Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Sociologiske metoder i praksis
Forord ........................................................................................................................................3
Sociologiske metoder i praksis ..................................................................................................5
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?......................................................................................7
Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder? ...........................................................9
Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet? ............19
Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?.............................................................29
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?...........................................41
Kapitel VI: Hvordan kan vi observere? ..................................................................................61
Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?................................................................................75
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?....................................................................97
Kapitel IX: Den kvalitative analyse.......................................................................................131
Kapitel X: Den kvantitative analyse......................................................................................141
Kapitel XI: Metodevalget.......................................................................................................161
Kapitel XII: Konklusion og etik ............................................................................................169
Hvor kan vi finde mere litteratur? ........................................................................................177
1

Forord
Tak til Lone Sørensen, som har kæmpet med opsætningen af manuskriptet og til
sociologistuderende Louise Eriksen, Anne Marie Lyngsø, Birgitte Harbo, Lea Mortensen,
Maiken Jakobsen og Marie Truelsen, som har læst udkastet til manuskriptet
igennem og leveret en konstruktiv kritik.
3
Ole Riis, Aalborg december 2003

Sociologiske metoder i praksis
af Ole Riis
Bogens sigte
Metoder lærer man gennem praksis. Man lærer ikke at køre en bil, at reparere en
motor, at holde et foredrag eller en anden praktisk opgave ved at læse en håndbog.
En god bog kan være en støtte for at lære metoderne. Den kan prøve at give nogle
erfaringer videre, og den kan advare mod faldgruber. Men det sætter ikke så stærke
spor hos læseren, som hvis man selv har gjort erfaringerne og oplevet fejlene. Den
nemme lærebog giver opskrifter på, hvordan bestemte typer af opgaver kan løses i
stil med en kogebog for begyndere. Det er bare sjældent, at standarderne passer til
de problemer, man står overfor i et projekt. Desuden mangler den nemme lærebog
en begrundelse for løsningerne. Den besværlige lærebog presser læseren til at tænke
med over de mange problemer, som valget af metode indebærer. Den giver ikke
færdige løsninger, men den giver læseren et skub til selv at foreslå sine løsninger og
prøve dem af. Om en menu smager godt eller ej kan ikke afgøres ved at henvise til,
at man har fulgt kogebogen, men ved at smage på maden. På samme måde kan en
metode ikke vurderes ved at henvise til autoriteten bag en lærebog, men ved at begrunde
dens egnethed til at besvare projektets spørgsmål ud fra de valgte grundantagelser.
Det er svært at forholde sig til en helt abstrakt diskussion af metoder.
Hvis fremstillingen skal give mening, må den knyttes til praktiske eksem-
pler. Derfor vil denne lærebog bygge på et gennemgående tema, nemlig de
unges brug af og forhold til rusmidler. Bogen viser en række eksempler på
de sociologiske tilgange, der findes til dette tema. Det er sikkert ikke det
spørgsmål, som læseren skal bruge metoderne til. Men det er sikkert et em-
ne, som læseren kan forholde sig umiddelbart til.
5

Bogen prøver ikke at give smarte fif for gør-det-selv-sociologer. Den giver heller
ikke faste kogebogsopskrifter på, hvordan man skal lave standardundersøgelser. Bogen
beskriver de overvejelser om metodevalget, som en forsker må gøre sig. Bogen
viser nogle af de værktøjer, som sociologer kan bruge. Men at lære metode handler
ikke kun om at lære nogle tekniske greb. Forskerens vigtigste værktøj er den omtanke,
der styrer og kontrollerer teknikken. Man gør sig som forsker en masse bekymrede
overvejelser fra man udpeger problemet, til man drager konklusionen. Denne
bog lægger op til, at du kan sætte dig ind i forskerens bekymrede arbejdsliv. Først
når du forstår tankerne bag metoderne, kan du skelne mellem godt forskningshåndværk
og fusk. Forhåbentlig vil bogen give dig respekt for det gode, gennemtænkte
håndværk, som kommer til udtryk ved enkle løsninger på komplicerede problemer.
Bogen vil også sætte dig i stand til at afprøve nogle af de enklere metoder i praksis.
Men det vigtigste er, at du lærer at forholde dig til de fejl, som du sikkert vil begå de
første gange. Det forudsætter imidlertid, at du forholder dig til metoderne med omtanke
og selvkritik.
Bogen begynder derfor med nogle spørgsmål til dig: Hvad bygger din egen viden
om samfundet på? Hvornår og hvorfor føler du dig overbevist om, at din viden bygger
på et sikkert grundlag? Hvilke nye oplysninger har du brug for? Hvordan vil du
indsamle dem, og hvordan vil du passe dem sammen med den viden, du har i forvejen?
Det er den slags hverdagsagtige spørgsmål, som metodeovervejelserne egentlig
stiller. Derfor er en metodisk tænkning ikke kun nyttig for forskningen. Den er nyttig,
når man forholder sig til de undersøgelsesresultater, som medierne presser ned i
nogle få sætninger. Mange jobs benytter varianter af sociologiske metoder, og derfor
de have nytte af at skærpe den metodiske bevidsthed, når de skal interviewe, observere
eller analysere. Men faktisk kan en metodisk orientering være til almindelig
nytte i hverdagen.
6

Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?
Den sociale bevidsthed
Alle medlemmer af et samfund har indbygget en social bevidsthed. Man har forventninger
om, hvordan andre vil reagere på deres handlinger. Man har forestillinger
om, hvordan samfundet er sammensat. Man ved, at nogle mennesker har særlige opgaver,
og at nogle har særligt stor indflydelse. Bevidstheden om samfundet er forudsætningen
for, at det enkelte menneske kan fungere socialt, og for at det sociale
samliv ikke opløses i kaos. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de
forestillinger om samfundet, som de forskellige medlemmer gør sig. Det er heller
ikke sikkert, at opfattelserne hviler på et korrekt grundlag.
Ens forestillinger om samfundet kan bygge på personlige erfaringer eller på andres
beretninger. Den sociale bevidsthed kan være mere eller mindre udviklet. Den
kan bygge på fordomme eller bygge på systematiske erfaringer. Den kan udtrykkes
meget enkelt med gængse klicheer og ordsprog, eller den kan udtrykkes ved logiske
argumenter. Den kan forholde sig til det umiddelbart forekommende samfundsliv,
eller den kan udvide perspektivet. Det kan udvides tidsmæssigt ved at inddrage historien
eller trække linjer ud i fremtiden under fastlagte betingelser. Det kan udvides
geografisk og kulturelt ved at sammenligne forhold i vort eget samfund med andre
samfundsformer. Det kan også udvides ved at bruge fantasien og udvikle visioner
om det ideelle samfund 1 . Et sådant ideal kan være udgangspunkt for en kritik af de
aktuelle forhold og pejlemærke for samfundets faktiske udvikling.
Samfundets medlemmer lærer fra barndommen ’metoder’, som kan hjælpe dem
med at orientere sig i samfundet. De lærer at observere, hvordan mennesker handler.
De lærer at spørge andre og lytte til deres svar. De lærer at klassificere sociale kendetegn,
som køn, alder, eller status – som for eksempel kommer til udtryk ved uniformer.
De lærer at finde ledemotiverne i et sprogligt udtryk - et svar eller en tekst.
De lærer at finde størrelsesordenen i en fordeling ved at tælle antal op. De lærer både
at anvende deres egne, direkte erfaringer og at bruge andres beretninger med et
kritisk forbehold.
1 Også kaldet en utopi.
7

Sociologernes metoder bygger ovenpå hverdagens. De adskiller sig især ved at
være mere selvkritiske. Sociologer er en del af det samfund, de studerer. Forskerens
egne erfaringer og personlige interesser vil præge forskningen. Deres egen sociale
viden indgår som forudsætning for forskningsprocessen. Forskeren må trække på en
alment menneskelig forståelse. De almindelige fremgangsmåder er udgangspunktet
for, at forskeren kan forstå sine medmennesker og sin rolle som forsker. Forskeren
kommer ikke uden om hverdagens fremgangsmåder og den almindelige bevidsthed
om samfundet men må forholde sig selvkritisk til dem. Kernen i de samfundsvidenskabelige
metoder udgøres i sidste instans af et fælles-menneskeligt erfaringsgrundlag.
Der er derfor god grund til at begynde med at spørge til de fordomme, som man
bringer ind i et forskningsprojekt. Man må begynde med at spørge sig selv, hvad
udgangspunktet er, og hvilken forhåndsviden man har om emnet.
Sociologer studerer som regel deres ’eget’ samfund, hvor etnografer som regel
studerer ’fremmede kulturer’. Derfor kunne sociologer se nærmere på, hvordan deres
samfund fremstilles af fremmede. Udlændinge er i stand til undres over forhold,
som for de indfødte virker naturlige og selvfølgelige. Fremmede gæsters rejseberetninger
er farvede af deres udgangspunkt samt af deres kontakter med visse af de
indfødte. En nærlæsning afslører, at beretningerne bygger på forenklede indtryk,
som de har fået gennem ‘indfødte tolke og rejseledere’. Medens man let kan gennemskue
fordomme og forenklinger i sådanne rejseberetninger, kan det være sværere
for sociologen at gennemskue ens egne fordomme og forenklinger. Man bør gå til
studiet af forhold i ens eget samfund med den samme åbenhed og undren, som man
ville have ved et møde med et fremmed samfund. Den kildekritik og selvkritik, som
man kræver af fremmedes fremstilling af ens eget samfund, burde også være målestok
for de samfundsvidenskabelige metoder.
8

Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder?
Forskningens sigte
Det er videnskabens sigte at bidrage med ny viden i form af nye oplysninger eller
nye fortolkninger af de foreliggende oplysninger. Forskning er en omhyggelig, kontrollerbar
søgning efter oplysninger, der kan frembringe eller forbedre vores viden.
Oplysningerne (eller ‘data’) danner et grundlag, men de udgør ikke i sig selv viden,
før de fortolkes videnskabeligt. Den videnskabelige ramme for fortolkningen af oplysningerne
kaldes for en teori. Metoderne udgør bindeleddet mellem teorierne og
de erfaringer, som de bygger på. Det er i kraft af metoderne, at man kan vurdere, om
en undersøgelses konklusion er underbygget og sober, eller om den er overfladisk
og tendentiøs.
Teori
Analyse
Erfaring
Videnskabsteori
Metodevalg/Design
Materialeindsamling
Figur 1
De videnskabelige metoder bidrager til at sikre, at teorien hviler på et systematisk
erfaringsgrundlag, at argumenterne udbygges i klare og logisk tankebaner, og at perspektiverne
rækker udover her-og-nu-situationen. Metoderne er udviklet, fordi det
moderne samfund er stort og kompliceret, og derfor kan virke uigennemskueligt og
uforudsigeligt. En sociologisk bevidsthed er forudsætningen for at blive et aktivt
medlem, der forsøger at sætte sit lille, men ikke betydningsløse præg på samfundsudviklingen.
Et akademisk studie af sociologisk metode kan dels gøre én mere bevidst
om de metoder, man har indlært, og dels bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige
metoder. Uden en kritisk refleksion bliver diskursen præget af uvidenhed,
fordomme og af et perspektiv, der er begrænset til parternes umiddelbare interesser.
9

Uden en sociologisk refleksion vil man let blive lammet i rollen som det passive offer
for samfundets magter.
Udsagn, som ‘jeg tror’, ‘jeg mener’, eller ‘jeg synes’, er bundet til den person, der
udtaler sig. Udsagnets troværdighed afhænger af personens oprigtighed. Udsagnet
‘jeg ved’ stiller stærkere krav om begrundelse, fordi det henviser til en viden om
forhold udenfor personen. Det kan understøttes af personlige erfaringer; men andre
kan tvivle på fortolkningen. Vores formodede viden om samfundet er for det meste
andenhånds. Udsagnets troværdighed afhænger af de kilder, der ligger bagved.
Den sociale viden får konsekvenser. Den omfatter ikke bare tanker eller ideer,
som udspiller sig inden i det enkelte menneskes hoved. Den sociale viden styrer
menneskers handlinger og påvirker deres liv. Det, som en gruppe tror, den ved, vil
også få konsekvenser for dem, der ikke deler denne viden.
Samfundsvidenskabelige metoder giver grundlag for at vurdere kilden bag udsagn
om samfundet. Indsigt i metoderne giver et grundlag for at vurdere, om den sociale
viden har et faktuelt og rationelt grundlag, eller om den bygger på fordomme og myter.
Eksemplet: Unges brug af rusmidler:
Vores viden om de unges forhold til rusmidlerne får konsekvenser. I januar
2003 hævdede massemedierne, at det efterhånden er almindeligt, at
børn helt ned til 12-årsalderen regelmæssigt drikker sig fulde og ryger hash.
Den formodede viden får store konsekvenser for, hvordan man i samfundet
reagerer på fulde eller skæve skolebørn. Opfattelsen får konsekvenser for,
hvordan forældrene, lærerne og de sociale myndigheder reagerer på unges
brug af rusmidler. Den får for eksempel konsekvenser for de sociale myndigheders
kriterier for vanrøgt af børn. Nogle børn kan bruge den som argument
overfor de voksnes forsøg på at begrænse deres forbrug. Det er ikke
ligegyldigt, om opfattelsen er rigtig eller forkert. Børnene, forældrene, lærerne,
de sociale myndigheder og politikerne handler ud fra de opfattelser,
de nu en gang har. Hvis deres viden er fejlagtig, fører det til forkerte beslutninger.
Det kan være i form af overreaktioner eller reaktioner, der kommer
for sent og for svagt til at imødegå problemerne.
10

Man kan videnskabsteoretisk hævde, at der ikke findes nogen endegyl-
dig, objektiv sandhed om spørgsmål som de unges brug af eller forhold til
rusmidler. Man kan ligeledes hævde, at vores viden ikke er renset for vær-
dier og fordomme. Men det er ikke ensbetydende med at afskrive al viden
om emnet som subjektive synspunkter i en endeløs debat. For hvis der er et
reelt problem, må vi benytte vores viden til at gribe ind - og hvis det er et
skinproblem, må vi afdække det. Konsekvensen af at følge de subjektivisti-
ske og relativistiske argumenter op, vil være, at vi ikke er i stand til at træf-
fe fælles, bindende beslutninger. Det er, at alle individerne trækker sig ind i
sig selv, og at samfundet opløses i anarki. Objektivitet er måske umulig i
princippet, men en ren subjektivisme er uacceptabel i praksis. Vi er nødt til
at finde en mellemvej. Den omfatter blandt andet, at vi kan forholde os sag-
ligt vurderende til udsagn som ‘jeg ved’ og ‘vi ved’.
Krav til metoderne
Samfundsvidenskabelig metode omfatter fremgangsmåder, der systematisk, kontrollerbart
og refleksivt begrundet indsamler, danner og analyserer oplysninger om
samfundslivet.
Systematisk indebærer, at forskeren følger en plan for indsamlingen af oplysninger
og analysen af disse. Udgangspunktet er en problemformulering, der målretter
indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Modsætningen til ’systematisk’
er spontan, altså bestemt af øjeblikkelige indskydelser. En systematisk fremgangsmåde
skærper opmærksomheden for, hvilke informationer, der behøves og hvilke,
der mangler. Med en sporadisk indsamling af data benytter man de oplysninger, man
snubler over; men man ved ikke, hvad man er gået glip af. En samfundsvidenskabelig
teori giver grundlag for at forvente bestemte, sammenhængende fremtrædelsesformer.
For eksempel kan man teoretisk begrunde en formodning om, at unge, der
tager hårde stoffer, er begyndt med at tage hash. En systematisk søgen indebærer, at
man er særligt opmærksom på at opspore tilfælde, hvor denne formodning kan af-
11

kræftes. 2 Med en sporadisk fremgangsmåde kan man lade sig styre af ubevidste tendenser
til at opsøge informationer, der kan bekræfte ens fordomme.
Kravet om systematik er ikke ensbetydende med at følge et stramt skema, der er
fastlagt på forhånd. I så fald vil forskerens forventninger bestemme søgningen efter
oplysninger. Et stramt tilrettelagt projekt kan efterprøve et bestemt spørgsmål (hypotese).
Men hvis hypotesen forkastes, vil et sådant projekt ikke lede til at efterprøve
andre forklaringer. Hvor åbent eller stramt projektet skal tilrettelægges afhænger
i høj grad af, hvor megen indsigt, man har i emnet. Så længe man ikke har særlig
megen baggrundsviden, må informationssøgningen være åben og enkel 3 .
Efter grundige forstudier og teoretiske analyser kan man efterhånden får man så
megen viden, at det bliver muligt at formulere præcise hypoteser om, hvilke fremtrædelsesformer
man forventer at finde. Dermed kan man målrettet søge oplysninger,
der kan efterprøve ens hypoteser. Også hvis man tilrettelægger undersøgelsen
fleksibelt, skal den være systematisk, begrundet og kontrollerbar. Således bør man
notere sig, hvornår og hvorfor det var påkrævet at ændre undersøgelsens metode.
Både indsamlingen af oplysninger og analysen af dem skal være systematisk. En
systematisk gennemgang af det opbyggede materiale kan bremse op for tilbøjeligheden
til at læse det selektivt, som en bekræftelse af ens fordomme. Hvis materialet er
stort, vil man altid kunne plukke citater ud, som bekræfter ens hypoteser. En selvkritisk
analyse søger efter oplysninger, der kan modsige ens fordomme. Dette indebærer
blandt andet at søge ‘huller’ i materialet i form af synspunkter og holdninger,
som man forventede at finde, men som ikke forekommer. En sporadisk læsning af
det foreliggende data kan ikke i sig selv fortælle, hvilke varianter der mangler.
Fordringen, om at fremgangsmåden er kontrollerbar, retter sig både mod forskeren
selv og mod rapportens læsere. Forskeren skal have indsigt i hele processen, så
man kan korrigere den, hvis det bliver nødvendigt. Hvis man benytter sig af hjælpere
til at interviewe, kode eller programmere, må forskeren sørge for at instruere dem
grundigt og kontrollere, at de følger instruktionerne. Forskeren skal også kontrollere
sig selv. Det indebærer blandt andet at forholde sig selvkritisk til sine fordomme.
Kontrollerbar indebærer desuden, at fremgangsmåden i indsamlingen og analysen
2 Hvis man for eksempel søger informationer om studerendes festvaner, og man blot opsamler de oplysninger, man
sporadisk får forelagt, er det meget sandsynligt, at man kun får oplysninger fra en bestemt type af studerende.
3 Eksplorativ.
12

liver så gennemskuelig, at andre kan følge hele arbejdsprocessen fra problemformuleringen
frem til konklusionen. Det er sjældent muligt andre kan gentage den bestemte
undersøgelse og finde de samme resultater. Rapportens metodeafsnit skal gøre
det muligt, at læseren kan leve sig ind i fremgangsmåden. Det skal i det mindste
vise, at undersøgelsen bygger på et grundigt og sobert arbejde. Idealet er, skridt for
skridt, at overbevise læseren om, at undersøgelsens konklusion er uomgængelig.
Metodevalget
Metodevalget indbefatte overvejelser på tre niveauer: Der er for det første de videnskabsteoretiske
overvejelser, som projektet bygger på. Dem vil vi omtale i det
følgende. Det næste niveau udpeger et design for det konkrete projekt. Det omfatter
overvejelser over, hvilke metoder, der kan være hensigtsmæssige på grundlag af de
anførte grundantagelser, de tilgængelige ressourcer for projektet samt projektets
konkrete problemformulering. Afvejningen af hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig,
vil afhænge af projektets sigte. Disse overvejelser munder ud i en samlet
arbejdsplan for projektet. Processen opdeles i hovedfaser, og for hver beskrives
arbejdets forventede form og omfang. Designet sigter på at styre arbejdet, så det retter
sig mod det anførte mål.
Det tredje niveau udpeger tekniske løsninger for bestemte arbejdsopgaver. Det
kaldes det metodiske. I et samfundsvidenskabeligt projekt melder der sig en række
praktiske problemer, som der kan gives tekniske løsninger for. For eksempel om udtræk
af en stikprøve, måden at stille spørgsmål på, nedskrivning af et dækkende referat,
afprøvning af om en samvariation kan betragtes som tilfældig og så videre.
Man kan teknisk vurdere, om metoderne lever op til de håndværksmæssige standarder.
Hvis man skal diskutere, om metoderne i et projekt er videnskabeligt holdbare,
må man gå tilbage til dets forudsætninger. Meget ofte må man i praksis gå på kompromis
med de ideale forskrifter. I så fald må man afveje, om resultaterne holder ud
fra de videnskabsteoretiske forudsætninger, eller om der er behov for supplerende
oplysninger.
13

