<br />
de personer, der medvirker. Jo mere påfaldende en registrering, man foretager, desto<br />
mere bevidste bliver deltagerne om, at de observeres, og jo mere sandsynligt er det,<br />
70
at de ‘spiller komedie’. Ofte må observatøren nøjes med at trække sig tilbage i pauserne,<br />
og nedfælde sine hurtige notater i et diskret hjørne. Disse noter vil have karakter<br />
af stikord, som må udfyldes omhyggeligt senere. Ved feltarbejder er det som<br />
regel en god ide at føre en dagbog, hvor man hver aften samler forløbet op. Dette<br />
omfatter ikke bare de spændende begivenheder, men også trivielle og banale forhold.<br />
De banale noter kan nemlig senere vise sig at være en vigtig nøgle til problemstillinger,<br />
som man ikke i første omgang var opmærksom på. Disse dagbogsnoter<br />
har ikke så meget relevans for analyserne, som for den refleksive selvkritik. Således<br />
vil dagbogsnoterne afsløre afstanden mellem de indledende fordomme og de afsluttende<br />
konklusioner, og advare om at bekræfte fordommene ved at udvælge eksempler,<br />
der synes at bekræfte dem. Efterhånden, som man kommer ind i feltet, og præciserer<br />
sin problemstilling, kan man foretage systematiske noter. Man kan måske<br />
endda opstille skemaer for observationer af bestemte former for interaktion på bestemte<br />
steder med bestemte intervaller, eller for interviews med forskellige typer af<br />
aktører i feltet. Denne form for systematiske noter vil bidrage til at fokusere den afsluttende<br />
analyse.<br />
Eksempel: Fra Ringstedprojektet, observationsplan.<br />
Indledende observationer startede i september 2001, og der er foretaget<br />
mere systematiske observationer i perioden oktober 2001 - februar 2002.<br />
Systematiske observationer udføres af 2 observatører i fællesskab, og er<br />
gennemsnitligt af ca. 2 timers varighed, hvorefter der umiddelbart skrives<br />
notater om observationen, herunder udfyldes et skema med faktuelle oplysninger<br />
om forholdene på værtshuset. Der er i denne periode gennemført 52<br />
systematiske observationer af enkelte værtshuse, samt en række kortere<br />
usystematiserede. Observatørerne deltager som regel i det almindelige liv<br />
på værtshusene, fx billard og terningspil samt den almindelige samtale, og<br />
de har under observationer haft mulighed for at indtage alkohol, dog max.<br />
en genstand pr. time. Det er dog langt fra altid, at denne mulighed er udnyttet.<br />
Størstedelen af de systematiske observationer er udført af studentermedhjælpere,<br />
som i alder og fremtoning passede bedre til målgruppen end<br />
forfatterne til denne publikation. Vi har dog også selv gennemført en række<br />
observationer i værtshusmiljøet.<br />
71
BILAG 1: Obs. nr.<br />
Ringstedprojektet: Observationsskema for værtshuse<br />
Dato og tidsrum______________ Lokalitet _____________________<br />
Hvor mange gange har du som observatør været her før? __________<br />
Kender personalet dig og din opgave? ____________<br />
Lokale- og adgangsforhold:<br />
Er der opsat information om ID-check ved indgangen?___________<br />
Sker der ID-check ved indgang? __________<br />
Foretages ID-check ved baren?___________<br />
Er der gæster, som nægtes adgang? ___________<br />
På hvilket grundlag __________<br />
Er der gæster, som nægtes udskænkning? ___________<br />
På hvilket grundlag __________<br />
Serveringspersonale:<br />
Antal ______ Køn________ Alder_______ Uniformering?_______<br />
Dørmænd:<br />
Antal ______ Alder _____ Uniformering?______ Beskyttelsesvest?_____<br />
Er der særlig billige tilbud på bestemte drikkevarer (beskriv):<br />
_________________________________________________________<br />
Udnyttelse af lokalet:<br />
Tomt ¼ ½ ¾ Fuldt Overfyldt<br />
|______|_______|_______|________|________|________<br />
Afrydning:<br />
Få tomme flasker på bordene Mange tomme flasker på bordene<br />
Musik (evt. flere krydser): Støjniveau:<br />
Styret fra baren Alm. samtale mulig<br />
Jukebox Alm. samtale vanskelig<br />
DJ Kun råbende samtale mulig<br />
Musikart (beskriv)_________________<br />
Hvor mange danser i lokalet? ________<br />
72
Gæster:<br />
Antal gæster i lokalet (anslået) _______ Kønsfordeling: ________<br />
Aldersfordeling (anslået) < 18____ 18-21___ 22-25____ >25____<br />
Antal svært berusede (til mulig fare for sig selv)_________<br />
Andel af gæsterne som ryger ___________<br />
Er der gæster, som virker påvirkede af andet end alkohol? Beskriv:<br />
__________________________________________________________<br />
Anslået antal gæster som køber alkoholfrie drikkevarer (kaffe, sodavand<br />
etc.): ________________________________________________________<br />
Anslået antal gæster som SLET IKKE køber drikkevarer __________<br />
Hvor mange af gæsterne har du set her før? ________<br />
Hvor mange kommer ind i løbet af et kvarter i første time af observationsperioden?___________<br />
Hvor mange forlader stedet i løbet af et kvarter i første time af observationsperioden?_______<br />
Indtryk af omsætningen i baren (meget lav til meget høj - i forhold til antal<br />
gæster) _____________<br />
73
Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?<br />
Det personlige interview<br />
Samtalen mellem to mennesker er en teknik, vi alle må lære for at fungere fuldt<br />
ud som samfundsborgere. Vi lærer at klargøre vores egne tanker gennem samtaler<br />
med andre mennesker. En fyldestgørende samtale er en kompliceret proces. For at<br />
stille et klart spørgsmål, må vi afklare vores egen hensigt og dernæst udforme det i<br />
et sprog, så formoder, at samtalepartneren kan forstå meningen. Dette bygger på forestillinger<br />
om svarpersonens sprog, tanker og holdninger. Jo mere forhåndsviden,<br />
vi har om svarpersonens verden, desto lettere kan danne en meningsfuld samtale.<br />
Med formuleringen af spørgsmålet lægger vi op til en bestemt vifte af svarmuligheder.<br />
Spørgsmålet leder svarpersonens tanker ind på bestemte baner, der kan afføde<br />
en række svarmuligheder. Samtalepartneren vælger en blandt disse muligheder. Fortolkningen<br />
af svaret omfatter blandt andet den formodede begrundelse for, hvorfor<br />
det netop blev dette svar blandt de mange muligheder, som svarpersonen valgte. Vi<br />
kan i en samtale stille spørgsmål, der åbner for mange tankebaner og svaralternativer<br />
eller som snævres ind om et bestemt emne. Hvis man har brug for en bestemt<br />
oplysning fra samtalepartneren, må man stille et klart fokuseret spørgsmål. Hvis undersøgelsen<br />
søger at forstå medmenneskers sociale univers, er det hensigtsmæssigt<br />
at benytte spørgsmål, der åbner for samtalepartnerens tankeverden. Men helt åbne<br />
spørgsmål lægger op til diffuse svar.<br />
Figur 4<br />
75
Et interview er en særlig form for samtale, som sigter på at fremdrage samtalepartnerens<br />
viden, opfattelse, meninger eller vurderinger om et bestemt emne. I hverdagens<br />
samtaler er vil begge parter spørge og svare. I den dybt fortrolige samtale<br />
mellem to mennesker må begge åbne sig og give deres meninger til kende. Men i<br />
forskningsinterviewet er parterne ikke sidestillede og fortrolige. Intervieweren er en<br />
fremmed person, der prøver at ‘hale’ viden, meninger, vurderinger ud af en svarperson.<br />
Det samme gælder for visse andre samtaler, som det journalistiske interview eller<br />
den mundtlige eksamen. Det videnskabelige interview er en socialt konstrueret<br />
begivenhed. Forskeren ønsker at få del i oplysninger, som svarpersonen besidder.<br />
Samtalepartneren betragtes som en ’informant’. Hvis svarpersonen spørger tilbage<br />
til forskerens meninger og erfaringer, må forskeren parere.<br />
Forskningsinterviewet er således ikke en naturlig samtale. Intervieweren kan måske<br />
opnå en fortrolighed med svarpersonen og få denne til at åbne sig for spørgsmålene.<br />
Men der er ikke tale om et gensidigt fortrolighedsforhold. Det er et etisk problem,<br />
hvis man benytter sine personlige venner som informanter. Man skal også være<br />
en god og loyal interviewer i forhold til de informanter, som man ikke er enig<br />
med eller som man menneskeligt set ikke bryder sig om. Som forsker må man holde<br />
en vis, skeptisk distance til sine informanter.<br />
Den viden, man kan opnå gennem et interview er altid præget af situationen. Man<br />
får ikke en endegyldig sandhed frem om svarpersonens viden, tro, meninger og erfaringer<br />
for beretningerne vil ændre sig under andre vilkår. Hvis man prøver at gentage<br />
interviewet, vil svarpersonen også modificere sine svar - lægge nye oplysninger<br />
eller forbehold til. Dette er ikke en videnskabelig fejl i sig selv. Men det kan give<br />
anledning til forkerte slutninger, hvis forskeren ikke er opmærksom på den indflydelse<br />
man selv har på de oplysninger, der kommer frem i interviewet.<br />
I forbindelse med en interviewundersøgelse må forskeren begrunde valget af<br />
svarpersoner og valget af rammen for interviewet. Man må desuden begrunde sigtet<br />
med interviewet. Det udspiller sig som en samtale med en bestemt person, men det<br />
er ikke givet at det er personen i sig selv, som udgør undersøgelsens sigte. Det vil<br />
være tilfældet i psykologiske interview, men i sociologiske interview sigter snarere<br />
på at få indblik i den sociale sammenhæng, informanten indgår i. Det svarer ikke til<br />
informantens perspektiv, som sætter informanten selv i fokus. Informanten tænker<br />
psykologisk snarere end sociologisk. I det sociologiske interview repræsenterer in-<br />
76
formanten en social type, en rolle, en gruppe 25 eller en organisation. Det kan for eksempel<br />
være interessant at få et interview med en person, der synes at det er helt Ok<br />
at være beruset hver weekend, med ’klassens pæne pige’. På samme måde søger<br />
man den lokale politichefs mening eller diskoteksejerens. I sådanne tilfælde udtaler<br />
informanterne sig i en officiel status. De svarer i bevidstheden om, at de repræsenterer<br />
en institution, og at der er bindinger på, hvad de kan sige eller ikke.<br />
I et interview må man overveje, i hvilken egenskab samtalepartneren udtaler sig.<br />
Man må både spørge og fortolke svarene forskelligt, alt efter hvilken status, informanten<br />
har i interviewet. Hvis informanten kan blive spurgt som officiel repræsentant<br />
for en bestemt gruppe eller organisation kan svarene ikke udlægges som udtryk<br />
for personens egen opfattelse. Svarene er udtryk for de meninger, som informanten<br />
mener, der er enighed om i gruppen eller organisationen. Informanten kan blive<br />
spurgt som en ekspert med særlig kompetence indenfor et område. I så fald må retter<br />
spørgsmålene sig mod sagsforholdet og erfaringerne, og svarpersonens forudsætninger<br />
og kapacitet indenfor det pågældende område. Måske er partneren udvalgt som<br />
deltager i et netværk eller medlem af en gruppe. Dette indebærer, at der fokuseres på<br />
spørgsmål om forholdene i fællesskabet medens de personlige opfattelser skydes i<br />
baggrunden. Endelig kan informanten være udvalgt, fordi man ønsker at afdække<br />
netop denne persons livsforløb, og opfattelse af den sociale verden, man er indlejret<br />
i. I dette tilfælde bliver spørgsmål om livsforløbet og de subjektive betragtninger<br />
væsentlige. 26<br />
Interviewsituationen<br />
Valget af, hvor interviewet skal finde sted, kan præge forløbet. Interviewet kan<br />
finde sted på interviewerens arbejdssted, og i så fald er svarpersonen blevet en<br />
‘gæst’. Interviewet kan finde sted i interviewpersonens hjem, hvilket både kan give<br />
intervieweren indsigt i den daglige ramme og give svarpersonen tryghed. Men interviews<br />
i hjemmet kan også betyde forstyrrelser og indvirkninger fra børn, familie,<br />
venner eller naboer. Hvis interviewet finder sted på svarpersonens arbejdsplads eller<br />
på en institution, svarpersonen er tilknyttet, vil omgivelserne afsætte sig i form af<br />
bestemte associationer og en skjult dagsorden. Som illustration kunne vi tænke at<br />
25 Kaldes også kollektiv agent.<br />
26 Nogle lærebøger i kvalitative <strong>metoder</strong> sigter alene på denne form for interviews.<br />
77
gennemføre interviews med en person, der har fået sociale problemer, som er truet<br />
med opsigelse på jobbet, hvor der er optræk til skilsmisse, men tætte kontakter til en<br />
vennekreds, hvoraf mange har stort rusmiddelforbrug. Interviewet vil forløbe vidt<br />
forskelligt, at efter om det foregår i hjemmet, på socialkontoret, på arbejdspladsen<br />
eller på stamværtshuset. Alle disse interviews kan hver for sig være vellykkede, i<br />
den betydning, at svarpersonen svarer åbent og oprigtigt, men svarene vil sandsynligvis<br />
være temmelig forskellige. Der anvendes sandsynligvis også forskellige sprog<br />
i disse situationer. Dette skal understrege, at valget af stedet er væsentligt. Undertiden<br />
er det endda nærliggende for en problemstilling at følge et interview på et sted<br />
med andre rammer for at fremdrage forskellige aspekter. Selvom der ikke er andre<br />
personer til stede, vil associationerne til de normale kontakter på stederne sætte en<br />
referenceramme for svarpersonen, og det normale sprog og de gængse vendinger og<br />
argumenter indenfor den pågældende ramme vil præge interviewforløbet.<br />
Interviewer-effekten<br />
Interviewet er en samtale, og dens forløb er præget af begge parter. Intervieweren<br />
må søge at styre samtalen, så den holder sig til problemstillingen. Men intervieweren<br />
må naturligvis ikke forsøge at styre samtalen, så den kan bekræfte projektets antagelser<br />
(hypoteser).<br />
Mange mennesker er tilbøjelige til at svare pænt og positivt og at fremtræde sympatisk<br />
i øjnene på de mennesker, vi taler fortroligt med. Det gælder også interviewet.<br />
Informanten vil være meget opmærksom på interviewerens reaktioner. De følger<br />
sporet op, når intervieweren smiler, nikker og noterer, men dæmper sig, hvis intervieweren<br />
rynker øjenbrynene, eller viser en anspændt kropsholdning. Der er således<br />
tale om en interviewer-effekt. Det er uundgåeligt. Det er et problem, hvis forskeren<br />
dominerer interviewet og bagefter udvælger nogle passager i svarene, som man selv<br />
har fremkaldt. For så kunne forskeren lige så godt bare skrive sine egne meninger, i<br />
stedet for at prøve at putte dem i munden på andre mennesker. Især i forbindelse<br />
med de åbne, ustrukturerede personinterviews er det vigtigt, at forskeren er reflekteret<br />
og selvkontrolleret.<br />
Tillidsforholdet<br />
Kropssproget er yderst vigtigt. Ikke mindst opbygningen af tillidsforholdet ved<br />
interviewets indledning afhænger af interviewerens tegn på interesse, åbenhed og<br />
78
oprigtighed, og respekt for svarpersonen. Kropssproget skal vise afslappethed men<br />
ikke ligegyldighed. Kropssproget kan trænes med skuespilteknikker, og det tager<br />
nogenlunde samme tid for en sociolog som for en skuespiller. Der er mange, som<br />
ikke fungerer godt som interviewere på grund af et blokeret kropssprog. Den dygtige<br />
interviewer kan tilpasse sit kropssprog til respondenten, til situationen og forløbet.<br />
Der findes ikke en standard-attitude, som man kan bruge igen og igen. I nogle<br />
situationer vil et pænt og høfligt kropssprog blive aflæst af respondenten som udtryk<br />
for en formel distance. Andre interviewsituationer kræver, at intervieweren udviser<br />
en formel, respektfuld og endog ydmyg holdning. Nogle interviewforløb vil fordre,<br />
at intervieweren undervejs skifter kropsholdning. Der kan for eksempel være tale<br />
om et skifte fra en naivt, godtroende åbenhed ved de indledende spørgsmål, til en<br />
markering af mistillid og skepsis, ved de opfølgende kontrol- og kontrastspørgsmål.<br />
Den dygtige interviewer ved præcist, hvordan hun eller han fremtræder for respondenten.<br />
Det kvalitative interview er ikke bare noget, man gør.<br />
Den kommunikative kompetence<br />
Et af de centrale spørgsmål for det personlige interview gælder overensstemmelsen<br />
mellem interviewerens og svarpersonens sprog. Svarpersonen har dels en<br />
sprogbrug om hverdagens begivenheder, som normalt overlapper interviewerens<br />
sprogbrug. Men svarpersonen har desuden en særlig sprogbrug for bestemte emner<br />
eller kompetencer. Det er meget sandsynligt, at svarpersonen er udvalgt som ekspert<br />
på et bestemt emne, og at man har bestemte ord eller vendinger om emnets aspekter.<br />
Derfor må intervieweren sætte sig ind i svarpersonens sprogbrug, og søge at oversætte<br />
ordenes eller vendingernes særlige betydning i et hverdagssprog. Intervieweren<br />
skal turde spørge ‘dumt’ til ord, som er selvfølgelige for svarpersonen. Man skal<br />
bede om at få forklaret deres betydning og eksempler på dem. Man skal også bede<br />
om at afgrænse betydningen og få modeksempler. Intervieweren skal få de forskellige<br />
specialudtryk kædet sammen. Svarpersonens sprog kan være en dialekt, sociolekt,<br />
eller en jargon for gruppens indviede. Intervieweren må så vidt muligt lære<br />
sproget, for at kunne nå til en dybere forståelse af svarpersonens univers. Det handler<br />
derfor ikke bare om at lære ordene, men at kunne afdække deres betydning i<br />
svarpersonens verdensbillede. Blandt andet omfatter dette at nå til en forståelse af,<br />
hvor centralt et ord er, hvilke tankemæssige forbindelseslinjer det har, og hvilke<br />
79
værdiladninger, det rummer. Sprogbrugen er nøglen til at forstå samtalens partner.<br />
Et bestemt menneske behersker ikke bare et, men mange sprog, som man kan veksle<br />
mellem alt efter hvilken social situation, man står i. Man taler ikke bare ‘dansk’,<br />
men man kan skifte mellem en sprogbrug i familien, en anden på arbejdet og en<br />
tredje blandt vennerne. Selvom man taler om det samme emne, vil de forskellige<br />
sprog fremdrage vidt forskellige aspekter af det. Intervieweren inviterer til at tale i<br />
et bestemt sprog, men dermed også til at trække en bestemt synsvinkel op. I dybdeinterviews<br />
prøver interviewerne ofte at fremdrage de aspekter, der er forbundet med<br />
svarpersonens livsverden, som kommunikeres til familie og venner. Men det er også<br />
det sværeste sprog at fange tonen i, fordi det rummer mange underforståede koder.<br />
Desuden er det ikke sjældent, at problemstillingen henviser til andre synsvinkler,<br />
men så må også sprogtonen tilpasses til emnet. Budskabet ligger ikke kun i ordene,<br />
men også i betoningen. Et spørgsmål kan skifte betydning, alt efter om betoningen<br />
er vittig, ironisk, skeptisk eller eksaminerende.<br />
Åbne eller standardiserede interviews<br />
I forbindelse med alle former for interviews er det vigtigt at etablere tillid mellem<br />
interviewer og svarperson. Samtalepartneren skal være tryg ved situationen, og helst<br />
finde undersøgelsens emne interessant. Undersøgelsen tager en del af samtalepartnerens<br />
tid. Derfor må vi overbevise samtalepartneren om, at det er vigtigt at hun eller<br />
han medvirker. Det er bedst, hvis samtalepartneren på forhånd er interesseret i emnet.<br />
Der kan være blokeringer overfor undersøgelsen og dens emne hos svarpersonen.<br />
Det er interviewerens første opgave at overvinde disse blokeringer så vidt, det<br />
er muligt.<br />
Interviewets struktur:<br />
• Fast eller fleksibel rækkefølge af spørgsmål<br />
• Spørgsmålene formuleret på forhånd eller<br />
formuleres undervejs<br />
• Svarmulighederne er fastlagte eller åbne<br />
Hvis problemstillingen kan udmøntes i en række helt præcise spørgsmål, kan det<br />
være hensigtsmæssigt at opstille et skema, som fastlægger spørgsmålenes rækkeføl-<br />
80
ge og formulering. Dette begrænser risikoen for misforståelser, og det gør interviewene<br />
sammenlignelige. Forudsætningerne for at anvende standardiserede<br />
spørgsmål er, at alle svarpersoner kan opfatte hensigten med spørgsmålet, og at betydningen<br />
af spørgsmålet er den samme for alle svarpersonerne. Den betydning, som<br />
et spørgsmål tillægges afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Når spørgsmålene<br />
indgår i en fastlagt rækkefølge, er det rimeligt at tillægge dem samme betydning<br />
for svarpersonerne. Standardiseringen af spørgsmålene indebærer ikke nødvendigvis,<br />
at vi også fastlægger svarmulighederne på forhånd. Der er en række problemer<br />
forbundet med standardiserede interviews. Der er tale om en ensidig og kunstlet<br />
form for samtale, og dette kan påvirke svarpersonens motivation. Desuden kræver et<br />
velfungerende, standardiseret skema megen forhåndsviden og grundig forberedelse.<br />
Ellers risikerer man, at svarpersonerne misforstår spørgsmålene, eller at de er helt<br />
irrelevante for svarpersonerne.<br />
Ved problemstillinger, hvor forskerens forhåndsviden om emnet er forholdsvis<br />
lille, er det hensigtsmæssigt at benytte åbne interviews. Det er tilfældet, når man interviewer<br />
en partner, der er ekspert på området. Dette gælder også, hvis emnet er<br />
samtalepartnerens livsforløb eller livssyn, for her er det naturligvis samtalepartneren,<br />
der er eksperten. Ved åbne interviews skal man anspore og stimulere, og holde<br />
samtalen indenfor emnet, men intervieweren skal afstå fra at styre forløbet for<br />
stramt. Intervieweren skal med sine spørgsmål spore samtalepartneren ind på temaet<br />
og få denne til at fokusere på det. Det indebærer, at trække de meninger, følelser og<br />
erindringer om begivenheder, som partneren forbinder med temaet, frem i bevidstheden.<br />
Intervieweren skal holde samtalen flydende. Spørgsmålene skal stimulere<br />
samtalepartneren til at fremlægge de tankeassociationer, som temaet vækker. Det<br />
gode, åbne spørgsmål sporer samtalepartneren ind på temaet, og afføder måske et<br />
langt svar, som dækker mange aspekter af emnet ind. Man kan med følgespørgsmål<br />
fastholde emnet ved at bede om at uddybe og klargøre dele af svaret.<br />
Det kan somme tider være vanskeligt at afgøre, om samtalen er ved at bevæge sig<br />
udover emnet. Der kan falde bemærkninger, som umiddelbart virker uvedkommende,<br />
men som i en sammenhængende analyse viser sig at være vigtige informationer<br />
om samtalepartnerens forhold til emnet. Åbne interviews stiller derfor store krav til,<br />
at intervieweren er lydhør. Man skal hele tiden være lyttende og nærværende i sit<br />
forsøg på at forstå samtalepartnerens associationer. Man skal ikke styre samtalen for<br />
81
stramt, men det betyder ikke, at man skal forholde sig passivt. Hvis intervieweren<br />
bare er mikrofonholder, virker det, som om man bare lader svarpersonen plapre løs,<br />
og at man egentlig er ligeglad med svarene. Intervieweren skal vise interesse for<br />
svarene, og dette indebærer også at markere, hvis den går udover emnet. Når emnet<br />
er ved at være dækket ind, kan det være hensigtsmæssigt at intervieweren runder det<br />
af, inden man går til næste emne. Det kan ske ved, at intervieweren sammenfatter<br />
svarene og beder samtalepartneren kommentere denne udlægning.<br />
Åbne interviews kan give indblik i samtalepartnerens sprog og tankeassociationer.<br />
Til gengæld er det vanskeligt at sammenligne de svar, der fremkommer hos forskellige<br />
samtalepartnere gennem åbne interviews. Hver person repræsenterer umiddelbart<br />
sit eget univers og udtrykker det med sit eget ordvalg. Sammenligninger forudsætter,<br />
at der kan udpeges nogle fælles holdepunkter. Det kan være i form af nogle<br />
’nøglespørgsmål’ 27 , som er centrale for emnet og som går igen i alle interviewene.<br />
Dette kan gøres ved gradvist at ’zoome ind’ på nøglespørgsmålene. Intervieweren<br />
kan begynde med at stille et meget åbent spørgsmål om emnet. Undervejs i samtalen<br />
følges svaret op med præciserende spørgsmål, og efterhånden nå frem til ’nøglespørgsmålene’.<br />
I det åbne interview er der mulighed for at følge svaret på et nøglespørgsmål<br />
op, så det bliver forståeligt, hvad der er baggrunden for samtalepartnerens<br />
svar.<br />
I nogle interviews kan der forekomme en - bevidst eller ubevidst - tendens hos<br />
svarpersonen til at misinformere. Samtalepartneren kan lyve eller forstille sig. Det<br />
kan helt enkelt give sig udtryk i en tilbøjelighed til at komme på bølgelængde med<br />
intervieweren. Man kan lade sig styre af interviewerens små signaler i form af positive<br />
grynt eller panderynker. Undertiden forsøger svarpersonen bevidst på at manipulere<br />
med intervieweren. Dette problem er kendt fra for eksempel salg af en brugt<br />
bil. Det kan også forekomme i forskningsinterviews, hvor samtalepartneren søger at<br />
fremme et bestemt indtryk af sin sag gennem interviewet. Dette indebærer, at samtalepartneren<br />
vil søge at styre samtalen efter en skjult dagsorden, hvor der er visse<br />
emner, man meget gerne vil ind på, medens der er andre, man helst vil undgå. Hvis<br />
man som interviewer får indtryk af, at der er en skjult dagsorden eller at svarene ikke<br />
er sandfærdige, skal man notere det - i kode – af hensyn til den senere analyse. I<br />
27 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.<br />
82
det åbne interview er det normalt hensigten at fremdrage svarpersonens synspunkter.<br />
I så fald er det ikke hensigtsmæssigt at konfrontere samtalepartneren med usandheder<br />
eller selvmodsigelser. Det kan være en vigtig forskningsinformation, at bestemte<br />
samtalepartnere udtrykker sig undvigende, usammenhængende, selvmodsigende, eller<br />
direkte usandt om et emne. Dette fortæller, at emnet er belagt af tabuer. Man kan<br />
konstatere dette i analysen, men det er normalt ikke interviewerens opgave at optræde<br />
som eksaminator eller inkvisitor.<br />
Spørgsmålenes art<br />
I et åbent eller halvåbent interview anvender man som regel på en bred vifte af<br />
forskellige typer af spørgsmål. Både i forbindelse med opbygning af en spørgeguide<br />
og under interviewet bør man være opmærksom på, hvilken type af spørgsmål, man<br />
stiller. De forskellige typer sigter på at fremdrage forskellige former for oplysninger.<br />
Der er spørgsmål om svarpersonens baggrund, som søger at indkredse svarpersonens<br />
forudsætninger og livsforløb, for så vidt som det er relevant for emnet. Det<br />
kan for eksempel handle om alder, uddannelse eller kontakt til forældrene. En anden<br />
type af spørgsmål har til formål at bryde ‘isen’, og at vække svarpersonens interesse<br />
for interviewet og opnå en tillidsfuld kontakt.<br />
Typer af spørgsmål:<br />
• Baggrundsspørgsmål<br />
• Åbningsspørgsmål<br />
• Rammespørgsmål<br />
• Følgespørgsmål<br />
• Nøglespørgsmål<br />
• Faktuelle spørgsmål<br />
De tematiske rammespørgsmål sporer ind på et af undersøgelsens temaer. Disse<br />
kan være formuleret bredt, så de inviterer til at et umiddelbart svar. Det kan for eksempel<br />
være en opfordring til at beskrive den sidste fest, hvor man var fuld. Rammespørgsmålet<br />
lægger op til følgespørgsmål, som sigter målrettet mod problemformuleringen<br />
bag undersøgelsen. Man kan på forhånd opstille nogle temaer, som<br />
man ønsker at følge op, men formuleringen af de konkrete følgespørgsmål, afhæn-<br />
83
ger af de svar, man fik på rammespørgsmålet. Det handler om at lytte til de temaer,<br />
der gemmer sig i svaret. Hvis respondenten fremkommer med generelle udsagn eller<br />
udtrykker forbehold, er det nærliggende at følge op med spørgsmål, der afgrænser<br />
det emne eller område, som udtalelserne gælder. Det kan også være nærliggende at<br />
bede om eksempler i forbindelse med et generelt svar. Hvis respondenten for eksempel<br />
taler om en ‘rigtig fed fest med vild gang i den’, kan man bede om at få beskrevet<br />
et eksempel. Hvis respondenten svarer med vage henvisninger, er det nærliggende<br />
at bede om at udfylde svaret. Hvad menes der for eksempel med ‘og så videre’<br />
eller med ‘og alle de andre’ eller ‘og dens slags ting’. Det gælder her om at<br />
turde være naiv i interviewet. Man kan også afgrænse svaret ved at spørge til dets<br />
modsætning, altså en fest, der absolut ikke er fed. Det handler om at afdække, om<br />
der er betingelser, hvor beskrivelsen eller vurderingen ikke gælder.<br />
Det vil ofte være nødvendigt at følge op med spørgsmål, der kontrollerer ens forståelse<br />
af svaret. Det er bedre, at intervieweren tillader sig at være naiv, end at man<br />
misforstår udtalelserne. Intervieweren kan følge op ved at sige, at der er noget i svaret<br />
eller svarene, man ikke har forstået helt. Følgespørgsmål kan let virke pinlige,<br />
men de kan sikre, at man ikke har misforstået svarene. Hvis man følger tilsyneladende<br />
selvmodsigelser op, må man være meget diplomatisk. Meningen er ikke at afsløre<br />
informantens dumhed, men at få afklaret, om der er en fornuftig begrundelse<br />
bagved, som intervieweren ikke har opfattet.<br />
I en undersøgelse kan teorien pege mod bestemte hypoteser, som kan udmøntes i<br />
specifikke nøglespørgsmål 28 . Hvis problemstillingen bygger på klare hypoteser, kan<br />
det være en fordel at operationalisere dem i form af spørgsmål, der er klart formuleret<br />
på forhånd. Men i det åbne interview må man være fleksibel for, hvordan de vil<br />
passe ind i interviewet. Selvom de er affødt af sociologiske teorier, skal de naturligvis<br />
formuleres i et sprog og på en måde, som informanten kan forholde sig til. Når<br />
man skal formulere et nøglespørgsmål skal man derfor forsøge at opløse de teoretiske<br />
begreber i deres hovedbestanddele og oversætte disse til informantens hverdagssprog.<br />
Formuleringen af nøglespørgsmålene kan både bidrage til at præcisere problemstillingen<br />
og til at opnå sammenlignelige holdepunkter for analysen.<br />
28 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.<br />
84
Interviewet kan også omfatte faktuelle spørgsmål, der sigter på at beskrive bestemte<br />
handlinger eller hændelser. Det kan for eksempel dreje sig om man har drukket<br />
alkohol i den sidste måned, hvor meget, hvor og med hvem. De faktuelle<br />
spørgsmål er kontante og enkle, kan tit besvares med ja eller nej eller kontakt oplysning.<br />
Fordi svaret kan gives kort og klart, vil der være en tendens til, at interviewet<br />
kan gå lidt i stå efter et faktuelt spørgsmål. Det er derfor som regel hensigtsmæssigt<br />
at følge dem op med åbne spørgsmål, der kan holde samtalen flydende.<br />
Interviewets kommer ind på en række temaer. Det er derfor nærliggende at inddrage<br />
spørgsmål, som kan trække forbindelsesliner mellem temaerne. 29 Hvis undersøgelsen<br />
dels er inde på de unges festvaner, dels på de unges forhold i skolen, kan<br />
½ene rette sig mod forbindelsen mellem disse temaer. Det kan for eksempel handle<br />
om, hvor vidt man fester sammen med skolekammeraterne, og om festvanerne får<br />
indflydelse på ens skolepræstationer.<br />
Dette udgør ikke en komplet liste over de forskellige typer af spørgsmål, man kan<br />
stille. Denne oversigt skal blot gøre opmærksom på, hvordan man spørger og hvad<br />
man spørger efter. Således er det ikke hensigtsmæssigt at stille et faktuelt spørgsmål,<br />
hvis det er hensigten at samtalepartneren skal åbne for sine associationer.<br />
Spørger man om kendsgerninger, får man korte, faktuelle svar. Spørger man diffust,<br />
kan man få vage svar, som er svære at bruge. Spørger man målrettet associerende,<br />
kan man åbne for en tankerække hos informanten, der kæder undersøgelsens emner<br />
sammen, på en måde man ikke kunne forudse. Fordelen ved det åbne interview er, at<br />
det rummer mulighed for at afdække, hvordan problemstillingens temakreds hænger<br />
sammen for informanten. Det sigter ikke kun på at afdække de enkelte temaer, men<br />
deres associationer i informantens verdensbillede.<br />
Eksempel: Fra Unges brug af illegale rusmidler, Sundhedsstyrelsen 1999, s.<br />
24:<br />
“Jeg vælger at slappe af med fede og ved at spille Playstation. Det er fedt<br />
at ryge hash. grine, spise og slappe af. Det er rusen, jeg går efter, og jeg kan<br />
lide den, jeg får af hash. Det er en anderledes rus end med alkohol og andre<br />
feststoffer. Ved hash der får man nogle intellektuelle impulser, der ikke gi-<br />
29 Kaldes også strukturspørgsmål i faglitteraturen.<br />
85
ver mening overhovedet. Man er slet ikke i stand til at gå i byen....Jeg ryger<br />
sammen med venner. Det er kun ved specielle lejligheder. Hvis man fx ikke<br />
gider gå ned i byen og se de andre slås og tage stoffer. Med hash kan man<br />
komme ind i sig selv og slappe af. Når man sidder og ryger, er der måske<br />
nogen i gruppen, som har noget. Så er der nogen, som tilbyder speed eller<br />
coke. Mest coke, fordi man bliver kvikket op af det og holder samtidig<br />
hashrusen ved lige. Med speed bliver man bare kvikket - man bliver klar og<br />
hashrusen forsvinder” (Torben, 20 år, bruger i Horsens).<br />
Kommentar: Vi får ikke oplyst spørgsmålets ordlyd, men det sætter tyde-<br />
ligvis en talestrøm i gang. Svaret indeholder mange emner, og det er derfor<br />
vigtigt at notere sig, hvilke af de ønskede temaer, der er berørt, samt hvilke,<br />
der bør sættes uddybende spørgsmål til.<br />
Samme kilde s. 27:<br />
“Så siger man, jeg vil opsøge denne her rus, se om jeg kan bruge den til<br />
noget .... For at se flyvende pølsevogne.”<br />
Kommentar: Eksemplet viser, at netop det åbne interview kan fremdrage<br />
overrumplende og meget sigende svar.<br />
Fra Ringstedprojektet: Nattelivet i Ringsted - Beskrivelse af værtshus-<br />
miljøet, foråret 2002, s. 41 www.ringstedprojektet.dk<br />
Vi har i interviews fået mange historier om gode og mindre gode byture.<br />
En kvinde på 21 beskriver en ‘god bytur’ således:<br />
En mand på 23: “En god bytur? Jeg kan huske en… altså, det var sjovt,<br />
som blev lidt skidt, som alligevel blev god. Det var mig og så en af mine<br />
bedste kammerater, vi sku’ op til nogen af vores veninder og fyre den af, så<br />
vi startede med at gå på kineseren og spise. Og vi betalte 300 kroner for at<br />
spise og mad og sådan noget, alt hvad man ku’ spise og drikke. Og vi tog en<br />
portion hver og drak en halv øl, fordi min kammerat han fik ondt i maven.<br />
Men vi valgte alligevel at købe en flaske sprut og så gå op til de der tøser<br />
dér. Og vi startede stille og roligt med at få en øl, sidde og snakke som man<br />
nu plejer at gøre, og så lige pludselig så havde vi ikke mere af den der vod-<br />
ka. Så havde jeg åbenbart næsten drukket den der flaske vodka. Men altså,<br />
det var ikke nået at komme i blodet endnu, det var, jeg var stadigvæk lisså’<br />
86
frisk som da jeg kom, så vi hentede en flaske gin også. Og da drak jeg næ-<br />
sten osse det hele – der var en kvart tilbage eller sådan noget. Og så … så<br />
tumlede vi rundt inde i hendes soveværelse, hvor jeg så banker hovedet ind<br />
i vindueskarmen. Og kommer ud til hende, det er så det sidste, jeg husker,<br />
at jeg kommer ind og siger, at hun lige skal komme. Og så gør jeg [tar sig<br />
til baghovedet med hånden], fordi at det gjorde ondt i mit hoved eller sådan,<br />
og så si’r hun, nå men jeg bløder eller sådan noget. ’Nå’. Så, jeg fik lige<br />
noget vand på, men det blev bare ved med at bløde. Nu sku’ vi bare i byen,<br />
sagde hun, for vi sku’ ikke være her. Nå, men det var osse fair nok (...) Og<br />
jeg tog med i byen. Og der, altså hvis man ligger og sover på CrazyDaisy,<br />
så bli’r man som regel smidt ud efter ti minutter, men jeg har åbenbart lig-<br />
get og sovet der en time. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har kunnet undgå at<br />
blive smidt ud, men jeg blev ikke smidt ud. Og så blev jeg vækket af en af<br />
mine kammerater, som sir ’Hvaøh’, min hvide bluse, den var totalt indsmurt<br />
i blod, ’nej, jeg sku’ nok ta’ på skadestuen’, ’Jaja’, sagde jeg, ’den er go’.<br />
Aj, men jeg måtte ikke være herinde, for en udsmider han fandt så ud af, at<br />
jeg blødte og sådan noget – jeg måtte ikke være derinde mere, hvis jeg ikke<br />
tog hjem og skiftede. Nej, men så gik jeg, det gad jeg sgu’ ikke og høre på.<br />
Så gik jeg op på Løven, og der er bartenderen der så: ‘Hvad fanden jeg<br />
havde lavet, om jeg var blevet slået ned’?<br />
Nejnejnejnejnej. (...) Og jeg var BARE stiv. Og så hende, der er barten-<br />
der. [Hun sagde:] Nej, nu tog jeg altså på skadestuen. Ja ja. Så jeg gik – da<br />
boede jeg ikke særlig langt derfra, så gik jeg hjemad. Arh, OK, jeg går sgu<br />
lige over på skadestuen. Og jeg kom ud – og jeg var frisk nok på dét tids-<br />
punkt, jeg kan huske det hele, fra jeg sådan set gik fra Crazy Daisy – og jeg<br />
kom ud og sagde, at jeg havde slået hul i hovedet. ’OK, vi gider ikke bedø-<br />
ve dig, fordi at det var bare lige to sting’. ’Jaja, det var fint nok’, jeg fik de<br />
der to sting, og så gik jeg ellers hjem og havde den ONDESTE hovedpine<br />
dagen efter pga. de der to sting. Men det sjoveste var, at jeg fik – man får<br />
sådan et brev fra sygehuset, hvor der står skadesrapport der – og der stod at<br />
jeg var ’lettere beruset, men ellers ikke noget’. Og jeg havde altså drukket<br />
næsten to flasker sprut, det synes jeg var meget godt klaret.”<br />
87
Interviewer: “Ja, du var god til at holde masken.”<br />
“Ja det må jeg åbenbart ha' været. Altså, jeg kan huske jeg var ved at fal-<br />
de i søvn, da han lå og trak mig i baghovedet, der. Men ellers så mærkede<br />
jeg ikke noget. Så jeg må ha' skjult det godt.<br />
Interviewer: “Og det var en god aften i byen?”<br />
“Ja det var en god aften i byen. Det skider jeg på!”<br />
Kommentar: Det er en lang historie som svar på et kort spørgsmål. Man<br />
kan overveje, om intervieweren burde have stoppet talestrømmen for at<br />
fastholde emnet. Men i dette tilfælde var det netop hensigten at få infor-<br />
mant 30 en til at fortælle en spændende historie. Der er mange oplysninger<br />
gemt i historien. Det, der fremlægges, er ikke nødvendigvis en sand frem-<br />
stilling i objektiv forstand. Det er sikkert en fortælling, der er fortalt mange<br />
gange før, og som er udbygget hver gang. Beretningen kan læses som en<br />
arketypisk fortælling eller et mytisk billede af en ‘god bytur’, med sjov,<br />
spænding og eksperimenter med sine egne grænser.<br />
Spørgeguidens opbygning<br />
Forskeren må på forhånd opstille en liste over de emner, som interviewet sigter<br />
på at belyse. Derpå må man overveje, om det er hensigtsmæssigt at følge en løs eller<br />
en fast opbygning af spørgsmålene. Man kan som den ene yderlighed benytte en<br />
simpel huskeliste med stikord, som må udmøntes i spørgsmål i situationen. Som den<br />
anden yderlighed kan man lave et standardiseret interview, hvor spørgsmålenes<br />
rækkefølge er bestemt, hvor alle spørgsmål er formuleret på forhånd, og hvor de relevante<br />
svar er opstillet, så man hurtigt kan krydse svarene af. Imellem disse yderligheder<br />
findes mange varianter. Man kan opbygge et skema, hvor spørgsmålene<br />
følger en fast struktur, men hvor svarmulighederne er åbne. Guiden kan for eksempel<br />
følge personens livsforløb, eller den kan tage udgangspunkt i en begivenhed,<br />
skildre forløbet og udfolde emnet fra begivenheden. Det er ydermere en mulighed at<br />
ændre strukturen i løbet interviewet, så man for eksempel i begyndelsen spørger<br />
åbent og bredt gradvist at snævre ind til undersøgelsens nøglespørgsmål mod slutningen.<br />
30 Kaldes også et refleksivt interview.<br />
88
Man kan vælge en fleksibel struktur, hvor rækkefølgen for temaerne afhænger af<br />
samtalepartnerens reaktioner. Man kan således formulere undersøgelsens emner og<br />
nøglespørgsmål men lade rækkefølgen afhænge af svarene. Det indebærer, at<br />
spørgsmålene stilles, når de bliver aktuelle i det enkelte interview. Dette stiller store<br />
krav til intervieweren overblik. Intervieweren skal notere sig, hvilke emner, der er<br />
besvaret, og hvilke som mangler. Man skal desuden bemærke, hvornår et emne er<br />
berørt, men ikke besvaret fyldestgørende. Det kan gøres med at sætte bestemte<br />
mærker i guiden. For eksempel kan man sætte et hak, når emnet er berørt, og et<br />
dobbelthak, hvis det er dækket ind. Man kan sætte en pil frem, hvis man måtte<br />
springe over et emnet i guiden, som man senere skal vende tilbage til.<br />
Hvis man skal tage noter i hånden, er det en fordel at have en struktureret guide.<br />
For i så fald kan man på forhånd give emnerne og hovedspørgsmålene numre. Dermed<br />
bliver lettere at holde styr på noterne.<br />
Graden af struktur og standardisering afhænger af mange forhold. Det afhænger<br />
af emnet og forskerens forhåndsviden om det. Hvis emnet gælder faktuelle forhold,<br />
er det hensigtsmæssigt at strukturere spørgsmålene. Hvis emnet er personens begrundelser,<br />
tankebaner eller vurderinger, er en stram struktur ikke hensigts-mæssig.<br />
Det afhænger også af, hvor mange personer, der skal interviewes. Hvis mange skal<br />
interviewes, vil det lette analysen, hvis man på forhånd kan foretage en vis standardisering.<br />
Det er også være hensigtsmæssigt at foretage en vis standardisering, hvis<br />
de forskellige interviews skal sammenlignes indbyrdes eller resultaterne skal knyttes<br />
sammen med andre undersøgelser. Skal der derimod fokuseres på nogle få nøglepersoner,<br />
er standardiseringen overflødig og hæmmende.<br />
Graden af standardisering afhænger desuden af undersøgelsens videnskabsteoretiske<br />
grundlag og sigte. Hvis man sigter på at forstå respondenternes eget univers,<br />
egen sprogbrug og egne kategorier, er det ikke hensigtsmæssigt at benytte<br />
spørgsmål, der er standardiseret ud fra forskerens univers.<br />
Det afhænger endelig af de praktiske forhold. I nogle situationer kan et standardiseret<br />
skema blokere for svarviljen. Hvis der er store ressourcer, kan man bedre tillade<br />
sig at stille åbne spørgsmål. Endelig har intervieweren betydning. Den uerfarne<br />
interviewer kan let blive forvirret undervejs, komme til at formulere spontane<br />
spørgsmål uheldigt, eller komme til at springe vigtige emner over. Derfor er det tit<br />
hensigtsmæssigt for uerfarne interviewere at anvende en struktureret spørgeguide,<br />
89
hvor hovedspørgsmålene er formuleret på forhånd. Den erfarne kan bedre forholde<br />
sig fleksibelt til forløbet. Men også den meget erfarne interviewer må lære guidens<br />
opbygning og hovedspørgsmål udenad. Hvis man har lært guiden, kan man bedre<br />
holde øjenkontakt med svarpersonen. Man kan lære guiden ved at læse den højt for<br />
sig selv og prøve den af med andre medarbejdere i projektet.<br />
Eksempel fra Morsøprojektet – om unges rusmiddelforbrug. <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
2003.<br />
Dette er et interview med IP…<br />
Indledende:<br />
Hvor gammel er du?<br />
Hvilken uddannelse går du på?<br />
Hvilken klasse går du i?<br />
Kan du beskrive kort, hvad du laver i din fritid?<br />
Hvad så med i weekenden?<br />
- Går du til fester?<br />
- Er det hver weekend?<br />
- Hvor er det henne?<br />
Tema: Hæmmende og fremmende faktorer ift. de unges rusmiddelforbrug<br />
Drikker du alkohol, når du er til fest?<br />
Går du det også i andre sammenhænge?<br />
- I skolen, i fritiden, hjemme til maden?<br />
Hvorfor/Hvorfor ikke drikker du i det hele taget alkohol?<br />
- Hvordan er det sjovt, spændende?<br />
- Har det noget at gøre med dine venner, familie, din kæreste?<br />
- Lettere at skabe kontakt, problemer, sundhedsskadeligt, spænding?<br />
- Kan du tænke på andre grunde?<br />
90
Ryger du?<br />
I hvilke sammenhænge gør du det?<br />
- I skolen, til fest, i din fritid?<br />
Hvorfor/hvorfor ikke?<br />
- Er det ulækkert, sundhedsskadeligt?<br />
- Er det fordi dine venner, familie, kæreste gør det/gør det ikke?<br />
- Måske har du slet ikke overvejet at ryge?<br />
Har du prøvet andre rusmidler som hash, speed, ecstasy eller snifning?<br />
I hvilke sammenhænge har du prøvet det/de rusmidler?<br />
- På diskotek, bar, skolefest, festival, rave?<br />
Hvorfor/hvorfor ikke?<br />
- Har det noget med dine venner, familie, kæreste at gøre?<br />
- Synes du, det er farligt?<br />
- Er det spændende, får du lettere ved at skabe kontakt?<br />
- Et det sundhedsskadeligt, dumt?<br />
Hvis negativ overfor et eller flere rusmidler:<br />
Er det ensbetydende med, at du aldrig kunne finde på det?<br />
Har du nogensinde overvejet at prøve andre/flere rusmidler?<br />
- Hvilke<br />
- Hvorfor lige dem?<br />
Hvad kunne få dig til også ligefrem at prøve et nyt rusmiddel?<br />
- Nysgerrighed, fordi dine venner gør det?<br />
- Kunne det være spændende?<br />
Hvis IP har prøvet en hel masse:<br />
Hvad kunne få dig til at lade være med at tage de her rusmidler?<br />
Tema: Mainstream<br />
91
Har du en fornemmelse af, at der er mange unge på Mors, som tager rusmidler<br />
som hash, ecstasy og speed eller sniffer?<br />
- Tror du, at der er nogen rusmidler, som er mere udbredte eller bliver brugt<br />
mere end andre?<br />
Synes du, at brugen af rusmidler som hash, ecstasy og speed er synligt, når du<br />
går i byen eller til fester?<br />
Synes du, at det er bestemte grupper eller typer af mennesker, som tager disse<br />
rusmidler? (du enten er en del af/ikke en del af)?<br />
- Forbinder du bestemte rusmidler med bestemte typer af mennesker?<br />
- Hvis ja, hvordan og hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke?<br />
Udover at du (eventuelt) mener, at det er bestemte typer, som tager rusmidler<br />
– synes du så også, der er forskel på mænds og kvinders forbrug af rusmidler?<br />
- er der forskel på mængden, hvor ofte?<br />
- når du tænker på rusmidler som hash, ecstasy og speed, er der så også forskel?<br />
Tema: Hypotesetestning<br />
Tror du ens uddannelse er afgørende for, hvilket rusmiddelforbrug, man<br />
har?<br />
- er det fordi, at der er forskellige miljøer på de forskellige skoler?<br />
- eller er det fordi nogle uddannelser fokuserer mere på boglige fag og andre<br />
på praktiske fag?<br />
Tror du, at ens forhold til sin familie har indflydelse på ens rusmiddelforbrug?<br />
- opstiller klare retningslinjer for hvad man må/ikke må, giver sig tid til at<br />
lytte, god kontakt?<br />
Tror du, at ens forældres rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket for-<br />
92
ug man selv har?<br />
Tror du ens venners rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket forbrug<br />
man selv har?<br />
Debriefing:<br />
Nu har jeg ikke flere spørgsmål. Er der noget, du gerne vil tilføje, eller noget, du<br />
synes, jeg har glemt?<br />
Som jeg sagde, da vi startede, vil dette interview blive brugt i en rapport, vi udarbejder,<br />
som er færdig i løbet af juni. Morsø Ungdomsskole vil få et eksemplar af<br />
rapporten. På baggrund af rapporten vil der i øvrigt blive lavet en pjece, som Ungdomsskolen<br />
kan dele ud til dem, der er interesserede (skoler mm.) Hvis du er interesseret,<br />
kan du også få et eksemplar af pjecen (enten på e-mail eller med post,<br />
husk at få en adresse). Hvis du i øvrigt har nogen spørgsmål eller kommentarer er<br />
du velkommen til at skrive en e-mail til os på denne adresse:<br />
scientsoc@hotmail.com.<br />
Interviewforløbet<br />
Man må både på forhånd og under forløbet tage hensyn til interviewets tidsramme.<br />
Vi lever i en epoke, hvor de fleste folk har travlt. Det er forståeligt, at de også<br />
har svært ved at afsætte tid til et interview med en fremmed forsker. Nogle personer<br />
har til gengæld megen tid, og for dem kan et interview være et spændende indslag i<br />
dagligdagen. Det er derfor vigtigt at være klar over tidsrammen. Den sætter automatiske<br />
grænser for, hvor langt vi kan nå med spørgsmålene. Det kræver tid at opbygge<br />
tillid, så man kan stille de mere ømtålelige, personlige spørgsmål, Hvis man ikke<br />
kan få tid til at oprette et tillidsforhold 31 , bør man sænke ambitionen for projektet.<br />
Der kan være emner, som er interessante for os, men som virker banale eller pinlige<br />
for informanten.<br />
Interviewet er en proces, der kan karakteriseres ved sit tempo: Det handler dels<br />
om, hvor hurtigt de to parter taler og dels om hvor lange tænkepauser intervieweren<br />
tillader efter hvert spørgsmål. Samtalen skal hverken være presset eller slæbe sig af<br />
sted. Stiller man spørgsmål, som informanten skal tænke nærmere over, skal tempo-<br />
31 Kaldes også at opnå ’rapport’ i faglitteraturen.<br />
93
et sænkes. Men hvis der opstår tænkepauser ved enkle, faktuelle spørgsmål, tyder<br />
det på, at der er skjulte problemer. Intervieweren skal både lytte og bemærke informantens<br />
betoning og kropssprog. Et tøvende forbehold i svaret kan være invitation<br />
til at følge det op. Valget af tempo er en svær balancegang: På den ene side skal<br />
man give svarpersonen en udvej for at afvise et spørgsmål, som virker for intimt eller<br />
pinagtigt. På den anden side skal man også følge uklare eller antydede svar op.<br />
Man kan undertiden opleve, at en samtalepartner først vægrer sig ved at give et svar,<br />
men at et godt følgespørgsmål bryder isen og åbner for et relevant og interessant<br />
svar.<br />
Registrerings<strong>metoder</strong><br />
Man kan vælge mellem en række forskellige måder, at registrere interviewet på.<br />
Hvis emnet gælder faktuelle spørgsmål, og guiden er struktureret, kan vi anvende et<br />
svar-skema. Vi opstiller på forhånd de relevante typer af svar, og krydser dem af<br />
undervejs. Det forhindrer ikke, at vi kan formulere spørgsmålene åbent, og måske<br />
springe lidt i rækkefølgen. Det gør det også muligt at tilføje kommentarer, når det er<br />
nødvendigt. Det sikrer sammenlignelige svar, som er nemme at analysere, men til<br />
gengæld går en masse detaljer tabt. Om de er vigtige eller ej, afhænger af projektets<br />
formål. Undertiden er forskeren nødt til at skrive noter; men det betyder, at man undervejs<br />
må skifte opmærksomheden fra informanten til papiret. Med mindre man er<br />
dygtig til stenografi, får man næppe hele formuleringen med. Hvis man skal skrive<br />
meget, flyttes opmærksomheden fra samtalepartneren til papiret. Det kan ødelægge<br />
kontakten. Nøjes intervieweren med at nedfælde stikord, får man ikke svarpersonens<br />
formuleringer med. Der er risiko for, at intervieweren overser antydninger eller betoninger,<br />
som viser sig at være vigtige. Desuden præger noteringen interviewets forløb.<br />
Når intervieweren mener, at der er fremkommet en særligt interessant bemærkning,<br />
som er værd at notere, præger det svarene. Det præger informantens opmærksomhed<br />
og styrer dennes associationer.<br />
Disse problemer kan reduceres, hvis vi kan benytte en båndoptager. På den måde<br />
kan vi få alle ord og deres betoning med. Det er imidlertid ikke altid muligt at benytte<br />
båndoptagelse. Interviewpersonen kan være usikker på båndet eller interviewstedet<br />
kan være plaget af baggrundsstøj. Det kræver desuden en del efterarbejde at<br />
benytte en båndoptagelse. Båndet indeholder flere informationer, end forskeren skal<br />
94
enytte i projektet. Der vil være en del udtryk, som ikke er relevante 32 , og det vil<br />
kræve en stor arbejdsindsats at udskrive hele referatet. Derfor er det nærliggende at<br />
overveje, om man ikke kan nøjes med at udvælge de vigtigste passager. Dette forudsætter,<br />
at man lytter båndet grundigt igennem flere gange, inden man foretager udvælgelsen.<br />
Ved udvælgelsen må man være opmærksom på begrundelsen for valget<br />
og notere båndnummeret, så man senere kan vende tilbage til den i optagelsen. Ofte<br />
nøjes man med at udskrive selve ordene, men en båndoptagelse giver også mulighed<br />
for at lytte til betoningen. Det er derfor muligt at notere, når ordene får en særlig betoning,<br />
for eksempel en som humoristisk eller ironisk.<br />
Den tekniske udvikling gør det muligt at anvende videooptagelser, hvor vi både<br />
kan fastholde lyd og billede fra samtalen. Det kan gøre visse informanter mere påpasselige<br />
og formelle. Videooptagelser rummer flere muligheder for analysen, men<br />
de stiller også større krav til den. Det er for eksempel muligt at fra videooptagelser<br />
at notere kropssproget under interviewet, om det er afslappet eller anspændt. Denne<br />
form for analyser forudsætter en træning i at observere og klassificere kropsudtryk.<br />
Videooptagelser medvirker til at gøre interviewsituationen mere formel. Det kan<br />
hæmme for at fremkalde spontane og personlige svar. Har man brugt teknisk udstyr,<br />
som videooptagelser til et interview, kan man opleve, at der falder nogle helt anderledes<br />
svar, når udstyret er blevet slukket. Dette gælder ikke mindst, hvis man interviewer<br />
en person i dennes officielle rolle.<br />
Det veldokumenterede interview giver en fyldig rapport som råmateriale for analysen.<br />
Den gør også forskeren opmærksom på alle de fejl, der blev begået undervejs.<br />
Måske opdager man, at man undlod at følge et interessant svar op. Måske bemærker<br />
man, at man styrede besvarelsen med sin betoning af spørgsmålet. Båndet kan vise,<br />
at informanten har misforstået spørgsmålet, at intervieweren har afbrudt en relevant<br />
tankerække, eller at intervieweren har lagt informanten ordene i munden. Af hensyn<br />
til den videnskabelige vurdering af materialet er det vigtigt at have noter om interviewerens<br />
fejl. Desværre ses det ofte, at denne form for noter savnes i kvalitative interviewrapporter.<br />
32 For eksempel en masse øh’er eller sidebemærkninger.<br />
95
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?<br />
Surveyundersøgelser<br />
Ofte ønsker samfundsforskerne at få indsigt i ‘den offentlige mening’. Undersøgelser<br />
af vælgernes præferencer og markedsanalyser følger stort set det samme design<br />
som den samfundsvidenskabelige survey-undersøgelse. Der er tale om undersøgelser,<br />
som søger at få et overblik over adfærd og holdninger i en population ved<br />
at undersøge en repræsentativ stikprøve. Repræsentativitenen i en surveyundersøgelse<br />
svarer til demokratiets grundlag, fordi alle respondenter tæller lige<br />
meget og fordi man hver for sig tager stilling til spørgsmålet i stemmeboksen. Survey-undersøgelser<br />
studerer de enkelte individers holdninger, præferencer eller synspunkter.<br />
Det er ikke hensigten med surveyundersøgelser at komme frem til en dybere<br />
forståelse af respondenternes baggrund og begrundelser, men at få et overblik<br />
over holdningernes ’landskab’. 33 Brugen af surveys forhindrer selvfølgelig ikke andre<br />
forskere i at søge i dybden med andre <strong>metoder</strong>. Man kan tværtimod påpege, at<br />
survey-undersøgelser kan bidrage til at udpege de problemer, det er vigtigt at komme<br />
i dybden med.<br />
Det er hensigten at opnå oplysninger fra mange personer, som kan sammenlignes.<br />
Dette kan sikres ved at stille de samme spørgsmål til alle, gennem et struktureret<br />
skema. Det vil desuden gøre behandlingen af svarene lettere, hvis de kan struktureres<br />
34 , så man på forhånd opstiller svarmulighederne. Derved kan man tildele en kodeværdi<br />
til hver af de mulige svar. Dette forudsætter, at de opstillede svarmuligheder<br />
til sammen dækker populationens holdninger til spørgsmålet. Hvis svarmulighederne<br />
ikke er dækkende, vil det afføde undvigende svar. Måske nægter man at svare,<br />
måske svarer man med ’ved ikke’, eller måske vælger man en neutral midterkategori.<br />
En grundig forundersøgelse 35 kan afdække hvilke former for relevante svar, som<br />
spørgsmålet afføder. Dette kan benyttes til at begrænse de undvigende svar. Da der i<br />
et interview kan fremkomme overraskende svar, som er relevante for undersøgelsen,<br />
kan det være hensigtsmæssigt at føje en åben kategori til de strukturerede svar. Den<br />
33 Ordet survey henviser til landskabsmålinger.<br />
34 Brugen af faste, lukkede svarkategorier kaldes undertiden også for en ’standardisering’.<br />
35 Kaldes også pilot-undersøgelse.<br />
96
kan for eksempel hedde: ”Andet, nemlig:......”. Det er meningen, at intervieweren<br />
skriver den præcise ordlyd af svaret ned.<br />
Det er forholdsvis let at foretage en kvantitativ analyse af strukturerede svar, fordi<br />
man simpelthen kan optælle svarene i de forskellige kategorier. En kvantitativ<br />
analyse finder for det første fordelingen på svarmulighederne for det enkelte<br />
spørgsmål og for det andet samvariationen i svarene på forskellige spørgsmål. Fokus<br />
er ikke på den enkelte respondents svar, men på det samlede 36 mønster i svarene.<br />
I et survey dannes et struktureret sæt af informationer for alle respondenter eller<br />
cases. Det indebærer, at svarene tildeles en enkel kode, så man umiddelbart kan<br />
sammenligne de forskellige respondenters svar. Man går ud fra, det har samme betydning,<br />
når de forskellige respondenter giver det samme svar på enslydende<br />
spørgsmål. Betragtningen bagved dette er at samme ’stimulus’ med samme ’respons’<br />
har samme betydning.<br />
I den kvantitative analyse opstilles en datamatrice som udgangspunkt for analysen.<br />
Alle spørgsmålene er stillet op i rækkefølge i hovedet, og alle respondenter i<br />
forspalten. Det giver et hurtigt overblik, og det gør det muligt at foretage hurtige optællinger.<br />
Der findes flere programmer, som kan hjælpe med at opstille og analysere<br />
sådanne matricer. Et regneark som Excel kan være et eksempel, men der findes også<br />
programmer, der sigter mere målrettet på denne form for analyser, som SPSS eller<br />
SAS.<br />
Meningen er at betragte mønsteret i svarene: Hvordan er fordelingen af svarene<br />
på et bestemt spørgsmål, og hvordan er tendensen til at svarene hænger sammen på<br />