Metodevalgets tre niveauer
1. Filosofiske overvejelser om videnskabsteoretisk
grundlag
2. Strategiske overvejelser om design
3. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik
Forskeren må begrunde sin problemstilling og sit valg af metode, både over for
sig selv og over for rapportens læsere 4 . Man må begrunde problemstillingen ud fra
faglige teorier eller diskussioner, ellers kan man ikke forholde sig til undersøgelsens
relevans. Hvis det ikke gøres tydeligt, hvilket emne man søger at afdække med et
spørgsmål, er det heller ikke muligt at forholde sig til, om undersøgelsen er gyldig
og dækkende for emnet. Metodevalget begrundes ikke bare ved problemstillingen
men også ved de videnskabsteoretiske antagelser, som forskeren bygger på. Begrundelserne
kan klargøre den indre sammenhæng i undersøgelsen - også for forskeren
selv.
Begrundelser:
• Antagelser om verden
• Realitet eller konstruktion
• Helhed eller adskilte dimensioner
• Opfattelse af de involverede mennesker
• Antagelser om forskerens erkendelse og rolle
• Distanceret eller involveret
• Se indefra eller udefra
• Se oppefra eller nedefra
Videnskabsteoretiske begrundelser
Forskeren må klargøre, hvilke antagelser om ‘verden’ 5 der ligger bag undersøgelsen.
Man kan på den ene side antage, at man står overfor en verden, der er virke-
4 Kaldes også ’refleksivt’.
5 Kaldes også ’ontologi’.
14

lig og faktuel. Forskningsprocessen består i så fald om at indsamle givne kendsgerninger
og systematisere dem efter deres ydre kendetegn. Man kan på den anden side
hævde, at den sociale ’verden’ består i et menneskeskabt sprogbillede. I så fald består
opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verden.
En anden skillelinje går mellem forskere, der søger en helhedsbetragtning på verden,
og forskere, der fokuserer på bestemte aspekter af samfundslivet, som isolerer dem
og afdække deres indbyrdes forhold. 6
De videnskabsteoretiske overvejelser kan virke temmelig abstrakte – men de har
praktiske konsekvenser. Det forklarer, hvorfor forskningen om unges forhold til
rusmidler har forskelligt præg. Nogle forskere vil indsamle givne kendsgerninger 7
og stykke dem sammen til et sandt billede af virkeligheden, andre søger derimod at
fremlægge og fortolke interessante menneskers egne forestillinger.
Forudsætningerne gælder også synet på de mennesker, som undersøgelsen omfatter
og inddrager. Alt efter antagelserne betegnes de som aktører, agenter, informanter,
respondenter eller forsøgspersoner. Man kan på den ene side betragte menneskerne
som ’aktører’, der reagerer adfærdsmæssigt på bestemte måder på ydre
stimuli, uden at de er helt bevidste om hvorfor. Man kan på den anden side betragte
dem som velinformerede eksperter, der giver informationer om de forhold, man vil
undersøge. Imellem disse yderligheder findes en bred vifte af menneskeopfattelser.
De yderliggående, videnskabsteoretiske positioner er problematiske. Lærebøgerne
i videnskabsteori lægger vægt på yderpositionerne, fordi de er lette at fremstille
og forholde sig til. Der findes imidlertid nuancede mellempositioner. Det er for eksempel
muligt at vælge et standpunkt, der tager udgangspunkt i, at vi er medfortolkere
og medskabere af den virkelighed, vi befinder os i. Den sociale verden er en
social konstruktion, som medfører virkelige konsekvenser for dens beboere. Forskningsprocessen
indsamler oplysninger, der benyttes til at skabe et indtryk af udvalg-
6 Forskellen kan belyses med lægen, der søger at behandle en bestemt, afgrænset sygdom, og en healer, der søger at
indpasse symptomerne i en kosmisk helhed. De videnskabelige discipliner fokuserer på bestemte aspekter af verden.
Hvis man indsnævrer for meget, kan man miste synet for væsentlige sammenhænge. Et menneske med sociale problemer
kan således få hjælp fra arbejdsformidlere, advokater, læger, psykologer, socialrådgivere og andre specialister;
men disse specialister kan have svært ved forholde sig til sammenhængen i problemerne – eller de må ikke forholde
sig til dem.
7 Kaldes også ’data’.
15

te aspekter af virkeligheden. Forskerne må imidlertid diskutere sig frem til hvilke
resultater, der er holdbare og brugbare. 8
Pragmatiske forskere hævder, at forskellige problemstillinger kræver forskellige
metoder. Den metodiske bredde er forudsætning for, at forskningen når frem til ny
viden. Forskningen afhænger både af indsamling af nye data og af nye fortolkninger
af de foreliggende informationer (analysen). Oplysningerne må vurderes ud fra deres
brugbarhed i forhold til problemstillingen.
Selvom de videnskabsteoretiske overvejelser virker abstrakte, kan de afklare forudsætningerne
for metodevalget. Men de videnskabsteoretiske principper skal ikke
opfattes som dogmatiske læresætninger, der skal styre metodevalget i detaljer. Metoder
er ikke nogle rituelle procedurer, som er blevet pålagt af forskningsinstitutionerne,
og metodevalget kan ikke begrundes ved at henvise til en læremester.
Samfundsforskerens rolle
De videnskabsteoretiske positioner får konsekvenser for opfattelsen af forskerens
rolle. Nogle forskere vil tilstræbe den størst mulige objektivitet og pålægger
forskeren at være en neutral observatør og redaktør af faktuelle data. Andre betragter
forskeren som en skabende fortolker af samfundslivets udtryk, og forskerens evne
til indlevelse, engagement og retorik er væsentlige kvaliteter. Ud fra videnskabsteorien
må forskeren vælge, hvilken rolle man vil påtage sig. Forskeren kan på den
ene side være en udenforstående observatør og på den anden side et involveret medlem
af den gruppe eller det samfund, der studeres. Som observatør søger man at være
neutral; man vil helst undgå at påvirke det studerede objekt. Som engageret deltager
i samfundet søger forskeren tværtimod at ændre forholdene. Det kan være i form
af debatindlæg eller andre former for påvirkninger. Måske søger den engagerede
forsker som konsulent at bidrage til at opfylde en bestemt målsætning.
Den passive rolle er ikke mindre problematisk end den aktive. Samfundet er ikke
en genstand, der lever sit eget liv, men det udgøres af et samspil mellem mennesker,
hvoraf nogle er samfundsforskere. Et dybtgående studie af et samfund forudsætter,
at man i en vis forstand går ind i det og bliver en del af det, medens man samtidig
forholder sig nysgerrigt og undrende til det. På den ene side indgår sociologen i det
samfund, der studeres. På den anden side forudsætter forskningen, at man kan for-
8 Denne opfattelse kaldes ’kritisk realisme’.
16

holde sig selvkritisk til sin baggrund og sit engagement. Et helhjertet engagement
giver kun sikkerhed for debattørens indre overbevisning; men det sikrer ikke, at
fremstillingen bygger på et sagligt grundlag. Det er med andre ord væsentligt for
forskeren at forholde sig selvkritisk til sin rolle.
Samfundsforskeren er fra barnsben opdraget til at betragte samfundslivet på en
bestemt måde. De spørgsmål, samfundsforskeren stiller, er begrænset af samfundsmæssige
vilkår. Forskningen afhænger af bevillinger. De er bestemt af, at nogen i
samfundet finder projektet interessant. Forskningen griber ind i samfundet. Resultaterne
bredes ud, og præger borgernes opfattelse af samfundet og deres plads i det.
Forskningsresultaterne kan bruges til at støtte bestemte interesser i samfundet, til at
søge at bevare tingenes tilstand eller til at forandre forholdene.
Fordi resultaterne kan påvirke samfundets beslutningsprocesser, må forskeren
overveje de mulige følger. Selv om der er tale om en sagligt balanceret fremstilling,
kan resultaterne misbruges. Forskeren kan vælge at holde sig ude af den følgende
debat. Men det kan være vanskeligt, hvis ens undersøgelse benyttes som grundlag
for politiske beslutninger, der er i modstrid med undersøgelsens forudsætninger og
resultater. Det er derfor vanskeligt for netop samfundsforskere at opretholde en køligt
ophøjet distance til anvendelsen af deres resultater.
Samfundsforskeren stilles således overfor alvorlige etiske spørgsmål. De vil blive
taget op i bogens afsluttende afsnit.
Valget af en videnskabsteoretisk position er ikke en vilkårlig, privat beslutning
for den enkelte forsker. Forskeren er knyttet til et fag og en institution. Projektets
valg af metoder er præget af de konventioner, som gælder for faget og institutionen.
Forskeren søger ikke bare erkendelse for sig selv om aspekter af ‘verden’, men man
sigter på at overbevise fagfæller og kolleger om nogle nye resultater. Valget af metoder
handler derfor i høj grad om, hvilken dokumentation der kræves for at overbevise
fagfæller og kolleger om resultaternes holdbarhed.
17

Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer
til problemet?
Problemstilling og problemformulering
Problemstillingen kan rette sig mod at belyse forskellige sider af samfundslivet.
Den kan gælde hele samfundets opbygning og virkemåde (makro-perspektiv), den
kan rette sig mod at undersøge enkelte menneskers sociale situation (mikroperspektiv),
eller den kan kombinere dem ved at betragte vekselvirkningerne mellem
de menneskelige agenter og de sociale strukturer. Disse forskelle leder frem til
forskellige metoder. Således vil mikro-teorier lede til at søge om oplysninger om
enkelte personers opfattelse eller adfærd, mens makro-teorier retter opmærksomheden
på indikatorer for institutionernes magt og ressourcer.
Problemstillingen kan handle om forskellige sociale fænomener: Den kan sigte på
at beskrive, forstå eller forklare, hvad folk faktisk gør (sociale handlinger). I så fald
bør metoderne sigte på direkte eller indirekte at observere handlemønstrene. Man
kan vælge at fokusere på de informationer eller forestillinger, mennesker har om
samfundet (social viden). I så fald vil det være hensigtsmæssigt at spørge folk. Man
kunne interessere sig for de ønsker og forventninger, mennesker har om samfundslivet
(sociale værdier, interesser, holdninger). I så fald er det hensigtsmæssigt både at
spørge folk og at observere deres handlemåde. Endelig kunne man søge at klarlægge,
hvilke materielle, kulturelle og sociale ressourcer, folk har til rådighed (former
for kapital). Ved at fokusere på forskellige sociale fænomener, rettes opmærksomheden
mod forskellige metoder.
Problemstillingen kan udtrykkes i en problemformulering. Den kan præcisere undersøgelsens
målsætning: at opdage et nyt område, at beskrive et område, at forstå
visse menneskers sociale handlinger, at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener,
at forudsige udviklingen på et område, eller at forandre visse forhold i
samfundet. Der kan for eksempel være tale om at gå på opdagelse i et nyt og ukendt
ungdomsmiljø for at se, om det præges af særlige forhold til rusmidler. En beskrivende
undersøgelse vil lave en karakteristik og fordeling ved bestemte typer for eksempel
ved at beskrive omfanget og karakteren af de unges rusmiddelforbrug. En
forstående undersøgelse vil sætte sig ind i de unges opfattelse af deres rusmiddelforbrug
og deres hensigter. En forklarende undersøgelse vil fremlægge årsagsmeka-
19

nismer for eksempel at ved at se, om forældrenes rusmiddelforbrug sætter sig spor
hos de unge. En forudsigende undersøgelse vil fremskrive udviklingen under bestemte
forudsætninger, for eksempel at forudsige rusmiddelforbruget om 25 år, hvis
de fundne tendenser fortsætter. En forandrende undersøgelse sigter på opnå bestemte
mål for eksempel at dæmpe et kraftigt rusmiddelforbrug i et bestemt miljø.
Målsætninger:
• Opdage
• Beskrive
• Forstå
• Forklare
• Forudsige
• Forandre
Forskellige målsætninger peger mod forskellige metoder. Hvis målet er at opdage
et nyt område, skal metoden være indrettet på at forholde sig åbent og fleksibelt til
nye indtryk og informationer. Hvis målet er at forstå visse menneskers sociale handlinger,
er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i disse menneskers tankeverden og
motiver. Det kan i dette tilfælde være hensigtsmæssigt at benytte dybdeinterviews.
Hvis formålet er at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, må metoden
klarlægge årsagsforholdet for eksempel ved en form for kontrolleret eksperimenter.
Hvis formålet er at forudsige, må metoden både klarlægge årsagsforholdet og tidsdimensionen;
den må præcisere de forventede betingelser og udlede, hvilke reaktioner,
de kan forventes at udløse. Hvis formålet er at forandre, må metoden lægge
vægt på at aktivere de mennesker, som er involveret i problemstillingen.
Problemstillingen kan begrundes ved tidligere forskning i emnet, ved offentlige
diskussioner om emnet, eller ved en bestemt opdragsgivers eller målgruppes udtrykte
interesse for emnet. Problemformuleringen skal have et klart sigte. Den må lægge
den viden frem, som vi i forvejen har om emnet. Man må derfor præsentere resultaterne
fra tidligere undersøgelser om emnet.
Problemstillingen for det nye projekt må indkredses og præciseres. Det kan gøres
ved at stille en række spørgsmål. Hvis spørgsmålene skal kunne besvares i et viden-
20

skabeligt projekt, må de præciseres i en klar problemformulering. Den rummer nogle
nøglebegreber. Begreberne kan have flere betydninger men ved at henvise til den
teori, som begreberne henviser til, præciserer man, hvilken betydning begrebet får i
projektet. Ved at henvise til en teori begrunder man også den videnskabelige sammenhæng,
som projektet skal knytte sig til, og dermed projektets relevans. Der kan
være tale om en abstrakt teori, som giver et perspektiv for vigtige træk ved samfundet,
som kan benyttes til at fortolke problemstillingens emne i en større sammenhæng.
Man kan også benytte en konkret teori, som giver en sammenhængende fortolkning
af forskningsresultaterne om det særlige emne, man vil undersøge. Teorien
giver visse begreber, som retter opmærksomheden på bestemte handlinger eller udtryk
9 . Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan måske
også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi kan afprøve i analyserne.
Eksempel:
I dagens debat om unge, der bruger mange rusmidler, kan man møde en
påstand om, at disse unge har ’ondt i sjælen’. Det er et udtryk, som ikke viser
hen til en videnskabelig teori. Udtrykket er sandsynligvis formet af behandlere
med en kristen livsanskuelse. De pågældende unge vil ikke selv
pege på, at de har ondt i sjælen på samme måde, som de kan pege på smerter
i maven. Udtrykket henviser noget uklart til forhold som usikkerhed, lav
selvvurdering, svag identitet og lav ansvarsfølelse. Disse forhold kunne
godt udmøntes i form af en række begreber, der har forankring i videnskabelige
teorier.
Det er projektets opgave er at føje nye oplysninger om emnet til dem, man allerede
kender. Oplysningerne udtrykker erfaringer om emnet i form af observationer af
handlinger, besvarelser på spørgsmål, udtryk i massemedierne og så videre. De erfaringer,
der benyttes til at belyse en videnskabelig problemstilling, kaldes empiri.
Det er hensigten, at projektets nye empiri kan efterprøve den gældende teori, udbygge
den eller benyttes til opbygge en ny teori om emnet.
9 Man taler generelt om ‘fænomener’ eller fremtrædelsesformer.
21

De teoretiske overvejelser begrunder undersøgelsens strategi. Man kan således
vælge at bygge på en bestemt teori, som leder frem til en præcis antagelse (hypotese),
som skal efterprøves med det nye undersøgelsesmateriale. Dette kaldes deduktion.
Hypotesen kan for eksempel sigte på formodningen, at unge, der er usikre på
sig selv, har et særlig stort forbrug af rusmidler. Hvis der ikke findes en overbevisende
teori om emnet, kan forskeren i stedet tage udgangspunkt i materialet og søge
mønstre i det. Dette kaldes induktion. Målet er at finde træk, som må formodes at
gælde generelt i visse andre tilfælde 10 . Hvad enten man vælger den ene eller anden
strategi, kræves der en begrundelse. Man skal på den ene side begrunde, hvorfor
man vælger at tage udgangspunkt i den bestemte teori og på den anden side forklare,
hvorfor ingen af de kendte teorier tages i betragtning. I praksis vil et projekt ofte
skifte mellem faser, der er styret af teoretisk bestemte spørgsmål og faser, hvor man
prøver at finde et klart mønster i det indsamlede materiale.
Strategier:
• Deduktiv: Fra teori til data; teste hypotese
• Induktiv: Fra data til teori; danne generalisering
Den induktive og den deduktive fremgangsmåde udgør de to klareste forskningsstrategier,
men ikke de eneste muligheder. 11 Det skal desuden bemærkes, at teorier
ikke kun benyttes som udgangspunkt for hypoteseprøvning; de kan også benyttes
som analyseramme, der kan støtte en fortolkning af materialet.
Når man skal foretage en undersøgelse, begynder man med en plan, som beskriver
sigtet og forløbet. Man griber ikke bare til værktøjskassen, men lige som et byggeri
må starte med arkitekt- og ingeniørtegninger, må også en undersøgelse begynde
med et design. Planen forholder problemstillingen og undersøgelsens formål til ressourcerne
og de praktiske muligheder. Planlægningen skal besvare en række
spørgsmål.
10 Generalisering.
11 Der findes blandt andet abduktion og retroduktion. Men de rækker udover ambitionen for denne indføring.
22

Designspørgsmål:
• Hvorfor?
• Hvad?
• Hvem?
• Hvordan?
• Hvortil?
Det første spørgsmål gælder formålet med undersøgelsen: Hvorfor? Det kan
tænkes, at vi vil udforske et nyt og ukendt problemområde; for eksempel, hvordan
udbredes et nyt stof som ecstasy blandt de unge? Det kan tænkes, at vi ønsker at beskrive
fordeling, karakteristik, adfærd eller sprogbrug: Hvem benytter et stof som
ecstasy, hvor mange, hvordan opfører de sig, hvilke navne går stoffet under? Det
kan tænkes, at vi ønsker at forstå motiver; hvorfor tager visse unge et stof som
ecstasy? Det kan tænkes, at vi ønsker at forklare årsagsforhold; hænger brug af et
stof som ecstasy for eksempel sammen med prisen eller tilgængeligheden på de steder,
hvor unge kommer? Det kan være, at vi ønsker at forudsige, at foretage en
fremskrivning eller prognose af det fremtidige forbrug og måske danne et scenario
for, hvordan unge i fremtiden vil forholde sig til syntetiske stoffer - med mindre
man gør en ekstra indsats. Det kan endelig være, at man ønsker at forandre de unges
eksperimenter med syntetiske stoffer som ecstasy. Det indebærer at forsøge at påvirke
dem, måske med en informationskampagner, for at se, hvilken påvirkning, der
er mest effektiv. Disse målsætninger peger på ret forskellige undersøgelsesdesigns.
Det næste spørgsmål er: Hvad? Ønsker vi at belyse menneskers kendetegn, adfærd,
viden, meninger, holdninger eller vurderinger? Dette peger på forskellige emner
for undersøgelsen. Vi kan undersøge de unges adfærd med spørgsmål som: Har
du prøvet ecstasy? Hvor mange gange? Vi kan undersøge viden med spørgsmål
som: Har du hørt eller læst om stoffet ecstasy? Vi kan undersøge meninger med:
mener du, at ecstasy er meget farligt, farligt, lidt farligt eller slet ikke. Vi kan undersøge
vurderinger og forventninger med spørgsmål som: Hvordan ville du reagere,
hvis en af dine gode venner tænkte på at bruge ecstasy ved en fest?
Det tredje spørgsmål for designet er Hvem? Vi må overveje, hvilken helhed, som
undersøgelsen skal dække, og hvilke enheder der indgår i den. I praksis må vi ofte
23

foretage et begrænset udvalg, så det er vigtigt at sikre bedst mulig overensstemmelse
mellem helheden og udvalget.
Det fjerde spørgsmål er Hvordan? Vi må overveje, hvordan vi opnår de nødvendige
oplysninger. Overvejelserne gælder fordele og ulemper ved de forskellige metoder
i forhold til målsætningen. Hvis vi ønsker at beskrive, skal vi blot indsamle
oplysninger om de givne forhold. Hvis vi ønsker at få viden om virkningen af et
indgreb, kunne man overveje at påvirke forløbet måske i form af et eksperiment.
Ved nogle problemstillinger er det tilstrækkeligt at studere et enkelt tilfælde (case).
Men ønsker man at forklare, hvad der har ført til et bestemt særpræg i dette tilfælde,
er det nødvendigt at sammenligne med andre tilfælde.
Mulighederne er mange, og hver af dem har sine fordele og ulemper. Valget afhænger
ikke bare af, hvad vi ønsker at få belyst, men også af muligheden for at kontrollere
kvaliteten af de indsamlede oplysninger. Man må vurdere, om oplysningerne
er relevante for problemstillingen, om de er præcise eller diffuse, om de er pålidelige
eller ustabile, og om de danner et gyldigt og dækkende udtryk for emnet, eller om
de udtrykker noget helt andet?
Det femte spørgsmål lyder: Hvortil? Hvordan forestiller man sig at analysere de
indsamlede oplysninger? Det er muligt, at man ønsker at analysere dem kvalitativt
ved at sætte sig ind i den verden, som bestemte unge lever i. For eksempel kan man
søge at forstå, hvordan en ung pige, der fester løs hver uge på diskoteker med et
stort forbrug af rusmidler, opfatter sig selv, miljøet og verden. Her følger analysen
oplysningerne om en bestemt person for at få et helhedsbillede af miljøet, som denne
person indgår i. På den anden side kan analysen søge at afdække, om der findes
nogle statistiske mønstre for eksempel i form af tendenser til, at drenge har et større
forbrug af rusmidler en piger, for dernæst at afdække de mulige årsager, der kan være
til den forskel. Således er metodevalget afhængigt af problemstillingen.
Projektets faser
Et forskningsprojekt omfatter normalt forskellige faser. De skal ikke opfattes som
tidsmæssigt adskilte, men snarere som forskellige opgaver, som indpasses ind i en
samlet arbejdsplan. Det er hensigtsmæssigt at begynde projektet med at sætte en
tidsramme op for de forskellige faser, så presset ikke hober sig op nær ved deadline.
24

Faserne:
• Problemformulering
• Forstudier
• Design
• Indsamling af oplysninger
• Kvalitative
• Kvantitative
• Bearbejdelse og fortolkning
• Kvalitativ
• Kvantitativ
• Skrivning og præsentation
Den første fase samler sig om det problem, som projektet skal belyse. Arbejdet
består i at afklare og afgrænse problemstillingen, i form af en problemformulering.
De spørgsmål, der skal besvares i problemformuleringen, omfatter undersøgelsens
emne og population: Problemformuleringen kan således målrette spørgsmålet til et
præcist emne samt til den befolkning, som man ønsker at belyse emnet hos. Det skal
begrundes, at problemet er relevant. Det gøres ved at henvise til tidligere forskning
om emnet og påpege, at der er væsentlige modsigelser eller huller i den forskningsmæssige
viden, som den påtænkte undersøgelse kan fylde ud. Projektets relevans
begrundes ved at gøre rede for den eller de teorier, som vil danne ramme for projektet.
Teorierne bidrager med de nøglebegreber, som benyttes i problemformuleringen,
og som er ledetråd for projektet. Det skal begrundes, at problemet er videnskabeligt
relevant, og dermed gøres der rede for de videnskabsteoretiske forudsætninger, som
projektet bygger på.
Den anden fase omfatter forstudier. Et nyt projekt må tage udgangspunkt i en litteratursøgning:
Hvilke oplysninger findes allerede om emnet? Hvad findes af viden i
forvejen: teoretisk baggrundslitteratur, forskning om emnet, forskning om tilsvarende
emner, oversigtsoplysninger om statistisk eller geografi, ikke-videnskabelig litteratur.
Dernæst må vi overveje, hvilke nye oplysninger/data er nødvendige for at belyse
problemstillingen? Skal vi indsamle data eller skabe nye informationer? Skal vi
genbruge andres data, udvælge relevante dele, eller omfortolke dem? Og hvilke eti-
25

ske overvejelser afføder undersøgelsesplanen: Hvilke hensyn må der tales til informanterne,
til kolleger og medarbejdere?
I forbindelse med indkredsningen af problemformuleringen må der tages hensyn
til de ønskede oplysningers tilgængelighed: Nogle emner, som er meget interessante
for problemstillingen, kan vi måske ikke påregne at få oplyst. Det kan for eksempel
være vanskeligt at undersøge, om der står bestemte rockergrupper bag salget af
illegale rusmidler. Der er også emner, som vi må afholde os fra at undersøge af etiske
grunde, selvom det skulle være muligt. Det vil for eksempel være etisk problemfyldt
at give nogle unge stærke rusmidler for at betragte, hvordan de reagerer og
navnlig, hvis det sker uden deres og forældrenes samtykke.
Den tredje fase omfatter undersøgelsens design. Dette omfatter den strategiske
plan for projektet. Designet tænker baglæns i forhold til arbejdsprocessen. Det tager
udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvilke oplysninger man skal have for at besvare
problemstillingens spørgsmål. Det skal fra brede rammespørgsmål zoome ind på
problemformuleringen med præcise projektspørgsmål. Dette leder til planer for,
hvordan man vil indsamle og behandle oplysningerne. Designet vurderer mulighederne
for at få adgang til de ønskede oplysninger. Målsætningen: (hvilke oplysninger
ønsker vi?) må afbalanceres i forhold til mulighederne: (hvilke muligheder har
vi til rådighed?). I planlægningen indgår en række praktiske overvejelser som ressourcer
og begrænsninger i form af tid, mandskab, penge, udstyr. De udtrykkes i en
tidsplan (hvornår), en arbejdsplan (hvem) og et budget (pris). Man skal endelig
overveje designets fleksibilitet, så man kan forholde sig til uventede situationer og
problemer.
Den fjerde fase omfatter indsamlingen af oplysningerne. De betegnes ofte som
data: (det givne, erfaringsbaserede, grundlag). Det er imidlertid ikke informationer,
som bare ligger i naturen og venter på en forsker, der samler dem ind. De samfundsvidenskabelige
data bliver snarere frembragt af forskeren i undersøgelsesprocessen.
Data kan være kvantitative, tællelige oplysninger (vægt, tid, afstand, penge) eller
oplysninger om kvaliteter som betydninger, hensigter, begrundelser, meninger,
vurderinger. Man kan desuden opdele oplysningerne efter om de er primære, idet de
bygger på forskerens eller informanternes umiddelbare erfaringer, eller om de er sekundære
oplysninger om andre menneskers beretninger.
26