forskellige spørgsmål.<br />
Respondent/Spørgsmål Har r<br />
drukket øl<br />
i sidste<br />
uge?<br />
Har r<br />
drukket<br />
alkohol i<br />
sidste<br />
uge?<br />
97<br />
Har r<br />
røget<br />
tobak i<br />
sidste uge<br />
Har r<br />
røget<br />
hash i<br />
sidste uge<br />
Har r<br />
været på<br />
diskotek i<br />
sidste uge?<br />
Har r<br />
været fuld<br />
i sidste<br />
uge?<br />
Jens Ja Ja Nej Nej Nej Ja<br />
Mia Nej Nej Ja Nej Ja Ja<br />
36 Kaldes også aggregerede.
Enhederne i en datamatricer behøver ikke være individuelle respondenter. I princippet<br />
kan man også opstille matricer for virksomheder, nationer eller kulturer.<br />
Hensigten er at sikre et hurtigt sammenligningsgrundlag.<br />
Også på dette punkt er der en væsentlig forskel fra den kvalitative analyse. Den<br />
kvalitative analyse forsøger at fremdrage informantens egne begrundelser og associationer,<br />
men i en matrice forsøger man at fremdrage sammenhænge i svarene, uden<br />
at respondenterne nødvendigvis selv har påpeget dem. Det udelukker ikke, at man i<br />
en survey-undersøgelse kan spørge respondenterne om deres begrundelser. Den kvalitative<br />
analyse betragter svarene hos en informant i sammenhæng, i stedet for at adskille<br />
dem i analysen. 37 I en kvalitativ analyse kan samme svar på enslydende<br />
spørgsmål fortolkes på forskellig måde i lyset af de øvrige svar.<br />
Der er således forskelle på kvalitative og kvantitative analyser; men dette udelukker<br />
ikke, at man kan lave kvantitative analyser af kvalitative data. Man kan indsamle<br />
kvalitative oplysninger, som svarene på åbne interviews ved hjælp af en spørgeguide.<br />
Ved en nøje gennemgang kan finde frem til kategorier af svar for et emne, og<br />
for hver af disse kategorier kan man opstille en kode. Man kan derefter gennemgå<br />
hvert enkelt interview og markere koden for svarene for hvert emne. På denne mådes<br />
opstilles en kvantitativ datamatrice for det kvalitative råmateriale. Denne form<br />
for analyse indebærer, at mange detaljer om den enkelte informant går tabt, men til<br />
gengæld opnår man et bedre overblik over det samlede materiale.<br />
Surveyet bygger på de samlede oplysninger for et stort materiale. Derfor vil analysen<br />
være i stand til at udjævne tilfældige målefejl. De små, tilfældige usikkerheder<br />
ved udvælgelsen, ved besvarelsen, eller ved kodningen vil udligne hinanden. De tilfældige<br />
usikkerheder kan indebære et problem med undersøgelsens pålidelighed:<br />
Selv om man i en række undersøgelser benytter samme ordlyd, opnår man forskellige<br />
resultater.<br />
Når vi anvender samlede mål, må vi overveje, om målene er dækkende. Hvis<br />
halvdelen siger, at ecstasy er livsfarligt og halvdelen siger, at det er ufarligt, kan vi<br />
selvfølgelig ikke konkludere, at den gennemsnitlige respondent finder stoffet halvfarligt.<br />
Vi må betragte fordelingen af dataene på hver variabel, inden vi benytter de<br />
37 Dette kaldes også en ’atomistisk’ overfor en ’holistisk’ analyse.<br />
98
samlede, statistiske mål. Dette gøres lettest ved at få programmet til at tegne fordelingen.<br />
Fra teori til praktisk erfaring<br />
De sociologiske teorier er sproglige udtryk for tanker om nogle sider af samfundslivet.<br />
En teori kan være et nyttigt udgangspunkt for en praktisk undersøgelse af<br />
forhold i samfundet. Teorien bygger på nogle centrale begreber. De retter opmærksomheden<br />
mod nogle bestemte fremtrædelsesformer. Udpegningen af de centrale<br />
begreber for undersøgelsen er baseret på teorien, tidligere undersøgelsesresultater og<br />
på den almindelige offentlige diskussion af emnet.<br />
Problemstillingen indeholder således en egenskab, som vi først søger at udtrykke<br />
i problemformuleringen med et nøglebegreb, der bestemmes ved en ‘nominel definition’.<br />
For at kunne indfange begrebet i <strong>praksis</strong>, må det oversættes til praktiske<br />
handlinger. Dette svarer til først at beskrive den ret, man gerne vil komme frem til,<br />
for bagefter at gribe til en kogebog, der trin for trin beskriver, hvordan man kan lave<br />
den. En operationalisering består i at oversætte et teoretisk begreb til praktiske<br />
operationer, så vi kan frembringe observationer, der dækker betydningen af begrebet.<br />
Lad os antage, at en teori peger på betydningen af ’de unges tilpasning til normerne<br />
for brug af rusmidler i kammeratgruppen’. Hvis vi skal kunne benytte teorien<br />
i <strong>praksis</strong>, må vi bestemme begreberne. Et begreb som ’normerne for rusmidler’ kunne<br />
for eksempel bestemmes med et spørgsmål om: ” Hvor mange genstande mener<br />
dine venner, at det er i orden at drikke, når I går til en fest i byen?” Et teoretisk begreb<br />
kan operationaliseres på mange forskellige måder. Nogle af dem er mere dækkende<br />
end andre. Operationaliseringen begynder som regel ved, at nøglebegrebet<br />
udmøntes i en række underbegreber, som hver dækker forskellige sider af begrebet<br />
(eller dimensioner). Det er hensigten, at underbegreberne til sammen dække alle de<br />
relevante aspekter af nøglebegrebet.<br />
Lad os antage, at problemformuleringens nøglebegreb er ‘rusmidler’, og at det i<br />
vores teoretiske fortolkning omfatter en afgrænset mængde af emner, som vi kan<br />
kalde T. Vi foretager derpå en måleoperation, der indfanger en mængde af emner,<br />
som vi kalder O. Hvis operationaliseringen er for diffus, vil O omfatte en større<br />
mængde end T. Det kan være tilfældet, hvis vi spørger til ‘stimulanser’ når vi skal<br />
undersøge ‘rusmidler’. Der er desuden muligt, at operationaliseringen kun omfatter<br />
99
en lille delmængde af T. I så tilfælde er operationaliseringen ikke dækkende. Det<br />
kan for eksempel være tilfældet, hvis vi vil udtale os om rusmidler, men kun undersøger<br />
hash. Der er i så fald nødvendigt at supplere med andre operationelle mål for<br />
at dække T. Der kan endelig være mulighed for, at operationaliseringen O befinder<br />
sig helt udenfor T. Det kan være tilfældet, hvis problemstillingen handler om ‘rusmidler’,<br />
men vi spørger til, om de unge er uansvarlige. I <strong>praksis</strong> må undersøgelsen<br />
som regel begrænses til visse aspekter af emnet. Derfor må man overveje, om operationaliseringen<br />
dækker de relevante aspekter. Hvis teorien taler om ’livskvalitet’,<br />
men operationen måler nettoindkomst, indsnævrer målingen emnet så stærkt, at den<br />
bliver misvisende. Det er nødvendigt at overveje, om operationaliseringen stemmer<br />
overens med og er dækkende for det teoretiske begreb. Hvis der er overensstemmelse,<br />
er operationaliseringen gyldig. 38 Det kan ikke afgøres rent teknisk, men må bestemmes<br />
ved at sammenholde teorien og dens forudsætninger med måleoperationen.<br />
Det operationelle begreb falder udenfor det teoretiske:<br />
Figur 5<br />
Det operationelle begreb dækker kun en lille del af det teoretiske:<br />
Figur 6<br />
38 Også kaldet validitet. Ordet ’gyldighed’ skal i denne tekst forstås i dets videnskabelige betydning.<br />
100
Det teoretiske begreb dækkes ved en række operationelle begreber:<br />
Figur 7<br />
Hvis den egenskab, som vi vil undersøge, kan opdeles på to eller flere kategorier<br />
og hvert af populationens medlemmer kan tillægges en bestemt sandsynlighed for at<br />
blive indplaceret i en bestemt kategori, kan den operationaliserede definition opfattes<br />
som en variabel. Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier<br />
eller i mange, findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser<br />
mellem kategorierne. Således kan det køn opfattes som en variabel, der kan registreres<br />
i to kategorier. Det er ikke altid ønskværdigt at opnå så mange kategorier som<br />
muligt. Til mange formål er en opdeling på variablen 'køn' i to kategorier fuldt tilstrækkelig,<br />
fordi dette afspejler de sociale konventioner, medens en opdeling af<br />
'indkomst' i blot to kategorier oftest er for grov. Man kan på tilsvarende måde danne<br />
en variabel for alder, for uddannelsessted, eller for forbrug af rusmidler. En variabel<br />
kan være omfattet af de værdier, der er tildelt svarene på et enkelt spørgsmål, men<br />
det er også muligt at danne variable, som kombinerer svar på en række af samhørende<br />
spørgsmål - en skala eller et indeks.<br />
I datamatricen tildeles hver variabel dels et nummer og dels et navn, som muligvis<br />
kan omfatte hele det stillede spørgsmål, eventuelt en kort betegnelse for emnet.<br />
Hver af svarene tildeles dels en talkode, dels en etikette (label), der beskriver svarets<br />
indhold dækkende.<br />
For hver variabel kan undersøgelsens enheder karakteriseres ved deres placering.<br />
Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier eller i mange,<br />
findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser mellem kategorierne.<br />
Ved operationaliseringen må man overveje om fænomenerne kan betragtes som<br />
kvantitative variable, og om variablerne er teoretisk meningsfulde. Man må overve-<br />
101
je, om måleværdierne er sammenlignelige. Endelig må man spørge sig om dataene<br />
kan belyse teorien, eller om de kan bidrage til at rejse indholdsrige spørgsmål, som<br />
kræver yderligere teoretisering eller mere dataindsamling.<br />
Spørgeskemaet og spørgsmålene<br />
Et spørgeskema kan benyttes både ved personlige interviews, ved telefoninterviews,<br />
eller hvor respondenterne selv skal udfylde et skema. Skemaet er led i en indirekte<br />
dialog mellem forskeren og respondenten. For at opnå et anvendeligt svar,<br />
må respondenten kunne forstå forskerens hensigt med spørgsmålet, kunne forholde<br />
sig til emnet, og give et svar ved at vælge mellem de opførte svarkategorier. Udformningen<br />
af skemaet beror på den teoretiske begrundelse for hypoteserne. Ved<br />
formuleringen af de enkelte spørgsmål må man vide, hvordan grundbegreberne - variablene<br />
- bliver udtrykt i respondenternes hverdagssprog. Dette kan gøres ved at lave<br />
en forundersøgelse - måske kvalitativ - af, hvordan folk taler om emnet, samt en<br />
forprøve 39 på udkastet til spørgeskema, for at se om respondenterne faktisk kan svare,<br />
eller om de tøver eller vægrer sig ved at svare. I forundersøgelsen skal man ikke<br />
bare tage højde for, hvordan den typiske respondent reagerer. Man bør afprøve skemaet<br />
på respondenter med meget forskellige forudsætninger.<br />
Når vi ikke på forhånd kan udpege og klassificere de relevante svar, må vi benytte<br />
åbne spørgsmål. Dette afføder en omfattende efterbehandling, hvor de anførte<br />
svar fortolkes og henføres til et sæt af kategorier, der er udtømmende og gensidigt<br />
udelukkende. Hver kategori tildeles en kode, der kan være et tal, et bogstav eller<br />
navn. Det kan være belastende for begge parter at anvende åbne spørgsmål. Forskeren<br />
pålægger informanten at gøre rede for sine tanker i et passende sprog. Hvis det<br />
er tale om et emne, som informanten ikke er vant til at tale om, kan det være svært<br />
at finde dækkende udtryk. Hvis vi på forhånd er i stand til at opstille de relevante<br />
svar i et system af kategorier, foregår kodningen i forbindelse med besvarelsen. I et<br />
personinterview foretages kodningen af intervieweren. Hvis man har uddelt et spørgeskema<br />
til respondenten, er det op til denne at forholde sig til at vælge den bedste<br />
af de anførte svarmuligheder. Hvis dataindsamlingen foregår som et person- eller telefoninterview,<br />
skal intervieweren fortolke det fremkomne svar og så vidt muligt<br />
placere det i de fremlagte svarkategorier. Det er hurtigere for respondenten at besva-<br />
39 Kaldes også pilot-test.<br />
102
e et spørgsmål, hvis der på forhånd er formuleret en række passende svarmuligheder.<br />
Til gengæld mister man informationer, hvis man benytter standardiserede svar.<br />
Man får ikke fat på informantens egen sprogbrug om emnet. Det kan også tænkes, at<br />
de opførte svarmuligheder ikke passer helt til informantens meninger. Spørgsmålet<br />
er i så fald, om de tabte informationer er vigtige for problemstillingen.<br />
Spørgsmålstyper:<br />
• Baggrund<br />
• Handlinger<br />
• Normer<br />
• Holdninger<br />
• Værdier<br />
Spørgsmålene falder indenfor en række typer: Der kan være spørgsmål om respondentens<br />
baggrund eller personlige karakteristika, som alder, køn, uddannelse,<br />
bopæl, erhverv, stilling, branche, civilstand, indkomst, formue. Det kan også gælde<br />
den sociale identitet, hvordan man mener, at samfundet opfatter en, og hvem man<br />
føler sig knyttet til. Det kan gælde respondentens viden eller forudsætninger om<br />
emnet. Spørgsmålene kan gælde respondentens handlinger - (hvad man GØR), eller<br />
deres formodede handlinger (hvad folk selv TROR, de gør). De kan rette sig mod respondentens<br />
normer (Hvad folk SYNES, man bør gøre). Spørgsmålet kan gælde<br />
holdninger 40 eller følelsesreaktioner på et emne i form af sympati eller antipati.<br />
Dette forudsætter, at spørgsmålet præsenterer emnet og spørger til følelsernes retning,<br />
styrke og stabilitet. Man kan desuden spørge til forestillingen om andres menneskers<br />
holdninger. Spørgsmålet kan gælde værdier, altså de ønsker eller prioriteringer<br />
man opstiller for sit eget liv eller for den gruppe, man tilhører eller for hele<br />
samfundet. Disse typer har forskellige formål. Om et spørgsmål er formuleret hensigtsmæssigt<br />
afhænger af, hvad formålet er. De unges forhold til ecstasy kan således<br />
belyses med spørgsmål om deres handlinger – om de har prøvet hash – ved deres<br />
normer – om de synes, der er i orden at prøve hash– ved deres holdninger – om de<br />
40 Kaldes også attituder<br />
103
mener, at hash bør være forbudt – og om deres værdier – hvordan de ønsker, at samfundets<br />
politik til hash skal være i fremtiden.<br />
Eksempler:<br />
Baggrundsspørgsmål:<br />
Først kommer nogle spørgsmål om dig selv.<br />
1. Hvilket år er du født? (skriv årstal)<br />
2. Er du 1 kvinde eller 2 mand?<br />
3. Hvor bor du?<br />
1 i <strong>Aalborg</strong> eller dens forstæder<br />
2 i Hjørring, Frederikshavn,<br />
3 i en mindre by (fx Aars, Hirtshals, Hobro, Nibe, Skagen, Sæby)<br />
4 i en landsby eller på landet<br />
4. Hvor bor du?<br />
1 hos mine forældre<br />
2 på kollegium<br />
3 i bofællesskab eller delelejlighed<br />
4 alene i min egen bolig<br />
5 andet, skriv hvad: _____________________________<br />
Spørgsmål om forbrug af rusmidler. Spørgsmålet retter sig mod hyppighed (hvor<br />
ofte), men ikke om omfang (hvor meget).<br />
5. Har du prøvet at tage hash eller pot?<br />
1 nej, aldrig 2 ja<br />
Hvis ja, hvor ofte tager du hash eller pot nu?<br />
1 flere gange om ugen<br />
2 en gang om ugen<br />
3 mindre end en gang om ugen<br />
4 jeg tager ikke hash eller pot for tiden<br />
104
Spørgsmål om holdning til rusmidler. I dette tilfælde handler det om vurderingen af<br />
stoffers eventuelle skadelighed. Svarene kan gradueres på en rangordnet skala. Der<br />
kan være store forskelle på, hvordan enkelte respondenter betragter ‘noget skadeligt’<br />
- men alle respondenter forstår sikkert rangordningen på samme måde. Selvom de<br />
ikke kan give et eksakt udtryk for opfattelsen af stoffernes farlighed, kan de fortælle,<br />
om respondenterne er tilbøjelige til at vurdere ecstasy som farligere end for eksempel<br />
hash.<br />
Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige<br />
du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem.<br />
Hash eller pot<br />
4 3 2 1<br />
meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig<br />
Ecstasy<br />
4 3 2 1<br />
meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig<br />
Holdningerne kan desuden beskrives ved indirekte spørgsmål. Således kan man<br />
spørge til, hvordan respondenterne opfatter de miljøer eller personer, hvor ecstasy<br />
indgår:<br />
De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun et kryds per linje):<br />
trygge ←†1 ––––†2––––†3––––†4––––†5→ farlige<br />
Blandt de hypoteser, der er fremsat om brug af ecstasy er: Den flydende, postmoderne<br />
individualisering, hvor det enkelte menneske ønsker at skille sig ud, men ikke<br />
i en fastlåst personlighed. Disse abstrakte hypoteser er meget vanskelige at operationalisere.<br />
Man kan diskutere, hvor egnede de følgende spørgsmål er - men det<br />
er på den anden side svært at komme med bedre forslag:<br />
Vi beder dig fortælle, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?<br />
105
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra mængden.<br />
1 2 3 4 5<br />
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig<br />
70. Det er svært at lægge planer for fremtiden.<br />
1 2 3 4 5<br />
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig<br />
71. Jeg har nemt ved at forholde mig til nye muligheder.<br />
1 2 3 4 5<br />
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig<br />
Forudsætningerne for at gennemføre et struktureret interview er de samme som<br />
ved kvalitative interviews. Der skal være skabt kontakt til svarpersonen. Hvis man<br />
ikke kan komme i kontakt med svarpersonen er interviewet ikke muligt. Svarpersonen<br />
skal kunne opfatte spørgsmålet og fortolke hensigten med det. Det er muligt, at<br />
svarpersonen ikke forstår sproget eller at svarpersonen er handicappet. Svarpersonen<br />
må kunne forholde sig til emnet. Man kan ikke besvare et spørgsmål, som gælder et<br />
emne, man ikke har nogen viden om eller noget forhold til. Det er ydermere en forudsætning,<br />
at svarpersonen er villig til at besvare spørgsmålet. Dette forudsætter tillid<br />
til intervieweren og den institution, der står bag undersøgelsen. Svarpersonen<br />
skal endelig kunne udtrykke sit svar med de kategorier, der er lagt frem i skemaet.<br />
Dette forudsætter, at svarpersonen kan opfatte svarmulighederne, og at et enkelt af<br />
svarene er dækkende.<br />
Medens man skal finde på formuleringen i situationen i det åbne interview, har<br />
man mulighed for at forberede spørgsmålene og svarene grundigt i det standardiserede<br />
interview. Ved formuleringen af et spørgsmål kan man begynde med at udvælge<br />
dets nøglebegreber. Det er de ord, som afklarer spørgsmålets mening. Man kan<br />
kontrollere, hvilke betydninger, nøglebegrebet kan have, ved at slå op i en ordbog.<br />
Denne kontrol kan foregribe de almindeligste misforståelser. Ved hjælp af en synonymordbog<br />
kan man efterspore, hvilke associationer begrebet kan fremkalde. Hvis<br />
nøglebegrebet let giver uheldige associationer, kan man bruge synonymordbogen til<br />
at finde andre udtryk. Spørgsmålet rummer desuden en række simple ord. De har<br />
106
mange betydninger. Meningen fremgår af sammenstillingen med de andre ord. Man<br />
må derfor overveje, om ordene passer sammen.<br />
Spørgsmålene skal være skal helst være korte, enkle og klare. Det er svært at opfatte<br />
en lang sætning. Man kan tælle sætningens længde i antal ord og antal stavelser.<br />
Hvis sætningen er for lang, må man prøve at forkorte den uden at ændre meningen.<br />
Man ’luger ud’ i de overflødige ord og erstatter lange ord med korte. Man må<br />
desuden se på sætningens opbygning. Det er sværere at opfatte sætninger, der indeholder<br />
flere led, end sætninger, der kun indeholder et enkelt. Det er især svært at<br />
følge meningen med en sætning, der rummer en benægtelse, fordi den logisk skal<br />
vendes om.<br />
Spørgsmålet skal rumme en enkelt, klart afgrænset betydning. Der må kun være<br />
et enkelt emne i et spørgsmål. Vage spørgsmål peger på en uklar mængde af mulige<br />
betydninger. Det er ikke muligt at vide, hvilken af disse betydninger, svaret henviser<br />
til. Et tilsvarende problem opstår, hvis man er kommet til at kæde to spørgsmål<br />
sammen i en sætning.<br />
Ordvalget kan være følelsesladet, så det vækker positive eller negative associationer.<br />
Man må derfor overveje, om ordvalget lægger op til bestemte følelsesmæssige<br />
reaktioner. Det kan man gøre ved at notere de følelsesladede ord i spørgsmålet. Hvis<br />
det er hensigten at formulere spørgsmålet neutralt balanceret, bør de følelsesladede<br />
ord erstattes eller afbalanceres af ord, der virker i modsat retning.<br />
Spørgsmålet skal helst gælde et emne, som svarpersonen finder nærværende og<br />
vigtigt. Fremstillingen af en begivenhed i svarpersonens liv bliver mere pålidelig,<br />
hvis den er sket for kort tid siden, hvis den sker regelmæssigt, eller hvis den er central<br />
i svarpersonens liv. Fremstillingen af personens holdninger bliver mere pålidelig,<br />
hvis svarpersonen er interesseret i emnet og har en ret omfattende viden om det.<br />
Eksempler:<br />
“Deltager du i fritidsaktiviteter?” (sæt evt. kryds ud for flere muligheder)<br />
Idræt<br />
Musik<br />
Politisk arbejde<br />
Deltager ikke<br />
107
Andet Hvis andet skriv:<br />
Kommentar: Hvad omfatter fritidsaktiviteter?<br />
“Problemer, du har haft i forbindelse med indtagelse af alkohol?”<br />
Ting er blevet ødelagt<br />
Skænderier<br />
Slagsmål<br />
Mistet penge<br />
Problemer med venner<br />
Problemer med forældre<br />
Nedsat skolepræstation<br />
Samleje u/prævention<br />
Uønsket samleje<br />
Kørt motorkøretøj<br />
Problemer med politi<br />
Udsat for tyveri<br />
Involveret i ulykke<br />
Problemer med lærere<br />
Indtagelse af andet rusmiddel end alkohol<br />
Kommentar: Problemer er upræcist nøglebegreb. Hvem har indtaget alkohol<br />
og hvem har haft problemerne? En meget detaljeret liste, som er svær at<br />
svare på og vil være svær at analysere på.<br />
“Debatten omkring alkohol går på, at vi generelt drikker for meget i Dan-<br />
mark. Synes du unge mennesker på din alder i Danmark drikker for me-<br />
get?”<br />
Ja<br />
Nej<br />
Kommentar: Oplægget leder frem til et bestemt svar.<br />
108
“Har du familie eller nære pårørende, som du synes har et for stort alkohol-<br />
forbrug?”<br />
Ja<br />
Nej<br />
Kommentar: Det er en helt subjektiv vurdering, som måske er i orden, hvis<br />
den fortolkes således. Det er desuden uklart, hvad familien og de nære pårø-<br />
rende omfatter.<br />
Der er visse emner, som svarpersonen ikke tør udtale sig om, ikke vil udtale sig<br />
om, eller som man ikke kan udtale sig om. Det kan være, at svarpersonen ikke har<br />
forudsætninger for at besvare spørgsmålet. Hvis man alligevel presser en besvarelse<br />
frem, vil den som regel både være ugyldig og upålidelig.<br />
Både ved det åbne og det strukturerede interview kan man observere en tendens<br />
til, at respondenter gerne vil fremtræde sammenhængende og sympatiske set med interviewerens<br />
øjne. Det kommer til udtryk ved, at man afgiver konforme, positive<br />
svar, og søger at fremtræde mere fornuftig, pæn og moralsk, end man egentlig er.<br />
Nogle metodikere taler om, at folk ’pudser deres glorie’ med svarene 41 . Interviewereffekten<br />
er sandsynligvis stærkere ved åbne, kvalitative interviews end ved strukturerede<br />
interviews – men den er mere målbar ved strukturerede undersøgelser. Man<br />
kan til dels modvirke den ved at spørge til samme emne med både positive og negative<br />
varianter af spørgsmålet. Ved kontroversielle emner, kan formuleringen antyde,<br />
at der er mange forskellige meninger og holdninger.<br />
Filtre<br />
Nogle spørgsmål er ikke relevante for alle svarpersoner. Derfor kan man indlægge<br />
filtre, for at undgå at stille unødvendige eller pinlige spørgsmål til svarpersoner,<br />
for hvem de ikke er relevante. Det kan for eksempel dreje sig om spørgsmål om erfaringerne<br />
med et rusmiddel, som kun har relevans for de respondenter, der faktisk<br />
har prøvet det. Filteret er en vejviser, der leder forskellige respondenter ind på de<br />
ruter, der passer på dem. Ruterne anfører, hvor i skemaet, man skal springe frem.<br />
Det kan være svært at håndtere for respondenter, der læser hurtigt over skemaet og<br />
41 Man taler om en halo-effekt. Dette handler ikke om et ekko, men om en glorie.<br />
109
svarrubrikkerne. Derfor skal der tit i forbindelse med ved filter-spørgsmål foretages<br />
en grundig efterkontrol, hvor svarene luges ud fra personer, der ikke skulle have<br />
svaret.<br />
‘Ved ikke’ anvendes som kode for respondenter, der ikke kan eller vil forholde<br />
sig til spørgsmålet. Dette er respondenternes udvej, hvis de betragter spørgsmålet<br />
som irrelevant for dem, eller ikke kan finde et passende svar. Hvis de forekommer<br />
mange ‘ved ikke’-svar på et spørgsmål, skal man være meget forsigtig med at fortolke<br />
de fremkomne svar. For mange ‘ved ikke’ svar tyder på, at der kan være et<br />
gyldighedsproblem ved formuleringen af spørgsmålet eller de opstillede svarrubrikker.<br />
18. Har du prøvet at tage ecstasy?<br />
Nej, aldrig Ja<br />
Hvis ja, hvor ofte tager du ecstasy nu?<br />
flere gange om ugen<br />
en gang om ugen<br />
mindre end en gang om ugen<br />
jeg tager ikke ecstasy for tiden<br />
30. Hvis du har prøvet ecstasy: har du lyst til at tage ecstasy igen?<br />
Ja – Nej – Ved ikke<br />
I mange tilfælde er respondenten tøvende med at give et svar. Det kan skyldes, at<br />
man ikke er sikker på spørgsmålets betydning, eller at man afvejer flere svarmuligheder<br />
overfor hinanden. I så fald kan det være en hjælp at intervieweren ‘borer’ 42 efter<br />
et svar. Det kan være ved at læse svarrubrikkerne op eller ved at følge spørgsmålet<br />
op med en præcisering af spørgsmålets betydning. Det er en fordel, hvis forskeren<br />
ved konstruktionen af skemaet har overvejet fortolkningsproblemerne og har<br />
udbygget selve skemaet med retningslinjer for opfølgende forklaringer. Forskeren<br />
bør instruere interviewerne grundigt i sigtet med spørgsmålene. Hvis nogle af inter-<br />
42 Kaldes også probing.<br />
110
viewerne foretager misvisende ‘boringer’, kan det afføde ugyldige svar. Dette er så<br />
meget desto værre, da den enkelte interviewer ofte har et bestemt distrikt med respondenter<br />
med særlige geografiske og sociale kendetegn.<br />
Eksempel:<br />
”Den borgerlige regering har til hensigt at fremsætte et lovforslag, der<br />
skal forbyde børn på 16 år og derunder at købe tobak og alkohol. Ville De i<br />
så fald være tilhænger eller modstander af et sådant lovforslag?”<br />
Kommentar: Eksemplet er tænkt - og skal illustrere processen, hvor et<br />
spørgsmål ‘barberes ned’ til en forbedret formulering. Spørgsmålet er langt<br />
og kompliceret. Den første sætning er på 23 ord og indeholder 43 stavelser,<br />
og to sætningsled. “Den borgerlige regering” afføder muligvis reaktioner<br />
hos nogle respondenter, der trækker opmærksomheden væk fra emnet. Det<br />
er ikke en nødvendig information. ‘Et lovforslag’ kan uden tab af mening<br />
erstattes med ‘en lov’. Ordvalget ‘har til hensigt at fremsætte’ er tungt og<br />
formelt, og det kan uden tab af mening erstattes af enklere udtryk som ‘vil’.<br />
På samme måde kan ‘ville De i så fald’ erstattes med ‘er’. Det er værdiladet<br />
at spørge til ‘børn’ i sammenhængen, lige som ‘forbyde’ er et udtryk, der<br />
kan vække følelsesmæssige reaktioner. Efter en sådan kritisk nærlæsning,<br />
er det ikke vanskeligt at forkorte, afklare og afbalancere spørgsmålet.<br />
Svarrubrikkerne<br />
Det er lige så væsentligt at overveje formuleringen af svarrubrikkerne, som formuleringen<br />
af spørgsmålet. Somme tider er det kun intervieweren, som ser dem.<br />
Men de styrer interviewerens probing efter et passende svar. Ved omdelte spørgeskemaer<br />
43 læser respondenten svarene som en del af spørgsmålet. Fortolkningen af<br />
spørgsmålet fremgår af svarrubrikkerne. Der skal være fuld overensstemmelse mellem<br />
spørgsmål og svar.<br />
Ved lukkede svar skal rubrikkerne dække alle de relevante svarmuligheder. Svarrubrikkerne<br />
kan være mere eller mindre findelte. Den enkleste form er todelte svar,<br />
hvor man kan nøjes med at svare Ja/Nej eller A/B. For eksempel: Har du prøvet at<br />
43 Omdelte spørgeskemaer kaldes også enqueter.<br />
111
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne også bede respondenterne tage stilling til et udsagn<br />
som: Hash bør efter min mening gøres lovlig ved at svare enig/uenig. Man kan<br />
som en mere findelt mulighed opstille en række kategorier eller udsagn, som respondenten<br />
kan vælge imellem. Hvis man ønsker at respondenten skal pege på et<br />
enkelt af de anførte svar, er det vigtigt, at svarmulighederne ikke overlapper hinanden.<br />
Det følgende spørgsmål lægger op til at vælge flere af de anførte svarmuligheder.<br />
Hvilke af de følgende rusmidler har du prøvet? Svarrubrikkerne kan for eksempel<br />
være Almindelig øl, stærk øl, vin, spiritus, hash, amfetamin, ecstasy, kokain.<br />
Disse svarmuligheder er ikke dækkende for alle rusmidlerne; men det er muligt, at<br />
man ønsker at fokusere på de mest udbredte. Hvis spørgsmålet lød: Hvilket af de<br />
følgende rusmidler anser du for farligst? lægges der op til at vælge en enkelt svarmulighed.<br />
Denne form for svarrubrikker giver kun mulighed for at fastlægge, hvor<br />
mange respondenter, der vælger de forskellige svar. Man kan søge at udbygge svarmulighederne,<br />
så de udtrykker en indbyrdes rangorden. I så fald er det også muligt<br />
at placere respondenterne i forhold til hinanden. Lad os betragte eksemplet ovenfor:<br />
Hash bør efter min mening gøres lovlig. Vi kunne i stedet for todelte svarmuligheder<br />
opstille en graddeling: Meget enig, enig, både/og, noget uenig, meget uenig.<br />
Dette ville give et mere findelt materiale for analyserne. På tilsvarende måde kunne<br />
et spørgsmål op vurderingen af rusmidlernes farlighed lægge op til rangordnede<br />
svar: ”Hvor farligt er hash efter din mening?” Svaret kan gradueres i for eksempel<br />
”Meget farlig, noget farlig, mindre farlig, ikke farlig” . Disse svar giver ikke et eksakt<br />
mål. Det er for eksempel ikke entydigt, hvad respondenterne mener med ‘noget<br />
farlig’. Men vi kan gå ud fra, at alle respondenter opfatter ‘noget’ som svagere end<br />
‘meget’. Derfor kan vi betragte svarene som udtryk for en korrekt rangordning, som<br />
vi kan sammenholde med andre mål. For eksempel kan vi undersøge, om der er en<br />
sammenhæng mellem opfattelsen af farligheden af hash og ønsket om et liv der er<br />
spændende frem for et trygt liv.<br />
Attitudeskalaer<br />
I samfundsvidenskabelige undersøgelser ser man ofte, at man søger at belyse et<br />
emne med en række spørgsmål, som handler om det samme emne, men hvor formuleringerne<br />
varierer. Dermed kan man opnå en intern kontrol på spørgsmålenes gyldighed.<br />
Der er altid mulighed for, at et enkelt spørgsmål er blevet misforstået af re-<br />
112
spondenten. Men det er ikke så sandsynligt at respondenten har misforstået en hel<br />
række af forskelligartede spørgsmål. Således kan man ved at sammenholde svarene<br />
på spørgsmålet om hvor farligt man opfatter ecstasy med et andet spørgsmål:<br />
Det er livsfarligt at tage ecstasy.<br />
1 2 3 4 5<br />
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig<br />
Desuden kan man få et mere præcist mål for svarpersonens opfattelse om et emne<br />
ved at stille en række spørgsmål i stedet for et enkelt. Hvis spørgsmålene rummer<br />
forskellige nuancer i holdningen til emnet, er det i analysen muligt at kombinere<br />
svarene til et samlet mål. En respondent kan være lidt usikker med hensyn til valget<br />
af svarkategorier. Denne usikkerhed vil blive udjævnet, hvis man anvender flere<br />
spørgsmål om samme emne.<br />
Forsøger man at måle en persons holdninger ved et enkelt spørgsmål, er der stor<br />
risiko for, at målingen får en lav grad af gyldighed og præcision. Vi kan for eksempel<br />
operationalisere holdningen til alkohol ved besvarelsen af spørgsmålet 'Er det i<br />
orden at blive fuld ved festlige lejligheder?' med svarmulighederne 'ja/nej/ved ikke'.<br />
Det er tænkeligt at en del af svarpersonerne ikke forbinder det samme med ordet<br />
'fuld’ eller ‘festlige lejligheder’ som undersøgelsen tilsigter. Dermed opstår gyldighedsproblemer.<br />
Desuden er svarmulighederne ikke særligt nuancerede. Hvis mange<br />
er usikre på, om de skal svare ja eller nej, vil det føre til en lav pålidelighed.<br />
Man kunne forsøge at give mere nuancerede svarmuligheder. For eksempel ved at<br />
spørge gradueret og opstille svarmulighederne ved en skala, som spænder fra 'ja,<br />
meget' over 'ja, noget', til 'nej, ikke særligt meget' og endelig 'nej, slet ikke'. Dette<br />
vil give målingen en højere grad af præcision og måske også lidt større pålidelighed,<br />
men det løser ikke gyldighedsproblemet.<br />
Det vil støtte spørgsmålets gyldighed, hvis det i analysen viser sig at svarene på<br />
dette spørgsmål samvarierer med svarene på andre spørgsmål, som sigter på at måle<br />
det samme emne. Gyldighedsproblemerne kan således til en vis grad blive korrigeret<br />
ved at sammenholde svarene på flere spørgsmål, som har det samme sigte.<br />
Der kan således være fordelagtigt at kombinere flere spørgsmål til et samlet mål.<br />
Det er imidlertid en forudsætning, at spørgsmålene tilhører den samme dimension.<br />
113
Dette betyder, at alle spørgsmålene er mål for holdninger til det samme emne, og<br />
kun til dette emne. Hvis vi skal danne et fælles mål ud fra svarene på en række<br />
spørgsmål, må vi teoretisk begrunde at de er forskellige måder at operationalisere<br />
det samme grundbegreb på. Vi kan ikke danne et kombineret mål ud fra flertydige<br />
spørgsmål. Vi kan heller ikke danne et kombineret mål fra spørgsmål, blot fordi de i<br />
analysen viser en vis samvariation. Det er for eksempel tænkeligt, at de unges<br />
rusmiddelforbrug hænger sammen med deres disponible indkomst. Men det er ikke<br />
meningsfyldt og hensigtsmæssigt at danne et fællesmål. Det afskærer os for eksempel<br />
fra at undersøge, hvordan indkomsten påvirker forbruget.<br />
En attitude kan illustreres som et glidende forløb af følelsesmæssigt ladede<br />
holdninger, der spænder fra det ekstremt negative til det ekstremt positive. Når vi<br />
siger, at en person er 'mere afvisende overfor illegale stoffer’ end en anden person,<br />
indebærer det, at den første befinder sig længere ud i den negative ende på en underliggende<br />
holdningsdimension. Vi må her tale om sandsynligheder, fordi der er et<br />
moment af tilfældig usikkerhed i svarene og registreringen af dem. Opgaven med at<br />
måle en persons attitude eller holdning er dobbelt. Vi skal for det første forsøge at<br />
indkredse personens placering på dimensionen. For det andet skal vi forsøge at måle<br />
styrken af den pågældende holdning. Som regel gælder det, at de svar, der findes<br />
på dimensionens yderpositioner, også udtrykker de stærkeste følelser, medens der er<br />
et svagere engagement bag svarene ved skalaens midte.<br />
Negativ<br />
B er svagt<br />
neutral<br />
Styrke<br />
Figur 8<br />
114<br />
A er stærkt<br />
positiv<br />
Positiv
Man kan i stedet for at benytte et enkelt spørgsmål anvende en række spørgsmål,<br />
som tilsammen dækker hele dimensionen. Det indebærer at man anvender en række<br />
spørgsmål, som udtrykker positive, neutrale eller negative holdninger. Idealet er, at<br />
alle svarpersoner kan erklære sig 'helt enig' i et enkelt af udsagnene, og måske 'delvist<br />
enig' i nabo-udsagnene, men 'uenig' i udsagn, der ligger længere væk på attitudedimensionen.<br />
Dette kaldes en differentieret skala.<br />
Normalt skal spørgsmålene være neutrale, men hvis de skal støtte hinanden i en<br />
skala, kan det være en god ide at belyse samme emne med en række spørgsmål, der<br />
udtrykker forskellige positioner i forhold til emnet. Dette forudsætter en statistisk<br />
kontrol for, om spørgsmålene faktisk kan forbindes i en endimensional og pålidelig<br />
skala. Det kan være en mulighed at modstille to ekstreme udsagn og bede respondenter<br />
vælge mellem dem.<br />
Eksempel: Ecstasy-undersøgelsen rummede en serie spørgsmål, som skulle<br />
bidrage til at karakterisere opfattelsen af ecstasy-miljøer. De var formuleret<br />
som parvise modsætninger:<br />
Hvilke ord forbinder du med at tage ecstasy?<br />
Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler,<br />
kommer tættest på det, du forbinder med ecstasy.<br />
De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun ét kryds pr. linie):<br />
52.<br />
tiltrækkende 1––––2––––3––––4––––5 frastødende<br />
53.<br />
varme 1––––2––––3––––4––––5 kolde<br />
54.<br />
kærlige 1––––2––––3––––4––––5 fjendtlige<br />
115
55.<br />
trygge 1––––2––––3––––4––––5 farlige<br />
56.<br />
åbne 1––––2––––3––––4––––5 lukkede<br />
På venstre side er udtrykkene positivt ladede og på højre side er de nega-<br />
tivt ladede. Hvis vi går ud fra, at alle disse spørgsmål belyser den samme<br />
dimension, nemlig om synet på ecstasy-miljøerne er positivt eller negativt,<br />
kunne vi i stedet for at benytte et af disse spørgsmål til analysen, lægge<br />
værdierne af alle svarene sammen. Derved ville vi opnå et udtryk for re-<br />
spondenternes opfattelser, der mere præcist og mere pålideligt. Vi kan også<br />
håbe, at det er mere gyldigt, i og med at de forskellige svar danner en ind-<br />
byrdes kontrol. Forudsætningen for dette er, at der er en klar overensstem-<br />
melse mellem svarene på de forskellige spørgsmål, samt at udsagnene viser<br />
hen til samme grundholdning. 44<br />
Ved hvert af de fem spørgsmål tildeles svaret en kodeværdi mellem en og fem. Jo<br />
højere værdier, jo større afstand lægger man til ecstasy-miljøerne. Ved at lægge svarene<br />
sammen i en skala, kan måleværdierne strække sig fra fem til 25. Den samlede<br />
skala har flere måleværdier og dermed større præcision end de enkelte spørgsmål.<br />
Hvis der er en vis usikkerhed om placeringen af svaret ved et par items, vil de sandsynligvis<br />
udligne hinanden i den samlede skala. Dermed reduceres problemet med<br />
målets pålidelighed. Endelig kan det ikke udelukkes, at enkelte respondenter har opfattet<br />
!varme og !kolde fysisk snarere end metaforisk. I så fald er der tale om en<br />
gyldighedsproblem. Dette kan delvist kontrolleres ved at betragte om netop dette<br />
spørgsmål samvarierer dårligt med de øvrige. Brugen af en skala kan således også<br />
bidrage til at efterprøve målets gyldighed.<br />
Selv om en række spørgsmål tilsyneladende dækker det samme emne, og selvom<br />
der er en vis samvariation i svarene, er det ikke givet, at de kan kombineres til en<br />
samlet skala. Således rummer Ecstasy-undersøgelsen en række udsagn om opfattelsen<br />
af skadeligheden af ecstasy:<br />
44 En statistisk analyse viser, at den kombinerede skala har en meget høj pålidelighed (alpha=0,79).<br />
116
35. Det er livsfarligt at tage ecstasy<br />
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig<br />
Her er en række forskellige rusmidler.<br />
Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du mener, de er.<br />
Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem.<br />
40. Ecstasy<br />
meget skadeligt skadeligt ikke særligt skadeligt slet ikke skadeligt<br />
Hvilke ord forbinder du med ecstasy?<br />
Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler, kommer<br />
tættest på det, du forbinder med ecstasy.<br />
Ecstacy er:<br />
46.<br />
Vanedannende ikke vanedannende<br />
Disse tre spørgsmål peger ved første øjekast på samme emne. Der kan også påvises<br />
samvariation i svarene på dem. Man kunne derfor være fristet til at kombinere<br />
dem i en fælles skala, hvor svarværdierne for de tre spørgsmål lægges sammen. Men<br />
en nærmere, statistisk analyse 45 viser, at den fælles skala ikke bliver tilstrækkeligt<br />
pålidelig. Dette kan skyldes, at en del respondenter finder, at ecstasy er skadelig,<br />
uden dermed at opfatte det som meget vanedannende og direkte livsfarligt.<br />
En skala er velegnet til at kontrollere, om de unge har en klar rangorden i opfattelsen<br />
af de forskellige rusmidlers farlighed. Hvis der var en sådan rangorden, skulle<br />
man forvente, at heroin opfattes et af de absolut farligste, fulgt af kokain, hash og<br />
spiritus, med øl som et mindre farligt rusmiddel. Det er dels interessant at se, om der<br />
45 Kronbachs alfa.<br />
117
faktisk er tale om en rangorden i de unges opfattelse, og dernæst hvor et nyt rusmiddel<br />
er placeret. Dette svarer til at formode, at de unge har et fælles billede i deres<br />
hoveder af en underliggende dimension, der handler om rusmidlernes farlighed, og<br />
at de indplacerer hver af rusmidlerne på den. Dette vil faktisk være tilfældet, hvis alle<br />
rangordner stoffernes farlighed på nogenlunde samme måde. Dette kunne afgøres<br />
ved at bede svarpersonerne om at sammenligne rusmidlerne parvist, og for hvert par<br />
fortælle, hvilet der er farligst. Det kan imidlertid være meget tidskrævende. Hvis der<br />
indgår seks rusmidler, kræver det 30 sammenligninger. En anden mulighed består i<br />
at bede respondenterne vurdere hvert rusmiddel for sig. I så fald bliver der kun tale<br />
om fem spørgsmål. Nogle respondenter kan måske lægge noget forskelligt i, hvad<br />
der er ’meget farligt’ eller ’temmelig farligt’, men vi skal forvente, at alle respondenter<br />
sætter rusmidlerne ind i samme orden:<br />
Hvis der var en ’glidebaneeffekt’ fra de milde til de hårde rusmidler, skulle vi se<br />
en rangordning i svarene om rusmiddelerfaringerne. Således skulle alle respondenter,<br />
der har taget kokain også have prøvet hash forinden, ligesom alle, der har drukket<br />
spiritus skal have begyndt med øl. Vi kan forsøge at opstillede alle respondenterne<br />
i en rækkefølge: De, der ikke har prøvet nogen af rusmidlerne, kommer først,<br />
medens de, der har prøvet dem alle, kommer sidst. Hvis alle svarene passer ind i<br />
rangordenen, ville vi få følgende svarmønstre:<br />
Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain<br />
Ikke-bruger Nej Nej Nej Nej Nej<br />
Øl-bruger Ja Nej Nej Nej Nej<br />
Spiritus-bruger Ja Ja Nej Nej Nej<br />
Hash-bruger Ja Ja Ja Ja Nej<br />
Ecstasy-bruger Ja Ja Ja Ja Nej<br />
Kokain-bruger Ja Ja Ja Ja Ja<br />
De faktiske svar vil ikke passe helt til denne ’ideale skala’. Der vil i <strong>praksis</strong> forekomme<br />
en del afvigelser fra det forventede mønster. I tabellen nedenfor er anført<br />
nogle afvigelser, som ud fra den ’ideale skala’ opfattes som ’skalafejl’.<br />
118
Hos en bestemt person tælles først antallet af positive svar op. Derpå sammenlignes<br />
svarene for hvert spørgsmål med den ideale fordeling, som gælder for dette<br />
antal positive svar. I eksemplet nedenfor har Tom afgivet to positive svar. Vi<br />
skulle ud fra den ideale skala forvente, at Tom havde prøvet øl og spiritus men<br />
ikke andre rusmidler; men han har faktisk prøvet øl og hash. Det stemmer med<br />
forventningerne, at han har prøvet øl , samt at han ikke har prøvet ecstasy eller<br />
kokain. Men det afviger fra det forventede mønster, at han ikke har prøvet spiritus<br />
samt at han har prøvet hash. Der således tale om to ’skalafejl’ i Toms svarmønster.<br />
På tilsvarende måde skulle vi forvente at Kurt med tre positive svar<br />
havde prøvet øl, spiritus og hash. Det afviger fra forventningerne, at han har prøvet<br />
kokain, samt at han ikke har prøvet spiritus. Også her er der tale om to ’skalafejl’.<br />
Vurderingen af skalafejl er ikke udtryk for, at Tom og Kurt svarer forkert,<br />
men at deres adfærd falder udenfor det mønster, vi havde forventet.<br />
Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain<br />
Inger Nej* Ja* Nej Nej Nej<br />
Tom Ja Nej* Ja* Nej Nej<br />
Tove Ja Ja Nej* Ja* Nej<br />
Lisbet Ja Ja Ja Nej Nej<br />
Brian Nej* Nej* Ja* Ja* Nej<br />
Kurt Ja Nej* Ja Nej Ja*<br />
*=skalafejl<br />
Hvis der optræder mange ’skalafejl’, er det udtryk for, at svarene ikke kan indpasses<br />
i en enkel rangorden. Som en tommelfingerregel accepteres det ikke, hvis<br />
mere end 10% af alle svar falder udenfor den ideale skala. I så fald må man gennemgå<br />
svarmønsteret grundigt og efterprøve, om det bestemte spørgsmål, der betinger<br />
de fleste skalafejl. Hvis svarene for eksempel ikke peger på en bestemt placering<br />
af ecstasy på skalaen, må dette rusmiddel udgå. Det er i så fald stadig muligt at danne<br />
en rangskala, men den omfatter kun fire rusmidler.<br />
I materialet fra Ecstasy-undersøgelsen var det faktisk muligt at opstille en rangskala<br />
for brug af rusmidler, som omfattede øl, spiritus, hash, ecstasy, kokain og he-<br />
119
oin. Det var imidlertid ikke muligt at passe brug af vin, amfetamin og lsd ind i denne<br />
skala, fordi det førte til for mange skalafejl. Dette resultat er interessant af flere<br />
grunde. For det første viser det, at vin ikke indgår i et almindeligt forbrugsmønster<br />
blandt de unge. For det andet viser det, at de stærke, illegale rusmidler ikke hører<br />
inde i et fast glidebanemønster, hvor et mildere rusmiddel har fristet til at prøve det<br />
næste i rækken. Det kan således også være vigtigt at påpege en afvigelse fra et begrundet<br />
mønster.<br />
Den samme, grundlæggende ide kunne benyttes til at opbygge en skala, som sigter<br />
på at måle folks holdninger til et bestemt emne ved at kombinere en række<br />
spørgsmål, som man kan svare ja eller nej på. De fleste respondenter kan svare positivt<br />
på de mindst ekstreme af spørgsmålene, medens kun respondenterne med ekstreme<br />
holdninger til emnet vil svare positivt på alle spørgsmålene. Dette kaldes en<br />
Guttman-skala.<br />
Skemaets opbygning<br />
Det er tit hensigtsmæssigt at indlede med spørgsmål, der vækker respondentens<br />
interesse og retter opmærksomheden mod emnet. Det kan også være hensigtsmæssigt<br />
at lægge de faktuelle spørgsmål i begyndelsen, både fordi de er lette at svare på,<br />
og fordi de kan give intervieweren baggrundsoplysninger for opfølgende spørgsmål.<br />
Dernæst kan spørgsmålene samles i klynger om det samme emne. Indenfor en emnekreds<br />
anvender man ofte en gradvis indkredsning. Man indleder med at rette respondentens<br />
opmærksomhed mod emnet og udtrykke de almindelige holdninger: om<br />
man stiller sig for eller imod. Derpå kan man stille mere specifikke holdningsspørgsmål<br />
og afklare styrken af følelserne. Dette omfatter at afdække, hvor vigtigt<br />
emnet er for respondenten, og hvor stærke følelser man har til det. Ved en gradvis<br />
fokusering på emnet kan man undgå, at respondenten efterrationaliserer. Hvis man<br />
nemlig stiller et specifikt holdningsspørgsmål først, og derefter beder om en begrundelse,<br />
er det meget muligt, at respondenten føler sig presset til at udvikle en begrundelse,<br />
som egentlig ikke lå bag det spontane svar på det indledende spørgsmål.<br />
Der skal foruden skemaet være en interviewerinstruks, som fortæller, at alle<br />
spørgsmål skal besvares - og hvis de ikke kan besvares, bør der være en særlig kode<br />
for ‘ved ikke’ eller ’irrelevant’. Hvis spørgsmålet er kompliceret, skal der være ret-<br />
120
ningslinjer for probing. Der skal være mulighed for tilføjelser eller forklaringer eller<br />
kommentarer i marginen.<br />
Det skal være klart, hvor svaret skal krydses af, og om der kan sættes flere kryds.<br />
Der kan eventuelt indføjes tal for de koder, man anvender i analysen af svarene.<br />
Data-indsamling<br />
Det er hensigtsmæssigt at sende et brev ud først, som forklarer meningen med<br />
undersøgelsen. Men det er uheldigt at forklare hypoteserne, fordi det styrer svarene.<br />
Brevet skal forklare, hvorfor det er vigtigt at netop denne udvalgte respondent er<br />
vigtig for undersøgelsen og samtidig forklare, at svarene er anonyme, og at de indgår<br />
i et stort statistisk materiale.<br />
En forholdsvis billig teknik, der når ud til et bredt udsnit af befolkningen, er<br />
postomdelte spørgeskemaer 46 . Normalt er svarprocenten lav. En del af befolkningen<br />
har svært ved at forholde sig til skriftlige spørgeskemaer. Nogle har svært ved at læse<br />
spørgsmålene eller ved at skrive deres svar. Det er meget tænkeligt, at de, der besvarer<br />
det tilsende skema, ikke er repræsentative i forhold til populationen. De<br />
spørgsmål, som sociologer stiller, har tit begrænset interesse i befolkningen. De, der<br />
ofrer tid på at besvare spørgsmålene, er den del af befolkningen, som er mest interesseret<br />
i emnet. De, der overkommer at besvare skemaer med ret abstrakte spørgsmål,<br />
har ofte bedre skolekundskaber end befolkningens gennemsnit.<br />
Desuden er spørgeskemaer mindre egnede til visse problemstillinger. Mange<br />
vægrer sig ved at besvare intime eller abstrakte spørgsmål i skriftlig form. Endelig<br />
kan vi ikke vide, om det faktisk er den udvalgte person, der har besvaret og returneret<br />
spørgsmålet. Det er en forudsætning for gode besvarelser, at skemaet fremtræder<br />
klart og overskueligt, og at filtrene skal pege entydigt og klart frem mod næste trin i<br />
ruten. Der skal være en frankeret svarkuvert, som er udfyldt med adressen, og der<br />
skal være et følgebrev med en svarfrist. Spørgeskemaer kan også omdeles personligt.<br />
Hvis problemstillingen peger på en bestemt arbejdsplads, en skole eller en institution,<br />
er det en billig løsning at omdele spørgeskemaer der. I så fald skal man være<br />
opmærksom på, at respondenterne udfylder skemaet hver for sig. Det vil også være<br />
en billig mulighed at returnere de udfyldte skemaer i en særlig kasse. Et af problemerne<br />
med denne fremgangsmåde er, at det ikke er muligt at kontrollere bortfaldet.<br />
46 post-enquêter.<br />
121
Telefon-interviews er ikke særligt dyre, og svarprocenten er rimeligt høj. Også<br />
her er der nogle begrænsninger. Der er en social skævhed i, hvem der har telefon.<br />
Hvis man foretager en forundersøgelse, er det muligt at få en indsigt i, om der er<br />
forskelle i holdningen til emnet, alt efter om man har telefon eller ej. Telefoninterviews<br />
giver mulighed for opfølgende kontrolspørgsmål og udbygning af svarene.<br />
Det er imidlertid meget let for svarpersonen at bryde et telefoninterview af. Desuden<br />
kan det være svært at holde koncentrationen i længere tid i en telefonsamtale. Telefoninterviews<br />
er derfor bedst i forbindelse med korte spørgeskemaer med enkle<br />
spørgsmål. Mange respondenter vil ikke besvare mere intime spørgsmål fra en<br />
ukendt person gennem telefonen. 47<br />
Strukturerede person-interviews er forholdsvis dyre i dataindsamlingen men til<br />
gengæld forholdsvis billige i databehandlingen. Svarprocenten er rimeligt høj. Det<br />
er muligt at kontrollere situationen med opfølgende informationer og spørgsmål.<br />
Hvis interviewerne er utroværdige vil svarpersonerne ikke åbne sig for dem, men<br />
afgive konventionelle svar. Kun hvis interviewerne er tillidsvækkende og dygtige, er<br />
det muligt at komme ind på ret personlige emner. Men samtidig rummer det personlige<br />
tillidsforhold mellem svarperson og interviewer en risiko for, at intervieweren<br />
bevidst eller ubevidst kommer til at præge svarene.<br />
Sammenligningsgrundlaget<br />
Hvis vi vil forklare et fænomen, må vi gribe til sammenligninger. Ofte er sammenligningsgrundlaget<br />
tilsløret. Forfatteren præsenterer et eksempel eller case i<br />
formodning om, at læseren har et billede af de normale tilstande, som indirekte holdes<br />
op imod. Denne form for ‘skjulte sammenligninger’ er ikke videnskabeligt tilfredsstillende.<br />
Hvis argumentationen skal kunne efterprøves, må der være et udtrykkeligt,<br />
begrundet og kontrollerbart grundlag. Det kan være i form af en historisk<br />
sammenligning, hvor oplysninger fra nutiden holdes op mod oplysninger om tilsvarende<br />
forhold i fortiden. For eksempel kunne de 14-åriges forbrug af rusmidler i dag<br />
holdes op mod oplysninger fra 1950erne. Der kan også være tale om at sammenligne<br />
to grupper. For eksempel rusmiddelforbruget blandt unge i Storkøbenhavn overfor<br />
landområder.<br />
47 Dette kan også være et problem ved ansigt-til-ansigt interviews, hvis intervieweren ikke kan vække respondentens<br />
tillid.<br />
122
En sammenligning udpeger ligheder og forskelle mellem to eller flere cases. For<br />
at kunne sammenligne må man udpege en standard, som grundlag. Man kan benytte<br />
et af casene som standard, eller man kan vælge en ydre standard for sammenligning<br />
af alle casene. Sammenligningen kan gælde observationer ved en række forskellige<br />
tidspunkter. I så fald er det nærliggende at benytte den første observation i<br />
rækken som standard. Sammenligningen kunne også gælde Danmark sammenholdt<br />
med andre EU-lande, hvor det er nærliggende at benytte vort eget samfund som<br />
standard.<br />
Hvis det empiriske case-studie kun giver grundlag for at beskrive de fænomener,<br />
som vi observerer, kan vi ved hjælp af sammenligninger blive opmærksomme på<br />
forventelige fænomener, som ikke er forekommet. Således kan vi i en dansk undersøgelse<br />
kun påpege, at der er et temmelig stort forbrug af alkohol blandt børn i skolealderen.<br />
Det er imidlertid først ved sammenligninger med andre lande, at vi bliver<br />
opmærksomme på, at forbruget er ekstraordinært højt i Danmark. Ved at sammenholde<br />
de danske tal med tilsvarende tal i lande, der ligner Danmark, bliver vi i stand<br />
til trinvist at udelukke en række forklaringer. Således kan vi ved at sammenligne<br />
med nabolande med samme økonomiske standard, samme politiske system, og nogenlunde<br />