Den femte fase gælder bearbejdelsen og fortolkningen af de indsamlede oplysninger.
Arbejdet i denne fase opdeles ofte på en analyse, hvor materialet opdeles i
nogle grundbestanddele og dels en syntese, hvor forskeren stykker oplysningerne
sammen i nye mønstre, som kan belyse de anvendte teorier. Den fjerde fase afsluttes
med en konklusion, der sammenfatter resultaterne i forhold til den problemformulering,
der var udgangspunktet.
Den sjette fase omfatter skrivning og præsentation af rapporten. Her tager man
stilling til, hvordan projektet skal præsenteres for en målgruppe af læsere. Man må
overveje læserens forudsætninger og læseevne. Rapporten kan genbruge nogle af de
noter, der er skrevet ned undervejs. De skal bindes sammen, så læseren kan følge
argumentationens linje fra problemstillingen frem til konklusionen.
Eksemplet er som sagt de unges brug af rusmidler:
Emnet er temmelig åbent, og det er nødvendigt at afgrænse og præcisere
det i form af en problemformulering. Der er tre spørgsmål, som må afklares:
Hvad vil vi omfatte med ordet ‘rusmidler’? Hvem skal undersøgelsen
udtale sig om? Hvordan bestemmes de ‘unge’, og hvilket område og hvilken
periode skal undersøgelsen dække? Hvad mener vi endelig med ‘brug
af og forhold til’? Omfatter det de unges eget forhold til rusmidlerne, eller
også deres syn på andres brug af dem?
I forbindelse med den indledende præcisering af problemstillingen, kan
man skitsere de første, brede undersøgelsesspørgsmål. De kan bygge på en
vifte af personlige antagelser, almindelige fordomme og tidligere undersøgelsesresultater.
Det kan for eksempel være: “Er unge med stort rusmiddelforbrug
særligt usikre?” “Arves et stort rusmiddelforbrug fra forældrene?”
“Tager de unge især illegale rusmidler på diskoteker og lignende?” “Synes
de unge, at det er sejt at være beruset og påvirket?” “Leder forbrug af hash
videre til hårde stoffer?” “Bruger pigerne ofte piller, fordi de ser uskyldige
ud?” “Stiger rusmiddelforbruget proportionalt med faldende priser?”
“Bremser offentlige skræmmekampagner i masse-medierne for forbrug af
stærke rusmidler blandt de unge?” Hvis sådanne antagelser kan begrundes
med henvisning til en samfundsvidenskabelig teori, kan man tale om en hypotese.
Det er ikke noget bevis for antagelsen, at den kan begrundes teore-
27

tisk. Den må kunne eftervises i praksis. Det forudsætter, at man kan anføre
en fremgangsmåde for indsamling og analyse af de relevante oplysninger.
Man kan vælge at lægge vægt på at opnå tællelige (kvantitative) oplys-
ninger, som: hvor mange genstande har man drukket? Hvor ofte drikker
man? Hvor længe siden er det, man sidst var beruset? Hvor gammel var
man første gang, man fik spiritus? Hvor mange penge bruger man om ugen
på rusmidler? Man kan også lægge vægt på at opnå beskrivende og vurde-
rende oplysninger af kvalitativ art, som: Hvordan opfatter man forskellige
rusmidler? Hvad kalder man forskellige drinks? Hvordan ser man på det,
hvis en kammerat er fuld eller skæv? Hvad mener vennerne om brug af
hash?
De oplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, opfattes som dens
datagrundlag. Der er tale om informationer, som forskerne frembringer i
forskningsprocessen. Men det ikke er noget, som forskeren har skabt ud af
sin fantasi. Datamaterialet er udtryk for faktiske forhold i samfundet. Det er
udtryk for faktiske observationer eller svar. Datagrundlaget kan dels være
primært i betydningen, at informationerne hviler på egne observationer og
erfaringer. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis forskerne observerer
en gruppe unges brug af rusmidler ved et techno-rave. Indsamling af per-
sonlige beretninger fra unge om deres forbrug af rusmidler opfattes også
som primære data. Der vil derimod være tale om sekundære data, hvis in-
formationerne udtrykker middelbare erfaringer. Det vil for eksempel være
tilfældet, hvis man benytter dørmænds, bartenderes eller pædagogers ind-
tryk af de unges rusmiddelforbrug.
28

Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?
Population
Problemformuleringen skal afgrænse den helhed, som undersøgelsen sigter på at
dække. Helheden er afgrænset i rum (hvor), i tid (hvornår) og ved sociale kendetegn
(hvem). Helheden kan være en mængde af mennesker – en befolkning - men den
kan også være en mængde af begivenheder – som ’fester’ – eller kollektive enheder
– som skoleklasser eller familier. Man taler derfor om en population.
Som regel tilstræber man, at undersøgelsens resultater kan udvides, overføres,
sidestilles eller sammenlignes med andre erfaringer. Hvis resultaterne skal kunne
generaliseres, må de bygge på en udvælgelse, der er systematisk og teoretisk refleksivt
begrundet. Generaliseringerne får karakter af fordomme eller stereotyper,
med mindre de hviler på en udvælgelse, der er dækkende for populationen. Det er
vigtigt at overveje udvælgelsens problemer, hvad enten man sigter på at indsamle
kvantitative eller kvalitative informationer. Problemformuleringen kan imidlertid
pege på to formål med udvælgelsen. Man kan på den ene side tilstræbe at opnå en
dækkende fremstilling af fordelingen af visse kendetegn i populationen. Der er i så
fald tale om statistisk repræsentativitet. Man kan på den anden side tilstræbe at opnå
informationer fra et udvalg af talspersoner, som belyser de vigtigste sider af problemstillingen.
Der er da tale om et teoretisk begrundet udvalg af repræsentanter. Vi
vil først betragte statistiske udvalg og derefter teoretiske.
Med mindre vi har adgang til en hel folketælling (census), må vi nøjes med at
bygge undersøgelsen på et udsnit af populationen. Dette udsnit kan være tilrettelagt
som en stikprøve. Udvalgets størrelse afbalancerer et valg mellem bredde og dybde.
Vi kan med de begrænsede midler opnå dyb indsigt i meningerne i et lille udvalg
eller få et mere overfladisk kendskab til et stort udvalg. Ved udvælgelsen søger man
at opnå repræsentativitet, så stikprøvens fordeling afspejler populationens. Man
har undertiden adgang til et register over populationens enheder, som man kan foretage
en stikprøve ud fra (sampling frame). Ofte må man foretage et udvalg uden et
register. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi ønsker at foretage et udvalg af
skolefester i løbet af et år i Nordjyllands Amt med henblik på at foretage observationer.
Man ved ikke på forhånd, hvilke fester der vil blive. Men man kan foretage et
29

udvalg ved at beslutte, at man vil se nærmere på hver 10. af de fester, der hen ad vejen
bliver annonceret.
For at sikre, at undersøgelsens resultater er repræsentative, er det ikke tilstrækkeligt,
at vi foretager en repræsentativ stikprøve fra populationen. Det kan være forskelle
mellem det tilsigtede og det realiserede udvalg i undersøgelsen. Hvis udvalget
fordeler sig anderledes end populationen, taler man om skævhed 12 . Resultaterne kan
blive skæve på grund af bortfald: at vi ikke får kontakt med alle de udvalgte, eller at
de ikke vil medvirke. Hvis der er en systematisk afvigelse 13 i bortfaldet, så personer
med bestemte kendetegn ikke inddrages, bliver resultaterne ikke repræsentative.
I forbindelse med populationen fastlægges også undersøgelsens enhed – det kan
være en person, en skole, en fest eller andet. Analysen skal bygge på denne enhed;
men af praktiske grunde kan det være nødvendigt at benytte andre enheder ved udvælgelsen.
Det er derfor vigtigt at afstemme analysens og udvælgelsens enhed. Hvis
analysens enhed er en person, men vi udvælger telefonnumre, må vi korrigere for, at
nogle har ingen, mens andre har flere numre, og nogle numre dækker over en stor
husstand. Hvis ikke alle enheder i analysen har samme sandsynlighed for at blive
valgt, bliver udvalget ikke repræsentativt og konklusionerne dermed skæve.
Den teoretisk ideale
population
Den teoretisk relevante enhed
Det tilsigtede udvalg for
undersøgelsen (stikprøve)
30
Det realiserede udvalg for
undersøgelsen
Enhed for udvælgelsen Undersøgelsens praktiske
enhed
I en undersøgelse af rusmidler kan populationen af praktiske grunde blive
afgrænset til Aalborg kommune, år 2005 og de, der pr. 1.1.2002 var mellem
14 og 18 år. Undersøgelsen kunne søge efter en sammenhæng, som
man forventer har generel karakter - som ‘unge, der begynder at drikke spiritus,
før de er 13 år har stor sandsynlighed for senere at blive brugere af illegale
rusmidler’, eller ‘piger har gennemgående et lavere forbrug af rusmidler
end drenge’. En anden mulighed består i at begrænse undersøgelsen
12 Kaldes også bias.
13 Kaldes også selektion.

til ’de unge ved en techno-rave fest i Pandrup, sommeren 2002, disco-
party’. Her lægger undersøgelsen kun op til at studere den bestemte begi-
venhed.
Sandsynlighedsudvalg
Hvis vi udvælger med samme sandsynlighed for alle enheder, som i et lotteri, er
usikkerheden i udvalget statistisk kortlagt. De resultater, som stikprøven viser, kan
dels tilskrives fordelingen i populationen og dels tilfældigheder ved udvælgelsen. Vi
kan foretage et skøn for, hvor store afvigelser fra populationen, der vil forekomme
med stikprøver af en bestemt størrelse. Jo større stikprøven er, desto mere sandsynligt
er det, at fordelingen svarer til populationens. Den generelle regel er, at den tilfældige
usikkerhed ved stikprøver halveres, når stikprøvens størrelse firedobles. 14
Hvis vi for eksempel i en undersøgelse af 200 skolebørn på 13-15 år finder, at 20
drenge siger, at de prøvet hash mod fem piger, melder der sig en række spørgsmål.
For det første om der er lige mange piger og drenge på de pågældende skoler. For
det andet om alle elever har samme sandsynlighed for at blive udvalgt. Hvis der er
tale om en tilfældig stikprøve, må vi overveje, om det er sandsynligt at få en forskel
så stor som mellem henholdsvis 20% af drengene og 5% af pigerne i to stikprøver
på 100 personer hver. Det kan afgøres ved at foretage en statistisk test. Den udtrykker,
om det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed, hvis
der ikke var nogen forskel på de to køn i populationen. Antagelsen om, at der ikke
er forskel kaldes testets ’nul-hypotese’, og den er udgangspunkt for de statistiske beregninger.
Hvis vi ikke har nogen forhåndsantagelse at bygge på, kunne vi foretage
et statistisk skøn 15 over, hvor populationens værdi må formodes at ligge, når der tages
højde for stikprøvens usikkerhedsmoment. Vi har fundet, at 25 ud af alle 200
har prøvet hash eller 12,5% af hele udvalget. Ved hjælp af statistiske modeller kan
vi beregne, hvordan en stor mængde resultater fra tilfældige stikprøver på 200 med
den korrekte værdi på 12,5% vil fordele sig. Dette kan benyttes til at afgrænse et
sikkerhedsinterval 16 for resultaterne. For eksempel kan vi beregne et sikkerhedsin-
14 Det afhænger også af, om vi udtrækker fra en stor eller lille population.
15 Også kaldet estimat.
16 Også kaldet konfidenstinterval.
31

terval, der kan sikre, at den korrekte værdi ligger indenfor grænserne ved 95 ud af
100 stikprøver.
MULD-Rapport Nr. 1, Unges livsstil og dagligdag 2000, fra Sundhedsstyrelsen:
"...Metoden, der blev anbefalet af CPR-registret som standardprocedure
for randomiseret udtræk, bestod i, at alle, der pr. 1/11/2000 var 16-20 år
blev udtrukket. Heraf blev alle, der havde fødselsdag den 12. i en måned
udtrukket. Udtrækket gav et samlet udtræk på ca. 3.600 personer... Af disse
3.600 valgte vi at sende breve til 3.048. Disse 3.048 blev udvalgt ved at lade
SAS (et statistikprogram, OR) generere 3.600 tilfældige tale med en ‘tilfældig
tal generator’. De 3.048 største af disse tilfældig tal blev brugt som
inkluderingskriterium.... Skemaerne blev udsendt den første uge i oktober
2000. Der blev anført 16 dages svarfrist. Ved udløb af svarfristen havde
1.421 besvaret spørgeskemaet. I slutningen af november blev der udsendt et
personligt brev til de ca. 53% af stikprøven, der ikke havde svaret ved den
første tidsfrists udløb. Der blev ikke vedlagt nyt spørgeskema i første rykker.
Den første rykker gav ca. 270 spørgeskemaer yderligere. Det blev besluttet
at udsende et ekstra spørgeskema til dem, der ikke havde svaret på
15/12. Ca. 1.300 spørgeskemaer blev udsendt medio december med en svarfrist
frem til 31/12/2000. Pr. 5/1/2001 var der returneret 2.014 spørgeskemaer.
Den 6/1/2001 blev der udført en frafaldsundersøgelse, hvor der blev
ringet rundt til ca. 650 unge, som ikke havde returneret skemaet. Udover
frafaldsundersøgelsens 122 besvarelser resulterede rundringningen i yderligere
39 returnerede udfyldte skemaer..... Det var muligt at komme i kontakt
med ca. 200 unge. Blandt disse ønskede 122 at gennemføre et interview
om, hvorfor de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen.... Der blev stillet
10 udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet.... Opsummerende viser frafaldsundersøgelsen,
at sundhedsadfærd og trivsel er anderledes i frafaldsgruppen
sammenlignet med dem, der besvarede spørgeskemaet, det er blot vanskeligt
at se et konsistent mønster.... I frafaldet er der flere dagligrygere, til
gengæld er der færre drenge i frafaldsgruppen, der har prøvet hash/narko
(37,6% i stikprøven mod 28,4% blandt frafaldsgruppen) og frafaldet har lidt
32

flere trivselsproblemer (29,6% mod 26,4%)... Hos pigerne er der store for-
skelle hvad trivslen angår, 27.8% af frafaldet har trivselsproblemer, der
vanskeliggør daglige gøremål, mod hele 43,5% i stikprøven..." (s. 57-58)
Man kan opnå en sikrere stikprøve, hvis man kan udnytte oplysninger om populationen,
som er relevante for undersøgelsens problemstilling. Vi ved således fra tidligere
undersøgelser, at rusmiddelforbruget er lavere blandt piger end blandt drenge.
Stikprøven vil blive sikrere, hvis vi først opdeler 17 populationen efter køn, og derefter
udvælger stikprøven tilfældigt blandt henholdsvis drengene og pigerne. I de tilfælde,
hvor man ikke har et samlet register over alle populationens enheder, kan
man også anvende en lagdeling for at sikre en repræsentativ stikprøve. I forbindelse
med Ecstasy-undersøgelsen var der ikke adgang til et register over alle 16-19 årige i
amtet. Der fandtes til gengæld en oversigt over klasserne ved amtets ungdomsuddannelser.
Dette indebar, at populationen måtte bestemmes som de unge, der var tilknyttet
en af amtets ungdomsuddannelser. Vi kan danne en repræsentativ stikprøve
af disse unge ved at vælge et udsnit af skoleklasser. Udvælgelsens enhed er en klasse,
men analysens enhed er en skoleelev. Ved denne fremgangsmåde forudsættes
det, at hver af de unge er tilknyttet en og kun en klasse.
Fra: De unge og rusmidlerne. Holdninger til og forbrug af rusmidler. En
undersøgelse med særlig henblik på ecstasy blandt de 16 -19 årige på ungdomsuddannelser
i Nordjyllands Amt.
Den valgte tilgang kombineret med strategien om at opsøge udvalgte
klasser og bede alle elever i klassen besvare spørgeskemaet medførte et design
for udvælgelse af svarpersoner, som i tekniske termer kan betegnes en
tilfældig udtrækning af klynger inden for fastlagte strata. Det valgte sampledesign
sikrer, at der både kan laves analyser mht. uddannelsestype og
urbanisering, og at resultaterne via en vægtning kan generaliseres til 16-19
årige på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt. Konkret er udvælgelsen
af svarpersoner foregået på følgende måde:
17 ’stratificerer’.
33

Klasserne på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt blev opdelt i
strata efter uddannelse og urbaniseringsgraden i den by, hvor uddannelses-
stedet er placeret...
Et eksempel på et stratum er "sproglige gymnasier i Aalborg". Antallet af
elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for de valgte strata, og den
valgte stratificering løser således samtidig stikprøveproblemerne i forbin-
delse med, at klassestørrelsen varierer en del mellem de forskellige uddan-
nelsesretninger. Forskelle i klassestørrelserne betyder nemlig, at de enkelte
elevers chance for at blive udtrukket via klassen til spørgeskemaundersø-
gelsen er forskellig. Elever i store klasser har ved en sådan udtrækning
mindre chance for at blive udtrukket end elever i mindre klasser. Dette ville
have medført problemer med stikprøveusikkerheden ved generalisering af
resultaterne fra undersøgelsen. Men da antallet af elever i de enkelte klasser
er næsten ens inden for et stratum, har alle elever i hvert stratum næsten
samme chance for at blive udtrukket ved en tilfældig udtrækning af klassen.
Inden for hvert stratum er de enkelte klasser fra de forskellige uddannel-
sessteder nummereret fortløbende (for hvert uddannelsessted med de lave-
ste klassetrin først), herefter er der tilfældigt (ved hjælp af systematisk ud-
vælgelse) udvalgt et antal klasser med et forventet antal på i alt mindst 50
elever. Anvendelsen af den systematiske udvælgelse sikrer her for det før-
ste, at der udvælges klasser fra forskellige uddannelsessteder og for det an-
det, at der udvælges klasser på forskellige klassetrin. Det sidste skyldes, at
der som hovedregel ikke er lige mange klasser på de forskellige uddannel-
sessteder inden for et stratum. Ved sikringen af et minimum antal elever i
hvert stratum bliver nogle uddannelsestyper og -miljøer overrepræsenterede
og andre underrepræsenterede i undersøgelsen. Dette tages der højde for
ved vægtning af resultaterne.
Ofte kan man ikke udvælge fra et register over alle enheder i populationen. Det
er imidlertid under visse betingelser muligt at opnå en repræsentativ stikprøve. Det
gælder således, hvis det er muligt at opdele populationen i klynger, eller en dækkende
mosaik af heterogene grupper, som man kan foretage udvælgelsen fra. Hver
34

enhed i undersøgelsen skal kunne henføres til en enkelt klynge. Det er idealet, at
klyngerne dannes, så de hver for sig udgør en miniudgave af populationen. Man
stræber imod, at klyngerne er bredt sammensat med hensyn til undersøgelsens kendetegn.
Man udvælger nogle af klyngerne tilfældigt. Derpå kan man enten undersøge
alle enheder i de udtrukne klynger, eller man kan kortlægge enhederne i de udvalgte
klynger og foretage en tilfældig stikprøve indenfor hver af dem.
Med opdelingen efter køn søgte vi at danne ’lag’, der hver for sig var ensartede
men indbyrdes forskellige med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Med opdelingen
på klynger søger man derimod at i opdele landet i områder, der hver for sig er
broget sammensat, men indbyrdes ligner hinanden og landsgennemsnittet for undersøgelsens
kendetegn.
I visse tilfælde må man opgive at sikre tilfældighed i udvælgelsen. En meget anvendt
nødløsning består i at opstille en liste over populationens sammensætning på
relevante, kendte kendetegn. Man kan således ud fra de officielle statistikker have
oplysninger om populationens sammensætning på køn, alder og geografi. Denne oplysning
kan man udnytte ved at opstille kvoter for udvalget, så dets sammensætning
på netop disse kendetegn svarer til populationens. Det kan således være hensigtsmæssigt
at opdele på boligkvarterer med mange eller få muslimske unge til en lagdelt
udvælgelse men ikke til en klyngeudvælgelse.
Den praktiske udvælgelse består i at opsøge informanter systematisk, så kvoterne
efterhånden opfyldes. Det kan indebære, at en interviewer bliver pålagt at finde frem
til to piger på 18 år, som bor i Hobro. Problemet ved en sådan kvotaudvælgelse er,
at den ikke er tilfældig. Der kan være en skjult tendens i, hvilke typer af unge piger
på 18 år i Hobro, som intervieweren opnår kontakt med. Hvis det er tilfældet, bliver
udvalget ikke repræsentativt med hensyn til undersøgelsens kendetegn.
Systematiske udvalg
Også selvom det ikke er målet at lave en statistisk repræsentativ undersøgelse,
bør udvælgelsen være reflekteret. Således bør man også ved kvalitative undersøgelser
notere og begrunde, hvorfor man opsøger de bestemte informanter, og hvilke informanter,
der ikke vil deltage. Der er ellers en risiko for, at man kommer til at
overse skævheder i materialet. Noterer man ikke udvælgelsen og bortfaldet, kan
35

man glemme, hvorfor det i feltarbejdet forekom vigtigt at få informationer fra lige
netop den dørmand eller bartender om de unge og rusmidler.
Den letteste form for udvælgelse foretages ud fra bekvemmelighed, hvor man
simpelt hen vælger dem, der er lettest at få adgang til. Det er en form for udvælgelse,
som hverken er systematisk, kontrollerbar eller reflekteret. Det er ikke til at gennemskue,
om der er skjult en bestemt tendens ved udvælgelsen, så bestemte erfaringer
og synspunkter bliver overset og overhørt. Forskeren vil have lettere ved at
komme i kontakt med nogle typer af personer end andre. Dette kan – bevidst eller
ubevidst – medføre, at undersøgelsen præges af bestemte typer, som har særlige erfaringer
eller meninger om emnet. Det kan for eksempel være tilfældet, at vi i en
undersøgelse af unges festvaner har lettest ved at få udtalelser fra de mest åbne unge,
medens vi overser de generte og tilbageholdende. Undertiden er det ikke forskeren,
der udvælger informanterne, men de melder sig selv som deltagere i undersøgelsen
18 . Dette kan forekomme, når en forsker ser sig nødt til at annoncere efter informanter
med særlige kendetegn. Der er naturligvis en iboende tendens til, at bestemte
typer af personer melder sig på denne måde. Dette udgør et alvorligt problem,
med mindre forskeren er opmærksom på tendensen og tager udtrykkeligt forbehold
over for den i undersøgelsens konklusion.
Man kunne opnå et teoretisk udvalg ved at udpege de typer, grupper eller cases,
som er særligt relevante for at belyse teorien. Dette fører til en systematisk, begrundet
og kontrollerbar udvælgelse. Undersøgelsens grundlag bliver ikke statistisk repræsentativt,
men det er kun et problem, hvis man faktisk ønsker at udvalget skal afspejle
populationens sammensætning. Mange sociologiske problemstillinger sigter
på at opnå et teoretisk dækkende udvalg snarere end et statistisk repræsentativt. Det
store problem ved teoretiske udvalg er ikke, at de er statistisk skæve, men derimod
at man har udeladt relevante varianter, fordi man ikke var opmærksom på dem i udvælgelsesprocessen.
Udvalgets størrelse afhænger af, om hvor mange aspekter, som problemstillingen
rummer. Disse aspekter må belyses ved sammenligninger. Derfor skal der betydeligt
flere informanter til for at belyse en kompleks end en enkel problemstilling.
18 ’self-selection’.
36