tilsvarende skolesystemer udelukke, at disse forhold kan forklare rusmiddelforbruget<br />
blandt den danske skoleungdom. 48<br />
Eksempel: De følgende oplysninger er et uddrag fra Alkohol- og narkotikastatistik<br />
2001, hentet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside:<br />
The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs<br />
(ESPAD 1999) fra 2001 indeholder sammenlignende undersøgelser fra 30<br />
europæiske lande, hvor data blev indsamlet i 1999. Undersøgelserne omfatter<br />
16-årige drenge og piger. De danske unge har i denne undersøgelse en<br />
førsteplads i forbrug af alkohol, hyppighed af fuldskab mv. Således var andelen<br />
af unge, der havde drukket alkohol 40 gange eller mere, højest i<br />
Danmark med 59%, efterfulgt af England (47%), Grækenland (42%) og<br />
Tjekkiet (41%). Den laveste andel blev fundet i Makedonien (9%). Danmark<br />
havde også den højeste andel unge, der havde været fulde inden for<br />
48<br />
Det er i sammenlignende undersøgelser vigtigt at kontrollere kilderne. For eksempel om der er tale om samme<br />
aldersgruppe og samme udvælgelse.<br />
123
den sidste måned (64%), og trenden var, at dette var hyppigst i de nordiske<br />
lande og mindst hyppigt i de sydeuropæiske lande. Danmark lå ligeledes<br />
højt, når det gælder alkoholdebut, hvor 76% har drukket et glas øl før 13 års<br />
alderen. I Norge var denne andel 38%.<br />
Kommentar: Sammenligningen bygger på standardiserede spørgsmål, der<br />
besvares af repræsentative udsnit af 16-årige i en række lande. 49 Vi formo-<br />
der, at spørgsmålene og svarrubrikkerne har samme betydning i de forskel-<br />
lige lande. Konklusionerne gælder de unges adfærd, ikke deres holdninger.<br />
Hvis tallene skal være helt sammenlignelige, må vi forudsætte, at eleverne<br />
forholder sig på samme måde til undersøgelsen i alle lande. Vi må for ek-<br />
sempel antage, at emnets tabukarakter i visse lande og i visse miljøer, ikke<br />
har haft indflydelse på svarene. For eksempel kan nogle unge overdrive de-<br />
res forbrug for at virke seje, medens andre underdriver det. Uanset disse<br />
problemer virker den samlede konklusion overbevisende: Danske 16-årige<br />
har sandsynligvis et højere forbrug af alkohol end unge i andre, europæiske<br />
lande, inklusive de skandinaviske.<br />
Årsagssammenhænge<br />
Den klassiske årsagsforklaring er eksperimentets. Det modstiller en forsøgsgruppe<br />
og en kontrolgruppe. De lignede hinanden i udgangspunktet, men i undersøgelsesforløbet<br />
udsættes eksperimentgruppen for en bestemt, kontrolleret påvirkning.<br />
Hvis eksperimentgruppen viser et andet udviklingsforløb end kontrolgruppen, kan<br />
dette tilskrives påvirkningen - hvis alle andre faktorer er ens.<br />
Det samfundsvidenskabelige årsagsbegreb er inspireret af mekanikkens. Den<br />
klassiske variant er et billardspil, hvor ballens bevægelse og retning står i direkte<br />
forhold til den kraft, som ballen har fået fra køen. I modsætning til billardkuglen har<br />
mennesker en bevidsthed. De handler ikke kun som reaktion på de aktuelle impulser.<br />
Deres handlemåde vil være bestemt af deres erindring og forventning. Den klassiske<br />
årsagsmodel er benyttet til en række spændende eksperimenter - også indenfor<br />
sociologien. Den kan imidlertid næppe betragtes som en generel forklaringsmåde eller<br />
ideel metode, men snarere som en model, der kan anvendes for særlige problem-<br />
49 I Danmark var undersøgelsen begrænset til Århus. Resultaterne blev af rapportens forfattere betragtet som<br />
landstypiske. Dette er et eksempel på betydningen af at kontrollere kilderne.<br />
124
stillinger. For eksempel på, hvordan straf eller belønning præger menneskers handlemønster.<br />
Den klassiske årsagsmodel anvendes sjældent direkte i sociologiske eksperimenter,<br />
men ofte som begrundelse for at udpege et årsagsforhold. Man vil generelt<br />
sige, at hvis X skal udpeges som årsag til Y, skal X forekomme inden Y i tid, og<br />
der skal forekomme en sammenkobling mellem.<br />
Før Efter<br />
Ya<br />
X<br />
Figur 9<br />
Den eksperimentelle metode søger at kontrollere påvirkningskilderne og manipulere<br />
den formodede årsag, X, som betragtes som uafhængig variabel, medens man<br />
registrerer udviklingen i den afhængige variabel, Y. Der foretages en måling af tilstanden<br />
inden påvirkningen, Ya, og en måling af tilstanden efter påvirkningen, Yp.<br />
Effekten af X formodes at udgøres af forskellen mellem efter- og før-tilstanden: Yp -<br />
Ya.<br />
Forskellen mellem før- og efter-målingen kan imidlertid skyldes andre forhold<br />
end indvirkningen af X. For eksempel kan der foregå en naturlig modning, hvis der<br />
er stor tidsafstand mellem før- og eftermålingen. Derfor opererer man med to parallelle<br />
forløb. På den ene side foretager man før- og eftermålinger hos en forsøgsgruppe,<br />
som udsættes for påvirkningen X: (Yp - Ya). På den anden side foretager<br />
man tilsvarende målinger for en kontrolgruppe, som ligner forsøgsgruppen på alle<br />
relevante punkter, men som ikke udsættes for X-påvirkningen: (Y'p - Y'a). Forskellen<br />
mellem udviklingen i forsøgs- og kontrolgruppen betragtes som forårsaget af X.<br />
Det har vist sig, at der kan være en virkning af bevidstheden om, at man deltager i<br />
et eksperiment. Derfor tilslører man, hvem som egentlig indgår i forsøgsgruppen og<br />
eksperimentgruppen. Kontrolgruppen udsættes for en stimulus, som har lighedspunkter<br />
med forsøgsgruppens, men som ikke har det element, som man forsøger at<br />
måle virkningen af. Undertiden tilsløres det også for den forsker, der foretager målingen,<br />
så man ikke lader deres egne forventninger få indflydelse på resultaterne.<br />
125<br />
Yp<br />
Tid
Dette kaldes en dobbelt-blind-test. Dette er en almindelig procedure ved medicinske<br />
forsøg, men den anvendes sjældent ved sociologiske eksperimenter. Der er ikke<br />
mange sociologiske eksempler på eksperimenter af både praktiske og etiske grunde.<br />
Selvom man sjældent benytter egentlige eksperimenter, er argumentationen fra eksperimentet<br />
grundlæggende for analyser af årsagssammenhænge.<br />
Spørgsmålet om forældrenes brug af rusmidler påvirker børnenes holdninger er et<br />
årsagsproblem. For at forenkle diskussionen, vil vi nøjes med at måle begge variable<br />
som todelte. X opdeles således på dels unge, hvis forældre har dels har et stort og<br />
dels et lille rusmiddelforbrug. Y opdeles på unge, der selv har et stort eller lille forbrug<br />
af rusmidler. Hvis X er nødvendig og tilstrækkelig for Y, vil der være fuld<br />
overensstemmelse mellem forældrenes og børnenes forbrug af rusmidler. Det betyder,<br />
at vi vil se, at når forældrene har et stort rusmiddelforbrug, vil børnene også have<br />
det, medens børnene har et lille rusmiddelforbrug, hvis forældrene også har det:<br />
Forældres forbrug stort forekommer<br />
Børns forbrug stort Børns forbrug lille<br />
Forældres forbrug lille forekommer<br />
Vi må dernæst overveje muligheden, at X er nødvendig men ikke tilstrækkelig<br />
for Y. Det svarer til, at alle unge med et stort rusmiddelforbrug kommer fra hjem<br />
med et stort forbrug; men nogle af de unge vil ikke udvikle et stort forbrug af rusmidler,<br />
selvom deres forældre har det.<br />
Børns forbrug stort Børns forbrug lille<br />
Forældres forbrug stort forekommer forekommer også<br />
Forældres forbrug lille forekommer<br />
Medens mekaniske årsagsforbindelser har karakter af nødvendighed, er de sociale<br />
årsagsforhold som regel karakter af sandsynlighed. Den samme årsag vil ikke altid<br />
udløse den samme effekt. Mange betingelser spiller ind i de faktiske forløb. Dermed<br />
bliver der højst tale om en samvariation mellem X og Y. Selvom der er en årsagsforbindelse<br />
mellem X og Y, kan vi i <strong>praksis</strong> kun observere en vis samvariation mel-<br />
126
lem dem. Når X er forekommet, er der en vis sandsynlighed for, at Y også vil forekomme.<br />
Det er vanskeligt at afprøve årsagsforhold, når der kun foreligger målinger fra ét<br />
tidspunkt. Vi har ikke kontrol med hvilke faktorer, som kommer først, og hvilke<br />
som kommer efter. Vi savner før-målinger, vi mangler oftest en kontrolgruppe, og<br />
endelig kan det være svært at isolere årsagsfaktoren. Selvom der kan påvises en<br />
samvariation, og X ligger før Y i tid, er det ikke sikkert, at der er tale om et direkte<br />
årsagsforhold.<br />
Selvom sociologerne sjældent foretager egentlige eksperimenter, benytter man<br />
eksperimentet som ramme for årsagsanalyser. Det gælder for eksempel, når man<br />
skal sammenligne to eller flere cases. Vi ønsker at undersøge virkningen af en bestemt<br />
variabel, X, som har indvirkning på det ene af casene, men ikke på det andet.<br />
Hvis de to cases ligner hinanden i tilstanden, før X satte ind, men dernæst udvikler<br />
sig forskelligt, vil vi formode, at denne udvikling er præget af X. Ved sådanne<br />
sammenligninger må vi have muligheder for at sammenligne før-tilstanden, vi må<br />
have sikkerhed for, at der ikke er andre, relevante faktorer, som har præget udviklingen<br />
i de to cases. Ved at tænke på sammenligningen som en form for naturligt<br />
eksperiment, bliver det klarere, hvilke fejlmuligheder, som sammenligningerne<br />
rummer.<br />
Eksempel:<br />
Vi vil undersøge effekten af en oplysningskampagne om rusmidler, som<br />
løber fra 7. til 9. klasse. Det enkleste design ville betragte en klasses hold-<br />
ning til rusmidler efter kampagnen. Men det giver ikke noget indtryk af<br />
kampagnens effekt. Vi kan ikke vide, om opfattelserne og holdningerne<br />
overhovedet har bevæget sig i den ønskede retning. Hvis vi registrerede<br />
klassens holdninger ved kampagnens begyndelse og slutning, fik vi et bedre<br />
indtryk. Men kampagnen strækker sig over tre år. Det er meget tænkeligt, at<br />
der også hos andre skolebørn sker et stort holdningsskifte over så lang tid.<br />
Derfor kan vi bedst vurdere effekten af kampagnen ved at finde en kontrol-<br />
gruppe i form af en klasse, som på alle relevante punkter ligner forsøgsklas-<br />
sen. Hos begge disse måler vi holdningerne før kampagnen. Derpå udsættes<br />
forsøgsklassen for oplysningskampagnen, hvorefter vi måler holdningerne i<br />
127
åde forsøgs- og kontrolklassen efter kampagnens afslutning. Dette vil give<br />
et sikrere skøn over kampagnens effekt.<br />
128
129
Kapitel IX: Den kvalitative analyse<br />
Hensigten med den kvalitative analyse er at fortolke og forstå en samling af konkrete<br />
oplysninger om en social verden. Dette gøres ved at opbygge et sæt af begreber,<br />
der gør oplysningerne meningsfulde for forskeren. Oplysningerne beskriver en<br />
række specifikke begivenheder. Begreberne gør det muligt at danne en ramme, der<br />
forbinder begivenhederne med hinanden og med en række andre begivenheder.<br />
Gennem analysen fremtræder begivenhederne ikke længere som enkeltstående, bestemt<br />
af tilfældige vilkår, men som meningsfulde og betydningsfulde eksempler.<br />
Det kan i en samfundsvidenskabelig, kvalitativ analyse være svært at bestemme,<br />
hvornår der foreligger et materiale, der er afrundet og dækkende. Dette problem er<br />
ikke altid så påtrængende for de humanistiske videnskaber. En bog, et musikstykke<br />
eller et kunstværk udgør veldefinerede enheder. Samfundsforskerens arbejde svarer<br />
snarere til at analysere et udkast til en roman, som forfatteren stadig ændrer og skriver<br />
videre på. For at kunne drage en klar konklusion skal begivenhederne være nået<br />
til en form for afrunding eller ‘modning’.<br />
Allerede i forbindelse med forundersøgelsen foregår en kvalitativ analyse 50 , hvor<br />
de foreliggende oplysninger fortolkes. Der er mange former for kvalitative analyser.<br />
De kan overordnet opdeles på fortløbende og opsamlende analyser. I forbindelse<br />
med fortløbende analyser sker der igennem hele projektet en fortolkning af oplysningerne<br />
og en revision af hypoteserne. Man tager måske udgangspunkt i et sæt af<br />
oplysninger, og analyser fører dels til en teoretisk fortolkning og dels til nye hypoteser.<br />
De ansporer til at søge nye oplysninger, som både fører til nye analyser af både<br />
de gamle og de nye data. Dette fører atter til en revideret fortolkning og dannelse af<br />
nye hypoteser. Dette kan gentages flere gange, men processen er ikke endeløs. På et<br />
tidspunkt bliver det klart, at der ikke vil fremkomme nye, frugtbare hypoteser, selvom<br />
man indsamler nye oplysninger. Dermed kan man afrunde processen. Ved en<br />
opsamlende analyse betragtes det indsamlede datamateriale som en afrundet helhed:<br />
Denne analyse træder først i værk, når hele materialet foreligger.<br />
Da en kvalitativ analyse er en fortolkning, findes der ingen standardiseret løsning<br />
på opgaven. Den enkelte forskers forståelsesevne, inspiration og overblik spiller ind.<br />
50 Ordet ’analyse’ benyttes både om den teoretiske fortolkning af undersøgelsens materiale og om den systematiske<br />
opdeling af materialet, der kan lede frem til en ’syntese’, som sammenfatter delresultaterne.<br />
130
Det kan umiddelbart lede på den mistanke, at analysen er præget af vilkårlighed.<br />
Der er imidlertid ikke tale om at skrive en fiktionsroman med løs inspiration i materialet.<br />
Netop fordi der ikke gives faste standarder, er det påtrængende at forholde sig<br />
refleksivt til dens udfordringer. Materialet åbner for mange mulige fortolkninger,<br />
men ikke alle fortolkninger er lige gode. Forskeren er nødt til at begrunde sin fortolkning.<br />
Hvis begrundelserne virker fortænkte, fordrejede eller dårligt underbyggede,<br />
falder de til jorden. Man kan således sige, at materialet modsiger urimelige fortolkninger.<br />
Fortolkeren må begrunde sine valg, blandt andet ud fra teorien. Analysen<br />
må have samme gennemskuelighed som dataindsamlingen, hvis den skal overbevise.<br />
Ganske vist fremtræder mange analyser som den enkelte forskers betragtninger, og<br />
dermed som en meget subjektiv opfattelse. Men analysen er skrevet i bevidsthed<br />
om, at den skal holde til kollegernes kritik. Mange analyser går i glemmebogen,<br />
medens nogle få fremhæves som forbilledlige i lærebøgerne. Der er således en kollektiv<br />
faglig kontrol i forbindelse med kvalitative analyser. I nogle tilfælde træder<br />
denne kontrol ind i selve analysen, nemlig hvor den ikke foretages af en enkelt forsker,<br />
men af et team.<br />
Der gives ikke nogen faste standarder for kvalitative analyser eller nogen anerkendt<br />
typologi for de forskellige analyseformer. Vi kan imidlertid sondre mellem<br />
analyser, der lægger vægt på at fremdrage fortættede, detaljerede beskrivelser af begivenheder,<br />
og analyser, der lægger vægt på at få overblik ved at finde strukturelle<br />
mønstre i et varieret og righoldigt råmateriale. En detaljeret gengivelse af materialet<br />
er ikke videnskabeligt interessant før den gennem analysen knyttes til andre informationer.<br />
Man kan ved analysen af en tekstsamling vælge at fokusere på forskellige aspekter.<br />
Man kan samle opmærksomheden på strukturen i materialet, på dets opbygning.<br />
Det er også muligt at fokusere på forløbet i fremstillingen, på dets oplæg, dramatiske<br />
udvikling, klimaks og afslutning. Man kan samle opmærksomheden på formerne<br />
i materialet, på ordvalget. Man kan vælge at fokusere meningen i det sagte. Men det<br />
er også muligt at analysere udtalelserne som udtryk for et betydningslag, som den<br />
talende ikke selv er fuldt bevidst om. Det er ydermere muligt at fokusere på det underforståede<br />
og usagte. Dette indebærer, at man i stedet for at se på, hvad der står i<br />
materialet, samler sig om det, der kunne stå der, men som ikke kommer til udtryk.<br />
131
Valget af analysens fokus afhænger af problemstillingen og dens erkendelsesteoretiske<br />
grundlag.<br />
Analysens faser<br />
Det første skridt i en analyse består i at sortere materialet efter oplysningers relevans.<br />
Dette afhænger af problemformuleringen og analysens teoretiske perspektiv. I<br />
materialet vil indgå mange udtryk, som kunne være interessante for andre projekter,<br />
men som netop dette projekt vælger at se bort fra. Opnår man ikke en effektiv sortering,<br />
vil forskeren drukne i detaljer. Sorteringen kan også medføre, at forskeren bliver<br />
opmærksom på ‘huller’ i materialet, som er forbigået opmærksomheden, fordi<br />
man mistede overblikket.<br />
Det næste skridt består i at komme tæt på materialet. Det indebærer, at man ikke<br />
skum-læser det eller hurtigspoler gennem båndene. En af fordelene ved at udskrive<br />
et helt båndmateriale er, at man på den måde tvinges til at lytte opmærksomt til det,<br />
der bliver sagt og tænke over, hvad der ikke siges. I tekstmaterialer er det en god ide<br />
at læse materialet HØJT, både fordi det sætter tempoet ned, og fordi det presser forskeren<br />
til at overveje betoningen og de fortolkningsmæssige muligheder i teksten.<br />
Materialet skal helst gennemgås (mindst) tre gange. Den første gang er for at få et<br />
indblik i indholdet. Den anden gang er for at udpege temaer i det. Den tredje gang er<br />
for at få overblik over tværgående tematiske linjer i det.<br />
Efter at materialet er sorteret og gennemlæst, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele<br />
analysearbejdet i to faser: I den første fase foretages en systematisk opdeling af<br />
materialet efter de temaer, man har fundet i det. Denne arbejdsfase omfatter en omhyggelig<br />
registrering og klassificering af materialet. Da denne opgave har mekanisk<br />
præg, kan det være en hjælp at anvende et program som Nudist eller Nvivo. I den<br />
anden og afsluttende fase trækkes analysens teoretiske perspektiver op. Hvis analysen<br />
tager udgangspunkt i en bestemt teori, må man overveje, om resultaterne korrigerer<br />
eller forkaster teorien. Hvis analysen begynder teoriløst ’fra grunden’ i det<br />
empiriske materiale 51 afrundes analysen med at fremlægge forslag til begrebsudvikling<br />
og hypotesedannelse.<br />
51 Dette kaldes også ’grounded theory’.<br />
132
Struktureret analyse<br />
En analyse af et tekstmateriale tager udgangspunkt i en fortolkning af hvert delafsnit.<br />
I en strukturel analyse søger man tematiske blokke. Det er imidlertid ikke givet,<br />
hvornår der er tale om et afsnit eller en blok. Opdelingen forudsætter en analyse<br />
og en begrundelse. I hvert afsnit eller hver blok søger man først at forstå meningen<br />
med passagen. Det kan komme til udtryk ved et resumé, en sammenfatning med forskerens<br />
egne ord. Undertiden er det nødvendigt at foretage en decideret ‘oversættelse’<br />
af hele afsnittet. Det kan være nødvendigt at oprette en ‘ordbog’, når forskeren<br />
søger at analysere en tekst, der stammer fra en subkultur med et indforstået sprog.<br />
Der er for eksempel mange slangudtryk for hash. Et interview med en informant, der<br />
tilhører et junkie-miljø kan umiddelbart virke uforståeligt med mindre man kan afkode<br />
sproget. Forskeren lærer gradvist betydningen af udtrykkene. Forståelsen<br />
kommer for alvor på prøve, når man forsøger at oversættelse udtalelserne til hverdagssprog<br />
og til fagsproget.<br />
Det er hensigtsmæssigt at opstille koder for et materiale, der skal analyseres<br />
strukturelt. Det indebærer at udpege et hovedtema i materialet, at sætte ord på det,<br />
og at danne klasser for deres vigtigste varianter. Derpå påpeges det, hvor temaet<br />
træder frem i de forskellige varianter gennem materialet. Det er hensigtsmæssigt at<br />
foretage krydshenvisninger. Det kan dels bestå i henvisninger til, hvor temaet dukker<br />
op hos samme informant, og hvor det træder frem hos andre informanter. Man<br />
skal ikke nødvendigvis arbejde med et stramt kodeskema, som man opstiller på forhånd.<br />
I en kvalitativ analyse er der mulighed for at udvikle klasserne gradvist, at<br />
omforme klasserne og at føje nye underklasser til. Hvis man arbejder ud fra en fast<br />
teori, er det hensigtsmæssigt at benytte en ‘lukket’ kodning, hvis klasser samsvarer<br />
med teorien. Men i andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at anvende en ‘åben’ eller<br />
fleksibel kodeform.<br />
Kodningen rækker ud over selve beskrivelsen, idet den sætter de enkelte udtryk<br />
eller handlinger i en mere abstrakt begrebsramme, som kan bidrage til at opnå overblik.<br />
Kodningen udpeger hovedtemaerne i materialet, og den trækker linjer op mellem<br />
temaerne, så det bliver muligt at sammenfatte dem. Koderne er de byggesten,<br />
som den strukturelle analyse benytter, når den skal forme materialets samlede betydning.<br />
Lige som et bygningsværk er andet og mere end de sten, som de er bygget<br />
133
op af, må en strukturel analyse lægge vægten på sammenstillingen af komponenterne,<br />
koderne.<br />
Koderne kan være beskrivende; for eksempel være ved bestemmelse af, hvem<br />
som udtaler sig. Koderne kan være forstående, idet de søger at trænge ind i meningen<br />
og sigtet med udtalelsen eller handlingen. Koderne kan være forklarende, idet<br />
de søger at afdække årsager i den kontekst eller sociale sammenhæng, som udtalelsen<br />
eller handlingen udspiller sig i. Endelig kan koderne søge at udpege en hovedlinje<br />
eller akse igennem de forskellige temaer, som tages op igennem materialet.<br />
Med disse retningslinjer vil en ramme for en tekstanalyse se således ud:<br />
Identifikation Råteksten Resumé eller<br />
oversættelse<br />
Hvem taler, hvor,<br />
til hvem<br />
134<br />
Interne noter Eksterne noter<br />
Tilknytningspunkter<br />
i andre afsnit;<br />
modsætninger i<br />
andre afsnit<br />
Paralleller hos andre<br />
informanter;<br />
modsætninger hos<br />
andre informanter<br />
Rammen udfyldes trinvist fra venstre mod højre. De første to celler kan udfyldes<br />
umiddelbart fra råmaterialet. Den tredje kan også udfyldes løbende, men må revideres,<br />
når man har læst hele teksten. Man kan først forstå meningen med et afsnit i lyset<br />
af den helhed, afsnittet indgår i. Den fjerde celle udfyldes ved anden og tredje<br />
gennemlæsning. Den femte kan først udfyldes, når man har gennemarbejdet andre<br />
bidrag fra andre informanter. Dette eksempel skal ikke betragtes som en obligatorisk<br />
model. Eksemplet skal blot illustrere, at en grundig analyse af et kvalitativt tekstmateriale<br />
kræver et omfattende, systematisk arbejde.<br />
<strong>Sociologi</strong>sk tekstanalyse<br />
De kvalitative analyser er præget af <strong>metoder</strong>, der er udviklet indenfor de humanistiske<br />
videnskaber. Samfundsvidenskaberne stiller ofte andre spørgsmål end humaniora.<br />
Interessen gælder ikke så meget tekstens form, ordvalg, retorik, æstetik og så<br />
videre. I forbindelse med analyser af interviews vil psykologer naturligvis rette opmærksomheden<br />
på individet, der udtaler sig. Men samfundsforskere opfatter snarere<br />
individet som repræsentant for en gruppe eller vidne til sociale processer. Problemstillingen<br />
gælder den sociale kontekst, som individet udtaler sig ud fra, snarere end<br />
på individet selv. En ‘metodisk individualisme’ betyder ikke, at samfundsvidenska-
en bliver psykologiserende, men at informationerne om samfundslivet har enkelte<br />
personer som kilder. De temaer, en sociologisk analyse fokuserer på i en tekst, der<br />
stammer fra et personligt interview, gælder regler, ressourcer, magtforhold og relationer<br />
i de sociale samspil, som personen indgår i.<br />
Det er muligt at analysere en tekst med fokus på sproget som et magtinstrument.<br />
Dette indebærer, at være opmærksom på henvisninger til autoriteter, begrundelser<br />
for fælles regler, retfærdiggørelse af magt og indflydelse, påpegning af parternes<br />
centrale eller perifere position i gruppen. Det handler i høj grad om, hvad der er accepteret<br />
i gruppen, og hvem der sætter standarderne. Det handler også om udtryk for<br />
dominans og underkastelse i gruppen. Det handler om at være opmærksom på, hvilke<br />
former for ressourcer eller kapitaler er væsentlige i de indre relationer. For eksempel<br />
om det er vigtigt at kunne ‘score kærester’, danse, drikke, fortælle vittigheder,<br />
eller at turde prøve sine kropslige grænser af.<br />
Eksemplet med de unges forhold til rusmidler kan belyse analysens fokus. Rusmidler<br />
kan betragtes som et symbol for tilhørsforholdet til gruppen. I en bestemt<br />
gruppe er der normer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er forkert. I et miljø<br />
kan en kæmpe øl-brandert ikke bare være accepteret, men den kan være indgangen<br />
til gruppens centrum. Den berusede opfattes som ‘en af vore’ og en ‘rigtig morsom<br />
fyr’. I andre miljøer er den form for beruselse helt uaccepteret. Men der kan være<br />
andre former for beruselse, som er tegn på, at man er ‘en af vores’.<br />
Den sociologiske analyse læser igennem udtrykkene og observationsrapporterne<br />
for at afdække systematisk hvilke normer, der gælder, hvem der udtrykker normerne,<br />
og hvordan gruppen reagerer på normbrud. Rusmidler er stimulanser, som dæmper<br />
selvkontrollen. Når man er beruset, ‘bliver man en anden’. Men der kan være<br />
store forskelle på, hvilke former for rus man godtager, og hvilke personlighedsændringer<br />
der accepteres. Selv blandt alkoholikere og junkier kan man finde klare<br />
standarder for rusen. Der gode og dårlige trips, nogle der ’flyver’, og nogle der<br />
’crasher’.<br />
Bias<br />
Da den kvalitative analyse er en fortolkning, kan det være svært at opstille faste<br />
kriterier for, hvad der er en god eller dårlig analyse. Nogle fortalere for kvalitative<br />
analyser benægter, at der kan opstilles sådanne kriterier overhovedet. Denne opfat-<br />
135
telse er imidlertid båret af idealistiske principper, som næppe holder i <strong>praksis</strong>. I sin<br />
yderste konsekvens fører denne holdning til, at alle fortolkninger og opfattelser bliver<br />
lige gyldige, og dermed ligegyldige. Selv om man ikke kan tale om målingernes<br />
gyldighed i eksakt forstand, kan der opstilles kriterier for, hvornår analysens fortolkning<br />
er velunderbygget, rimelig og dækkende. Ved vurderingen af en kvalitativ<br />
analyse må man især være opmærksom på fortolkningens eventuelle ‘bias’. Fortolkeren<br />
møder materialet med visse fordomme. Hvis fordommene får lov til at dominere<br />
analysen, bliver læsningen ‘skæv’, ensidig og selektiv. Forskeren må forholde<br />
sig selvkritisk til sine fordomme. Dette indebærer, at man lægger dem åbent frem og<br />
er særligt opmærksom på passager, hvor materialet modsiger, korrigerer eller udbygger<br />