Undertiden ønsker vi at inddrage alle i et miljø, der ikke er klart afgrænset, og
hvor der ikke findes en liste over medlemmerne. I sådanne tilfælde kan vi benytte en
sneboldteknik. Udvælgelsen foregår på en måde, der minder om at rulle en lille
snebold op til en stor kugle. Man kan for eksempel ønske at inddrage stampublikummet
på et bestemt diskotek. Det kunne gøres ved at bede den første stamgæst,
man træffer, om at nævne alle dem, man kender. De kontaktes efterhånden. Man beder
hver af de nævnte om også at nævne alle de stamgæster, som de kender til. I begyndelsen
udvides listen med nye navne, men efterhånden dukker der ikke flere nye
navne op. Så må man gå ud fra, at listen er dækkende.
Eksempel: Rapporten ‘Unges brug af illegale rusmidler - en kvantitativ un-
dersøgelse’ bygger på en snebold-rekruttering. På første trin udvælges nog-
le nøglepersoner, som formodes at have kontakter til personer, der har
kendskab til festmiljøet og ungdomskulturen, som en disco-manager og en
amtskonsulent. Disse nøglepersoner leder videre til informanter, som her et
mere direkte kendskab til miljøerne. Således henviser disco-manageren til
en dørmand, og amtskonsulenten til dels en skolevejleder, dels en person,
som er aktiv i bekæmpelse af illegale rusmidler blandt unge. Dørmanden
fører videre til en weekend-bruger. Skolevejlederen skaber kontakt til en
elev, som bruger illegale rusmidler. Aktivisten leder videre til en elev, der
har brugt rusmidler tidligere. Således udvides kontaktfladen gradvist fra den
oprindelige kerne til unge, der selv har et brugerforhold til rusmidler. Efter-
hånden som alle relevante typer er inddraget i materialet, kan udvælgelsen
afrundes (se side 10 i rapporten).
Det er ikke altid, at problemstillingen fokuserer på det gennemsnitlige eller typiske
mønster. Undertiden søger vi snarere at beskrive teoretiske ydertilfælde i form
af personer, der må formodes at afvige fra det almindelige mønster. Til denne form
for undersøgelser er det ikke hensigten, at materialet skal være statistisk repræsentativt,
men at det er dækkende. Det er således ikke væsentligt at inddrage mange
gennemsnitspersoner i undersøgelsen. Det er vigtigere at sikre, at man inddrager
personer, der repræsenterer interessante ydertilfælde. Udvælgelsen er ikke endegyldigt
fastlagt på forhånd. Man vælger personer, som formodentlig har noget vigtigt at
37

tilføje til analysens billede. Undervejs i analysen opdager man måske, at der er behov
for at inddrage nye typer af informanter. Når man har fået alle de vigtigste typer
med, har man informanter nok, og når man har hørt en overensstemmende beretning
flere gange, er det aspekt dækket ind. På et tidspunkt oplever man, at undersøgelsen
er ’mættet’, fordi man dækker hele dens spektrum.
I vort eksempel kunne man begynde med at tale med en hash-bruger; opdager
man, at ecstasy-brugere er en helt anden type, må vi supplere med
det; og hvis det yderligere viser sig, at brugere af hårde stoffer tilsyneladende
er helt anderledes, må vi yderligere supplere med det. Til sidst har vi
dækket typerne af rusmiddelbrugere ind.
En stikprøveudvælgelse kan ikke kun benyttes til at foretage skøn over fordelingens
typiske værdi. Det er muligt at tage udgangspunkt i stikprøven for at udpege de
teoretisk interessante tilfælde i materialet.
I Ecstasy-undersøgelsen er det muligt at foretage en teoretisk udvælgelse
af unge, der regelmæssigt bruger ecstasy, og derpå læse deres skemaer
grundigt, som udtryk for individuelle livsforløb. Dermed kan der dannes en
eller flere typer af ecstasy-brugere, som har et karakteristisk forbrugsmønster.
Udvælgelsen peger på et udvalg, som forskeren gerne vil opnå informationer fra.
I praksis vil der forekomme et bortfald. Det kan skyldes, at man ikke kan identificere
de udvalgte enheder, at man ikke kan kontakte dem, eller at de ikke kan eller
vil give oplysninger til undersøgelsen. Hvis bortfaldet er skævt, bliver konklusionerne
misvisende. Problemet gælder bortfaldets sammensætning snarere end dets
størrelse. Det kan for eksempel give et skævt billede af ungdommens forhold til
rusmidler, hvis man af ikke opnår kontakt med unge, der har muslimsk baggrund 19 .
For at korrigere en sådan skævhed, er det en forudsætning, at man har opnået kontakt
med i hvert fald nogle informanter fra de pågældende kategorier. Når der er
19
Det giver et tilsvarende problem, hvis vi mangler kontakt med unge, der er dealere af illegale rusmidler.
Spørgsmålet er, det realiserede udvalg svarer til populationen.
38

konstateret visse skævheder i bortfaldet i forbindelse med et statistisk udvalg, benytter
man ofte en vejning, for at korrigere for skævheden i det indsamlede materiale.
Dette foregår ved at opdele undersøgelsens materiale efter kendetegn, der er kontrollerbare
og relevante. Det kan for eksempel være en opdeling efter køn og uddannelsesretning.
Hvis man skulle have svar fra 20 unge mænd på produktionsskolerne,
men af tilfældige grunde kun fik svar fra 10, er en nødløsning, at man dublerer de 10
svar. Dette kunne gøres ved at kopiere de 10 skemaer, og indtaste svarene i datamatricen.
Det kunne også gøres ved at lade programmet gange de pågældende skemaer
med 2. Hvis andelen af unge kvinder på sproglige gymnasieklasser i populationen er
5%, mens de udgør 7% i udvalget, kan man på tilsvarende måde nedregne disse svar
med faktoren 5/7. Når alle de omregnede tal lægges sammen, vil det samlede skøn
være mere korrekt. Forudsætningen for en sådan vejning er, at de personer, der har
deltaget i undersøgelsen ligner de personer, der mangler indenfor den kategori, man
vejer op på. Hvis der har foregået en systematisk selektion, så det eksempelvis er de
unge med særlige rusmiddelproblemer, der ikke vil deltage, kan vejningen ikke sikre
et korrekt helhedsindtryk.
39

Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?
Forstudier
Det er altid hensigtsmæssigt at indlede et nyt projekt med at lave en status over,
hvad man i forvejen ved om emnet fra tidligere undersøgelser om emnet indenfor
landet og i udlandet. Det omfatter desuden at sætte sig ind i, hvilke undersøgelser
der er foretaget indenfor emner, der grænser op til problemstillingen. Der som regel
være en lang række forstudier om tilsvarende emner. Det kan imidlertid være vanskeligt
at finde dem, for det er meget tænkeligt at de findes i særlige rapporter, der
ikke er offentliggjort i bogform. Fremlæggelsen af de tidligere studier om emnet kan
hjælpe projektgruppen til at fokusere på de uklarheder, svagheder eller huller, de
finder i de tidligere undersøgelser. Dermed bliver det klarere, hvordan den nye undersøgelse
kan supplere eller korrigere den foreliggende viden om emnet, både for
projektgruppen og rapportens læsere.
Forstudierne kan præcisere problemstillingen, ved at gøre det tydeligere, hvad
den foreliggende viden om emnet besvarer og hvilke problemer, der er ubesvarede.
Forstudierne kan begrunde, hvilke grupper eller personer, det er særligt interessant
at fokusere på i den nye undersøgelse, og dermed danne grundlag for et systematisk
udvalg. Studier af tidligere undersøgelser kan give grundlag for at udvikle teoretiske
begreber og kategorier. Ved at studerede tidligere undersøgelser kan man få et indtryk
af målgruppens sprogbrug om emnet, hvilket er en stor hjælp, hvis man skal
formulere spørgsmål. Vil man studere et bestemt felt eller område, kan de foreliggende
undersøgelser benyttes til at skønne over den nye undersøgelses generaliserbarhed.
For eksempel kan forundersøgelser af de unges brug af rusmidler landet
over give et indtryk af, om der er store forskelle mellem de forskellige regioner, og
dermed om en opfølgende lokal undersøgelse i Nordjyllands Amt vil give resultater,
der afviger fra det landstypiske. Forstudier af de foreliggende materialer kan endelig
benyttes som kontrolgrundlag for den nye undersøgelses resultater.
Genbrug
Inden man overvejer at indsamle nye oplysninger, bør man overveje mulighederne
for at genbruge foreliggende materialer. Det er muligt, at de gemmer informationer,
som er relevante, men som har været overset, eller som ikke har været analyse-
41

et ud fra den nye undersøgelses perspektiv. Det er ressource-besparende at bruge
oplysninger, som allerede foreligger, men der kan også være problemer forbundet
med det. Oplysningerne vil som regel være indsamlet ud fra et andet sigte og formål
end den nye undersøgelses. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere materialets
kvalitet, med mindre der foreligger en meget grundig afrapportering af undersøgelsens
metode. Som eksempel kan man vælge at se nærmere på de undersøgelsesmaterialer
om unges forhold til rusmidler, der allerede findes. Det er meget tænkeligt, at
rapporten ikke dækker hele materialet og alle dets analysemuligheder. Det kan til
gengæld være et problem, at man ved genbrug er henvist til færdige spørgsmål og
kategorier. Den nye undersøgelse ville muligvis stille andre spørgsmål eller benytte
andre kategorier. Der er visse muligheder for at omkode materialet, men i alt væsentligt
må man bruge materialet, som det forefindes.
Hvis resultaterne fra flere undersøgelser skal passes sammen, må der foretages en
overordnet analyse 20 , som afvejer og sammenfatter resultaterne. Derved opnår man
mere generelle resultater. Hvis man kan lægge en række stikprøver sammen kan
man opnå et samlet skøn, der er sikrere end de enkelte stikprøvers. Hvis man kan
sammensætte en række lokalundersøgelser er det muligt at opnå et dækkende billede
af forholdene i landet som helhed. Hvis man genfinder i en række case-studier, der
er foretaget under forskellige vilkår, genfinder de samme tendenser, er der god
grund til at formode, at disse tendenser har generel gyldighed. Man kan imidlertid
ikke uden videre sammenkæde forskellige undersøgelser. Man må først overveje,
hvilken betydning forskelle i udvælgelse og spørge- eller observationsteknik kan
have. Man må desuden overveje, hvordan oplysningerne skal vægtes i forhold til
hinanden. Undersøgelserne kan hvile på grundlag, der er forskelligt i materialets
omfang og sikkerhed. Genbrug kræver kontrol af oplysningernes gyldighed og pålidelighed,
adgang til oplysningerne og refleksion over hvordan brugen formes af
problemstilling og teorivalg.
De tilgængelige materialer foreligger for os som givne kendsgerninger, som vi
ikke vilkårligt kan ændre på eller omfortolke. Det betyder ikke, at vi skal betragte
dem som objektive ’data’. De er skabt af mennesker og de bliver fastholdt og videreført
af mennesker. Vi må derfor overveje, hvem har fremstillet og bevaret oplys-
20 meta-analyse
42

ningerne, hvordan og hvorfor? Det materiale, vi kan få adgang til, kan være bestemt
af bestemte sorteringsprocesser. Der kan være en tendens i materialets udvælgelse,
som medfører, at bestemte interesser, synspunkter eller erfaringer kommer særligt
tydeligt frem. Man må derfor overveje, om der er en ’skjult dagsorden’ gemt i sorteringen
af oplysningerne. I forbindelse med et materiale om rusmidler må man spørge
sig selv, om det i kraft af sorteringsprocesserne giver udtryk for er en bestemt
ungdomspolitik eller rusmiddelpolitik. Man må samtidig spørge til, hvilke synspunkter
eller personer som kommer ikke frem i materialet?
Dokumenter
Dokumenter kan opfattes bredt som enhver symbolladet genstand, som er fremstillet
ved eller formet gennem menneskelig handling: fotos, billetter, penge, ejendele,
affald. Dokumenter har for det meste visuel karakter, men kan også være auditive,
som musik og lydbånd. I snævrere betydning er dokumenter skriftlige udtryk for
menneskelige erfaringer, som breve, dagbøger, aviser.
Dokumenter kan opdeles efter deres producent. Dette indebærer, at se på, hvem
der har frembragt dem. De kan være fremstillet af en enkelt person, af en uformel
gruppe, eller af en formel organisation eller institution. Man kan desuden opdele
dokumenterne efter deres offentlighed, altså hvem de henvender sig til. Visse dokumenter
er kun beregnet på en bestemt læser, som et brev. Andre sigter på at en
særlig gruppe eller kategori skal læse dem. Atter andre sigter på en bred og diffus
offentlighed. Man kan opdele dokumenter efter, hvordan de formidles, eller hvilke
medier, de anvender. Disse opdelinger fortæller, hvem der søger at formidle budskabet,
hvem, der er målgruppen, og hvordan formidlingen foregår.
43

Sociologiske kilder:
• Dokumenter
• Fiktive
• Faktuelle
• Officielle: Love, forordninger
• Private
• Massemedier
• Statistikker
I forbindelse med sociologiske analyser af indholdet, kan det være hensigtsmæssigt
at opdele dokumenter efter, hvilken relation de udtrykker til samfundslivet. Det
kan være hensigtsmæssigt at opdele dokumenter efter om de forholder sig fiktivt,
abstrakt eller konkret til samfundslivet. Romaner er eksempler på fiktive dokumenter.
De skildrer ikke den virkelige, sociale verden, men udspringer af forfatterens
fantasi. Det betyder imidlertid ikke, at fiktioner er uden relevans for samfundsvidenskaben.
Fiktive skildringer kan være en udmærket kilde til at forstå forfatterens syn
på det givne samfund, og visse forfatteres fantasier kan sætte sig spor i læsernes
samfundssyn, og præge deres sociale handlinger. For eksempel har forfattere som
Charles Dickens, Jeppe Åkjær og Hans Kirk gennem deres digtning romaner beskrevet
de fattiges vilkår i deres samfund, på en så indfølt måde, at den vakte en solidarisk
protest blandt læserne. En anden, væsentlig genre er de utopiske romaner,
som beskriver ikke-eksisterende idealsamfund. De fortæller både noget om forfatterens
værdier og syn på det eksisterende samfund. Også de utopiske romaner har sat
spor i samfundstænkningen. Utopien overvejer, hvilke andre samfundsformer, der er
mulige. De faktuelle skildringer kan rubriceres efter, hvor tæt forfatteren er på de
begivenheder, der skildres. Der kan være tale om førstehåndsberetninger, hvor forfatteren
selv var til stede ved begivenheden, eller om andenhåndsberetninger, hvor
forfatteren gengiver andres fremstillinger. Der kan desuden være tale om spontane
øjebliksskildringer, hvor forfatteren beretter umiddelbart efter begivenheden, eller
om reflekterede erindringer, hvor forfatteren har fået begivenheden på afstand og
bearbejdet den i bevidstheden.
44

Ved analysen af dokumenter må man vurdere deres ægthed og troværdighed. Det
indebærer, at vurdere om de er det, de giver sig ud for. Således kan et manuskript
være anført som en ung stofmisbrugers dagbog, men en kildevurdering kan afsløre,
at der er tale om en fiktiv fremstilling, skrevet af en informationsmedarbejder. Vurderingen
beror både på objektive omstændigheder og på dokumentets stil og indhold.
De officielle dokumenter er udformet for en organisation eller institution, og de
viser dens ‘ansigt udadtil’. Dette indebærer, at visse relevante informationer ikke
kommer til udtryk i dem. De kan således ikke skildre funktionærernes private opfattelser
og oplevelser, men må gengive den ansvarlige, anonyme ledelses synspunkter.
Officielle dokumenter er derfor som regel affattet i et anonymt ’man’-sprog.
Love og forordninger er en væsentlig sociologisk kilde. De udtrykker samfundets
officielle regler. De kan fortælle om, hvilke normbrud, man finder det påkrævet at
regulere. Man skal være opmærksom på, at sådanne regler ikke nødvendigvis følges
efter deres umiddelbare pålydende. Sociologien fokuserer ofte på studier af de uofficielle
normer, som findes indenfor sociale grupper. Baggrunden for disse normer
udgøres af et kompleks af officielle love, forordninger og vedtægter. Statsmagten
kan i modsætning til de sociale grupper sætte sanktioner ind, hvis reglerne overtrædes.
Det er således relevant for eksemplet at betragte de love, der regulerer unges adgang
til og brug af rusmidler. De omfatter især ‘Lov om euforiserende stoffer’, af 1.
10.1986 med ændring fra 11.12.1996. Den overlader til ‘indenrigs- og boligministeren
at bestemme, hvilke stoffer, som efter internationale vedtægter eller efter sundhedsstyrelsens
skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende
egenskaber’, og derfor kun må anvendes ‘i medicinsk eller videnskabelig øjemed’.
En bekendtgørelse nr. 305 af 16.5.2002 redegør detaljeret for hvornår stoffer regnes
med. Således regnes ‘tilberedninger’, hvor der indgår højst 0,1% kokain i blanding
med andre terapeutisk aktive stoffer ikke med. Et cirkulære af 15.7.1969 omhandler,
hvordan besiddelse af euforiserende stoffer skal retsforfølges, herunder om besiddelse
af stoffer til eget brug.
I forhold til eksemplet er der særlig grund til at hæfte sig ved ændring til lov 411
af 26.6.1998 i Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug, der i §2a siger:
45

“Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn under 15 år fra butik-
ker, hvor der foregår detailsalg.
Stk 2. For overtrædelse af stk.1 straffes butiksindehaveren med bøde.
Bestemmelsen i straffelovens §23 finder ikke anvendelse.
Stk.3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.’
Bemærkningerne til lovforslaget anfører de officielle begrundelser, som der kan
henvises til i en eventuel retssag. Bemærkningerne siger blandt andet:
“Undersøgelser har bekræftet, at danske børn og unge efterhånden har et
ganske stort forbrug af alkohol - også set i et europæisk perspektiv. Det må
anses for at være en meget betænkelig og uholdbar udviklingstendens....
Regeringen finder derfor, at der i den nuværende situation er behov for en
forstærket forebyggende indsats overfor børns brug af alkohol. Med lovforslaget
lægger regeringen op til at indføre et fuldstændigt forbud mod, at
der fra detailhandelsbutikker sælges nogen form for alkohol til børn under
15 år..... Befolkningens holdning til indførelse af en aldersgrænse for salg af
alkohol fra butikker til unge er i december måned 1997 blevet belyst ved en
Gallupundersøgelse, hvor godt 2100 personer er blevet stillet spørgsmålet,
om det efter deres mening er en god eller dårlig ide at forbyde butikssalg af
alkohol, dvs. øl, vin og spiritus til børn under 15 år. 68 procent svarede, at
det er en god ide, 30 procent svarede, at det er en dårlig ide og 2 procent
svarede ved ikke..... Mange unge og børn helt ned til 12-13 års alderen har i
dag et alkoholforbrug, som må betegnes som foruroligende højt. F.eks. viste
en undersøgelse fra 1995 (Sabroe og Fonager) blandt elever i 9. klasse, at
hele 17 procent måtte betegnes som storbrugere af alkohol. Undersøgelsen
definerede storbrugere som unge, der havde et gennemsnitligt forbrug på
over 21 genstande eller havde været fuld 6 gange eller flere den sidste måned
eller mere end 5 gange den sidste måned havde drukket 5 eller flere
genstande på en dag. 4 ud af 5 af disse storbrugere var begyndt at drikke alkohol
som 12-årige eller yngre, og de klarede sig dårligere i skolen end deres
kammerater.”
46

Ved en sociologisk analyse kunne man hæfte sig ved, hvorfor det er blevet aktuelt
at indføre en sådan lov. Desuden kunne man spørge til, hvordan den praktiseres.
Dette omfatter blandt andet at undersøge, om butiksindehaverne er opmærksom på
den, og om der overhovedet rejses tiltaler ud fra den. Restaurationsloven indeholder
tilsvarende regler om forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år, men
de anvendes sjældent i praksis, og i de tilfælde, hvor der fældes dom, er bøderne beskedne.
En forudsætning for anvendelse af dokumenter er, at man får kendskab til materialets
eksistens, og hvor man kan få adgang til det. Undertiden kræver det en særlig
tilladelse at komme til at se materialet.
De private dokumenter kan skildre livshistorier, som beretter om, hvordan et
menneske selv opfatter sit livsforløb eller en fase af det. De vil typisk være bygget
op om mærke-begivenheder, som markerer en fase i livsforløbet. Sådanne kilder
forudsætter kendskab til en historisk baggrund, som forfatteren tager for givet. Det
er derfor påkrævet at supplere læsningen af kilderne med historiske oversigter. Kilderne
kan være memoirer, der fremstiller livsforløbet med henblik på publicering.
Den form for kilder er præget af efterrationaliseringer og en bevidst udvælgelse af
stoffet. Dagbøger er (som genre) kun skrevet for forfatteren selv. Fremstillingen fokuserer
på personens umiddelbare oplevelser og følelser, snarere end på den sociale
kontekst, som omrammer begivenhederne. De kan imidlertid være af værdi som sociologisk
kilde til at skildre personens hverdagsliv og sociale horisont. Breve er undertiden
benyttet som sociologisk kildemateriale. Rejseberetninger fra udvandrede
personer til familien derhjemme fortæller dels om de nye vilkår og dels om betingelserne
i forfatterens oprindelige miljø. Også i forbindelse med breve må man være
opmærksom på, at der kan være forhold, de ikke kan eller vil beskrive. Private fotografier
eller videofilm kan også benyttes som sociologisk kildemateriale, ikke
mindst hvis de følges op af forklaringer på, hvorfor de er optaget.
Private dokumenter kan således benyttes til at belyse visse unges forhold til rusmidler.
For eksempel kan breve hjem fra ungdomsrejser fortælle en del om de unges
normbrud, når de kommer i en situation, hvor de sædvanlige kontrolrammer løsnes.
En beskrivelse af livsforløbet i ungdommen fra en person, der er kommet i behandling
for et forbrug af rusmidler, kan være meget sigende om bestemte subkulturer,
47

deres normer og deres gruppepres. Både beretninger om ’fede fester’ og om dramatiske
eller tragiske erfaringer med rusmidler kan benyttes til at danne indtryk af
ungdommens forhold til rusmidlerne.
Eksempel:
Dette er skrevet i håb om at i forældre/unge som læser det vil tage brugen
af Ecstacy alvorligt. Vi mistede i denne uge vores bedste ven.
Lørdag aften den 1. juli 2000
Henrik tager i byen møder dem fra arbejdet og har det sjovt. Om morgenen
tager han op til nogle venner han har og låner en bil til Ålestrup da han
skal køre ud med nogle piller til de mennesker der er der.
Henrik får nogle piller det vil sige at han får ca. 6 stk. det har han aldrig
fået før for Henrik har ikke penge til det, så han får de rester der er tilbage......
Men denne aften skulle det være anderledes og de giver ham 6 piller.
Henrik bliver mærkelig af dem og vil slå på alt og alle og begynder at banke
hovedet ind i alt.... Han går i kramper. De får ham til bevidsthed og giver
ham lidt suppe for at han skal have noget ned i maven.... Men det hjælper
ikke der går ikke lang tid så bliver han mere dårlig.. De kigger bare på ham
- gør ikke noget, de ville ikke ringe efter en ambulance da de har så mange
stoffer.
Men efter 7 til 8 timer kommer der en person der er lidt normal. Og han
siger at han vil ringe efter en ambulance, de andre siger nej der er masse af
stoffer.
Personen siger at så må de få det væk for Henrik skal på sygehuset med
det samme.
Søndag aften den 2. juli 2000
Henrik kommer på sygehuset og får hjertestop 2 gange.....hans tilstand er
kritisk og man gør alt for at han skal overleve.. Der går ikke lang tid inden
han ligger i respirator og der bliver sat en masse slanger på ham..
48

I løbet af natten bliver der lyst i hans øjne men der er ikke nogen kon-
takt...
Mandag den 3. juli 2000
Jeg bliver ringet op fra arbejde om jeg møder, og siger at jeg har fri, det
er Henrik der skal møde.. Jeg får at vide at Henrik møder ikke han er kom-
met på sygehuset på intensiv og har fået to gange hjertestop.
Da er jeg færdig - det kunne ikke passe.. jeg går med det samme ind og
vækker Karina og græder hun kan næsten ikke forstå hvad jeg siger. Da det
så går op for hende også er hun helt færdig..
Vi måtte ud på sygehuset med det samme for se ham skulle vi...?
Vi er tre der tager der ud Morten, Karina og jeg - vi skal vente der er lige
stuegang og det vil ta ca. 30min. Vi går ind og får en smøg og sidder bare
og kigger ud i luften - ingen siger noget..
Så kommer der en sygeplejerske og siger nu må vi komme derind. Kari-
na spørger hvordan han har det og hun siger det er meget dårligt med Hen-
rik, det eneste der var godt var, at når de lyste ham i øjnene var der kontakt.
Vi skulle vide at når vi kom ind var der en masse slanger som holdt gang
i hans organer.
Vi går ned mod stuen da vi kommer der ned går vi alle 3 ind og kiggede
ind af et vindue og begyndte at græde det kunne ikke passe at det var Hen-
rik der lå der.. Han sagde altid noget til mig men denne gang var der stille,
der gik 2 min inden jeg gik ind til ham Karina stod og holdte ham i armen
og græd og Morten stod på den anden side.. Jeg kom også hen til sengen så
på ham.
Jeg ville ikke have dette skulle være sandt, Jeg tog om hans arm. Det
eneste jeg fik sagt inden jeg gik var "Henrik vi ses snart..."
Tirsdag morgen den 4. juli 2000
Karina ringer til sygehuset og spørger hvordan Henrik har det. Hun får den
besked at Henrik skal ned og scannes og i dialyse så det gik ikke godt, men
vi måtte gerne kigge ind til aften..
49

Karina bliver senere ringet op af sygehuset det er en læge Henriks til-
stand er blevet værre....scanningen viste at der var dannet væske i hovedet
på ham og at alle hans organer er ved at ætse op af alt det skidt han har få-
et..
Karina fortæller os alle sammen hvordan det står til og at Henrik nok ik-
ke overlever. Så var vi alle sammen helt færdige. Nu havde vi fået dommen
det var det sidste jeg ville høre.. et spørgsmål om timer.. det passer ikke..
han er så stærk han kan godt kæmpe..
Henrik er som en lillebror for mig. Jeg forstår ikke de mennesker der var
sammen med Henrik denne aften at de ikke ville ringe 112 noget før. De
aner ikke hvor mange mennesker de har såret og havde de ringet med det
samme havde Henrik måske været i live nu...
Jeg kan ikke tilgive de mennesker der har været sammen med Henrik
denne morgen..
Håber at der er nogle der lærer af at læse dette!!!
De sidste ord: Henrik du vil altid være savnet og have en plads i vores
hjerter..
Henrik blev 20 år..........
Karina, Morten og Jimse
Dokumentet stammer fra Stop Ecstasy-kampagnens hjemmeside på internettet.
Det omtaler et dybt tragisk dødsfald, som er veldokumenteret. Det fremtræder som
et meget personligt mindeskrift, skrevet af Jimse, der fremtræder som en nær ven og
kollega til den afdøde, samt to andre venner. Der er formelle fejl og udtryk fra talesproget
i dokumentet. Det tyder på, at dokumentet er skrevet ret spontant af unge,
som ikke lægger vægt på at afpudse deres stil. De tre underskrivere var tilsyneladende
ikke selv vidner ved den fest, hvor Henrik faldt om. Dokumentet retter sig
mod jævnaldrende, og det advarer dem imod at bruge stoffer som ecstasy. Budskabet
trænger klart igennem, men nogle unge vil muligvis læse det som en advarsel
om at tage seks piller.
50

Indholdsanalyse af massemedier
Massemedierne kan være en vigtig kilde til analysen af, hvilke informationer, der
spredes i offentligheden. De afspejler ikke samfundslivet, men de udgør en væsentlig
del af befolkningens informationer om samfundet. Medierne udvælger og formidler
stof ud fra bestemte formål. De formidler stof som de passer til redaktionens
linje, og som redaktionen formoder, dets publikum interesserer sig for.
Medieanalysens trin
• Informationer til redaktionen
• Redigeringen
• Produktet
• Modtagernes opfattelse og anvendelse
Ved analysen af redaktionens udvælgelse af stof om et emne, er det hensigtsmæssigt
at begynde med at betragte informationsstrømmene i samfundet og informationskanalerne
til redaktionerne. Mange informationer vil ikke nå frem til redaktionerne,
fordi man ikke ønsker det eller ikke betragter det som relevant for medierne.
Det andet skridt omfatter studier af redaktionsprocessen. I den store masse af
informationer, som en redaktion modtager, må den nødvendigvis udvælge en lille
del som egnet til publicering. Redaktionen vil omskrive informationerne, og sætte
sit eget præg på dem. En dybere analyse af mediernes behandling af et stofområde
forudsætter, at man også undersøger redigeringsprocessen.
Det tredje skridt gælder selve indholdsanalysen af det færdige produkt. Det udsendte
materiale er slutresultatet af en proces med mange valg. En indholdsanalyse
kan have en enkel, kvantitativ form. I så fald må man først afgrænse, hvilken periode
og hvilke publikationer, som undersøgelsen omfatter. En meget enkel tilgang
kunne bestå i at opregne, hvor mange artikler, der behandler emnet, og hvor omfattende
de er. Dernæst kunne man klassificere artiklerne efter deres art: nyheder,
kommentarer, underholdning, læserbreve etc.. Dette kunne danne indgangen til en
mere dybtgående indholdsanalyse.
Hvis produktet er en tekst, kan analysen fokusere på ordvalget, dets associationer
og værdiladninger. Hvis produktet er en radioudsendelse, er det ikke tilstrækkeligt
51

at analysere det manuskript, der læses op fra. Valget af sproglige betoninger kan
ændre betydningen.. I forbindelse med analyser af fotos må man betragte hvad der
fokuseres på, fordelingen af lyset og billedets sigtelinjer. Studier af film og fjernsynsudsendelser
er yderligere komplicerede, fordi de kombinerer tekst-, lyd- og billedsprog.
Det fjerde skridt gælder, hvordan modtagerne opfatter og fastholder budskabet.
Redaktionens hensigter og modtagernes opfattelse behøver ikke at stemme overens.
Det er heller ikke givet, at modtagerne lægger det samme i budskabet som vi. Analysen
af modtagernes opfattelse bygger på en (hermeneutisk) forståelse, hvor vi prøver
at sætte os i modtagernes sted. Men her er det vigtigt at tage i betragtning, at
modtagernes forudsætninger kan være meget forskellige fra vores. Modtagere med
forskellige forudsætninger vil sandsynligvis opfatte budskabet vidt forskelligt. Analysen
vil derfor opbygge en række ideal-typer for modtagere, som med karakteristiske
forskelle i forudsætningerne opfatter budskabet på forskellige måder. Analysen
må desuden sondre mellem den umiddelbare og den bundfældede opfattelse af budskabet.
Der kan være forskel på, hvordan modtagerne umiddelbart oplever mediebudskabet,
og på hvordan de senere erindrer det. Det vil have betydning, hvis budskabet
gentages eller behandles i andre medier. Analysen af modtagernes reaktioner
kan inddrage de sociale sammenhænge, som bidrager til at bearbejde budskabet. Ofte
vil man diskutere budskabet med andre personer. Hvis man er i tvivl, vil man
spørge bestemte de personer, som man tror ved meget om emnet.
Et vigtigt ledespørgsmål ved analyser af medier er, hvad de ikke tager med. I
samfund, der er præget af pressecensur, eller hvor medierne er monopoliserede, er
det vigtigt at tage den redaktionelle styring i betragtning. Dette er ydertilfælde. Det
er generelt væsentligt at sætte sig ind i de tendenser til selektion og selvcensur, som
kan præge mediernes fremstilling af det emne, man vil analysere. Dette er elementer
i analysen af den redaktionelle linje i stofvalget og fremstillingen af emnet. Det er
ydermere væsentligt at bemærke hvilke autoriteter, som redaktionen inddrager for at
underbygge fremstillingen.
Eksemplet belyser pressens skildring af udviklingen i de unges forhold til
rusmidler. Kommentaren lægger særlig vægt på en drøftelse af pressens
kildeanvendelse:
52

Politiken den 15.3.2002 indeholdt en femspaltet artikel med titlen: “Stof-
fer flyder i nattelivet”, signeret af ‘Stofpatruljen’ ved Marie Hjortdal og
Wenche Hugaas Jensen. I artiklen siges det blandt andet: “Flere og flere
danske unge fylder sig med stoffer, når de slår sig løs på diskotekernes dan-
segulve. Det mener i hvert fald Sundhedsstyrelsen og politiet. Ud over hash,
som længe har været et udbredt stof blandt unge, er de såkaldte partystoffer,
der finder vej i de danselystne unges blodbaner. Amfetamin (speed, red.),
kokain, ecstasy og lsd er blandt de mest brugte stoffer, og både politiet og
Sundhedsstyrelsen mener, at stofferne for tiden især i storbyerne spreder sig
ud til nye og flere ungdomsmiljøer.”
Kommentar: Ordet ‘flyder’ i overskriften associerer til, at stofferne er let
tilgængelige og findes i overflod. Uddraget beskriver en epidemi under op-
sejling. Stofferne beskrives i passiv form, som en form for virus, der ‘spre-
der sig’. De unges forbrug er ukontrolleret, de ‘fylder sig’ med stoffer. Ar-
tiklen bygger på to autoritative kilder, nemlig politiet og Sundhedsstyrelsen.
Artiklen citerer chefen for Københavns Politis narkoafdeling, kriminal-
inspektør Ole Wagner for: “Kokainen findes nu i alle sociale grupperinger”
og videre: “Nu er kokain ikke længere kun for jetsetmedlemmer i de kreati-
ve kredse blandt kunstnere, marketings- og reklamefolk. Det har bredt sig i
hele gå i byen-kulturen” og senere: “Kokain er det stof, vi oftest støder på.
Det skyldes, at det er faldet utroligt meget i pris. For få år siden kostede et
gram omkring 1.600 kr., og nu koster det kun 500 kr..”
Dette udtrykker politiets indtryk af situationen. Man kan imidlertid spør-
ge til, om politiet kendskab bygger på udvalgte eksempler. Politiets skøn
over prisen på kokain bygger er sikkert meget pålideligt. Men argumentet
bygger på en formodning om, at brugen af kokain er prisbestemt. Det er
muligt, at politiet først har afsløret brug af kokain i bestemte miljøer, og si-
den er blevet opmærksom på, at stoffet også findes i en række ungdomsmil-
jøer. Politiets opmærksomhed er rettet mod kriminalitet, og dermed mod
udbredelsen af de rusmidler, der er særligt strafbare. Dette antydes også i
artiklen.
Sundhedsstyrelsens opmærksomhed er rettet mod de former for risiko,
der kan ramme det offentlige sundhedssystem. Kilden er Sundhedsstyrel-
53

sens rapport “Narkosituationen i Danmark 2001". En af rapportens forfatte-
re, Karl Grasaasen, understøtter politichefens indtryk: “I de sidste par år har
kokainen spredt sig til flere ungdomsgrupper, og også blandt de hårde stof-
misbrugere er der flere, der bruger kokain nu”. Det siges videre: “Sund-
hedsstyrelsens undersøgelse viser, at otte procent af de 16 til 24 årige havde
taget hårde stoffer inden for det sidste år.” Kommentarerne fra Sundheds-
styrelsen retter sig imidlertid snarere mod udbredelsen af hash: “Ifølge
Sundhedsstyrelsens undersøgelse har 19 procent af de unge mellem 20 og
30 år prøvet hash inden for det sidste år. I 1994 var tallet kun 12 procent i
samme aldersgruppe.” Disse oplysninger understreger indtrykket af en epi-
demisk udvikling, som accelerer fra brug af hash til kokain og partystoffer.
Artiklen inddrager en yderligere autoritet: ‘Speciallæge i psykiatri og
forfatter af bogen ‘Rusmidlernes biologi’, Henrik Rindom, siger, at der spil-
ler flere sociale forhold ind, når de unge vælger deres stoffer. ‘De unge,
som foretrækker hash, er ofte stressede i dagligdagen, fordi de mangler kon-
takt til voksne og har konflikter med skole, politi og de institutioner, de
bruger. De ryger hash for at slappe af ‘ siger Henrik Rindom. Dem, der bru-
ger de hurtige stoffer - ‘partystofferne’ - er ofte mere veltilpasse, de er må-
ske under uddannelse eller har job og går og småkeder sig i hverdagen’
fortsætter han.”
Igen er der tale om en autoritet, hvis professionelle opmærksomhed er
rettet mod bestemte problemfelter. Bogen, der henvises til, er angiveligt bi-
ologisk, medens observationerne er socialpsykologiske. Det er muligt, at
speciallægen har et bredt kendskab til ungdoms-kulturer, og at han har fore-
taget systematisk sammenlignende studier af rusmidlers udbredelse i for-
skellige miljøer og bestemte person-typer. Hvis det er tilfældet, fremgår det
ikke af artiklen.
De tre citerede personer har utvivlsomt sagt meget mere om emnet, men
vi kan ikke vide, hvad der er skåret fra, af pladshensyn og for at fastholde
artiklens linje. Den peger på en epidemisk udvikling, som måske er korrekt.
I et statistisk perspektiv er 19 procent af de unge mellem 20 og 30 år ikke
flertallet, og brug af hash indenfor et år er ikke en sikker indikator på va-
nemisbrug. Det giver snarere stof til eftertanke, at 8 procent af de 16 til 24
54

årige skønnes at have taget ‘hårde stoffer’, som må formodes at være stærkt
vanedannende. Artiklen synes ikke så meget at være rettet mod de unge par-
ty-berusede selv, som mod forældre og offentlige myndigheder. Der stilles
ikke kritiske spørgsmål til de unges ansvarsfølelse, eller til ejerne af de di-
skoteker, som udgør scenen for rusen.
Officielle statistikker
Moderne stater har oprettet institutioner, som laver statistiske oversigter med
henblik på brug i forvaltningen, politikere og erhvervslivet. En statistik danner et
talmæssigt overblik over en mængde af oplysninger. Grundlaget for oplysningerne
kan være offentlige registre. I alle tilfælde er der fejlkilder i forbindelse med indsamling
og kodning af oplysningerne. Kilderne er i sidste instans mennesker, og
mennesker kan lave fejl. I nogle tilfælde kan kildepersonerne misforstå skemaet eller
glemme oplysninger, i andre skyldes fejlene de statistiske medarbejdere. Fejlene
er som regel utilsigtede, men i visse tilfælde kan de være helt bevidste. Således er
indberetningerne i forbindelse med selvangivelserne næppe en helt pålidelig kilde til
danskernes materielle levestandard. Med hensyn til den officielle, danske statistik er
risikoen for misvisende indberetninger eller tendentiøst bortfald næppe stor. I andre
samfund kunne man bedre tænke sig, at indberetningerne var præget af de privilegier
eller ulemper, der er forbundet med at blive registreret.
I midten af det 20. århundrede, da videnskabsopfattelsen var præget af positivismen,
havde statistiske oplysninger og analyser stor vægt i samfundsvidenskaberne.
Det har de stadig i nationaløkonomi, men sociologerne er blevet mere skeptiske
overfor de statistiske oplysninger. Statistikker er konstruktioner; som tjener bestemte
formål. Visse kritiske sociologer vil hævde, at statistikkerne ikke bare er redskab
for de herskende interesser, som vil styre borgerne, men at de også har et ideologisk
formål. For eksempel opgør statistikkerne samfundets værdier i kroner, og borgerne
bliver fremstillet som anonyme talstørrelser. Statistikkens kategorier bidrager til at
opdele samfundet i bestemte kategorier, og dermed stemple visse former for adfærd
som afvigende eller normal. De officielle statistikker er blinde for en lang række sociale
problemer, som er svære at sætte tal på. Man optæller antal boliger i bestemte
kategorier, men ikke antal hjemløse. Man optæller antal arbejdsløse, men ikke hvilke
uudnyttede talenter, der findes i samfundet. Uddannelsesstatistik definerer de an-
55

erkendte uddannelser i samfundet - men fortæller ikke meget om kapitaler af viden
og færdigheder og deres sociale fordeling.
Sociologer kan betragte statistikken som et socialt fænomen i sig selv. Man kan
således spørge, hvilken social betydning der lægges i kategorierne? Man kan undersøge
den sociale proces, hvor oplysningerne indsamles og systematiseres, og de fortolkningsprocesser
der foregår. For eksempel kan man undersøge, hvornår et dødsfald
klassificeres som ‘selvmord’. Når tallene ændres kan det være udtryk for faktiske
ændringer, men det kan også være udtryk for ændringer i den praktiske klassifikation.
Statistik kan også benyttes som en sociologisk informationskilde. Men man må
være opmærksom på, at statistikken bygger på nogle definitioner og klassifikationer,
som måske ikke stemmer med vores problemstilling. Det er derfor en vigtig overvejelse,
om de statistiske oplysninger er gyldige i forhold til den brug, vi gør af den.
I forhold til undersøgelser af unges forhold til rusmidler, fokuserer de officielle
statistikker på adfærd, der stemples som misbrug, kriminel eller afvigende. Der findes
således tal for politiets beslaglæggelser af illegale stoffer, for stofmisbrugere i
behandling. Der findes også statistikker for unges forbrug af rusmidler. De har mest
af alt epidemiologisk sigte. De fortæller noget om rusmidlernes udbredelse, men ikke
meget om hvordan de unge opfatter dem.
Forskning handler om at fremlægge nye oplysninger, fortolkninger og forklaringer
på et emne. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de oplysninger om
emnet, der foreligger på forhånd. Det kan indebære at orientere sig om love og officielle
regler, for eksempel om unges adgang til værtshuse eller køb af alkohol. Det
kan også være relevant at læse officielle statistikker, som kan give et summarisk
overblik over forbruget. Der kan findes inspiration i konsulentrapporter foretaget for
offentlige myndigheder. Måske findes der tidligere undersøgelser, som ligger ganske
tæt op ad problemstillingen. Mediernes beretninger kan være en vigtig kilde, ikke
mindst for at forstå, hvordan offentligheden og politikerne betragter emnet. Det
kan udbygges med de fremstillinger, som de unge selv har lavet, for eksempel i
form af pamfletter, skoleblade eller videobånd på skoler eller ungdomsklubber.
Når man har fået overblik over, hvad vi allerede har af oplysninger om emnet,
kan man bedre afklare, hvad vi mangler at få oplyst.
56

De statistiske informationer udtrykkes i tabelform. Idealet er, at tabellen kan læses
som en afrundet tekst. Der bør derfor ikke være nødvendigt at læse forklaringer i
en supplerende tekst før man kan forstå tabellens indhold. Tabellens overskrift skal
angive dens indhold på en utvetydig og dækkende måde. Overskriften beskriver emnet
og dets afgrænsning i tid og rum. Tabeller er opbygget som matricer, eller
krydsende talsæt. De lodrette søjler beskrives i tabellens hoved medens de vandrette
rækker beskrives i tabellens forspalte. Det bør fremgår af overskriften, om tabellen
skal læses lodret eller vandret. I procentfordelinger kan man finde læseretningen ved
at se, i hvilken retning tallene summerer op til 100. Optællingernes kilder og metoder
fremgår af fodnoter eller et tilhørende tekstafsnit. Det fremgår desværre ikke altid,
hvilke kilder og kriterier der anvendes.
Tabel 5.1: Opfattelsen af ecstasys skadelighed indenfor brugergrupper.
Pct. Har ikke prøvet
ecstasy
Har prøvet ecstasy,
men har ikke lyst til
at prøve igen
57
Har prøvet ecstasy
og har lyst til
at prøve igen
Alle unge
Meget skadelig 83 76 48 81
Noget skadelig 16 24 42 18
Ikke særlig skadelig 1 0 10 1
Slet ikke skadelig 0 0 0 0
I alt 100 100 100 100
Antal svarpersoner 1331 79 50 1450
Kilde: Spørgsmål 18a, 27 og 40 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 47 i ‘De unge og rusmidlerne´, Nordjyllands
Amt og Aalborg Universitet, Aalborg 2001.
Undertiden anfører tabellen kun andelen indenfor en kategori. Læseren skal i sådanne
tilfælde tænke sig til den modstående kategori. I tabel 5.9. er der således 17
pro cent af kvinderne, som ikke betegner amfetamin som meget farligt.