fordommene. Advarslen om fortolkningens bias er en variant af det almindelige<br />
krav om videnskabelig refleksion, der blev omtalt ovenfor. Gyldigheden af en<br />
kvalitativ analyse afhænger af at mindske biaset.<br />
Spørgsmålet om analysens gyldighed må ikke forveksles med dataenes gyldighed.<br />
For at tage et ekstremt eksempel kan vi foretage et interview med en person, der er<br />
paranoid eller skizofren. Sådanne informanter har et ’skævt’ forhold til virkeligheden.<br />
Beskrivelserne af begivenhederne stemmer ikke overens med de faktiske forhold;<br />
de er ikke-gyldige som virkelighedsbeskrivelse. Der er ikke tale om, at disse<br />
informanter bevidst lyver eller forstiller sig. Svarene kan endda være helt oprigtige<br />
og ’ærlige’ – indenfor informanternes eget univers. Sådanne ’skæve’ informationer<br />
kan imidlertid være relevante og væsentlige for samfundsforskeren, men det er afgørende,<br />
at de fortolkes korrekt. Hvis oplysningerne fortolkes som faktuelle beskrivelser,<br />
bliver konklusionen ugyldig. Man kan godt analysere materialer, der er udtryk<br />
for propaganda, reklame, forstillelse eller selvbedrag. Man skal blot kunne gøre rede<br />
for, hvorfor man betragter det således. En korrekte analyse forudsætter, at man forholder<br />
sig kritisk reflekteret til datamaterialet. Det indebærer, at man vurderer kildernes<br />
troværdighed. Det kan blandt andet gøres ved at foretage krydskontroller,<br />
hvor oplysningerne fra en kilde sammenholdes med fremstillingerne i andre kilder.<br />
Man kan desuden sammenholde oplysninger, der er inmlet med forskellige <strong>metoder</strong>.<br />
Dermed kan man vurdere, om fremstillingerne stemmer overens, eller om de modsiger<br />
hinanden. Det er således nødvendigt at vurdere materialets status for at kunne nå<br />
frem til gyldige konklusioner i en kvalitativ analyse.<br />
136
Generalisering<br />
Råmaterialet beskriver en situation, som er bestemt af visse betingelser. Analysen<br />
dykker et lag ned under beskrivelsen, i en bestræbelse på at fremdrage et mønster i<br />
begivenhederne som rækker ud over den bestemte situation. Det er analysens opgave<br />
at afdække mønstrene, så forløbene får mening i et større perspektiv. Dette indebærer<br />
også at skildre, hvor man kan forventer at tilsvarende mønstre forekommer,<br />
og hvor de ikke vil forekomme. Sådanne ’generaliseringer’ indebærer ikke, at man<br />
opstiller lovmæssigheder. De sigter derimod på at formulere specifikke hypoteser<br />
med henblik på at opspore parallelle eller kontrasterende tilfælde. Analysen bør<br />
række udover en beskrivelse af råmaterialet. Desværre ser man ofte, at den generaliserende<br />
del af analysens konklusion er meget diffus. Ofte er der blot tale om nogle<br />
meget vage formuleringer pakket ind i uldne forbehold. Dermed overlades det til<br />
analysens læsere og brugere at skulle vurdere i hvilke situationer, man kan forvente<br />
at genfinde de fundne mønstre.<br />
Som eksempel kan man betragte analyser af to festmiljøer. Det ene er måske et<br />
techno-miljø i Hovedstadsområdet og det andet et disco-miljø i Århus. Der vil være<br />
mange forskelle imellem dem. Analyserne nøjes ikke med at beskrive de to miljøer.<br />
De vil fremdrage nogle temaer, som man kan formode er fælles. Hvis man faktisk<br />
kan udpege fælles træk mellem så forskellige miljøer, har resultatet en generel karakter.<br />
Hvis der derimod er tale om markante forskelle, må vi søge en forklaring på<br />
dem.<br />
Det følgende eksempel stammer fra Sune Qvotrup Jensens rapport: De vilde<br />
unge i <strong>Aalborg</strong> Øst, <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>sforlag 2002.<br />
Det handler om en gruppe af unge, der er på kant med samfundet. De betegnes<br />
ofte som ’kriminelle andengenerationsindvandrere’. Undersøgelsen<br />
fokuserer ikke specielt på deres forhold til rusmidler men på deres måde at<br />
tale på og opføre sig på, deres kønsmæssige udtryk og forhold til autoriteter.<br />
Den følgende analyse af feltnoter demonstrerer mange af de udfordringer<br />
og vanskeligheder, som den kvalitative analyse rummer. ’Jægerne’ er<br />
medarbejdere ved ’Det sociale Jægerkorps’, som er medarbejdere ved en<br />
’klub for dem, der er smidt ud af klubberne’ i <strong>Aalborg</strong> Øst:<br />
137
”En væsentlig del af de samtaler, der foregik i klubben mellem jægerne<br />
og de unge, havde netop karakter af et sprogspil, hvor jægerne forsøgte at<br />
udfritte de unge om diverse lyssky aktiviteter, medens de unge forsøgte at<br />
sige så lidt som muligt. Dette sprogspil foregik altid på en spøgende og<br />
drillende måde, således at forstå, at der aldrig var tale om noget, der nær-<br />
mede sig afhøringer. Konversationen kunne eksempelvis tage sig sådan ud:<br />
det!<br />
Jæger til ung 1 (i en drillende tone): Jeg ved, hvad du lavede torsdag.<br />
Ung 1 (med pokerfjæs): Jeg lavede ikke noget, jeg var derhjemme.<br />
Jæger: Hold nu op, jeg har ellers snakket med nogen, der siger noget an-<br />
Ung 1 (smiler smørret): Ja ja okay mand, jeg var der, men det var ikke<br />
mig, der gjorde noget<br />
Jæger: Jeg har ellers hørt noget andet.<br />
Ung 1 (stadig med et smørret smil på læben): Jeg siger dig mand, jeg<br />
gjorde ikke en skid, det var de andre.<br />
Ung 2: Hold da kæft mand, du var sgu.<br />
Jæger (griner): Der kan du bare se, jeg ved mere om dig, end du tror.<br />
Ung (forlegen, men stadig smilende): Det passer sgu da ikke, hvad han<br />
siger, du kan selv spørge alle de andre - eller spørg [ung 3] mand han var<br />
der også. Han ved også, hvad der skete.<br />
(Refereret efter hukommelsen)<br />
Den ovenstående dialog illustrerer et par væsentlige pointer. For det før-<br />
ste skal man lægge mærke til, at der foregår en form for forhandling. Jæge-<br />
ren og den unge spiller et spil, hvor de forhandler om, hvad der skal være<br />
den fælles men uudtalte version af sandheden om et forløb. Den unge for-<br />
søger her at gå med til så lidt som muligt, men han er tilsyneladende uan-<br />
fægtet af at blive afsløret i en lille nødløgn, om at han var derhjemme. Af-<br />
sløringen udløser ikke andet end et smørret smil, og samtalen fortsætter re-<br />
lativt uanfægtet. Et vist mål af uærlighed fra de unges side var altså en ac-<br />
cepteret del af de uskrevne spilleregler for samværet i klubben. Desuden<br />
skal man lægge mærke til, hvor meget der forbliver usagt. Substansen, hvad<br />
det konkret var, der skete denne torsdag aften, bliver aldrig nævnt. Dette er<br />
typisk for disse samtaler i klubben. En hel del overlades til antydninger, og<br />
138
samtalens konkrete emne forbliver underforstået. Interaktionsformen, den<br />
drillende og provokerende måde at tale sammen på, er altså knyttet til det,<br />
jeg begrebsliggør som vildhed hos de unge.” (s. 78-79)<br />
Kommentar: Både noterne og analysen fokuserer på nogle bestemte te-<br />
maer.<br />
Analysen bygger ikke bare på det sagte, men fremhæver desuden det un-<br />
derforståede. Analysen er præget af en ’mistankens hermeneutik’ snarere<br />
end af den naive tillid til informantens udtalelser. Et væsentligt problem bå-<br />
de ved feltnoterne og analysen er, at informanterne besidder et kodesprog,<br />
som feltarbejderen ikke mestrer. Disse problemer forhindrer ikke, at analy-<br />
sen får fat i væsentlige træk ved samspillet mellem informanten og jæge-<br />
ren. 52<br />
52 Der er ikke tale om et sprogspil i filosofisk forstand.<br />
139
Kapitel X: Den kvantitative analyse<br />
Måling<br />
Den empiriske forskning forsøger at måle en egenskab i tilknytning til en operationel<br />
definition. En måling er en procedure, der bestemmer, hvordan der kan tilskrives<br />
et symbol - ofte et tal - til en variabel. Man taler især om målinger i de eksakte<br />
naturvidenskaber. Fysikken har således udviklet klare mål for tid, afstand og<br />
masse. Man kan også tale om målinger i bredere forstand end i den fysiske. Det er<br />
imidlertid mere kompliceret at måle sociale egenskaber. Samfundsforskeren må som<br />
regel finde indikatorer som indirekte udtryk for de teoretiske begreber. Begreber<br />
som 'værdier', 'magt', eller 'motivation' er abstrakte og komplekse. De dækker ikke<br />
over fænomener, der er direkte observerbare. Der er imidlertid mange indirekte udtryk<br />
for disse fænomener. I operationaliseringen opdeles materialet på kategorier,<br />
der tildeles passende symboler i form af navne eller tal. Idealet er, at der er overensstemmelse<br />
mellem det teoretiske begreb, de empiriske egenskaber og operationaliseringen.<br />
Måleniveau<br />
Som eksempel på en måling kan man se tilbage på overvejelserne om svarkategorier<br />
i et spørgeskema. Man skelner mellem forskellige niveauer for en målings evne<br />
til at adskille 53 egenskaberne. Normalt sondrer man mellem fire niveauer: Den enkleste<br />
form er todelingen. For eksempel efter om man har røget hash eller ej. Opdeles<br />
de på flere klasser, som tildeles forskellige navne, taler man om en nominel måling.<br />
Klasserne skal være gensidigt udelukkende og udtømme mulighederne. Man<br />
kan som eksempel tænke på spørgsmålet om, hvilke rusmidler man har prøvet. Svarene<br />
giver kun grundlag for at konstatere, hvor mange unge, der har prøvet de forskellige<br />
rusmidler. Svarene peger ikke frem mod en sammenhængende analyse af de<br />
forskellige rusmidler. En rangordning 54 af egenskaberne fortæller om deres indbyrdes<br />
forhold. Et eksempel er et forsøg på at rangordne rusmidler efter deres farlighed.<br />
En rangordning indebærer, at hvis klassen A sættes over klassen B, må B sættes<br />
53 Differentiere.<br />
54 Kaldes også en ordinal måling.<br />
140
lavere end A. Det indebærer også, at hvis klassen A står over B, og klassen B står<br />
over C, så må det ikke gælde, at C står over A. Hvis kokain regnes for farligere end<br />
hash, og hash regnes for farligere end spiritus, må kokain følgelig regnes for farligere<br />
end spiritus. Ellers er der ikke tale om en logisk rangfølge. Hvis målingerne<br />
kan indordnes i en konsistent rangfølge, betragtes det som udtryk for, at målene<br />
gælder den samme dimension. 55 Ved en intervalmåling tager man udgangspunkt<br />
for en valgt, fælles enhed. Dermed kan man fastlægge afstanden mellem klasserne.<br />
Man kan benytte addition og subtraktion mellem måleværdierne. Ved en forholdsmåling<br />
56 kan man desuden fastlægge et nulpunkt. Dermed er det muligt at opstille<br />
meningsfulde forholdstal mellem måleværdierne. Man kan benytte multiplikation<br />
og division mellem måleværdierne. Man kan for eksempel lave en forholdstalsmåling<br />
for antallet af genstande, man har indtaget i den sidste uge. Målingen er bestemt<br />
af en enhed og et nulpunkt. Ti genstande rummer fem gange så meget alkohol<br />
som fem genstande.<br />
Målefejl<br />
En måling tildeler et symbol til en egenskab. Hvis der er uoverensstemmelse mellem<br />
symbolet og egenskaben, er der tale om målefejl. Det er således ikke korrekt at<br />
måle egenskaben ’hastigheden på en bil’ ved at aflæse motorens omdrejningstæller.<br />
Det er en delvis sammenhæng mellem egenskaben og symbolet, men der er ikke en<br />
direkte overensstemmelse. Antallet af motoromdrejninger er derfor ugyldigt som<br />
mål for hastigheden. Man kan benytte et speedometer til at måle hastigheden. Hvis<br />
det er blevet ustabilt, så nålen vibrerer, selvom bilen kører stabilt, er målingen upålidelig.<br />
Ved en objektiv egenskab som hastighed kan man forholdsvis let bestemme,<br />
om målingen er rigtig eller forkert. Det er vanskeligere at bestemme om sociale<br />
egenskaber fortolkes rigtigt.<br />
Målingernes problemer bliver klarere, hvis der ikke er tale om en enkelt, men en<br />
hel række målinger af den samme egenskab. Hvis man stiller den samme person det<br />
samme spørgsmål, kan svarene være lidt forskellige. Dette er ikke nødvendigvis<br />
tegn på målefejl. Personen kan simpelthen have ændret opfattelse. Men svarene kan<br />
skifte, hvis interviewerne eller situationen er forskellige. Der kan være tale om, at<br />
55 Man taler da om en-dimensionalitet.<br />
56 Kaldes også ratio-måling.<br />
141
egistreringen af svarene skifter. Selvom en svarperson reagerer ganske ens, kan to<br />
forskellige interviewere fortolke svarene forskelligt. Det kan give anledning til variationer,<br />
hvis svarpersonen eller intervieweren er ukoncentreret på grund af træthed<br />
eller urolige omgivelser. Sådanne svingninger er udtryk for, at målene har lav pålidelighed.<br />
Målingens pålidelighed 57 gælder de tilfældige målefejl, som kan opstå ved udvælgelsen<br />
af personer eller ved disse personers usikkerhed, når de skal vælge et<br />
svar. Pålideligheden kan vurderes ved at gentage målingen hos de samme personer<br />
eller ved at foretage parallelle målinger, så vi sammenligner svar på forskellige<br />
spørgsmål om samme emne. Det er også muligt at opdele materialet i to dele for at<br />
se, om der danner sig de samme svarmønstre i dem begge. 58 Målingens pålidelighed<br />
er i hovedsagen et teknisk problem, som kan afprøves statistisk og forbedres metodisk.<br />
Man kan for eksempel trække en større stikprøve, stille klarere spørgsmål, afklare<br />
de svarkategorier, som afføder usikkerhed eller luge ud i spørgsmål, som det<br />
er svært at forholde sig til.<br />
Selvom målingerne er helt stabile, kan det være, at de ikke måler det, man tilstræber.<br />
Målingerne er ikke gyldige 59 , hvis der er uoverensstemmelsen mellem det<br />
teoretiske indhold af et begreb og dec operationelle målinger.<br />
57 Kaldes også reliabilitet.<br />
58 Såkaldt ”split half’. Det er dette, som efterprøves med den statistiske procedure, som kaldes Cronbachs alpha.<br />
59 Gyldighed kaldes også validitet.<br />
Teoretisk begreb<br />
Operationel definition<br />
Dataindsamling<br />
Analyse<br />
Konklusion<br />
Figur 10<br />
142
Overvejelserne om en hypoteseprøvende undersøgelses gyldighed kan opdeles<br />
efter forskningsprocessens faser: Man tager udgangspunkt i et teoretisk begreb, og<br />
derfra udledes en operationel definition. Målingen bliver ugyldig, hvis der ikke er<br />
overensstemmelse mellem det teoretiske begreb og operationelle definition af det.<br />
Når operationaliseringen er fastlagt foretages en indsamling af data. Hvis der sker<br />
en systematisk skævhed i dataindsamlingen for eksempel som følge af selektiv udvælgelse,<br />
systematisk bortfald eller en tendentiøs kodning, vil der være et misforhold<br />
mellem det teoretiske begreb og datamaterialet. I den tredje fase trækkes konklusioner<br />
fra analysen af datamaterialet til teorien. Der kan opstå gyldighedsproblemer,<br />
hvis analysens og teoriens forudsætninger ikke stemmer overens. Det kan<br />
for eksempel være tilfældet, hvis teorien forudsætter, at aktørerne påvirker hinanden,<br />
medens analysen forudsætter, at de hver for sig tager stilling til emnet. Endelig<br />
kan konklusionen blive ugyldig, selvom operationaliseringen, dataindsamlingen og<br />
analysen er teknisk i orden. Det kan være tilfældet, hvis der ikke er dækning for<br />
konklusionen i undersøgelsens materiale. Hvis man for eksempel har undersøgt unges<br />
brug af øl i en kommune, men konkluderer om den danske ungdoms forhold til<br />
rusmidler i bred forstand, vil konklusionerne ikke være gyldige.<br />
En afklaring af spørgsmål om undersøgelsens gyldighed forudsætter en præcisering<br />
af problemstillingen, begreberne, populationen og den tilstræbte rækkevidde af<br />
konklusionerne. Man skal med andre ord kunne præcisere, hvem og hvad man søger<br />
at udsige noget om med undersøgelsen, inden man kan vurdere om undersøgelsens<br />
design, målinger, data og konklusioner stemmer overens med hensigten. Hvis dette<br />
er blevet præciseret, kan man begrunde undersøgelsens gyldighed på flere måder.<br />
Den enkleste vurdering sker ved den umiddelbart iøjnefaldende opfattelse af målingen<br />
60 ud fra forskerens egen sunde fornuft. Man kan desuden vurdere gyldigheden af<br />
en måling med, om resultaterne stemmer overens med et andet mål, som man formoder<br />
er gyldigt. For eksempel kan man sammenholde svar på et spørgsmål om<br />
“Det er livsfarligt at tage ecstasy” med et andet spørgsmål, der har samme emne:<br />
“Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du<br />
mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem”. Hvis svarene for<br />
ecstasys vedkommende ikke stemmer overens med spørgsmålet om, hvor vidt ecsta-<br />
60 Også kaldet face-value.<br />
143
sy er livsfarligt, er det tegn på manglende gyldighed. I nogle særlige tilfælde har vi<br />
adgang til indikatorer for variablen, som må betragtes som ‘sikre’ mål for det teoretiske<br />
begreb. Det ville således være et sikkert mål for de unges erfaring med rusmidler,<br />
hvis vi havde oplysning om, hvor vidt de havde været i behandling for et misbrug.<br />
Endelig er der undertiden mulighed for at følge spørgsmålene op med observationer<br />
af handlingsforløbet. Hvis der er ikke er overensstemmelser mellem svarene<br />
og observationerne, tyder det på et gyldighedsproblem. For eksempel er det tegn på<br />
ugyldighed, hvis svarene på et spørgeskema tyder på, at meget få af de unge på en<br />
skole bruger rusmidler, men observationer ved skolefesterne viser noget helt andet.<br />
Måleniveauer og statistiske mål<br />
Hensigten med de statistiske mål er at udtrykke en fordeling ved nogle få, sammenlignelige<br />
nøgletal. Centralmålene søger at udtrykke fordelingens typiske værdi,<br />
dens midterværdi, eller dens !tyngdepunkt . Spredningsmålene søger at udtrykke,<br />
hvor stor afstanden typisk er mellem observationerne og det centrale mål. Hvis fordelingen<br />
er symmetrisk vil man få en dækkende information om fordelingen med<br />
blot disse to mål. Men hvis fordelingen er !højreskæv , !venstreskæv eller !flerpuklet<br />
, må der yderligere informationer til. Hvilke centralmål og spredningsmål, man<br />
kan anvende, afhænger af variablens måleniveau.<br />
Som omtalt ovenfor kan vi anvende målinger, der er todelte, nominelle, rangordnede<br />
eller bestemte ved en enhed (og eventuelt et midtpunkt). På de forskellige måleniveauer<br />
kan man anvende forskellige aggregerede mål til at beskrive fordelingen:<br />
Måleniveau Centralmål Spredningsmål<br />
Dikotom Andel Standardafvigelse<br />
Nominel Typisk værdi, den hyppigste frekvens Kan ikke anføres<br />
Rangorden Median Afstand mellem højeste og laveste<br />
kvartil (eller decil)<br />
Interval/forhold Gennemsnit Standardafvigelse<br />
Ved en todeling går man ud fra andelen i populationen, der har det bestemte kendetegn.<br />
Skønnet over andelen af de unge, der har prøvet hash i undersøgelsen “De<br />
unge og rusmidlerne”, var således 38%, altså 38 af 100 respondenter. Spredningen i<br />
144
fordelingen modstiller de, der har prøvet hash og de, der ikke har prøvet det, altså<br />
38%*62%= 24%. Ved en nominel klassifikation kan vi hverken tale om en midterværdi<br />
eller en spredning.<br />
Undertiden kan vi rangordne respondenternes svar. Det gælder for eksempel ved<br />
spørgsmål, hvor svarmulighederne danner en rangfølge: “Her er en række forskellige<br />
rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er.” Svarene er<br />
anført som “meget skadelig - noget skadelig - ikke særlig skadelig - slet ikke skadelig”.<br />
Vi kan finde meningsfulde mål for fordelingen ved at opstille alle respondenterne<br />
i en rangorden efter, hvor ufarlig de finder det pågældende rusmiddel. Vi kan<br />
da danne et centralmål ved at notere værdien for den midterste respondent i denne<br />
rangorden. Dette kaldes medianen. Vi kan desuden konstruere et meningsfuldt<br />
spredningsmål ved først at notere værdien for personen, der står ved den laveste<br />
fjerdedel i rangordenen, overfor værdien for personen, der står ved den øverste fjerdedel,<br />
og derpå beregne afstanden mellem deres værdier. Det kaldes kvartilafvigelsen.<br />
Disse mål vil være sammenlignelige for alle de rusmidler, der er målt på samme<br />
måde. Vi kan med andre ord få et skøn over, om man opfatter det ene rusmiddel<br />
som farligere end visse andre, og man kan desuden få et skøn over om der ved bestemte<br />
rusmidler er særligt stor uenighed blandt respondenterne.<br />
145
“Danskernes Værdier 1981-1999": Spørgsmålet lyder: “I hvor høj grad billiger De<br />
hver af disse handlinger? Svarmulighederne spænder fra 1 ‘slet ikke’ til 10, ‘i høj<br />
grad’.<br />
Indtage hash eller marihuana<br />
Frequency Percent Valid Percent Cumulative<br />
Percent<br />
Valid Slet ikke 621 60,7 62,3 62,3<br />
02 45 4,4 4,5 66,9<br />
03 67 6,5 6,7 73,6<br />
04 51 5,0 5,1 78,7<br />
05 86 8,4 8,6 87,3<br />
06 19 1,9 1,9 89,3<br />
07 21 2,1 2,1 91,4<br />
08 37 3,6 3,7 95,1<br />
09 10 1,0 1,0 96,1<br />
I høj grad 39 3,8 3,9 100,0<br />
Total 996 97,4 100,0<br />
Missing Ved ikke 21 2,1<br />
Uoplyst 6 ,6<br />
Total 27 2,6<br />
Total 1023 100,0<br />
Mere end halvdelen af svarene er i kategorien 1 ’slet ikke’, og medianen ligger<br />
også her. Tegner vi fordelingen op, er der tale om en venstreskæv fordeling, hvor<br />
værdierne samler sig om yderpunktet, 1.<br />
Vi kunne anvende de karakteriserende mål til at sammenligne holdningerne i<br />
befolkningen mellem 18 og 25 år og befolkningen på 26 år og derover. For den<br />
yngste kategori er medianen 3 medens den for de ældre er 1. Disse mål er sammenlignelige,<br />
og de udtrykker, at befolkningen på 26 år og derover er meget enige<br />
om at afvise brug af hash. Blandt de yngre respondenter er tendensen også af-<br />
146
visende, men ikke i samme grad som blandt de ældre, og der er blandt de yngre<br />
en større spredning i svarene.<br />
Hvis vi har foretaget en interval- eller forholdsmåling, kan vi begynde med at betragte<br />
målingernes fordeling. Hvis fordelingen er symmetrisk og enpuklet kan det<br />
aritmetriske gennemsnit anvendes som et passende mål for fordelingens ’middelværdi’:<br />
M =<br />
∑<br />
N<br />
X<br />
Hvor Xi er den i’te måling og N antallet af målinger. Hvis fordelingen derimod er<br />
skæv eller flerpuklet, giver gennemsnittet ikke et korrekt billede af fordelingen.<br />
Spredningen i en symmetrisk, enpuklet fordeling udtrykkes ved at beregne et gennemsnit<br />
for, hvor meget de enkelte målinger afviger fra fordelingens gennemsnit.<br />
(<br />
X i<br />
S ∑ 2 −<br />
=<br />
i<br />
N<br />
M )<br />
2<br />
Dette mål kaldes ’variansen’. Det har ikke samme måleenhed som gennemsnittet.<br />
Derfor anvender man i stedet kvadratroden af variansen som mål for spredningen.<br />
Dette mål kaldes standardafvigelsen 61 .<br />
Hvis vi antog, at alle respondenterne havde opfattet svarkategorierne som intervalskalerede,<br />
var det i princippet muligt at beregne gennemsnit og standardafvigelse:<br />
Gennemsnittet bliver 2,6 og standardafvigelsen 2,6. For respondenterne mellem<br />
18 år og 25 år bliver gennemsnittet 3,8 og standardafvigelsen 3,2. For respondenterne<br />
på 26 år og derover bliver gennemsnittet 2,4 og standardafvigelsen ligeledes 2,4.<br />
Disse mål er imidlertid ikke særligt velegnede, fordi fordelingerne i begge tilfælde<br />
er skæve. Således kan gennemsnittet for de unge være fremkommet ved, at nogle få<br />
61 Kender man ikke populationens M, skal man dividere med n-1.<br />
147
espondenter har svaret 10. Det er her nødvendigt at efterkontrollere svarenes fordelinger<br />
- eventuelt ved at tegne dem grafisk.<br />
Statistiske skøn<br />
I mange tilfælde kender vi ikke populationens fordeling. Hvis vi har en stikprøve,<br />
som er tilfældigt udvalgt, kan vi benytte stikprøvens gennemsnit som et skøn for<br />
populationens middelværdi. Skønnet over gennemsnittet er behæftet med en statistisk<br />
usikkerhed. Det kan forklares ud fra et tænkt eksempel. Lad os forestille os, at<br />
vi ikke nøjedes med at lave et enkelt skøn over populationens gennemsnit. Vi udtrak<br />
en masse stikprøver - af samme størrelse - og beregnede gennemsnitsværdien for<br />
hver af dem. De vil fordele sig ‘normalt’, altså klokkeformet, omkring populationens<br />
gennemsnitsværdi. Spredningen for disse skøn vil være mindre end spredningen<br />
i populationen, fordi det er meget usandsynligt, at en stikprøve kun bygger på<br />
yderværdierne. Fordelingen af skønnene vil også være ‘normalt’, selvom populationen<br />
er skævt fordelt, hvis stikprøverne er af en rimelig størrelse. Spredningen for<br />
skønnene vil være bestemt af spredningen i populationen samt af stikprøvens størrelse.<br />
Hvis skønnets sikkerhed skal fordobles, og spredningen for skønnet halveres,<br />
kræver det, at stikprøvens størrelse firedobles. Alt andet lige vil en stikprøve på<br />
1600 personer give et skøn der er dobbelt så sikkert som en stikprøve på 400.<br />
Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i at betragte datas fordeling på en<br />
variabel. Som eksempel betragter vi fordelingen på variablen, om man har prøvet<br />
hash.<br />
148
Eksemplet bygger på materiale fra ‘Ungdom og rusmidler’ fra år 2000.<br />
Erfaringer med hash blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.<br />
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?<br />
Gyldige svar<br />
149<br />
Antal Gyldig procent<br />
nej, aldrig 918 61,5<br />
ja 574 38,5<br />
Total 1492 100,0<br />
Manglende svar 1<br />
Total 1493<br />
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000<br />
Tabellen viser, at de fleste unge ikke har prøvet hash eller pot men i betragtning<br />
af, at stoffet er ulovligt, er det værd at bemærke, at over en tredjedel har prøvet det.<br />
Vi kunne dernæst overveje hvilke faktorer, der kunne påvirke de unges tilbøjelighed<br />
til at prøve at tage hash. En faktor kunne være de unges vurdering af stoffets farlighed.<br />
Vi kan betragte ‘Opfattelsen af skadeligheden af hash’ som en variabel, der i<br />
princippet spænder fra ’ekstremt farlig’ til ’uskadelig’. Denne variabel er i undersøgelsen<br />
operationaliseret ved spørgsmålet ‘Her er en række forskellige rusmidler.<br />
Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det<br />
er at beruse sig i dem...’ Et af rusmidlerne har ‘Hash eller pot’, og som svarmulighed<br />
fik man ‘meget skadelig’ (kode 1), ’noget skadelig’ (kode 2), ‘ikke særligt skadelig’<br />
(kode 3) og ’slet ikke skadelig’ (kode 4). Svar, der falder indenfor disse kategorier<br />
betragtes i analysen som gyldige 62 . I det tilfælde,, hvor respondenten ikke besvarede<br />
spørgsmålet, fik det en særlig kode som manglende besvarelse 63 .<br />
62 Dette indebærer naturligvis ikke, at målene betragtes som teoretisk gyldige.<br />
63 ‘missing value’.