Tabel 5.9: Andel af kvinder og mænd, som betegner det anførte rusmiddel som meget farligt.
Pct. indenfor
kønskategorien
Kvinder Mænd Begge køn
Amfetamin 83 67 77
Ecstasy 87 73 81
Kokain 89 81 86
Heroin 93 92 92
Personer i alt 790 688 1478
Kilde: Spørgsmål 2, 40, 41, 42 og 43 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 52 i ‘De unge og rusmidlerne´,
Nordjyllands Amt og Aalborg Universitet, Aalborg 2001.
Overskriften er ’Andel af kvinder og mænd...’ og beskriver tabellens emne og
indhold. Tabellens forspalte og hoved viser, hvordan tabellen er bygget op, og hvordan
den skal læses. Forspalten opdeler efter forskellige rusmidler, medens hovedet
opdeler efter køn. I bunden af matericen findes oplysninger om undersøgelsens
talgrundlag. I bunden af tabellen er præcise henvisninger til, hvor tabellen og tallene
stammer fra. De gør det muligt for den kritiske læser at kontrollere oplysningerne.
Man kan lettest læse denne tabel, hvis man forestiller sig en ’modsat’ tabel, som
omfatter de personer, som ikke opfatter rusmidlet som meget farligt.
Tabeller kan vise simple tællinger eller forholdstal. De simple tællinger kan omfatte
et antal personer, som hvor mange unge, der har drukket øl i den sidste uge på
en skole. De kan belyse et antal begivenheder, som hvor mange gange, de unge har
været til en fest i den sidste måned. De kan endelig belyse et antal af ting, som hvor
mange genstande, der er blevet solgt til skolefesterne i den sidste måned. De simple
tællinger fører som regel til tal, der er usammenlignelige. Antallet af solgte genstande
afhænger af, hvor mange unge, der har deltaget i festerne. For at kunne sammenligne
tallene beregner man forholdstal. I sociologiske analyser er det meget almindeligt
at betragte andele, som sætter antallet, som har et bestemt kendetegn i forhold
til størrelsen af den samlede population. Andele anføres ofte som procenter: de udtrykker,
hvor mange ud af 100 i populationen, som har det pågældende kendetegn.
Ved andele udgør alle enheder i tælleren en delmængde af populationen i nævneren.
Dette er ikke tilfældet ved kvotenter som beregner forholdet mellem to forskelligartede
tællinger. Man kan således beregne en kvotient for en bar, der sætter antallet af
solgte pakker cigaretter i forhold til antallet af solgte øl.
58

Et meget anvendt forholdstal er gennemsnittet, som udtrykker den centrale værdi
for fordelingen af et kendetegn i populationen. 21 Gennemsnittet sætter det samlede
antal genstande i forhold til det samlede antal deltagere. Det gennemsnitlige antal
genstande ved en fest fortæller, hvor mange genstande hver af festens deltagerne
ville have drukket, hvis alle drak lige meget. Gennemsnitstallet giver et grundlag for
at sammenligne med forbruget med andre fester, selv om antallet af deltagere ikke
er det samme. Et andet anvendt forholdstal er frekvenser, der beregner antallet af
begivenheder per tidsenhed.
Disse forholdstal belyser forskellige emner. Ved fortolkning af forholdstal skal
man være opmærksom på, om der er en meningsfuld forbindelse mellem tæller og
nævner. Statistikker lyver ikke i sig selv, men man kan – bevidst eller ubevidst –
misfortolke oplysningerne. Den følgende tabel viser de unges brug af illegale stoffer.
Tælleenhederne er personer, og tabellen viser en fordeling af tidsintervaller for
begivenheder. Den viser ikke direkte forbrugets omfang eller frekvenser af forbruget.
Eksempel: Den følgende tabel er hentet fra Alkohol- og Sundhedsstatistik 2001,
der er tilgængelig via Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
UDBREDELSE AF ILLEGALE STOFFER BLANDT DE 16-24 ÅRIGE
Foreløbige resultater viser, at over 5% af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet
hash inden for den sidste måned. Når det gælder brugen af illegale stoffer i aldersgruppen
16-24 år er amfetamin – efter hash – det hyppigst anvendte stof. Dette viser
sig både i forhold til det aktuelle forbrug og i forhold til det, der ligger længere
tilbage end sidste måned (sidste år og nogensinde). (Tabel 10 A).
21
Gennemsnittet kan kun bestemmes, hvis målingen baseres på en bestemt enhed. Vi vender senere i bogen tilbage
til de forskellige centralmål og spredningsmål.
59

Tabel 10A: Udbredelse af illegale stoffer blandt de 16-24 årige i 2000.Den procentvise andel
af de 16-24 årige der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de forskellige illegale
stoffer indenfor sidste måned, sidste år og nogensinde. (n=1118)
Sidste måned Sidste år Nogensinde
Hash prøvet 5,3 14,3 29,6
Amfetamin 1,1 4,7 7,5
Kokain 0,6 1,9 3,2
Psilosybinsvampe 0,5 1,4 3,0
Ecstasy 0,8 1,5 2,9
Lsd 0,4 0,6 1,1
Heroin 0,1 0,2 0,4
Andre stoffer* 0,7 1,5 2,5
* Kategorien andre stoffer dækker GHB, diverse lægemidler, m.m.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, upubliceret.
Kommentar: Tabellens overskrift taler om ‘udbredelse’, men omfanget og frekvensen
fremgår højst indirekte af tabellen. Det fremgår ikke klart, hvordan udvalget er
foretaget. Det skal bemærkes, at kategorierne i tabelhovedet ikke udelukker hinanden.
60

Kapitel VI: Hvordan kan vi observere?
Observation
Observation er det direkte studie af menneskelige samværssituationer. Vi er fødte
observatører. Mennesket er fra naturens hånd effektive observatører. For at kunne
fungere som menneske må vi udvikle en evne til at opfatte og bedømme de situationer,
vi indgår i. Det er en evne, der oplæres i barndommen, og som præges af miljøets
synsmåde. Nogle er bedre til at observere et hændelsesforløb end andre. Evnen
til at observere kan være begrænset af omstændighederne, fysiske handicaps, psykiske
blokeringer eller en manglende træning i at betragte og bedømme en situation.
Ved observationer benytter vi alle sanserne, men navnlig synssansen. Observationerne
omfatter ikke blot de umiddelbare sanseindtryk, men også det sprog, vi benytter
til at beskrive og ordne indtrykkene.
I hverdagen er vi tilbøjelige til at fokusere på begivenheder, som passer ind i det
billede, vi har på forhånd. 22 Vi er også tilbøjelige til at hæfte os ved indtryk, som
bestyrker vores interesser. Forventningerne og interesserne danner filtre for sanserne
og hukommelsen. En social situation er i sin helhed et bombardement af indtryk.
Folk snakker, gestikulerer, bevæger sig. Når man overhovedet kan opfatte, hvad et
bestemt menneske siger i larmen, skyldes det en filtrering, hvor man skærer andre
lydindtryk fra. For at følge talen, er det ofte nødvendigt at støtte sig til aflæsning af
munden og kropssproget. En båndafspilning af situationen vil tit virke uforståelig,
fordi baggrundsstøjen overdøver den tale, vi vil fokusere på. Efter at have oplevet
situationen, foregår der en sortering i erindringen. De fleste af sanseindtrykkene sorteres
fra som ligegyldige. Man vælger at fæstne sig ved bestemte indtryk, fordi de
tillægges særlig betydning. Menneskene er i det store og hele gode observatører,
men vi er ikke objektive sandhedsvidner. Der er foretaget megen forskning indenfor
perceptionspsykologi og vidnepsykologi, som påviser de systematiske fejlkilder i
menneskers observationer - selv når det drejer sig om meget vigtige og dramatiske
hændelser.
Observationsmetoden hviler på at blive bevidst om fejlkilderne, og på at bestræbe
sig på at disciplinere sig selv i forhold til dem. Forventningerne kan præge opfattel-
22 Man taler i psykologien om ‘kognitiv konsonans’.
61

sen af en situation. Forskeren medbringer nogle forventninger i kraft af de teorier og
hypoteser, der er udgangspunktet for observationen. Når forskeren selv går ud som
observatør er der en risiko for, at man ubevidst filtrerer de indtryk bort, som ikke direkte
passer til ens hypoteser.
Forskeren bør derfor gennemgå en grundig skoling, inden man begynder et studie,
der baserer sig på observationer. Forskeren må på ny lære at se, høre, fornemme
og huske – på en metodisk reflekteret måde. Skolingen kunne for eksempel tage udgangspunkt
i at se på et gruppefoto et kort stykke tid og derefter beskrive det. Derpå
kunne man gå til at se på en videofilm af en gruppesituation for derpå at beskrive
den. I tredje fase kunne optræningen bestå i, at nogle medarbejdere spiller en gruppesituation,
som forskeren observerer. Derpå kunne forskeren gengive situationen
overfor medarbejdergruppen. Her vil det være godt at lade et videokamera optage
forløbet, så der er holdepunkter for efterkritikken. Denne form for træning kunne
desuden bidrage til at vise forskeren, hvordan man optræder med udenforståendes
'øjne’. Endelig kunne skolingen bestå i at foretage et mindre forstudie (pilotstudie)
inden selve hovedprojektet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte en meget samarbejdsvillig
og overbærende målgruppe, som for eksempel studerende. Desværre er
det påfaldende, hvor lidt skoling der faktisk foregår i observationsmetoder, selv når
forskere skal tage fat på komplicerede projekter, som observationer af samværet i
fremmede kulturer eller minoritetsgrupper. Det kan understøtte troværdigheden af
en observationsrapport, at metoden er gennemprøvet.
Observationsstudier udføres ikke nødvendigvis af en enkelt observatør. Det er
hensigtsmæssigt, men også ressourcekrævende, at lade to eller flere observatører foretager
samtidige observationer af det samme felt og indbyrdes kontrollerer deres
beskrivelser. Det understøtter troværdigheden, hvis flere, uafhængige observatørers
skildringer stemmer overens. Objektiv observation kan højst være et ideal, som observatøren
tilstræber. Selv når observationen foregår med et videokamera, er fremstillingen
præget af et valg af synsvinkel, udsnit og fokus.
Observationen er den mest direkte kilde til at belyse menneskers samspil. Observationen
lægger især vægt på synssansen. Man betragter adfærd, bevægelser, kropssprog
og mimik. Observationsstudier kan også inddrage interviews, men de vil i så
fald indgå som oplysninger, der kan supplerende observationerne. En observation af
en persons handlinger kan omfatte flere elementer: 1) Hvad personen faktisk gør 2)
62

Hvad personen mener, man gjorde 3) Hvad personen ville gøre og 4) Hvad personen
mener, man burde have gjort. Der kan føjes flere led til. Der er ikke nødvendigvis
overensstemmelse mellem disse elementer.
En observation af et samspil mellem to personer, A og B, omfatter endnu flere
elementer: 1) Observatørens opfattelse af As handlinger 2) As egen opfattelse af sine
handlinger 3) Bs opfattelse af As handlinger 4) Observatørens opfattelse af Bs
handlinger 5) Bs egen opfattelse af sine handlinger og 6) As opfattelse af Bs handlinger.
Figur 2
Der kan være en vis afstand mellem, hvad man bagefter mener, man gjorde, og
den faktiske handling. Afstanden kan være så stor, at aktørerne ikke kan anerkende
deres handlinger, selv om man konfronterer dem med videooptagelser. Da der kan
være store forskelle på elementerne, er det vigtigt at præcisere, hvad observationen
sigter på at belyse. Der kan for eksempel være forskel på, hvor meget en ung faktisk
drikker, hvor meget den unge selv tror, man drikker, og hvor meget kammeraterne
tror, den pågældende drikker. Det er først, når sigtet med observationerne er afklaret,
at vi kan vurdere, om resultaterne passer. Hvis vi ønsker at afdække de unges
63

normer, kan vi godt benytte deres eget skøn over forbruget, selvom det måske ikke
passer med det faktiske forbrug.
Observationsformer:
• Behavioristisk eller hermeneutisk
• Åben eller skjult
Observationsstudier kan anlægges ud fra forskellige videnskabsteoretiske forudsætninger.
Medens de behavioristiske studier hæfter sig ved den ydre adfærd, vil de
hermeneutiske studier søge at forstå motiverne bag handlingerne. Den hermeneutiske
tilgang lægger op til ikke blot at betragte handlingerne, men også at spørge aktørerne
om deres begrundelser.
Observationen kan foregå ’åbent’ eller i det skjulte, alt efter om gruppen gøres
opmærksom på observationen eller ej. Hvis gruppen er bevidst om, at den bliver observeret,
kan den muligvis ændre sin adfærd. Gruppens samspil præges måske mere
af, hvordan man vil fremtræde udadtil, end hvordan man normalt optræder. Det kan
også præge gruppens liv, hvis man vælger at foretage skjult observation. I forbindelse
med studiet af rusmidler i ungdomskulturer kan der være målgrupper, som ikke
vil åbne for udenforstående. Derfor kan man overveje at gå ind i gruppen under
foregivelse af at være en potentiel deltager eller kunde. I sådanne situationer må forskeren
forstille sig, og spille en bestemt rolle overfor gruppen. Det medfører både
etiske og metodiske problemer. Observatøren kan blive indfanget og begrænset af
rollen, så man ser gruppen ud fra denne rolles synsvinkel. Således har man som nybegynder
i en klub en bestemt plads i gruppens indre mønster. De situationer, man
lukkes ind i, og de oplysninger, man får, tager hensyn til den tildelte rolle. Man får
for eksempel næppe adgang til at overveje ledernes og lærernes drøftelser om, hvordan
man bedst indsocialiserer nye medlemmer. Den rapport, man er i stand til at
fremlægge, bliver baseret på en bestemt synsvinkel - den nye discipels. Forskerens
udfyldelse af den tildelte rolle får betydning for gruppens reaktioner.
Somme tider kan forskeren ikke fastlægge en fokuseret problemformulering, fordi
man ikke har særlig stort kendskab til feltet eller miljøet. I så fald må den første
fase være åben, fleksibel og lidt famlende. Det indebærer, at man sætter sig ind i
64

gruppens sprog, dens struktur og indre normer. Mange observationsstudier når aldrig
frem til at omfatte gruppens indre normer og struktur. Men det er muligt, at forskeren
gennem den første fase kan zoome ind på en klart fokuseret problemstilling. I
så fald kan opmærksomheden målrettes og dermed præciseres og kontrolleres bedre.
Feltarbejde
Feltarbejde er studier af menneskers interaktion i naturlige situationer. Observation
er tids- og ressourcekrævende. Der må af praktiske grunde foretages en afgrænsning
og fokusering. Man må vælge et udgangspunkt for observationerne og afgrænse
feltet fra dets omverden.. Bestemmelsen af feltet er bestemt af problemstillingen.
Man må bestemme hvor, hvem, hvad og hvornår, man observerer. Bestemmelsen
af feltet er sociologisk, snarere end fysisk. Feltet omfatter de personer, der er forankret
i feltet med faste roller, medens de ’tilfældigt forbipasserende’ henføres til
feltets omverden. Observationerne fokuserer på samspillet 23 mellem aktørerne i feltet.
Forskeren må prøve at dække hele feltet. Men en feltobservatør kan hele tiden
være overalt i feltet. Man kan ikke på forhånd vide, hvor der vil udspille sig relevante
begivenheder. Dette problem kan til dels løses ved at benytte et moment af tilfældighed.
Man kan udvælge tidspunkter, observationspunkter og informanter ved lodtrækning.
Det kan sikre, at synsvinklen og kontaktfladen ikke styres af en selektiv
tendens.
Feltarbejde tager tid. I forbindelse med arbejde i fremmede kulturer (antropologisk
feltarbejde) går der meget tid med at opbygge tillid og kontakter og med at sætte
sig ind i sproget og tankeverdenen. Det samme kan gælde ved studiet af en subkultur
i det danske samfund. Det tager tid at sætte sig ind i sprogbrugen og tankeverdenen
blandt en gruppe unge dansk-somaliere eller at få opbygget tillid hos en
bande Christiania-pushere. Forløbet kan ikke programmeres. Alligevel er der nogle
karakteristiske faser: forberedelse, introduktion, en passiv observationsfase, en aktiv,
målrettet observationsfase, og endelig en fase, hor man trækker sig tilbage. Hver
fase har sine særpræg.
23 interaktionen.
65

Feltarbejdets faser:
• Forberedelse
• Introduktion til feltet
• Passiv observation
• Aktiv observation
• Tilbagetrækning
Det er nødvendigt at foretage et forarbejde. Man må læse om lokalsamfundet og
kontakte personer, som har et førstehåndskendskab til lokalsamfundet. Selve feltarbejdet
foregår ofte ved et tragtprincip. Man begynder med at få et overblik over forholdene.
Dataindsamlingen er derfor i begyndelsen meget bred og åben. Gradvist
kan man indsnævre sin datasøgning om et bestemt emne.
Udgangspunktet for en feltundersøgelse er at udvælge et felt og derpå at sikre adgang
til det. Valget af feltet gælder et miljø, en gruppe eller en situation. Et felt er
afgrænset af et fast mønster i deltagernes indbyrdes forhold. Der kan være en skjult
selektion i hvilke felter, man kan få adgang til. Det er for eksempel begrænset, hvilke
festmiljøer, man som observatør kan få lejlighed til at betragte. Valget af felt er
begrundet ved problemstillingen, men også ved praktiske forhold som muligheden
for at opnå adgang. Feltstudier kan inddrage to eller flere felter, så man kan sammenligne
og forklare ligheder og forskelle.
Det er vigtigt, hvordan man introduceres til feltet - men det er ikke altid noget,
feltarbejderen selv kan bestemme. Ved studier i fremmede kulturer må man ofte benytte
en tolk. Forskeren er afhængig af tolken. Derfor er det vigtigt at være bevidst
om, at tolken kan styre kontakterne, fordreje svarene, lede opmærksomheden hen på
nogle fænomener og se bort fra andre. Tolken er således et filter for studiet, som
forskeren må forholde sig kritisk kontrolleret til. Dette indebærer ikke blot at kontrollere
tolkens sproglige kundskaber, men også til at klarlægge tolkes forhåndsindstilling
til gruppen og kontakt til den.
Adgangen sker ofte gennem ‘dørvogtere’ 24 , der kan åbne for adgang eller stoppe.
Det kan være personer med autoritet eller mange kontaktflader. Man må overbevise
dørvogterne om, at det er i deres interesse at åbne. Dørvogterne kan åbne adgangen,
24 Kaldes også gatekeepers.
66

men ikke garantere at man får informationer, når man kommer ind. Dørvogterne kan
være mistænksomme overfor hvem, der har sponsoreret undersøgelsen og hvilke interesser,
som forskeren repræsenterer. Det handler om at skabe tillid. Dørvogterne
spørger til forskerens motiver, til hvad forskeren vil med studiet og hvordan gruppen
vil fremtræde i rapporten. De stiller spørgsmål, som frister forskeren til at fremlægge
hypoteserne bag studiet. Problemet er imidlertid, at hvis informanterne kender
hypoteserne, kan de være tilbøjelige til at bekræfte dem.
Dørvogternes status i feltet er vigtig for forløbet. De kan have bestemte interesser
i projektet. De kan for eksempel have ønsker om at opnå indflydelse i feltet, og deres
tilknytning til feltarbejderen kan give dem mere prestige. De kan også søge gennem
feltarbejderen at give omverdenen et bestemt indtryk af de lokale forhold. Ofte
er det en forudsætning for at opnå kontakt, at man er godkendt fra feltets ledere. Det
kan medføre, at man af gruppen betragtes som en person, der observerer for lederne.
Dette er et handicap, hvis der er vigtige forhold, som gruppens almindelige medlemmer
ønsker at skjule for lederne.
I eksemplet:
Hvis man vil undersøge et særligt disco-miljø, er det en forudsætning, at
man kan finde frem til nogle nøglepersoner, der kan sige god for en. De
skal overbevises om, at man er til at stole på. At man ikke vil misbruge oplysningerne,
for eksempel som politi-agent. Har man overbevist nøglepersonerne,
er døren til miljøet åbnet - i hvert fald på klem.
Forskeren kan i forhold til gruppen have en særlig status - som respekteret akademiker
eller som mistænkelig udenforstående. Feltets aktører har på forhånd nogle
forventninger til feltarbejderen. Det har måske ikke særligt klare forestillinger om,
hvad en neutral forsker gør. Til gengæld kan der være meget klare grænser mellem
'vi' i feltet og 'de fremmede' - og feltarbejderen kommer fra de fremmede. I begyndelsen
betragtes observatøren ofte med undren og mistillid. De observerede falder
ind i bestemte roller og tør ikke være spontane.
Gruppen tildeler efterhånden feltarbejderen en rolle. Det er muligt, at feltarbejderen
vækker respekt eller ligefrem ærefrygt. Det er tænkeligt, at feltarbejderen i begyndelsen
opfattes som spion fra de 'fremmede', eller som en indflydelsesrig person,
67

som gruppen kan bruge som advokat overfor omverdenen. Det er også muligt, at
feltarbejderen virker som en mærkelig, klovnet figur, som ikke kender til de emner,
som gruppen opfatter som selvfølgelige.
Feltarbejderen er ikke en neutral skygge-person. Man kan ubevidst blive et instrument
i indre og ydre magtkampe. Det er naturligvis problematisk at involvere sig
i konflikterne, men det kan også være svært at undgå dem. Desuden gælder det, at
det ofte netop er i konflikterne, at man i gruppen kaster hæmningerne bort og udtrykker
meninger, der ellers er tabu. Prøver observatøren at være passiv, neutral, kan
det afføde negative reaktioner. Gruppen kan opfatte det som en kold, fjendtlig holdning.
Hvis feltarbejderen har opnået respekt i feltet, er det nærliggende, at man bliver
bedt om hjælp. Feltarbejderen kan endda blive rådgiver for at afklare gruppens
identitet, normer, moral, ideologi eller interesser. Dermed sættes feltarbejderen i et
forskningsmæssigt dilemma. For så er man med til at forme det, man vil studere.
Feltarbejderen er i begyndelsen tilbøjelig til at stille brede spørgsmål - og vil få
konventionelle og vage svar. Både feltarbejderen og feltets aktører er usikre på situationen.
I stedet for at stille diffuse spørgsmål er det tit bedre at spørge ud fra en
konkret situation, og derpå lade informanterne forklare den ved at udfolde dens baggrund
og sammenhæng. Det er i begyndelsen vigtigt at finde frem til, hvad feltets
aktører kan og vil tale om. Det er særlig vigtigt at være lydhør overfor tabu-emner.
Dette indebærer at notere sig, hvornår gruppen viger udenom de stillede spørgsmål.
Det vigtigste er tålmodighed og evnen til at lytte.
Når feltarbejderen er introduceret i feltet, begynder man at kunne observere systematisk.
I denne fase er observatørens rolle afventende og lyttende. Det er afgørende,
at man lader folk se én an, så der opbygges et tillidsforhold. Feltarbejderen er
i en vis forstand i samme situation som barnet, der skal indsocialiseres i et miljø.
Meget tit er der bindinger i selve situationen. Man kan måske kun få adgang til
bestemte informanter og observationspunkter. Det er fristende kun at snakke med
dem, man bedst kan kommunikere med. Nogle feltrapportører mener, at det er spild
af tid at prøve at åbne de mutte og tavse - for sådan er de også internt. De foretrækker
derfor 'nøgleinformanter', som har en status, hvor de modtager information om
feltet. Det kan være de lokale magthavere, eller personer, som er mellemled i kæden
af informationer. Den gode nøgleinformant har en bred kontaktflade, evner til at
meddele sig og er nogenlunde upartiske i sagerne. Der er dog altid en risiko for, at
68

feltarbejdet præges af nøgleinformanternes fordomme og særinteresser. Nogle feltrapportører
anvender derfor en sneboldteknik til at udvide kontaktfladen.
Feltarbejderen kan udarbejde systematiske skemaer for kontaktforholdet til informanterne.
Det kan her markeres hvem, man har en begyndende kontakt til, hvem
man har opnået et tættere tillidsforhold til, og hvem man har afsluttet kontakten til. I
de tidlige faser består noterne især af en dagbog, hvor alle indtrykkene noteres. Men
efterhånden som man kender til miljøet, kan man opbygge et systematisk observationsskema.
Det kan sikre, at alle de relevante aspekter bliver belyst.
De indbyrdes relationer mellem gruppens medlemmer kan for eksempel tegnes op
som diagrammer, hvor pilene angiver forholdene mellem informanterne. Diagrammet
giver et overblik over, hvem der har kontakt med hinanden.
Anna Mie
Lis
Det kan også være på tide at foretage målrettede dybdeinterviews med nøglepersonerne.
Her er det ikke tilstrækkeligt med korte referater. Hvis der er mulighed for
bånd- eller videooptagelser, vil det være en stor hjælp, men tit må man nøjes med at
tage løbende notater. Det er vigtigt at referere helt korrekt - også selvom svarene lyder
mærkeligt. Der kan være mening alligevel, når man senere går materialet efter.
Eller paradokserne kan være udtryk for miljøets forhold til emnet. Feltarbejderen
bør ikke fristes til at lægge sin egen logik ind i svarene.
Eksempel:
Hvis man vil observere et diskotek som felt, er der mange forhold, man
skal være opmærksom på. Selve rummets størrelse og indretning har betyd-
69
Kirsten
Kurt Klaus Torben
Figur 3

ning. Placeringen af dørene, baren, dansegulvet, bordene, disk-jockeyen og
toiletterne kan tegnes op. Man kan udpege, hvor rummets forgrund er, hvor
opmærksomheden samler sig, hvor baggrunden findes, hvor man kan være
anonym - og hvor ‘bagtæppet’ befinder sig, hvor man kan foretage handlin-
ger, der er skjult for offentligheden. Det er relevant at notere lydbilledet,
både med hensyn til musikken og støjniveauet. Dette omfatter en udpegning
af, hvor det er muligt at tale sammen. Man kan notere, hvem aktørerne er i
feltet. De kan for eksempel opdeles på den professionelle stab, bartender,
disk-jockey, dørmand og servitrice og tjener på den ene side og gæsterne på
den anden. Efterhånden kan gæsterne opdeles på en inderkreds af stamkun-
der og de mere sporadisk besøgende. Man kan notere handlemåder i feltet.
For eksempel måder at træde ind på, måder at købe drinks på, måder at dan-
se på. Man kan notere samspillene. Det indebærer for det første at bemærke,
hvem som kommer alene, og hvem som kommer i grupper. Man kan følge
samspillene i form af åbninger for kontakt og afvisning eller bekræftelse af
kontakt. Samspillene kan rundes af med observationer af, hvordan man for-
lader feltet. Om man går alene, med en partner eller med en gruppe. I be-
gyndelsen vil observationerne sandsynligvis være diffuse, fordi man ikke er
i stand til at identificere forgrundsfigurerne. Men gradvist vil man afkode
spillene og være i stand til at præcisere temaerne. Det kan munde ud i en
meget systematisk fokus på bestemte former for adfærd - for eksempel
hvilke drinks og hvor mange forskellige aktører får - og hvem der køber
dem.
Observationerne skal fastholdes med henblik på senere analyser. Der foregår ganske
vist en første analyse medens man observerer. Men det er som regel nødvendigt
at foretage en efterkontrol, blandt andet fordi senere observationer kan medføre, at
man ændrer perspektivet eller ændrer fortolkningen af de tidligere observationer.
Det er sjældent at man har lejlighed til at nedfælde observationer med billede- og
lydoptagelser. Selv hvis det er muligt, udgør de ikke en fyldestgørende dokumentation,
for de må suppleres med noter om optagelsens tidspunkt, sted, synsvinkel og
de personer, der medvirker. Jo mere påfaldende en registrering, man foretager, desto
mere bevidste bliver deltagerne om, at de observeres, og jo mere sandsynligt er det,
70

at de ‘spiller komedie’. Ofte må observatøren nøjes med at trække sig tilbage i pauserne,
og nedfælde sine hurtige notater i et diskret hjørne. Disse noter vil have karakter
af stikord, som må udfyldes omhyggeligt senere. Ved feltarbejder er det som
regel en god ide at føre en dagbog, hvor man hver aften samler forløbet op. Dette
omfatter ikke bare de spændende begivenheder, men også trivielle og banale forhold.
De banale noter kan nemlig senere vise sig at være en vigtig nøgle til problemstillinger,
som man ikke i første omgang var opmærksom på. Disse dagbogsnoter
har ikke så meget relevans for analyserne, som for den refleksive selvkritik. Således
vil dagbogsnoterne afsløre afstanden mellem de indledende fordomme og de afsluttende
konklusioner, og advare om at bekræfte fordommene ved at udvælge eksempler,
der synes at bekræfte dem. Efterhånden, som man kommer ind i feltet, og præciserer
sin problemstilling, kan man foretage systematiske noter. Man kan måske
endda opstille skemaer for observationer af bestemte former for interaktion på bestemte
steder med bestemte intervaller, eller for interviews med forskellige typer af
aktører i feltet. Denne form for systematiske noter vil bidrage til at fokusere den afsluttende
analyse.
Eksempel: Fra Ringstedprojektet, observationsplan.
Indledende observationer startede i september 2001, og der er foretaget
mere systematiske observationer i perioden oktober 2001 - februar 2002.
Systematiske observationer udføres af 2 observatører i fællesskab, og er
gennemsnitligt af ca. 2 timers varighed, hvorefter der umiddelbart skrives
notater om observationen, herunder udfyldes et skema med faktuelle oplysninger
om forholdene på værtshuset. Der er i denne periode gennemført 52
systematiske observationer af enkelte værtshuse, samt en række kortere
usystematiserede. Observatørerne deltager som regel i det almindelige liv
på værtshusene, fx billard og terningspil samt den almindelige samtale, og
de har under observationer haft mulighed for at indtage alkohol, dog max.
en genstand pr. time. Det er dog langt fra altid, at denne mulighed er udnyttet.
Størstedelen af de systematiske observationer er udført af studentermedhjælpere,
som i alder og fremtoning passede bedre til målgruppen end
forfatterne til denne publikation. Vi har dog også selv gennemført en række
observationer i værtshusmiljøet.
71

BILAG 1: Obs. nr.
Ringstedprojektet: Observationsskema for værtshuse
Dato og tidsrum______________ Lokalitet _____________________
Hvor mange gange har du som observatør været her før? __________
Kender personalet dig og din opgave? ____________
Lokale- og adgangsforhold:
Er der opsat information om ID-check ved indgangen?___________
Sker der ID-check ved indgang? __________
Foretages ID-check ved baren?___________
Er der gæster, som nægtes adgang? ___________
På hvilket grundlag __________
Er der gæster, som nægtes udskænkning? ___________
På hvilket grundlag __________
Serveringspersonale:
Antal ______ Køn________ Alder_______ Uniformering?_______
Dørmænd:
Antal ______ Alder _____ Uniformering?______ Beskyttelsesvest?_____
Er der særlig billige tilbud på bestemte drikkevarer (beskriv):
_________________________________________________________
Udnyttelse af lokalet:
Tomt ¼ ½ ¾ Fuldt Overfyldt
|______|_______|_______|________|________|________
Afrydning:
Få tomme flasker på bordene Mange tomme flasker på bordene
Musik (evt. flere krydser): Støjniveau:
Styret fra baren Alm. samtale mulig
Jukebox Alm. samtale vanskelig
DJ Kun råbende samtale mulig
Musikart (beskriv)_________________
Hvor mange danser i lokalet? ________
72

Gæster:
Antal gæster i lokalet (anslået) _______ Kønsfordeling: ________
Aldersfordeling (anslået) < 18____ 18-21___ 22-25____ >25____
Antal svært berusede (til mulig fare for sig selv)_________
Andel af gæsterne som ryger ___________
Er der gæster, som virker påvirkede af andet end alkohol? Beskriv:
__________________________________________________________
Anslået antal gæster som køber alkoholfrie drikkevarer (kaffe, sodavand
etc.): ________________________________________________________
Anslået antal gæster som SLET IKKE køber drikkevarer __________
Hvor mange af gæsterne har du set her før? ________
Hvor mange kommer ind i løbet af et kvarter i første time af observationsperioden?___________
Hvor mange forlader stedet i løbet af et kvarter i første time af observationsperioden?_______
Indtryk af omsætningen i baren (meget lav til meget høj - i forhold til antal
gæster) _____________
73

Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?
Det personlige interview
Samtalen mellem to mennesker er en teknik, vi alle må lære for at fungere fuldt
ud som samfundsborgere. Vi lærer at klargøre vores egne tanker gennem samtaler
med andre mennesker. En fyldestgørende samtale er en kompliceret proces. For at
stille et klart spørgsmål, må vi afklare vores egen hensigt og dernæst udforme det i
et sprog, så formoder, at samtalepartneren kan forstå meningen. Dette bygger på forestillinger
om svarpersonens sprog, tanker og holdninger. Jo mere forhåndsviden,
vi har om svarpersonens verden, desto lettere kan danne en meningsfuld samtale.
Med formuleringen af spørgsmålet lægger vi op til en bestemt vifte af svarmuligheder.
Spørgsmålet leder svarpersonens tanker ind på bestemte baner, der kan afføde
en række svarmuligheder. Samtalepartneren vælger en blandt disse muligheder. Fortolkningen
af svaret omfatter blandt andet den formodede begrundelse for, hvorfor
det netop blev dette svar blandt de mange muligheder, som svarpersonen valgte. Vi
kan i en samtale stille spørgsmål, der åbner for mange tankebaner og svaralternativer
eller som snævres ind om et bestemt emne. Hvis man har brug for en bestemt
oplysning fra samtalepartneren, må man stille et klart fokuseret spørgsmål. Hvis undersøgelsen
søger at forstå medmenneskers sociale univers, er det hensigtsmæssigt
at benytte spørgsmål, der åbner for samtalepartnerens tankeverden. Men helt åbne
spørgsmål lægger op til diffuse svar.
Figur 4
75

Et interview er en særlig form for samtale, som sigter på at fremdrage samtalepartnerens
viden, opfattelse, meninger eller vurderinger om et bestemt emne. I hverdagens
samtaler er vil begge parter spørge og svare. I den dybt fortrolige samtale
mellem to mennesker må begge åbne sig og give deres meninger til kende. Men i
forskningsinterviewet er parterne ikke sidestillede og fortrolige. Intervieweren er en
fremmed person, der prøver at ‘hale’ viden, meninger, vurderinger ud af en svarperson.
Det samme gælder for visse andre samtaler, som det journalistiske interview eller
den mundtlige eksamen. Det videnskabelige interview er en socialt konstrueret
begivenhed. Forskeren ønsker at få del i oplysninger, som svarpersonen besidder.
Samtalepartneren betragtes som en ’informant’. Hvis svarpersonen spørger tilbage
til forskerens meninger og erfaringer, må forskeren parere.
Forskningsinterviewet er således ikke en naturlig samtale. Intervieweren kan måske
opnå en fortrolighed med svarpersonen og få denne til at åbne sig for spørgsmålene.
Men der er ikke tale om et gensidigt fortrolighedsforhold. Det er et etisk problem,
hvis man benytter sine personlige venner som informanter. Man skal også være
en god og loyal interviewer i forhold til de informanter, som man ikke er enig
med eller som man menneskeligt set ikke bryder sig om. Som forsker må man holde
en vis, skeptisk distance til sine informanter.
Den viden, man kan opnå gennem et interview er altid præget af situationen. Man
får ikke en endegyldig sandhed frem om svarpersonens viden, tro, meninger og erfaringer
for beretningerne vil ændre sig under andre vilkår. Hvis man prøver at gentage
interviewet, vil svarpersonen også modificere sine svar - lægge nye oplysninger
eller forbehold til. Dette er ikke en videnskabelig fejl i sig selv. Men det kan give
anledning til forkerte slutninger, hvis forskeren ikke er opmærksom på den indflydelse
man selv har på de oplysninger, der kommer frem i interviewet.
I forbindelse med en interviewundersøgelse må forskeren begrunde valget af
svarpersoner og valget af rammen for interviewet. Man må desuden begrunde sigtet
med interviewet. Det udspiller sig som en samtale med en bestemt person, men det
er ikke givet at det er personen i sig selv, som udgør undersøgelsens sigte. Det vil
være tilfældet i psykologiske interview, men i sociologiske interview sigter snarere
på at få indblik i den sociale sammenhæng, informanten indgår i. Det svarer ikke til
informantens perspektiv, som sætter informanten selv i fokus. Informanten tænker
psykologisk snarere end sociologisk. I det sociologiske interview repræsenterer in-
76

formanten en social type, en rolle, en gruppe 25 eller en organisation. Det kan for eksempel
være interessant at få et interview med en person, der synes at det er helt Ok
at være beruset hver weekend, med ’klassens pæne pige’. På samme måde søger
man den lokale politichefs mening eller diskoteksejerens. I sådanne tilfælde udtaler
informanterne sig i en officiel status. De svarer i bevidstheden om, at de repræsenterer
en institution, og at der er bindinger på, hvad de kan sige eller ikke.
I et interview må man overveje, i hvilken egenskab samtalepartneren udtaler sig.
Man må både spørge og fortolke svarene forskelligt, alt efter hvilken status, informanten
har i interviewet. Hvis informanten kan blive spurgt som officiel repræsentant
for en bestemt gruppe eller organisation kan svarene ikke udlægges som udtryk
for personens egen opfattelse. Svarene er udtryk for de meninger, som informanten
mener, der er enighed om i gruppen eller organisationen. Informanten kan blive
spurgt som en ekspert med særlig kompetence indenfor et område. I så fald må retter
spørgsmålene sig mod sagsforholdet og erfaringerne, og svarpersonens forudsætninger
og kapacitet indenfor det pågældende område. Måske er partneren udvalgt som
deltager i et netværk eller medlem af en gruppe. Dette indebærer, at der fokuseres på
spørgsmål om forholdene i fællesskabet medens de personlige opfattelser skydes i
baggrunden. Endelig kan informanten være udvalgt, fordi man ønsker at afdække
netop denne persons livsforløb, og opfattelse af den sociale verden, man er indlejret
i. I dette tilfælde bliver spørgsmål om livsforløbet og de subjektive betragtninger
væsentlige. 26
Interviewsituationen
Valget af, hvor interviewet skal finde sted, kan præge forløbet. Interviewet kan
finde sted på interviewerens arbejdssted, og i så fald er svarpersonen blevet en
‘gæst’. Interviewet kan finde sted i interviewpersonens hjem, hvilket både kan give
intervieweren indsigt i den daglige ramme og give svarpersonen tryghed. Men interviews
i hjemmet kan også betyde forstyrrelser og indvirkninger fra børn, familie,
venner eller naboer. Hvis interviewet finder sted på svarpersonens arbejdsplads eller
på en institution, svarpersonen er tilknyttet, vil omgivelserne afsætte sig i form af
bestemte associationer og en skjult dagsorden. Som illustration kunne vi tænke at
25 Kaldes også kollektiv agent.
26 Nogle lærebøger i kvalitative metoder sigter alene på denne form for interviews.
77

gennemføre interviews med en person, der har fået sociale problemer, som er truet
med opsigelse på jobbet, hvor der er optræk til skilsmisse, men tætte kontakter til en
vennekreds, hvoraf mange har stort rusmiddelforbrug. Interviewet vil forløbe vidt
forskelligt, at efter om det foregår i hjemmet, på socialkontoret, på arbejdspladsen
eller på stamværtshuset. Alle disse interviews kan hver for sig være vellykkede, i
den betydning, at svarpersonen svarer åbent og oprigtigt, men svarene vil sandsynligvis
være temmelig forskellige. Der anvendes sandsynligvis også forskellige sprog
i disse situationer. Dette skal understrege, at valget af stedet er væsentligt. Undertiden
er det endda nærliggende for en problemstilling at følge et interview på et sted
med andre rammer for at fremdrage forskellige aspekter. Selvom der ikke er andre
personer til stede, vil associationerne til de normale kontakter på stederne sætte en
referenceramme for svarpersonen, og det normale sprog og de gængse vendinger og
argumenter indenfor den pågældende ramme vil præge interviewforløbet.
Interviewer-effekten
Interviewet er en samtale, og dens forløb er præget af begge parter. Intervieweren
må søge at styre samtalen, så den holder sig til problemstillingen. Men intervieweren
må naturligvis ikke forsøge at styre samtalen, så den kan bekræfte projektets antagelser
(hypoteser).
Mange mennesker er tilbøjelige til at svare pænt og positivt og at fremtræde sympatisk
i øjnene på de mennesker, vi taler fortroligt med. Det gælder også interviewet.
Informanten vil være meget opmærksom på interviewerens reaktioner. De følger
sporet op, når intervieweren smiler, nikker og noterer, men dæmper sig, hvis intervieweren
rynker øjenbrynene, eller viser en anspændt kropsholdning. Der er således
tale om en interviewer-effekt. Det er uundgåeligt. Det er et problem, hvis forskeren
dominerer interviewet og bagefter udvælger nogle passager i svarene, som man selv
har fremkaldt. For så kunne forskeren lige så godt bare skrive sine egne meninger, i
stedet for at prøve at putte dem i munden på andre mennesker. Især i forbindelse
med de åbne, ustrukturerede personinterviews er det vigtigt, at forskeren er reflekteret
og selvkontrolleret.
Tillidsforholdet
Kropssproget er yderst vigtigt. Ikke mindst opbygningen af tillidsforholdet ved
interviewets indledning afhænger af interviewerens tegn på interesse, åbenhed og
78

oprigtighed, og respekt for svarpersonen. Kropssproget skal vise afslappethed men
ikke ligegyldighed. Kropssproget kan trænes med skuespilteknikker, og det tager
nogenlunde samme tid for en sociolog som for en skuespiller. Der er mange, som
ikke fungerer godt som interviewere på grund af et blokeret kropssprog. Den dygtige
interviewer kan tilpasse sit kropssprog til respondenten, til situationen og forløbet.
Der findes ikke en standard-attitude, som man kan bruge igen og igen. I nogle
situationer vil et pænt og høfligt kropssprog blive aflæst af respondenten som udtryk
for en formel distance. Andre interviewsituationer kræver, at intervieweren udviser
en formel, respektfuld og endog ydmyg holdning. Nogle interviewforløb vil fordre,
at intervieweren undervejs skifter kropsholdning. Der kan for eksempel være tale
om et skifte fra en naivt, godtroende åbenhed ved de indledende spørgsmål, til en
markering af mistillid og skepsis, ved de opfølgende kontrol- og kontrastspørgsmål.
Den dygtige interviewer ved præcist, hvordan hun eller han fremtræder for respondenten.
Det kvalitative interview er ikke bare noget, man gør.
Den kommunikative kompetence
Et af de centrale spørgsmål for det personlige interview gælder overensstemmelsen
mellem interviewerens og svarpersonens sprog. Svarpersonen har dels en
sprogbrug om hverdagens begivenheder, som normalt overlapper interviewerens
sprogbrug. Men svarpersonen har desuden en særlig sprogbrug for bestemte emner
eller kompetencer. Det er meget sandsynligt, at svarpersonen er udvalgt som ekspert
på et bestemt emne, og at man har bestemte ord eller vendinger om emnets aspekter.
Derfor må intervieweren sætte sig ind i svarpersonens sprogbrug, og søge at oversætte
ordenes eller vendingernes særlige betydning i et hverdagssprog. Intervieweren
skal turde spørge ‘dumt’ til ord, som er selvfølgelige for svarpersonen. Man skal
bede om at få forklaret deres betydning og eksempler på dem. Man skal også bede
om at afgrænse betydningen og få modeksempler. Intervieweren skal få de forskellige
specialudtryk kædet sammen. Svarpersonens sprog kan være en dialekt, sociolekt,
eller en jargon for gruppens indviede. Intervieweren må så vidt muligt lære
sproget, for at kunne nå til en dybere forståelse af svarpersonens univers. Det handler
derfor ikke bare om at lære ordene, men at kunne afdække deres betydning i
svarpersonens verdensbillede. Blandt andet omfatter dette at nå til en forståelse af,
hvor centralt et ord er, hvilke tankemæssige forbindelseslinjer det har, og hvilke
79

værdiladninger, det rummer. Sprogbrugen er nøglen til at forstå samtalens partner.
Et bestemt menneske behersker ikke bare et, men mange sprog, som man kan veksle
mellem alt efter hvilken social situation, man står i. Man taler ikke bare ‘dansk’,
men man kan skifte mellem en sprogbrug i familien, en anden på arbejdet og en
tredje blandt vennerne. Selvom man taler om det samme emne, vil de forskellige
sprog fremdrage vidt forskellige aspekter af det. Intervieweren inviterer til at tale i
et bestemt sprog, men dermed også til at trække en bestemt synsvinkel op. I dybdeinterviews
prøver interviewerne ofte at fremdrage de aspekter, der er forbundet med
svarpersonens livsverden, som kommunikeres til familie og venner. Men det er også
det sværeste sprog at fange tonen i, fordi det rummer mange underforståede koder.
Desuden er det ikke sjældent, at problemstillingen henviser til andre synsvinkler,
men så må også sprogtonen tilpasses til emnet. Budskabet ligger ikke kun i ordene,
men også i betoningen. Et spørgsmål kan skifte betydning, alt efter om betoningen
er vittig, ironisk, skeptisk eller eksaminerende.
Åbne eller standardiserede interviews
I forbindelse med alle former for interviews er det vigtigt at etablere tillid mellem
interviewer og svarperson. Samtalepartneren skal være tryg ved situationen, og helst
finde undersøgelsens emne interessant. Undersøgelsen tager en del af samtalepartnerens
tid. Derfor må vi overbevise samtalepartneren om, at det er vigtigt at hun eller
han medvirker. Det er bedst, hvis samtalepartneren på forhånd er interesseret i emnet.
Der kan være blokeringer overfor undersøgelsen og dens emne hos svarpersonen.
Det er interviewerens første opgave at overvinde disse blokeringer så vidt, det
er muligt.
Interviewets struktur:
• Fast eller fleksibel rækkefølge af spørgsmål
• Spørgsmålene formuleret på forhånd eller
formuleres undervejs
• Svarmulighederne er fastlagte eller åbne
Hvis problemstillingen kan udmøntes i en række helt præcise spørgsmål, kan det
være hensigtsmæssigt at opstille et skema, som fastlægger spørgsmålenes rækkeføl-
80

ge og formulering. Dette begrænser risikoen for misforståelser, og det gør interviewene
sammenlignelige. Forudsætningerne for at anvende standardiserede
spørgsmål er, at alle svarpersoner kan opfatte hensigten med spørgsmålet, og at betydningen
af spørgsmålet er den samme for alle svarpersonerne. Den betydning, som
et spørgsmål tillægges afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Når spørgsmålene
indgår i en fastlagt rækkefølge, er det rimeligt at tillægge dem samme betydning
for svarpersonerne. Standardiseringen af spørgsmålene indebærer ikke nødvendigvis,
at vi også fastlægger svarmulighederne på forhånd. Der er en række problemer
forbundet med standardiserede interviews. Der er tale om en ensidig og kunstlet
form for samtale, og dette kan påvirke svarpersonens motivation. Desuden kræver et
velfungerende, standardiseret skema megen forhåndsviden og grundig forberedelse.
Ellers risikerer man, at svarpersonerne misforstår spørgsmålene, eller at de er helt
irrelevante for svarpersonerne.
Ved problemstillinger, hvor forskerens forhåndsviden om emnet er forholdsvis
lille, er det hensigtsmæssigt at benytte åbne interviews. Det er tilfældet, når man interviewer
en partner, der er ekspert på området. Dette gælder også, hvis emnet er
samtalepartnerens livsforløb eller livssyn, for her er det naturligvis samtalepartneren,
der er eksperten. Ved åbne interviews skal man anspore og stimulere, og holde
samtalen indenfor emnet, men intervieweren skal afstå fra at styre forløbet for
stramt. Intervieweren skal med sine spørgsmål spore samtalepartneren ind på temaet
og få denne til at fokusere på det. Det indebærer, at trække de meninger, følelser og
erindringer om begivenheder, som partneren forbinder med temaet, frem i bevidstheden.
Intervieweren skal holde samtalen flydende. Spørgsmålene skal stimulere
samtalepartneren til at fremlægge de tankeassociationer, som temaet vækker. Det
gode, åbne spørgsmål sporer samtalepartneren ind på temaet, og afføder måske et
langt svar, som dækker mange aspekter af emnet ind. Man kan med følgespørgsmål
fastholde emnet ved at bede om at uddybe og klargøre dele af svaret.
Det kan somme tider være vanskeligt at afgøre, om samtalen er ved at bevæge sig
udover emnet. Der kan falde bemærkninger, som umiddelbart virker uvedkommende,
men som i en sammenhængende analyse viser sig at være vigtige informationer
om samtalepartnerens forhold til emnet. Åbne interviews stiller derfor store krav til,
at intervieweren er lydhør. Man skal hele tiden være lyttende og nærværende i sit
forsøg på at forstå samtalepartnerens associationer. Man skal ikke styre samtalen for
81

stramt, men det betyder ikke, at man skal forholde sig passivt. Hvis intervieweren
bare er mikrofonholder, virker det, som om man bare lader svarpersonen plapre løs,
og at man egentlig er ligeglad med svarene. Intervieweren skal vise interesse for
svarene, og dette indebærer også at markere, hvis den går udover emnet. Når emnet
er ved at være dækket ind, kan det være hensigtsmæssigt at intervieweren runder det
af, inden man går til næste emne. Det kan ske ved, at intervieweren sammenfatter
svarene og beder samtalepartneren kommentere denne udlægning.
Åbne interviews kan give indblik i samtalepartnerens sprog og tankeassociationer.
Til gengæld er det vanskeligt at sammenligne de svar, der fremkommer hos forskellige
samtalepartnere gennem åbne interviews. Hver person repræsenterer umiddelbart
sit eget univers og udtrykker det med sit eget ordvalg. Sammenligninger forudsætter,
at der kan udpeges nogle fælles holdepunkter. Det kan være i form af nogle
’nøglespørgsmål’ 27 , som er centrale for emnet og som går igen i alle interviewene.
Dette kan gøres ved gradvist at ’zoome ind’ på nøglespørgsmålene. Intervieweren
kan begynde med at stille et meget åbent spørgsmål om emnet. Undervejs i samtalen
følges svaret op med præciserende spørgsmål, og efterhånden nå frem til ’nøglespørgsmålene’.
I det åbne interview er der mulighed for at følge svaret på et nøglespørgsmål
op, så det bliver forståeligt, hvad der er baggrunden for samtalepartnerens
svar.
I nogle interviews kan der forekomme en - bevidst eller ubevidst - tendens hos
svarpersonen til at misinformere. Samtalepartneren kan lyve eller forstille sig. Det
kan helt enkelt give sig udtryk i en tilbøjelighed til at komme på bølgelængde med
intervieweren. Man kan lade sig styre af interviewerens små signaler i form af positive
grynt eller panderynker. Undertiden forsøger svarpersonen bevidst på at manipulere
med intervieweren. Dette problem er kendt fra for eksempel salg af en brugt
bil. Det kan også forekomme i forskningsinterviews, hvor samtalepartneren søger at
fremme et bestemt indtryk af sin sag gennem interviewet. Dette indebærer, at samtalepartneren
vil søge at styre samtalen efter en skjult dagsorden, hvor der er visse
emner, man meget gerne vil ind på, medens der er andre, man helst vil undgå. Hvis
man som interviewer får indtryk af, at der er en skjult dagsorden eller at svarene ikke
er sandfærdige, skal man notere det - i kode – af hensyn til den senere analyse. I
27 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.
82