Vurderingen af hashs skadelighed blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.<br />
Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?<br />
Gyldige svar<br />
Antal Procent Gyldig procent<br />
meget skadelig 234 15,7 15,9<br />
noget skadelig 693 46,4 47,1<br />
ikke særlig skadelig 472 31,6 32,1<br />
slet ikke skadelig 72 4,8 4,9<br />
Total 1471 98,5 100,0<br />
Manglende svar 99 22 1,5<br />
Total 1493 100,0<br />
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000<br />
Tabellen viser, at de fleste unge betragter hash som skadeligt, men der er over en<br />
tredjedel, som betragter hash som mindre eller slet ikke skadeligt. For de fleste læsere<br />
er det lettere at opfatte fordelingen grafisk.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
+YRU VNDGHOLJ HU KDVK HOOHU SRW"<br />
<br />
<br />
<br />
150
Vi har hermed konstateret, hvordan de to variable er fordelt. Det næste skridt består<br />
i at analysere, om der forekommer en samvariation mellem dem. Men forinden<br />
må vi overveje, hvad en årsagsanalyse indebærer.<br />
Årssagsanalyser af surveydata<br />
Surveyundersøgelser dækker tidsbegrænsede tværsnit. Man spørger mange mennesker<br />
indenfor en afgrænset periode. I den form for undersøgelser har man ikke<br />
mulighed for at følge folks handlinger og holdninger over et længere tidsforløb.<br />
Normalt vil vi ikke nøjes med at beskrive svarmønsteret på et bestemt tidspunkt. Vi<br />
vil også søge forklaringer på det. Men forudsætningen for at få en egentlig årsagsforklaring<br />
er, at vi har informationer over en længere tidsrække. Selv om vi har en<br />
sekvens af surveys, kan vi ikke bestemme årsagsforholdene entydigt. I en tidsfæstet<br />
64 tværsnitsundersøgelse kan vi kun betragte samvariationer. Vi kan ikke se årsagsforløbet.<br />
Samvariationerne kan imidlertid fortolkes som en form for tænkte eksperimenter.<br />
Vi kan sammenligne to grupper af respondenter, hvor den ene er præget<br />
af en bestemt faktor, medens den anden ikke er det. Hvis den første viser en form<br />
for adfærd, som ikke forekommer hos den anden, kan man formode, at denne faktor<br />
er årsag til forskellen. En statistisk sammenhæng er imidlertid ingen garanti for, at<br />
der er en årsagsforbindelse. Sammenhængen kan være ’tilsyneladende’ 65 , idet den<br />
skyldes en fælles baggrundsfaktor, som man ikke har taget i betragtning.<br />
For eksempel kan det tænkes, vi finder, at ruskmiddelbrugen i matemati-<br />
kerklasser er større end i sproglige klasser i gymnasiet. Dette resultat kunne<br />
lede os ud i spekulationer om matematikernes forhold til kemikalier og eks-<br />
perimenter. Men sammenhængen kunne også være udtryk for en kønsfor-<br />
skel. Den kan måske simpelthen skyldes, at der er flere piger i de sproglige<br />
klasser, og at de generelt er mere tilbageholdende med rusmidler. Denne<br />
mulige forklaring må vi kontrollere ved at opdele materialet på køn og der-<br />
efter se om sammenhængen forsvinder. Hvis det er tilfældet, tyder det på at<br />
forskellen mellem matematikerne og de sproglige skyldes den kønsmæssige<br />
sammensætning. Men det kunne også tænkes, at de sproglige drenge drik-<br />
64 Også kaldet cross-sectional.<br />
65 Også kaldet ‘spurious’.<br />
151
ker mindre end matematiker-drengene, og at de matematiske piger drikker<br />
mere end de sproglige. I så fald er der en reel forskel mellem gymnasieret-<br />
ningerne.<br />
Hvis vi skal finde en egentlig årsag, skal vi kunne blotlægge forløbet og identificere<br />
den mekanisme, som forbinder årsagen med virkningen. En surveyundersøgelse<br />
kan påvise samvariationer på et bestemt tidspunkt, men ikke et årsagsforløb. Vi kan<br />
følge de samme mennesker, og betragter ændringerne i deres holdninger og handlinger,<br />
i form af et panelstudie. Dermed kan vi kortlægge, hvem der skifter opfattelse<br />
eller adfærd og hvornår. Et panelstudie peger ikke direkte frem til årsagsmekanismen,<br />
der kan forklare ændringen. Der vil være mange mulige faktorer, som præger<br />
forløbet og forandringen. Hvis vi skal være sikre på, at en bestemt faktor har haft<br />
mærkbar indflydelse, må vi have et sammenligningsgrundlag i form af et parallelt<br />
panel, hvor denne faktor ikke gør sig gældende.<br />
I en survey-undersøgelse spørger man respondenterne hver for sig. Men i hverdagens<br />
beslutningsprocesser vil man spørge familie, venner og bekendte til råds.<br />
Desuden retter spørgsmål i en survey-undersøgelse sig normalt mod holdningen til<br />
det enkelte emne. Man spørger ikke så ofte til, hvordan man er nået frem til denne<br />
holdning. Spørgeskemaet opstiller en kæde af emner, men det er sjældent, at emnerne<br />
kædes sammen. I hverdagens diskussioner vil man derimod søge at binde emnerne<br />
sammen. Spørgeskemaet dækker sjældent respondenternes opfattelse af, hvordan<br />
holdningerne til emnerne påvirker hinanden. Analysen udtrykker derfor forskerens<br />
logik, men ikke nødvendigvis respondenternes. Det er i princippet muligt for at belyse<br />
respondenternes begrundelser gennem standardiserede spørgsmål, men det gøres<br />
ikke så ofte. Surveyanalysen fremdrager således samvariationer mellem variable,<br />
men belyser sjældent de sammenhænge, som findes mellem emnerne i respondenternes<br />
bevidsthed.<br />
Ved analysen af, hvordan et årsagsforhold kan føre til en samvariation, indgår der<br />
tre former for variable:<br />
1. Den uafhængige variabel, som udtrykker den faktor, der er årsag, og som<br />
påvirker. Den kaldes som regel for Y.<br />
152
2. Den afhængige variabel udtrykker den faktor, vi søger at forklare. Den<br />
kaldes som regel for X.<br />
3. Endelig kan der være variabler, som kan påvirke forholdet mellem den<br />
uafhængige og den afhængige variabel. Foruden den uafhængige variabel,<br />
Bagvedliggende<br />
X Y<br />
Z<br />
Mellemkommende<br />
X Y Z<br />
Figur 11<br />
som analysen fokuserer på, kan der være en række andre variable, som også<br />
kan tænkes at påvirke den afhængige variabel. De sammenfattes som<br />
indvirkende variable. Hvis man vælger at undersøge virkningen af en enkelt,<br />
mulig baggrundsvariabel, kaldes den som regel for Z.<br />
En indvirkende variabel kan virke ind på to måder på forholdet mellem X og Y.<br />
For det første kan den være ’bagvedliggende’ idet den indvirker på både X og Y.<br />
For det andet kan den være ’mellemkommende’, idet den udgør et mellemled i årsagskæden<br />
mellem X og Y. En årsagsanalyse sigter på at bestemme, om den uafhængige<br />
variabel X påvirker Y, når der kontrolleres for eventuelle indvirkende variable.<br />
Der er i analysen særlig grund til at være opmærksom på indvirkning fra variable,<br />
som henviser til respondentens sociale baggrund, som køn, alder, uddannelse eller<br />
bopæl. Sådanne variable kaldes ’baggrundsvariable’.<br />
For eksempel kan vi søge at se, om forældrenes syn på hash kan betragtes<br />
som en del af forklaringen på deres børns brug af hash. Her betragtes foræl-<br />
153
drenes syn på hash som den uafhængige variabel. Det kan ikke udelukkes,<br />
at forældrenes syn på hash påvirkes af børnenes brug af stoffet, men den<br />
altovervejende påvirkning går sandsynligvis fra forældrene til børnene.<br />
Hvis der viser sig en statistisk sammenhæng, vil man overveje en række<br />
indvirkende variable, som kunne forklare sammenhængen som tilsynela-<br />
dende. Man kunne således søge at tage højde for, om forældrene selv har et<br />
stort rusmiddelforbrug, om den unge har et tæt forhold til sine forældre, og<br />
om den unge respekterer deres mening.<br />
Krydstabeller<br />
Med udgangspunkt i problemstillingen om de unges brug af hash, som blev omtalt<br />
ovenfor, kunne vi undersøge, om der er en forbindelse mellem at have prøvet<br />
hash og opfattelsen af skadeligheden. Det kan vi gøre ved at danne en krydstabel,<br />
der forbinder fordelingerne på de to variable med hinanden. På spørgsmålet om man<br />
har prøvet hash, er der to svarmuligheder, og på spørgsmålet om skadeligheden af<br />
hash er der fire. Dette betyder, at der i alt vil være 8 kombinationer af svar på de to<br />
spørgsmål. I første omgang lader vi simpelthen programmet optælle den kombinerede<br />
fordeling af svarene:<br />
154
Sammenhængen mellem at prøve hash og vurderingen af hashs skadelighed blandt<br />
unge i Nordjyllands Amt 2000.<br />
Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?<br />
Har du prøvet at tage hash eller pot?<br />
Hvor skadelig<br />
er hash eller<br />
pot?<br />
Har du prøvet at tage hash eller pot?<br />
nej, aldrig ja<br />
155<br />
Total<br />
meget skadelig 216 18 234<br />
noget skadelig 498 195 693<br />
ikke særlig skadelig 175 297 472<br />
slet ikke skadelig 13 58 71<br />
Total 902 568 1470<br />
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000.<br />
Tabellen indeholder kun de ’gyldige’ svar, som falder indenfor de givne rubrikker<br />
for begge spørgsmålene. Tallene tyder umiddelbart på, at de, der ikke har taget hash,<br />
betragter det som mere skadeligt end de, der har prøvet det. Men det er ikke let at få<br />
overblik over en talfordeling som denne. For at kunne sammenligne, omregnes fordelingerne<br />
til procenter. Valget af procentgrundlaget afhænger af, hvilken variabel<br />
der kan betragtes som den afhængige. I dette eksempel kan man tænke sig en tosidet<br />
årsagsforbindelse. På den ene side er det tænkeligt, at nogle unge opfatter hash som<br />
mindre farligt, og derfor tør prøve det. På den anden side kan man også tænke sig, at<br />
de unge, der har prøvet hash, er tilbøjelige til at retfærdiggøre deres handlinger ved<br />
at nedvurdere risikoen. Vi formoder dog, at den overvejende påvirkning går fra opfattelsen<br />
af stoffets skadelighed til at prøve det. Derfor opdeles materialet først på<br />
opfattelsen af stoffets skadelighed, og derefter beregnes andelen af hashbrugere indenfor<br />
disse kategorier.
Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden;<br />
unge i Nordjyllands Amt 2000.<br />
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?<br />
Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?<br />
Procentfordeling Hvor skadelig er hash eller pot? Total<br />
Har du<br />
prøvet at<br />
tage hash<br />
eller pot?<br />
meget<br />
skadelig<br />
noget<br />
skadelig<br />
156<br />
ikke særlig<br />
skadelig<br />
slet ikke<br />
skadelig<br />
nej, aldrig 92,3% 71,9% 37,1% 18,3% 61,4%<br />
ja 7,7% 28,1% 62,9% 81,7% 38,6%<br />
Total 100,0%<br />
n=234<br />
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000.<br />
100,0%<br />
n=693<br />
100,0%<br />
n=472<br />
100,0%<br />
n=71<br />
100,0%<br />
n=1470<br />
Procenttabellen viser både, hvor andelene summer til 100 samt søjlens talgrundlag.<br />
Denne tabel viser en klar sammenhæng. Blandt de unge, som mener, at hash ikke<br />
er skadelig eller ikke særlig skadelig, har de fleste prøvet det. Derimod har meget<br />
få af de, der mener, at hash er meget skadelig, prøvet stoffet. Opfattelsen af stoffets<br />
skadelighed synes at hæmme de unges lyst til at eksperimentere med det. Blandt de<br />
mange unge, der mener, at stoffet ikke er særligt skadeligt, har næsten to ud af tre<br />
prøvet stoffet. Hvis hensigten med samfundets rusmiddelpolitik er at bremse for de<br />
unges eksperimenter med hash, udpeger denne undersøgelse en vigtig målgruppe.<br />
Hvis man blot kunne ændre opfattelsen, at hash ’ikke er særlig skadelig’ til, at det er<br />
’noget skadeligt’, ville det lægge en mærkbar dæmper på trangen til at prøve stoffet.<br />
Dette gælder under forudsætningen, at der er et direkte envejs-årsagsforhold.<br />
Ofte vil analyserne inddrage indvirkende variable, som formodes at kunne påvirke<br />
sammenhængen. I eksemplet vil vi betragte køn som en mulig baggrundsvariabel.<br />
Vi ved fra flere undersøgelser, at piger i mindre grad end drenge har<br />
prøvet hash, og vi formoder, at piger er mindre villige til at tage risikoen med eksperimenter<br />
med stoffer, der betragtes som skadelige. Derfor er det nærliggende at op-
dele materialet efter køn, og derpå betragte om den fundne sammenhæng stadig gør<br />
sig gældende for henholdsvis de unge kvinder og mænd. Ved en underopdeling af<br />
materialet får man et mindre talgrundlag for de enkelte celler. Derfor vil man ofte<br />
forenkle tabellerne ved at slå svarkategorier sammen. I dette eksempel er det hensigtsmæssigt<br />
at lægge svarene ’ikke særlig skadelig’ og ’slet ikke skadelig’ sammen.<br />
Vi giver den samlede svarkategori betegnelsen ’ikke skadelig’. Vi opnår derved to<br />
tabeller, der svarer til den ovenfor anførte:<br />
Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden;<br />
underopdelt på køn; unge i Nordjyllands Amt 2000.<br />
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?<br />
Procentfordeling.<br />
Hvor skadelig er hash eller pot? Total<br />
Køn meget skadelig noget skadelig ikke skadelig<br />
kvinde<br />
mand<br />
Har du<br />
prøvet at<br />
tage hash<br />
eller pot?<br />
nej, aldrig 90,7% 74,9% 42,5% 68,7%<br />
ja 9,3% 25,1% 57,5% 31,3%<br />
Total 100,0%<br />
n=129<br />
Har du<br />
prøvet at<br />
tage hash<br />
eller pot?<br />
157<br />
100,0%<br />
n=383<br />
100,0%<br />
n=200<br />
100,0%<br />
n=712<br />
nej, aldrig 94,3% 68,4% 29,8% 54,5%<br />
ja 5,7% 31,6% 70,2% 45,5%<br />
Total 100,0%<br />
n=105<br />
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000<br />
100,0%<br />
n=307<br />
100,0%<br />
n=342<br />
100,0%<br />
n=754<br />
Når man foretager en sådan underopdeling af tabellen på kønskategorier, siger<br />
man, at sammenhængen ’kontrolleres for køn’. Der består en klar sammenhæng mellem<br />
opfattelsen af hash’ skadelighed og tilbøjeligheden til at prøve stoffet for begge<br />
køn. Men tabellen viser, at der er visse forskelle mellem de unge mænd og kvinder.<br />
Denne forskel kommer især til udtryk hos de, der ikke mener, at hash er skadelig.<br />
Blandt de unge kvinder, der ikke mener, at hash er farlig, har lidt over halvdelen<br />
prøvet stoffet; den tilsvarende andel er betydeligt større blandt de unge mænd. Selv-
om nogle af de unge kvinder således opfatter stoffet som mindre farligt, er de mere<br />
tilbageholdende end mændene med at eksperimentere med det.<br />
Da dette er resultat af en stikprøveundersøgelse, kan tilfældigheder spille ind.<br />
Hvis samvariationen ikke er helt klar, foretager man et statistisk test. Det kan besvare,<br />
om samvariationen er så klar, at den ikke kan skyldes tilfældige fejl. En<br />
egentlig indføring i testteori ligger udover formålet med denne lærebog. Vi skal nøjes<br />
med at opridse tankegangen bag et statistisk test. Vi kunne med udgangspunkt i<br />
randfordelingen i tabel 3 beregne, hvordan fordelingen ville være, hvis der ikke var<br />
nogen sammenhæng mellem de to variable. Dette kaldes ’den forventede fordeling’.<br />
Derpå kunne vi modstille den observerede og den forventede fordeling for at se, om<br />
de afviger klart fra hinanden. Testet sammenfatter forskellen i en talstørrelse. Ved<br />
hjælp af statistiske tabeller kan vi finde ud af sandsynligheden for, at man i kraft af<br />
tilfældigheder i stikprøven kan få et testresultat som dette. Hvis det er meget usandsynligt,<br />
at den observerede samvariation kunne fremkomme ved tilfældigheder, tør<br />
vi konkludere, at der er tale om en statistisk sikker sammenhæng.<br />
Analysens niveau<br />
Analysen kan bygge på oplysninger, der henviser til individer eller til kollektive<br />
enheder. Således er mand/kvinde en oplysning om en bestemt persons køn, mens<br />
andelen af piger på diskoteker er en oplysning om en kollektiv enhed, et diskotek.<br />
På samme måned er oplysninger om, hvor mange genstande en ung mand har drukket<br />
i løbet af en uge udtryk for den individuelle enhed, medens det gennemsnitlige<br />
forbrug i en skoleklasse gælder den kollektive enhed. Analysens konklusioner gælder<br />
kun for den enhed, der indgår som analysens grundlag. Hvis vi for eksempel har<br />
oplysninger om det gennemsnitlige forbrug blandt unge i de rige forstadskommuner<br />
og i mindre rige landområder, gælder oplysningerne de regionale enheder. Det kan<br />
vise sig, at rusmiddelforbruget er langt større i de rige miljøer end i de mindre velstillede.<br />
Men vi kan ikke vide, om denne sammenhæng også vil gælde for det individuelle<br />
niveau: Det kan ikke udelukkes, at der er unge fra mindre velstillede hjem i<br />
de rige kommuner, som har det største rusmiddelforbrug der, medens det er de velstillede<br />
unge i de fattigere kommuner, som har det største forbrug i deres miljø.<br />
Konklusionerne gælder kun for den enhed, der danner grundlag for analysen.<br />
158
159
Kapitel XI: Metodevalget<br />
<strong>Sociologi</strong> mellem natur- og kulturvidenskab<br />
<strong>Sociologi</strong>en blev etableret som selvstændig videnskab omkring århundredskiftet.<br />
Allerede fra begyndelsen var der uenighed om den skulle følge forbilledet fra naturvidenskaben<br />
eller kulturvidenskabernes. Den franske sociolog, Émile Durkheim<br />
(1858-1917), knyttede sig til den positivistiske opfattelse, at sociologien burde have<br />
de empiriske naturvidenskaber som forbillede. Han beskrev sociologiens genstandsområde<br />
som studiet af 'sociale forhold', altså "enhver handlemåde, fastsat eller ikke,<br />
som udøver en ydre tvang over for et individ, eller som ligefrem er generel indenfor<br />
et givet samfund, samtidig med at det har en selvstændig eksistens, der er uafhængig<br />
af dets individuelle manifestationer". 66 Durkheim begrænser sociologiens genstand<br />
til fænomener, der har objektiv og/eller almengyldig karakter. De ormer for naturvidenskab,<br />
han tænkte på, var især biologi og medicin. <strong>Sociologi</strong> bliver dermed betragtet<br />
som studiet af den sociale organisme, dens udvikling og dens sygdomme.<br />
Et helt andet metodesyn fremførte den samtidige tyske sociolog, Max Weber<br />
(1864-1920). Han skildrede sociologi som "en videnskab, der vil nå frem til en fortolkende<br />
forståelse af social handling, og derved forklare dens årsag, forløb og virkninger".<br />
67 "Handling" betød i denne sammenhæng et menneskeligt forhold, for så<br />
vidt den (eller de) handlende tillægger den en subjektiv betydning. Weber siger, at<br />
handlingen er social, når handlingens sigte og forløb inddrager andre end den (eller<br />
de) handlendes egen indstilling. Det drejer sig med andre ord om handlinger, der<br />
forholder sig til andre mennesker. Dermed lagde Weber op til at opfatte sociologi<br />
som en gren af kulturvidenskaberne, der ligger i forlængelse af historien. Men medens<br />
historien studerer enkeltstående begivenhedsforløb, søger sociologien at påpege<br />
regelmæssigheder i forløbene.<br />
Durkheim prægede metodesynet for den positivistiske sociologi. Den bevægede<br />
sig imidlertid mere i retning af fysikken, idet den forsøgte at påvise statistiske sammenhænge<br />
mellem sociale fænomener. Weber prægede til gengæld den ’fænomeno-<br />
66<br />
Se endvidere É. Durkheim: Den sociologiske metode, København 1972. Min oversættelse af afslutningen på kap. 1<br />
afviger sprogligt fra denne.<br />
67 M. Weber: Wirtschaft und Gesellschaft, Tübingen 1976.<br />
160
logiske’ sociologi, som med kvalitative <strong>metoder</strong> søgte at forstå sociale handlinger<br />
ud fra den sociale agents opfattelse af verden. Der blev efterhånden udviklet to metodiske<br />
retninger: På den ene side en ‘kvantitativ’, baseret på en nypositivistisk videnskabsopfattelse,<br />
som indsamlede tællelige oplysninger (kvantitative data) og<br />
analyserede dem ved hjælp af statistiske modeller. På den anden side en ‘kvalitativ’,<br />
hvor forskerne dannede kvalitative oplysninger, fra interviews, personlige dokumenter<br />
eller feltstudier, og fortolkede dem i kvalitative analyser. Denne modsætning<br />
kan stadig genfindes i lærebøger i samfundsvidenskabelig metode. Imidlertid<br />
har både videnskabsteorien og metodediskussionerne bevæget sig bort fra metodespaltningen.<br />
Der er for samfundsvidenskaberne brug for begge former for oplysninger.<br />
Derfor er spørgsmålet ikke et enten-eller, men hvordan de to former for metode<br />
kan kombineres.<br />
Hertil kommer spørgsmålet om samfundsvidenskabernes politiske funktion og videnskabelige<br />
neutralitet. Selv om både Durkheim og Weber var meget aktive i samfundsdebatten,<br />
søgte de skarpt at adskille deres politiske synspunkter og videnskabelige<br />
analyser. Men ifølge den tredje af sociologiens store klassikere, Karl Marx,<br />
er dette både umuligt og uholdbart. Hans ’materialistiske’ syn på verden har en vis<br />
samklang med positivismens. Begge opfatter verden som en materiel virkelighed,<br />
som vi først og fremmest erfarer gennem sanserne. Men der er en afgørende forskel:<br />
Marx’ kritiske syn på samfundets magtforhold rejser en anden dagsorden for samfundsvidenskaben.<br />
Marx hævder, at ”Hvad mennesket er falder altså sammen med deres produktion,<br />
såvel med hvad de producerer, som med hvordan de producerer.... Det er ikke bevidstheden,<br />
der bestemmer livet, men livet der bestemmer bevidsthedslivet... Der<br />
hvor spekulationen hører op, ved det virkelige liv, begynder altså den virkelige positive<br />
videnskab – fremstillingen af menneskenes praktiske virke, af deres praktiske<br />
udviklingsproces. Fraserne om bevidstheden hører op, virkelig viden må træde i<br />
dens sted.” 68 Marx kritiserer både idealismen og den beskuende form for materialisme:<br />
”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an<br />
på, er at forandre den.” 69<br />
68 Fra Karl Marx: Økonomi og Filosofi, Den tyske Ideologi, Gyldendahl, København 1962 s. 99-100<br />
69 Samme sted s. 93.<br />
161
Dette lægger op til, at forskeren ikke blot skal forholde sig på distancen til de sociale<br />
fænomener som tilskuer, beskuer eller den neutrale kommentator, men skal søge<br />
at præge samfundets udvikling, at forbedre forholdene for menneskene.<br />
Samfundsvidenskaberne har træk fra både natur- og kulturvidenskaberne. Nogle<br />
samfundsvidenskabelige påstande kan afprøves objektivt, som for eksempel befolkningsstørrelsen,<br />
antallet der stemmer på regeringen, eller pengemængden. Mange<br />
spørgsmål må afgøres ved en diskurs mellem fagfolk 70 . Men her er det kun muligt<br />
at opnå midlertidig enighed om forskningens grundlag og resultater. Endelig<br />
findes der spørgsmål, hvor forskerens personlige oprigtighed 71 er det eneste holdepunkt.<br />
Dette gælder blandt andet ved undersøgelser, som beror på forskerens egne<br />
erfaringer og vurderinger. Inden for alle videnskabsgrene spiller alle tre former for<br />
sandhedskriterier ind 72 med forskellig vægt. I naturvidenskaberne har de objektive<br />
kriterier størst vægt, medens de subjektive præger kulturvidenskaberne.<br />
Indenfor samfundsvidenskaberne findes forskelle i de videnskabelige kriterier.<br />
Moderne økonomi følger således et naturvidenskabeligt forbillede ved at fokusere<br />
på kvantitative analyser af faktuelle mål – som penge og tid. Antropologerne betragter<br />
derimod deres fag som en humanistisk fortolkende disciplin, hvor den enkelte<br />
forsker får en væsentlig betydning for resultaterne. I sociologien finder man retninger,<br />
der lægger vægten på hver af de tre kriterier. I sidste halvdel af det 20. århundrede<br />
forekom videnskabsteoretiske stridigheder indenfor samfundsvidenskaberne,<br />
som for eftertiden kan minde om religionskrige. Positivismen blev svækket af indre<br />
og ydre kritik i løbet af 1960erne. En overgang i 1970erne var den samfundsvidenskabelige<br />
diskurs domineret af marxistisk kritik. Dette blev mod slutningen af århundredet<br />
afløst af en post-moderne strømning med en række meget individualistiske<br />
videnskabsopfattelser. Også disse individualistiske videnskabsopfattelser er<br />
ramt af saglig kritik.<br />
Der kan ikke ved begyndelsen af det 21. ved begyndelsen af det 21. århundrede<br />
peges på et fremherskende videnskabs- og metodesyn for sociologien. Dette kan udlægges<br />
negativt som udtryk for videnskabsteoretisk usikkerhed. Det kan også udlægges<br />
positivt som udtryk for, at sociologien er nået frem til en erkendelse af, at<br />
70 inter-subjektivt.<br />
71 subjektivt.<br />
72 det objektive, inter-subjektive og det subjektive.<br />
162
den hverken kan følge forbilledet fra den rene naturvidenskab eller fra en klassisk<br />
humanistisk tradition uden at afskrive væsentlige aspekter af det sociale liv. Samtidig<br />
peger diskussionerne om forskerens neutralitet eller kritiske engagement på problemer<br />
ved begge yderpositioner. En rent objektiv neutralitet er umulig, medens<br />
forskning baseret på et ideologisk engagement gør forskningen utroværdig for dem,<br />
der ikke deler trossætningerne i ideologien. Denne åbne situation lægger op til, at<br />
forskeren ikke bare kan henvise til et forbillede, en skole, eller faste håndværksmæssige<br />
standarder. Hun eller han må begrunde metodevalget ud fra problemstillingen<br />
og de videnskabsteoretiske grundantagelser.<br />
Metodernes fordele og begrænsninger<br />
Survey-undersøgelser har været udsat for kritik fra flere sider. For det første<br />
lægger ’behaviorister’ vægt på at studere folks observerbare adfærd. De afstår fra at<br />
gætte sig til folks tanker og følelser. Deres indvending går ud på, at surveys søger at<br />
fremdrage subjektive holdninger, som vi ikke kan få videnskabeligt sikker viden<br />
om. De mener, at vi kan kun registrere spørgsmålet som stimulus og den respons,<br />
der fremkommer i svaret. Tankerne bag svaret kan vi ikke vide noget om. For det<br />
andet kritiserer ’humanisterne’, at man søger at danne ’mål’ for holdninger gennem<br />
standardiserede spørgsmål. De mener, at metoden ikke kommer ind til informanternes<br />
mening med den metode. For det tredje mener ’fagkritikere’, at surveys er en<br />
ideologisk manipulation med den offentlige mening. Overfor disse indvendinger kan<br />
man hævde, at surveymetoden blot er et redskab. Det kan bruges på flere måder, og<br />
det kan kombineres med andre <strong>metoder</strong>.<br />
Surveys udgør et eksempel på kvantificerede data. Humanister indvender ofte,<br />
at optællinger af svarene og samvariationer ikke fortæller noget om folks motiverende<br />
tankebaner.<br />
Tallene virker som objektive data, men de er fremkommet gennem en interaktion<br />
mellem forsker og respondenter; ofte gennem interviewere. Der gælder imidlertid de<br />
samme udfordringer som i kvalitative interviews. For at fortolke dem korrekt må vi<br />
forstå respondenterne, fortolke deres udsagn. Ikke bare konstatere deres svar. Hvis<br />
spørgsmålet passer på respondenternes sprogbrug, og dets emne svarer til respondentens<br />
perspektiv, er der ikke noget videnskabsteoretisk problem. Fordelene ved<br />
163
survey-undersøgelser er især, at de ofte kan give et overblik, og at de er egnede til at<br />
efterprøve klare hypoteser.<br />
Brugen af statistiske tests har været genstand for en del diskussioner. En statistisk<br />
signifikans er ikke nogen garanti for, at resultatet er teoretisk væsentligt. Det<br />
udtrykker kun, at det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed.<br />
Statistiske konklusioner vil rumme en vis risiko for fejl. Den kommer til udtryk<br />
i vurderingen af, om resultatet er statistisk sikkert 73 . Fordelene ved statistiske analyser<br />
er, at de er i stand til at give konklusioner på usikkerheder, der stammer fra stikprøven<br />
eller tilfældige målefejl. Men tallene er i sig selv tavse. Vi må fortolke dem,<br />
for at gøre dem sociologisk meningsfulde. Det giver ingen meningsfulde svar at<br />
proppe data i en computer og overlader analysen til programmet. Hvis programmet<br />
fodres med meningsløse data, bliver resultaterne nonsens.<br />
På tilsvarende måde er der problemer ved observations<strong>metoder</strong>. Forskeren får<br />
måske ikke adgang til de relevante dele af feltet. Der kan være ’blinde pletter’, som<br />
for eksempel rusmiddelforbruget inden de unge får på bar eller diskotek. Der kan forekomme<br />
en ’selektiv perception’, hvor forskeren fokuserer på bestemte emner, men<br />
overser andre, der burde være inddraget ud fra problemstillingen. Et yderligere problem<br />
er, at observationsstudier ofte savner et klart sammenligningsgrundlag. Analysen<br />
kan dermed komme til at fremhæve bestemte træk, som set i et sammenlignende<br />
perspektiv er banale. Nøjes man med at observere adfærden, bygger fortolkningen<br />
om hensigten på forskerens indlevelse. Men det er gætterier, med mindre forskeren<br />
faktisk har et indgående forhåndskendskab til menneskene i det miljø, man observerer.<br />
Fordelen ved observationsstudier er, at man får viden om, hvad folk faktisk gør.<br />
Men selve handlingsforløbet peger ikke frem mod en bestemt fortolkning.<br />
Dybdeinterviews er ligeledes en metode med både ulemper og fordele. Et stort<br />
problem ved dybdeinterviews er mulighederne for at sammenligne og generalisere.<br />
Alle samtalerne vil have forskellige forløb. Derfor er det også svært at vurdere, om<br />
svarene fra en person passer sammen med en anden persons svar. Selvom svarene er<br />
helt enslydende, kan det have stor betydning, at de er fremkommet i forskellige talesekvenser.<br />
Dybdeinterviews bygger på formodninger om, at intervieweren har opnået<br />
tillid, og at informanten svarer ærligt. Men det er en forudsætning, som er vanske-<br />
73 Statistisk signifikant – det kan ikke blot tilskrives tilfældigheder ved stikprøve eller tilfældige målefejl.<br />
164
lig at efterprøve. Der er især ved dybdeinterviews en interviewer-effekt. Nogle forskere<br />
ser det som positivt. Men skeptikere kan indvende, at rapportens konklusioner<br />
blot afspejler forskerens fordomme og evne til at frembringe 74 svar hos nogle selvvalgte<br />
informanter. Fordelene ved dybdeinterviewet består i, at man på denne måde<br />
kan få personens syn på et emne belyst ud fra personens eget helhedsperspektiv og<br />
med personens egen logik.<br />
En løsning afvejningen af <strong>metoder</strong>nes fordele og ulemper består i at anvende flere<br />
<strong>metoder</strong> i kombination. 75 Ved at anvende flere former for <strong>metoder</strong> kan man får oplysninger,<br />
der kan benyttes til at kontrollere hinanden. Således kan man for eksempel<br />
kontrollere gyldigheden af spørgsmål i et spørgeskema ved at anvende dem som<br />
led i et halv-struktureret interview. De forskellige <strong>metoder</strong> frembringer forskellige<br />
former for oplysninger. De kan alle være relevante for problemstillingen. Derfor kan<br />
en kombination af <strong>metoder</strong> også betyde, at oplysningerne kan supplere hinanden.<br />
Der vil imidlertid være nogle udfordringer til kombination af flere <strong>metoder</strong> i forbindelse<br />
med de forudsætninger, der ligger bagved problemformuleringen. Hvis disse<br />
forudsætninger peger på et bestemt syn på verden, på forskeren og på informanterne,<br />
kan man naturligvis kun anvende de <strong>metoder</strong>, som passer sammen med forud-<br />
sætningerne. 76<br />
Praktisk design af to studieprojekter:<br />
Problemstilling enlige mødre som socialt marginaliserede<br />
Praktiske begrænsninger Fast deadline: 3 måneder; en gruppe<br />
på 4<br />
Indledende planlægning<br />
og informationsøgning<br />
Gruppe 1 Gruppe 2<br />
Feltstudier suppleret med kvantitative<br />
baggrundsdata; Begynde med<br />
at notere sine fordomme. Læse teoretisk<br />
relevant litteratur.<br />
74 Nogle vil endda tale om, at intervieweren ’fremsuggererer’ svarene.<br />
75 Også kaldet ’metodetriangulation’.<br />
76 Spørgsmålet diskuteres nærmere i O. Riis: Metoder på tværs, DJØF, København 2001.<br />
165<br />
køn og valg af gymnasieretning:<br />
sproglig/naturvidenskabelig?<br />
Fast deadline: 3 måneder; en gruppe<br />
på 6<br />
Spørgeskema som kan sammenligne<br />
mænd og kvinder; kvantitativ<br />
analyse suppleret med kvalitative<br />
data. Begynde med at notere sine<br />
hypoteser. Læse teoretisk relevant<br />
litteratur.
Anvende eksisterende<br />
oplysninger<br />
Søge bibliografi via biblioteksdatabaser<br />
samt på internettet; søge<br />
officielle statistikker; oprette en<br />
bibliografi med stikordsregister.<br />
Udvælgelse Overveje om udvalget skal være<br />
ensartet eller dække over mange<br />
typer Skal man udvælge gennem<br />
en organisation eller gennem annoncering?<br />
Hvor mange cases skal<br />
man vælge? Skal man eventuelt<br />
fokusere på et lokalområde?<br />
Primær data indsamling Foretage forundersøgelser ved at<br />
betragte lokalområdet og institutioner. <br />
Interviewguide/spørgeskema <br />
Dataforberedelse/analyse<br />
Designe af en semi-struktureret<br />
guide med temaer/hovedspørgsmål;<br />
fokus på<br />
‘marginalitet’; opliste emner; måske<br />
udvide guiden undervejs;<br />
Lytte til bånd; transskription; notere<br />
vigtige citater; notere fælles temaer<br />
og indbyrdes kontraster;<br />
danne temakoder; tværgående tematisk<br />
kodning;<br />
166<br />
Finde officielle statistikker for<br />
valg af uddannelsesretning. Finde<br />
de officielle regler for valg af uddannelse.<br />
Eventuelt søge personlige<br />
dokumenter.<br />
Udvælgelse af nogle få skoler. Foretage<br />
stikprøve af elever fra skolernes<br />
registre. Opnå adgang gennem<br />
skolens ledelse.<br />
Foretage forundersøgelser ved observationer<br />
og åbne interviews på<br />
skolen;<br />
Grundigt design af struktureret<br />
spørgeskema; prøve sproget af ved<br />
pilotundersøgelse; den afhængige<br />
variable er valg af studieretning,<br />
den vigtigste uafhængige er køn.<br />
Problemstillingen lægger op til<br />
mål for kønsroller og normer i det<br />
sociale miljø.<br />
Danne en kodeplan; skimme svarene<br />
og randbemærkningerne<br />
igennem; fortolke tilføjelser eller<br />
uklare svar; sætte koder for dem;<br />
opbygge en datamatrice; indtaste<br />
data; beskrive fordelingen på den<br />
afhængige variabel; opstille krydstabeller<br />
med den uafhængige<br />
(køn); foretage kontrol for baggrundsvariable.
167
Kapitel XII: Konklusion og etik<br />
Konklusion<br />
Konklusionen skal sammenfatte og afrunde analysens resultater. Den peger tilbage<br />
på problemstillingen. Dette indebærer, at konklusionen skal pege tilbage på undersøgelsens<br />
formål og dens teoretiske grundlag. Man må tage stilling til, om den<br />
foreliggende undersøgelse har opfyldt sit formål. Man må påpege de nye informationer,<br />
som analysen har føjet til den forhåndsviden, man havde inden undersøgelsen.<br />
Problemstillingen henviser som regel til et teoretisk grundlag. Det begrunder problemstillingens<br />
nøglebegreber og hovedspørgsmål. Det bliver derfor påkrævet at<br />
konfrontere problemstillingens teorier med undersøgelsens resultater. Dette udgør et<br />
kompliceret problem, som selv erfarne forskere har svært ved at håndtere.<br />
Teorien giver nogle begreber, som retter opmærksomheden på nogle bestemte<br />
fænomener. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan<br />
måske også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi afprøver i analyserne.<br />
Hvis undersøgelsen kun bygger på en enkelt teori, er der en iboende risiko for at<br />
benytte denne som en facitliste. I en broget verden vil man altid kunne plukke eksempler<br />
ud, som synes at bekræfte teorien. Men teorien bevises ikke ved at finde<br />
passende eksempler ud; man kan højst sige, at teorien illustreres med eksemplerne.<br />
Teorien udsættes først for en egentlig efterprøvning, når man systematisk leder efter<br />
eksempler, der eventuelt kan modbevise den. Denne fremgangsmåde kaldes falsifikationsforsøg.<br />
Figur 12<br />
168
Hvis undersøgelsen er deduktivt opbygget, tager den udgangspunkt i en teoretisk<br />
ramme og fra den udledes hypoteser, som efterprøves empirisk. Dette lægger op til,<br />
at en bestemt hypotese enten kan bekræftes eller afkræftes. Hvis hypotesen bekræftes,<br />
kan det udlægges som støtte for teorien. Men en enkelt undersøgelse kan ikke<br />
endegyldigt bevise en universel teori. Hvis en lang række tilsvarende undersøgelser<br />
også støtter den, kan den siges at have vundet hævd. Men det udelukker ikke, at man<br />
før eller siden finder det empirisk resultat, der demonstrerer teoriens begrænsning.<br />
Hvis hypotesen afkræftes af de empiriske resultater, må teorien udsættes for en kritisk<br />
revision. Hvis hypotesen er central for teorien, må hele teorien i så fald forkastes.<br />
Konklusionen er da, at man må begynde forfra og opbygge en ny teori til belysning<br />
af problemstillingen. Der er imidlertid også mulighed for, at hypotesen gælder<br />
for en vis del af teorien. I så fald kan man nøjes med at indkredse og korrigere<br />
denne del af teorien. Overvejelserne bliver lidt mere komplicerede, hvis problemstillingen<br />
ikke henviser til én men til to eller flere konkurrerende teorier. Hvis dette er<br />
tilfældet må konklusionen foretage en vurdering af, hvilken af disse teorier, der giver<br />
den mest plausible og dækkende forklaring på de fundne resultater.<br />
Hvis en teori må forkastes, er det nærliggende at overveje alternative forklaringer.<br />
Man taler om en abduktiv tilgang, når man forsøger at indkredse en plausibel<br />
forklaring på et overraskende resultat ved at opstille en række tankeeksperimenter.<br />
Når alle de mulige forklaringer må forkastes, bortset fra én, virker den plausibel.<br />
Der er imidlertid ikke tale om en egentlig empirisk efterprøvning. Tankeeksperimentet<br />
har ledt os på sporet af en rimelig hypotese, der må efterprøves ved en ny,<br />
empirisk undersøgelse.<br />
Induktive undersøgelser tager ikke udgangspunkt i en teori men i et materiale,<br />
hvorfra man søger at udlede en teoretisk ramme. Det er hensigten at generalisere ud<br />
fra de foreliggende data. De indsamlede data hører hjemme i en bestemt sammenhæng<br />
77 . Men man hævder, at resultaterne også vil have gyldighed i andre sammenhænge.<br />
Med denne form for fremgangsmåde skal man dels begrunde, at konklusionen<br />
dækker de foreliggende data, og dels generaliseringens rækkevidde og afgrænsning.<br />
Man skal gøre rede for, hvor langt man mener, at resultaterne gælder - i rum,<br />
77 Kontekst.<br />
169
tid og samfundstyper, og samtidig gøre det klart, hvornår man ikke forventer at genfinde<br />
resultaterne.<br />
Undersøgelsens etiske spørgsmål<br />
Fra problemformuleringen og fremover er man konfronteret med en række etiske<br />
dilemmaer. De kan ikke forudses eller sættes på en formel. Hvis man på forhånd har<br />
overvejet de etiske retningslinjer for projektet, er risikoen mindre for, at man i en<br />
konkret situation ’falder i’. Man må overveje, om man kan forstille sig for at opnå<br />
oplysningerne. Man må vurdere, hvor tæt på folks privatliv, man kan tillade sig at<br />
komme. Man må tage stilling til, om det er tilladeligt at påvirke de udvalgte personer,<br />
for at studere deres reaktioner. Endelig må man spørge sig selv, om man kan<br />
fremlægge oplysninger, der er væsentlige for konklusionerne, hvis de er opnået i<br />
fortrolighed.<br />
Det er ikke tilstrækkeligt, at forskeren har en redelig hensigt 78 . Selvom hensigten<br />
er positiv, kan det alligevel forekomme, at konsekvenserne for de involverede informanter<br />
bliver negativ. Derfor må man overveje, om det er tilstrækkeligt at følge<br />
visse etiske principper, for eksempel dem, som de faglige organisationer har opstillet.<br />
Principperne har overordnet karakter, så man må overveje, hvordan de skal fortolkes<br />
i en konkret situation. Hensynet til informanterne er kun et blandt flere. Det<br />
kan muligvis komme i konflikt med andre hensyn – for eksempel hensynet til opdragsgiverne,<br />
til forskermiljøet, til offentligheden og hele samfundet. De abstrakte<br />
overvejelser er nemmere end de konkrete etiske udfordringer, man kan komme ud<br />
for. Hvis man for eksempel får fortrolige oplysninger i et feltstudie om kriminelle<br />
handlinger, skal man holde tæt eller gå videre med dem til myndighederne? Hele<br />
projektet kan falde til jorden, hvis man går videre til politiet med oplysningerne.<br />
Man må samtidig overveje, om de kritiske oplysninger bare er ’plantet’ som en prøve<br />
på ens tillid.<br />
De mest fundamentale etiske spørgsmål handler om ærlighed. Det burde være<br />
overflødigt at nævne disse spørgsmål. Man må som forsker ikke opfinde data eller<br />
omforme sine data, så de passer på den teori, projektet støtter sig til. Man må ikke<br />
kassere data, som modsiger ens teoretiske konklusioner. De statistiske eller kvalitative<br />
analyse<strong>metoder</strong> skal følge projektets forudsætninger, og man må ikke fuske<br />
78 Etikere taler om ‘et godt sindelag’.<br />
170
med <strong>metoder</strong>ne, så man opnår de ønskede resultater. Hvis man bruger andre forskeres<br />
materialer, analyser eller ideer, bør man nævne dem. Man skal citere sine kilder<br />
loyalt. Dette gælder ikke mindst de kilder, som man vil kritisere.<br />
Projektets faser rummer særlige etiske udfordringer. Der er etiske spørgsmål i<br />
forbindelse med undersøgelsens design. Det kan for eksempel gælde, om projektet<br />
er finansieret af en opdragsgiver, som en offentlig myndighed eller et privat firma.<br />
Der kan være bindinger fra opdragsgiveren, som man ikke finder acceptable. Der<br />
kan for eksempel være visse emner, som en ‘opdragsgiver’ ikke ønsker, at man tager<br />
op eller bestemte formuleringer af spørgsmålene, som opdragsgiveren insisterer på.<br />
Man må ved designet forberede sig på, hvordan man må forholde sig, hvis projektet<br />
skulle munde ud i komplikationer eller ubehagelige konklusioner. Projektets resultater<br />
kan muligvis blive fortolket på andre måder end ens egen, og de kan bruges eller<br />
misbruges til politiske tiltag, som man er dybt uenig i. Denne risiko må man overveje<br />
allerede i forbindelse med designet. Man må overveje, om man kan tillade sig at<br />
manipulere med informanterne i en kvasi-eksperimentel form, om man kan tillade<br />
sig at observere skjult, uden at redegøre for hensigten, og lignende. Man må overveje,<br />
hvor langt man skal informere informanterne om undersøgelsens hensigt. Man<br />
må også overveje, hvordan man må forholde sig, hvis informanterne kun vil give<br />
adgang under bestemte betingelser. Disse betingelser kan være ensbetydende med,<br />
at informanterne kræver ret til at censurere rapporten. Men i så fald er der ikke længere<br />
tale om en uafhængig undersøgelse. Man må samtidig overveje, om man skal<br />
sikre samtykke fra alle informanterne eller kun fra visse ledere og nøglepersoner.<br />
Man må overveje, om informanterne skal sikres fuld anonymitet. Hvis der er tale om<br />
et feltstudie i et afgrænset miljø, vil de kunne genkendes af alle, der har et vist<br />
kendskab til miljøet, selvom man forsøger at sløre identiteterne ved at ændre navnene.<br />
Fastholder informanternes anonymitet og slører man deres identitet, vil det indebære,<br />
at oplysningerne ikke kan efterkontrolleres.<br />
Ved dataindsamlingen melder der sig tilsvarende etiske problemer. Man skal igen<br />
overveje, hvor meget man skal fortælle om undersøgelsens hensigt. I mange feltarbejder<br />
vil forskeren blive spurgt direkte om egne holdninger. I mange tilfælde kan<br />
man ikke opnå tillid, med mindre man træder frem som person. Det rummer et dilemma,<br />
for hvor meget skal man fortælle, og hvordan vil ens egne synspunkter præge<br />
informanternes? Ved surveys skal man overveje, hvordan man kan udforme et<br />
171
følgebrev, som forklarer om undersøgelsens problemstilling uden at afsløre dens<br />
hypoteser. Ved et åbent feltarbejde må man overveje, om man skal notere åbent, og<br />
om informanterne må læse noterne. Vælger man at lade informanterne læse noterne,<br />
er der risiko for, at man må udelade visse observationer, som kan være kontroversielle.<br />
I et feltarbejde må man nøje overveje, hvor tæt man kan komme på informanterne.<br />
Man må for eksempel overveje, om det kan forsvares at få et tæt kammeratskab<br />
eller endda et kæresteforhold til en informant. I mange feltsituationer får man<br />
fortrolige oplysninger ‘udenfor citat’. De kan være meget væsentlige for at forstå<br />
forholdene. Man må imidlertid overveje, om man for det første overhovedet vil<br />
modtage sådanne oplysninger, for det andet, om man vil notere dem, og for det tredje<br />
om man vil bruge dem i analysen, og for det fjerde om man vil citere dem i rapporten.<br />
Især i forbindelse med et feltarbejde må man overveje, hvordan man på en<br />
passende måde kan trække sig ud af feltet, og de menneskelige relationer, der er<br />
skabt i det.<br />
De etiske dilemmaer stopper ikke med dataindsamlingen. Også ved analysen og<br />
rapportskrivningen dukker de op. I analysen må man selvkritisk vurdere, om analysen<br />
styres af ens fordomme. I rapporten må man overveje at beskytte informanternes<br />
identitet. Nogle af oplysningerne kan virke pinlige for informanterne eller deres bekendtskabskreds.<br />
I så fald må man afveje, om man først og fremmest skal tage hensyn<br />
til informanternes selvrespekt, eller om hensynet til fremstillingen af sagen gør<br />
det nødvendigt at lægge oplysningerne frem. Man må overveje, om informanterne<br />
skal have lejlighed til at læse rapporten og eventuelt komme med indsigelser og rettelsesforslag.<br />
Man må overveje, hvordan ens noter fra undersøgelsen kan opbevares,<br />
så man kan sikre dem og give andre forskere adgang til dem. Dette indebærer også<br />
overvejelser om, hvem der kan få adgang til materialet og under hvilke betingelser.<br />
Rapporten kan få samfundsmæssige konsekvenser. Det er muligt, at medierne vil<br />
gengive udpluk i mere eller mindre korrekt form. Måske vil visse politikere benytte<br />
rapporten som anledning til at drøfte ændringer i love eller i administration. Rapporten<br />
kan muligvis benyttes som begrundelse for en politik, man ikke er enig i. Dette<br />
indebærer, at man ved skrivningen af rapporten må overveje, hvordan den eventuelt<br />
kan bruges eller misbruges. Efter offentliggørelsen må man tage stilling til, om man<br />
vil inddrages i en offentlig polemik eller en politisk debat. Dette indebærer også at<br />
tage et ansvar for den udvikling, der kan ske, hvis man udlader at gå ind i debatten.<br />
172
Et vist holdepunkt kan man finde i de etiske kodekser, som efterhånden er udviklet<br />
i mange samfundsvidenskaber. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd<br />
har formuleret nogle generelle retningslinjer:<br />
“Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne” har<br />
følgende hovedpunkter:<br />
1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er foreneligt<br />
med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om afhængighedsforhold<br />
af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i<br />
strid med faglige og etiske principper.<br />
2. Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen<br />
såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som<br />
til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater.<br />
Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke<br />
andres privatliv.<br />
3. Forskeren har ansvaret for, at oplysninger indsamlet eller stillet til rådighed<br />
for forskning ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, som muliggør<br />
identificering af personer, der er genstand for eller har bidraget med oplysninger<br />
til forskningsarbejdet.<br />
4. Det påhviler forskeren at indhente samtykke fra dem, som personligt inddrages<br />
i forskningen. De pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig.<br />
5. Det påhviler forskeren at gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden<br />
samt at fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige videnskabelige<br />
principper og undgå fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger.<br />
De er udtrykt i generelle vendinger, og deres principper kan måske opfattes som<br />
almindelig, sund fornuft. Men der er naturligvis gode grunde til, at det har været<br />
nødvendigt at formulere dem officielt. Samtidig udgør de et godt udgangspunkt for<br />
ens egne overvejelser om, hvor vidt de forskellige dispositioner i løbet af ens projekt<br />
er etisk forsvarlige. Retningslinjerne fra SSF dækker alle samfundsvidenskaberne<br />
i Danmark, og fokuserer ikke specielt på de etiske problemer, man kan komme<br />
ud for i et sociologisk projekt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at se nær-<br />
173
mere på de etiske retningslinjer, som er udformet af internationale fagorganisationer,<br />
som ISA.<br />
Uddrag af det faglige kodeks for International <strong>Sociologi</strong>cal Association:<br />
2.3. Data gathering<br />
2.3.1. As scientists, sociologists should disclose the methods by which they proceed<br />
as well as the general sources of their data.<br />
2.3.2. The security, anonymity and privacy of research subjects and informants<br />
should be respected rigorously, in both quantitative and qualitative research. The<br />
sources of personal information obtained by researchers should be kept confidential,<br />
unless the informants have asked or agreed to be cited. Should informants be<br />
easily identifiable, researchers should remind them explicitly of the consequences<br />
that may follow from the publication of the research data and outcomes. Payment<br />
of informants, though acceptable in principle, should be discouraged as far as possible<br />
and subject to explicit conditions, with special regard to the reliability of the<br />
information provided.<br />
2.3.3. <strong>Sociologi</strong>sts who are being given access to records are expected to respect<br />
the privacy conditions under which the data were collected. They can, however,<br />
make use of data gathered in historical archives, both private and public, under<br />
the legal conditions laid down in the country concerned and usually accepted<br />
by the international scientific community, and subject to the rules of the<br />
archive.<br />
2.3.4. The consent of research subjects and informants should be obtained in<br />
advance. Covert research should be avoided in principle, unless it is the only<br />
method by which information can be gathered, and/or when access to the usual<br />
sources of information is obstructed by those in power.<br />
3. Publication and communication of data<br />
3.1. Data gathered in sociological research activities and research work constitute<br />
the intellectual property of the researchers, who are in principle also entitled to<br />
copyright. Should copy right be vested in a sponsor or in an employer, researchers<br />
should be entitled to fair compensation.<br />
174
3.2. In principle, researchers have a right to submit their work for publication,<br />
or to publish it at their own expense.<br />
3.3. Researchers have the right to ensure that their results be not manipulated or<br />
taken out of context by sponsors.<br />
3.4. The contribution of scholars, sponsors, technicians or other collaborators<br />
who have made a substantial contribution in carrying out a research project should<br />
be acknowledged explicitly in any subsequent publication.<br />
3.5. Databases should not be regarded as being in the public domain, until the<br />
researchers who have assembled them have specified the sources of their data and<br />
the methods by which they were constructed. Information about sources and<br />
methods should be made available<br />
within reasonable time. Interim data sets should be available for inspection of<br />
79<br />
their accuracy by other scholars .<br />
3.6. Once published, information about a research project should be considered<br />
to be part of the common knowledge and background of the scientific community.<br />
Therefore, it is open to comments and criticism to which researchers should be allowed<br />
to react.<br />
75 Statement adopted by the ISA Executive Council in its Colima Meeting, 26-27 November<br />
1996.<br />
175
Hvor kan vi finde mere litteratur?<br />
Bailey, K.: Methods of Social Research. Free Press, New York 1994.<br />
Lærebog, som på mange punkter supplerer denne bog; blandt andet med afsnit om etnometodik<br />
og simulationsteknik.<br />
Cozby, P.C.: Methods in Behavioral Research. McGraw-Hill, Boston 2003.<br />
Indføring i adfærdsanalyser med udgangspunkt i eksperimentel metode og kvantitativ<br />
analyse.<br />
De Vaus, D.: Surveys in Social Research. Routledge, London 2002.<br />
Videregående, meget brugbar lærebog om survey-<strong>metoder</strong>.<br />
De Vaus, D.: Research Design in Social Research, Sage, London 2001.<br />
Videregående oversigt over undersøgelsesdesigns.<br />
Frankfort-Nachmias, C. & Nachmias, D.: Research Methods in the Social Sciences.<br />
Arnold, London 1992.<br />
Omfattende videregående lærebog med hovedvægt på kvantitative <strong>metoder</strong>.<br />
Gilje, N. & Grimen, H.: Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes<br />
videnskabsfilosofi. Reitzel, København 2003.<br />
En meget anvendt indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori.<br />
Hansen, E. J. og B. H. Andersen: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative<br />
metode. Reitzel, København 2000.<br />
Indføring i kvantitative <strong>metoder</strong> på et forståeligt dansk., som udbygger fremstillingen i<br />
denne bog.<br />
Hellevik, O.: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. <strong>Universitet</strong>sforlaget, Oslo<br />
1999.<br />
Bredt anlagt videregående lærebog, som er meget anvendt i Norge og Danmark.<br />
176
Jacobsen. M.H. & Kristiansen, S.: Farligt feltarbejde - etik og etnografi i sociologien.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>esforlag, <strong>Aalborg</strong> 2001.<br />
Diskussion af forskningsetik med særlig vægt på feltarbejde.<br />
Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K.: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik.<br />
Reitzel, København 1999.<br />
Videregående indføring i observations<strong>metoder</strong>, især med henblik på fænomenologiske<br />
studier.<br />
Kvale, S.: Det kvalitative forskningsinterview. Reitzel, København 1997.<br />
Meget udbredt videregående fremstilling af kvalitative interviews, især med henblik på<br />
samtaler om livsforløb. Bogen kan læses hurtigt, men den bør læses med omhu og eftertanke.<br />
McQueen, R. & Knussen. C.: Research Methods for Social Science, Prentice Hall.<br />
Harlow 2002.<br />
Klart opbygget lærebog, der supplerer denne bog på flere punkter. Lægger navnlig<br />
vægt på kvantitative <strong>metoder</strong>.<br />
Moore, D.S.: Statistics; Concepts and Controversies, Freeman & Co., New York 2001.<br />
Indføring i statistiske begreber, som også er forståelig for ikke-matematikere.<br />
Neumann, W. L.L Social Research Methods. Qualitative and Quantitative Approaches.<br />
Allyn & Bacon, Boston 1997.<br />
Bredt anlagt videregående lærebog, som udbygger denne bog på mange punkter, og<br />
som giver holdepunkter for læserens hukommelse.<br />
Nielsen, P.: Produktion af viden - en praktisk metodebog, Teknisk Forlag, København<br />
1998.<br />
En kort introduktion med vægt på kvantitative <strong>metoder</strong>.<br />
Olsen, H: Tallenes talende tavshed. Socialforskningsinstituttet, København 1995.<br />
En kritisk gennemgang af fejlkilder ved surveyundersøgelser.<br />
177
Pole, C. & R. Lampard: Practical Social Investigation. Qualitative and Quantitative<br />
Methods in Social Research. Prentice Hall, Harlow, 2002.<br />
Bredt anlagt videregående lærebog, som bygger på samme ideer som denne, men som<br />
går et skridt videre - især med hensyn til kvantitative og kvalitative analyser.<br />
Redder, K.W., Siune, K., & Thonsgaard, O.: Introduktion til sociologisk metode.<br />
Munksgaard, 1970.<br />
Ældre lærebog, som klart fremlægger kvantitative <strong>metoder</strong> på positivistisk grundlag.<br />
Repstad, P.: Mellom nærhet og distance. <strong>Universitet</strong>sforlaget, Oslo 1993.<br />
Kort, letlæst introduktion til kvalitativ metode.<br />
Riis, O.: Metoder på tværs. DJØF, København 2001.<br />
Videregående drøftelse af muligheder for at kombinere kvalitative og kvantitative <strong>metoder</strong>.<br />
Riis, O.: Metoder og teorier i religionssociologien. Aarhus <strong>Universitet</strong>sforlag, Århus<br />
1986.<br />
Kort oversigt over samfundsvidenskabelige <strong>metoder</strong>, med religion som eksempel.<br />
Ringdal, K.: Enhet og mangfold. Fagbokforlaget, Bergen 2001.<br />
Bredt anlagt videregående lærebog med vægt på kvantitative <strong>metoder</strong>.<br />
Sayer, A.: Methods in Social Science. Routledge, London 1984.<br />
Diskussion af metodespørgsmål ud fra en kritisk realistisk videnskabsteori.<br />
Strauss, A. & Corbin, J.: Basics of Qualitative Research, Sage, London 1998.<br />
Gennemgang af den systematiske kvalitative metode, som kaldes ‘grounded theory’.<br />
178