det åbne interview er det normalt hensigten at fremdrage svarpersonens synspunkter.
I så fald er det ikke hensigtsmæssigt at konfrontere samtalepartneren med usandheder
eller selvmodsigelser. Det kan være en vigtig forskningsinformation, at bestemte
samtalepartnere udtrykker sig undvigende, usammenhængende, selvmodsigende, eller
direkte usandt om et emne. Dette fortæller, at emnet er belagt af tabuer. Man kan
konstatere dette i analysen, men det er normalt ikke interviewerens opgave at optræde
som eksaminator eller inkvisitor.
Spørgsmålenes art
I et åbent eller halvåbent interview anvender man som regel på en bred vifte af
forskellige typer af spørgsmål. Både i forbindelse med opbygning af en spørgeguide
og under interviewet bør man være opmærksom på, hvilken type af spørgsmål, man
stiller. De forskellige typer sigter på at fremdrage forskellige former for oplysninger.
Der er spørgsmål om svarpersonens baggrund, som søger at indkredse svarpersonens
forudsætninger og livsforløb, for så vidt som det er relevant for emnet. Det
kan for eksempel handle om alder, uddannelse eller kontakt til forældrene. En anden
type af spørgsmål har til formål at bryde ‘isen’, og at vække svarpersonens interesse
for interviewet og opnå en tillidsfuld kontakt.
Typer af spørgsmål:
• Baggrundsspørgsmål
• Åbningsspørgsmål
• Rammespørgsmål
• Følgespørgsmål
• Nøglespørgsmål
• Faktuelle spørgsmål
De tematiske rammespørgsmål sporer ind på et af undersøgelsens temaer. Disse
kan være formuleret bredt, så de inviterer til at et umiddelbart svar. Det kan for eksempel
være en opfordring til at beskrive den sidste fest, hvor man var fuld. Rammespørgsmålet
lægger op til følgespørgsmål, som sigter målrettet mod problemformuleringen
bag undersøgelsen. Man kan på forhånd opstille nogle temaer, som
man ønsker at følge op, men formuleringen af de konkrete følgespørgsmål, afhæn-
83

ger af de svar, man fik på rammespørgsmålet. Det handler om at lytte til de temaer,
der gemmer sig i svaret. Hvis respondenten fremkommer med generelle udsagn eller
udtrykker forbehold, er det nærliggende at følge op med spørgsmål, der afgrænser
det emne eller område, som udtalelserne gælder. Det kan også være nærliggende at
bede om eksempler i forbindelse med et generelt svar. Hvis respondenten for eksempel
taler om en ‘rigtig fed fest med vild gang i den’, kan man bede om at få beskrevet
et eksempel. Hvis respondenten svarer med vage henvisninger, er det nærliggende
at bede om at udfylde svaret. Hvad menes der for eksempel med ‘og så videre’
eller med ‘og alle de andre’ eller ‘og dens slags ting’. Det gælder her om at
turde være naiv i interviewet. Man kan også afgrænse svaret ved at spørge til dets
modsætning, altså en fest, der absolut ikke er fed. Det handler om at afdække, om
der er betingelser, hvor beskrivelsen eller vurderingen ikke gælder.
Det vil ofte være nødvendigt at følge op med spørgsmål, der kontrollerer ens forståelse
af svaret. Det er bedre, at intervieweren tillader sig at være naiv, end at man
misforstår udtalelserne. Intervieweren kan følge op ved at sige, at der er noget i svaret
eller svarene, man ikke har forstået helt. Følgespørgsmål kan let virke pinlige,
men de kan sikre, at man ikke har misforstået svarene. Hvis man følger tilsyneladende
selvmodsigelser op, må man være meget diplomatisk. Meningen er ikke at afsløre
informantens dumhed, men at få afklaret, om der er en fornuftig begrundelse
bagved, som intervieweren ikke har opfattet.
I en undersøgelse kan teorien pege mod bestemte hypoteser, som kan udmøntes i
specifikke nøglespørgsmål 28 . Hvis problemstillingen bygger på klare hypoteser, kan
det være en fordel at operationalisere dem i form af spørgsmål, der er klart formuleret
på forhånd. Men i det åbne interview må man være fleksibel for, hvordan de vil
passe ind i interviewet. Selvom de er affødt af sociologiske teorier, skal de naturligvis
formuleres i et sprog og på en måde, som informanten kan forholde sig til. Når
man skal formulere et nøglespørgsmål skal man derfor forsøge at opløse de teoretiske
begreber i deres hovedbestanddele og oversætte disse til informantens hverdagssprog.
Formuleringen af nøglespørgsmålene kan både bidrage til at præcisere problemstillingen
og til at opnå sammenlignelige holdepunkter for analysen.
28 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.
84

Interviewet kan også omfatte faktuelle spørgsmål, der sigter på at beskrive bestemte
handlinger eller hændelser. Det kan for eksempel dreje sig om man har drukket
alkohol i den sidste måned, hvor meget, hvor og med hvem. De faktuelle
spørgsmål er kontante og enkle, kan tit besvares med ja eller nej eller kontakt oplysning.
Fordi svaret kan gives kort og klart, vil der være en tendens til, at interviewet
kan gå lidt i stå efter et faktuelt spørgsmål. Det er derfor som regel hensigtsmæssigt
at følge dem op med åbne spørgsmål, der kan holde samtalen flydende.
Interviewets kommer ind på en række temaer. Det er derfor nærliggende at inddrage
spørgsmål, som kan trække forbindelsesliner mellem temaerne. 29 Hvis undersøgelsen
dels er inde på de unges festvaner, dels på de unges forhold i skolen, kan
½ene rette sig mod forbindelsen mellem disse temaer. Det kan for eksempel handle
om, hvor vidt man fester sammen med skolekammeraterne, og om festvanerne får
indflydelse på ens skolepræstationer.
Dette udgør ikke en komplet liste over de forskellige typer af spørgsmål, man kan
stille. Denne oversigt skal blot gøre opmærksom på, hvordan man spørger og hvad
man spørger efter. Således er det ikke hensigtsmæssigt at stille et faktuelt spørgsmål,
hvis det er hensigten at samtalepartneren skal åbne for sine associationer.
Spørger man om kendsgerninger, får man korte, faktuelle svar. Spørger man diffust,
kan man få vage svar, som er svære at bruge. Spørger man målrettet associerende,
kan man åbne for en tankerække hos informanten, der kæder undersøgelsens emner
sammen, på en måde man ikke kunne forudse. Fordelen ved det åbne interview er, at
det rummer mulighed for at afdække, hvordan problemstillingens temakreds hænger
sammen for informanten. Det sigter ikke kun på at afdække de enkelte temaer, men
deres associationer i informantens verdensbillede.
Eksempel: Fra Unges brug af illegale rusmidler, Sundhedsstyrelsen 1999, s.
24:
“Jeg vælger at slappe af med fede og ved at spille Playstation. Det er fedt
at ryge hash. grine, spise og slappe af. Det er rusen, jeg går efter, og jeg kan
lide den, jeg får af hash. Det er en anderledes rus end med alkohol og andre
feststoffer. Ved hash der får man nogle intellektuelle impulser, der ikke gi-
29 Kaldes også strukturspørgsmål i faglitteraturen.
85

ver mening overhovedet. Man er slet ikke i stand til at gå i byen....Jeg ryger
sammen med venner. Det er kun ved specielle lejligheder. Hvis man fx ikke
gider gå ned i byen og se de andre slås og tage stoffer. Med hash kan man
komme ind i sig selv og slappe af. Når man sidder og ryger, er der måske
nogen i gruppen, som har noget. Så er der nogen, som tilbyder speed eller
coke. Mest coke, fordi man bliver kvikket op af det og holder samtidig
hashrusen ved lige. Med speed bliver man bare kvikket - man bliver klar og
hashrusen forsvinder” (Torben, 20 år, bruger i Horsens).
Kommentar: Vi får ikke oplyst spørgsmålets ordlyd, men det sætter tyde-
ligvis en talestrøm i gang. Svaret indeholder mange emner, og det er derfor
vigtigt at notere sig, hvilke af de ønskede temaer, der er berørt, samt hvilke,
der bør sættes uddybende spørgsmål til.
Samme kilde s. 27:
“Så siger man, jeg vil opsøge denne her rus, se om jeg kan bruge den til
noget .... For at se flyvende pølsevogne.”
Kommentar: Eksemplet viser, at netop det åbne interview kan fremdrage
overrumplende og meget sigende svar.
Fra Ringstedprojektet: Nattelivet i Ringsted - Beskrivelse af værtshus-
miljøet, foråret 2002, s. 41 www.ringstedprojektet.dk
Vi har i interviews fået mange historier om gode og mindre gode byture.
En kvinde på 21 beskriver en ‘god bytur’ således:
En mand på 23: “En god bytur? Jeg kan huske en… altså, det var sjovt,
som blev lidt skidt, som alligevel blev god. Det var mig og så en af mine
bedste kammerater, vi sku’ op til nogen af vores veninder og fyre den af, så
vi startede med at gå på kineseren og spise. Og vi betalte 300 kroner for at
spise og mad og sådan noget, alt hvad man ku’ spise og drikke. Og vi tog en
portion hver og drak en halv øl, fordi min kammerat han fik ondt i maven.
Men vi valgte alligevel at købe en flaske sprut og så gå op til de der tøser
dér. Og vi startede stille og roligt med at få en øl, sidde og snakke som man
nu plejer at gøre, og så lige pludselig så havde vi ikke mere af den der vod-
ka. Så havde jeg åbenbart næsten drukket den der flaske vodka. Men altså,
det var ikke nået at komme i blodet endnu, det var, jeg var stadigvæk lisså’
86

frisk som da jeg kom, så vi hentede en flaske gin også. Og da drak jeg næ-
sten osse det hele – der var en kvart tilbage eller sådan noget. Og så … så
tumlede vi rundt inde i hendes soveværelse, hvor jeg så banker hovedet ind
i vindueskarmen. Og kommer ud til hende, det er så det sidste, jeg husker,
at jeg kommer ind og siger, at hun lige skal komme. Og så gør jeg [tar sig
til baghovedet med hånden], fordi at det gjorde ondt i mit hoved eller sådan,
og så si’r hun, nå men jeg bløder eller sådan noget. ’Nå’. Så, jeg fik lige
noget vand på, men det blev bare ved med at bløde. Nu sku’ vi bare i byen,
sagde hun, for vi sku’ ikke være her. Nå, men det var osse fair nok (...) Og
jeg tog med i byen. Og der, altså hvis man ligger og sover på CrazyDaisy,
så bli’r man som regel smidt ud efter ti minutter, men jeg har åbenbart lig-
get og sovet der en time. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har kunnet undgå at
blive smidt ud, men jeg blev ikke smidt ud. Og så blev jeg vækket af en af
mine kammerater, som sir ’Hvaøh’, min hvide bluse, den var totalt indsmurt
i blod, ’nej, jeg sku’ nok ta’ på skadestuen’, ’Jaja’, sagde jeg, ’den er go’.
Aj, men jeg måtte ikke være herinde, for en udsmider han fandt så ud af, at
jeg blødte og sådan noget – jeg måtte ikke være derinde mere, hvis jeg ikke
tog hjem og skiftede. Nej, men så gik jeg, det gad jeg sgu’ ikke og høre på.
Så gik jeg op på Løven, og der er bartenderen der så: ‘Hvad fanden jeg
havde lavet, om jeg var blevet slået ned’?
Nejnejnejnejnej. (...) Og jeg var BARE stiv. Og så hende, der er barten-
der. [Hun sagde:] Nej, nu tog jeg altså på skadestuen. Ja ja. Så jeg gik – da
boede jeg ikke særlig langt derfra, så gik jeg hjemad. Arh, OK, jeg går sgu
lige over på skadestuen. Og jeg kom ud – og jeg var frisk nok på dét tids-
punkt, jeg kan huske det hele, fra jeg sådan set gik fra Crazy Daisy – og jeg
kom ud og sagde, at jeg havde slået hul i hovedet. ’OK, vi gider ikke bedø-
ve dig, fordi at det var bare lige to sting’. ’Jaja, det var fint nok’, jeg fik de
der to sting, og så gik jeg ellers hjem og havde den ONDESTE hovedpine
dagen efter pga. de der to sting. Men det sjoveste var, at jeg fik – man får
sådan et brev fra sygehuset, hvor der står skadesrapport der – og der stod at
jeg var ’lettere beruset, men ellers ikke noget’. Og jeg havde altså drukket
næsten to flasker sprut, det synes jeg var meget godt klaret.”
87

Interviewer: “Ja, du var god til at holde masken.”
“Ja det må jeg åbenbart ha' været. Altså, jeg kan huske jeg var ved at fal-
de i søvn, da han lå og trak mig i baghovedet, der. Men ellers så mærkede
jeg ikke noget. Så jeg må ha' skjult det godt.
Interviewer: “Og det var en god aften i byen?”
“Ja det var en god aften i byen. Det skider jeg på!”
Kommentar: Det er en lang historie som svar på et kort spørgsmål. Man
kan overveje, om intervieweren burde have stoppet talestrømmen for at
fastholde emnet. Men i dette tilfælde var det netop hensigten at få infor-
mant 30 en til at fortælle en spændende historie. Der er mange oplysninger
gemt i historien. Det, der fremlægges, er ikke nødvendigvis en sand frem-
stilling i objektiv forstand. Det er sikkert en fortælling, der er fortalt mange
gange før, og som er udbygget hver gang. Beretningen kan læses som en
arketypisk fortælling eller et mytisk billede af en ‘god bytur’, med sjov,
spænding og eksperimenter med sine egne grænser.
Spørgeguidens opbygning
Forskeren må på forhånd opstille en liste over de emner, som interviewet sigter
på at belyse. Derpå må man overveje, om det er hensigtsmæssigt at følge en løs eller
en fast opbygning af spørgsmålene. Man kan som den ene yderlighed benytte en
simpel huskeliste med stikord, som må udmøntes i spørgsmål i situationen. Som den
anden yderlighed kan man lave et standardiseret interview, hvor spørgsmålenes
rækkefølge er bestemt, hvor alle spørgsmål er formuleret på forhånd, og hvor de relevante
svar er opstillet, så man hurtigt kan krydse svarene af. Imellem disse yderligheder
findes mange varianter. Man kan opbygge et skema, hvor spørgsmålene
følger en fast struktur, men hvor svarmulighederne er åbne. Guiden kan for eksempel
følge personens livsforløb, eller den kan tage udgangspunkt i en begivenhed,
skildre forløbet og udfolde emnet fra begivenheden. Det er ydermere en mulighed at
ændre strukturen i løbet interviewet, så man for eksempel i begyndelsen spørger
åbent og bredt gradvist at snævre ind til undersøgelsens nøglespørgsmål mod slutningen.
30 Kaldes også et refleksivt interview.
88

Man kan vælge en fleksibel struktur, hvor rækkefølgen for temaerne afhænger af
samtalepartnerens reaktioner. Man kan således formulere undersøgelsens emner og
nøglespørgsmål men lade rækkefølgen afhænge af svarene. Det indebærer, at
spørgsmålene stilles, når de bliver aktuelle i det enkelte interview. Dette stiller store
krav til intervieweren overblik. Intervieweren skal notere sig, hvilke emner, der er
besvaret, og hvilke som mangler. Man skal desuden bemærke, hvornår et emne er
berørt, men ikke besvaret fyldestgørende. Det kan gøres med at sætte bestemte
mærker i guiden. For eksempel kan man sætte et hak, når emnet er berørt, og et
dobbelthak, hvis det er dækket ind. Man kan sætte en pil frem, hvis man måtte
springe over et emnet i guiden, som man senere skal vende tilbage til.
Hvis man skal tage noter i hånden, er det en fordel at have en struktureret guide.
For i så fald kan man på forhånd give emnerne og hovedspørgsmålene numre. Dermed
bliver lettere at holde styr på noterne.
Graden af struktur og standardisering afhænger af mange forhold. Det afhænger
af emnet og forskerens forhåndsviden om det. Hvis emnet gælder faktuelle forhold,
er det hensigtsmæssigt at strukturere spørgsmålene. Hvis emnet er personens begrundelser,
tankebaner eller vurderinger, er en stram struktur ikke hensigts-mæssig.
Det afhænger også af, hvor mange personer, der skal interviewes. Hvis mange skal
interviewes, vil det lette analysen, hvis man på forhånd kan foretage en vis standardisering.
Det er også være hensigtsmæssigt at foretage en vis standardisering, hvis
de forskellige interviews skal sammenlignes indbyrdes eller resultaterne skal knyttes
sammen med andre undersøgelser. Skal der derimod fokuseres på nogle få nøglepersoner,
er standardiseringen overflødig og hæmmende.
Graden af standardisering afhænger desuden af undersøgelsens videnskabsteoretiske
grundlag og sigte. Hvis man sigter på at forstå respondenternes eget univers,
egen sprogbrug og egne kategorier, er det ikke hensigtsmæssigt at benytte
spørgsmål, der er standardiseret ud fra forskerens univers.
Det afhænger endelig af de praktiske forhold. I nogle situationer kan et standardiseret
skema blokere for svarviljen. Hvis der er store ressourcer, kan man bedre tillade
sig at stille åbne spørgsmål. Endelig har intervieweren betydning. Den uerfarne
interviewer kan let blive forvirret undervejs, komme til at formulere spontane
spørgsmål uheldigt, eller komme til at springe vigtige emner over. Derfor er det tit
hensigtsmæssigt for uerfarne interviewere at anvende en struktureret spørgeguide,
89

hvor hovedspørgsmålene er formuleret på forhånd. Den erfarne kan bedre forholde
sig fleksibelt til forløbet. Men også den meget erfarne interviewer må lære guidens
opbygning og hovedspørgsmål udenad. Hvis man har lært guiden, kan man bedre
holde øjenkontakt med svarpersonen. Man kan lære guiden ved at læse den højt for
sig selv og prøve den af med andre medarbejdere i projektet.
Eksempel fra Morsøprojektet – om unges rusmiddelforbrug. Aalborg Universitet
2003.
Dette er et interview med IP…
Indledende:
Hvor gammel er du?
Hvilken uddannelse går du på?
Hvilken klasse går du i?
Kan du beskrive kort, hvad du laver i din fritid?
Hvad så med i weekenden?
- Går du til fester?
- Er det hver weekend?
- Hvor er det henne?
Tema: Hæmmende og fremmende faktorer ift. de unges rusmiddelforbrug
Drikker du alkohol, når du er til fest?
Går du det også i andre sammenhænge?
- I skolen, i fritiden, hjemme til maden?
Hvorfor/Hvorfor ikke drikker du i det hele taget alkohol?
- Hvordan er det sjovt, spændende?
- Har det noget at gøre med dine venner, familie, din kæreste?
- Lettere at skabe kontakt, problemer, sundhedsskadeligt, spænding?
- Kan du tænke på andre grunde?
90

Ryger du?
I hvilke sammenhænge gør du det?
- I skolen, til fest, i din fritid?
Hvorfor/hvorfor ikke?
- Er det ulækkert, sundhedsskadeligt?
- Er det fordi dine venner, familie, kæreste gør det/gør det ikke?
- Måske har du slet ikke overvejet at ryge?
Har du prøvet andre rusmidler som hash, speed, ecstasy eller snifning?
I hvilke sammenhænge har du prøvet det/de rusmidler?
- På diskotek, bar, skolefest, festival, rave?
Hvorfor/hvorfor ikke?
- Har det noget med dine venner, familie, kæreste at gøre?
- Synes du, det er farligt?
- Er det spændende, får du lettere ved at skabe kontakt?
- Et det sundhedsskadeligt, dumt?
Hvis negativ overfor et eller flere rusmidler:
Er det ensbetydende med, at du aldrig kunne finde på det?
Har du nogensinde overvejet at prøve andre/flere rusmidler?
- Hvilke
- Hvorfor lige dem?
Hvad kunne få dig til også ligefrem at prøve et nyt rusmiddel?
- Nysgerrighed, fordi dine venner gør det?
- Kunne det være spændende?
Hvis IP har prøvet en hel masse:
Hvad kunne få dig til at lade være med at tage de her rusmidler?
Tema: Mainstream
91

Har du en fornemmelse af, at der er mange unge på Mors, som tager rusmidler
som hash, ecstasy og speed eller sniffer?
- Tror du, at der er nogen rusmidler, som er mere udbredte eller bliver brugt
mere end andre?
Synes du, at brugen af rusmidler som hash, ecstasy og speed er synligt, når du
går i byen eller til fester?
Synes du, at det er bestemte grupper eller typer af mennesker, som tager disse
rusmidler? (du enten er en del af/ikke en del af)?
- Forbinder du bestemte rusmidler med bestemte typer af mennesker?
- Hvis ja, hvordan og hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke?
Udover at du (eventuelt) mener, at det er bestemte typer, som tager rusmidler
– synes du så også, der er forskel på mænds og kvinders forbrug af rusmidler?
- er der forskel på mængden, hvor ofte?
- når du tænker på rusmidler som hash, ecstasy og speed, er der så også forskel?
Tema: Hypotesetestning
Tror du ens uddannelse er afgørende for, hvilket rusmiddelforbrug, man
har?
- er det fordi, at der er forskellige miljøer på de forskellige skoler?
- eller er det fordi nogle uddannelser fokuserer mere på boglige fag og andre
på praktiske fag?
Tror du, at ens forhold til sin familie har indflydelse på ens rusmiddelforbrug?
- opstiller klare retningslinjer for hvad man må/ikke må, giver sig tid til at
lytte, god kontakt?
Tror du, at ens forældres rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket for-
92

ug man selv har?
Tror du ens venners rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket forbrug
man selv har?
Debriefing:
Nu har jeg ikke flere spørgsmål. Er der noget, du gerne vil tilføje, eller noget, du
synes, jeg har glemt?
Som jeg sagde, da vi startede, vil dette interview blive brugt i en rapport, vi udarbejder,
som er færdig i løbet af juni. Morsø Ungdomsskole vil få et eksemplar af
rapporten. På baggrund af rapporten vil der i øvrigt blive lavet en pjece, som Ungdomsskolen
kan dele ud til dem, der er interesserede (skoler mm.) Hvis du er interesseret,
kan du også få et eksemplar af pjecen (enten på e-mail eller med post,
husk at få en adresse). Hvis du i øvrigt har nogen spørgsmål eller kommentarer er
du velkommen til at skrive en e-mail til os på denne adresse:
scientsoc@hotmail.com.
Interviewforløbet
Man må både på forhånd og under forløbet tage hensyn til interviewets tidsramme.
Vi lever i en epoke, hvor de fleste folk har travlt. Det er forståeligt, at de også
har svært ved at afsætte tid til et interview med en fremmed forsker. Nogle personer
har til gengæld megen tid, og for dem kan et interview være et spændende indslag i
dagligdagen. Det er derfor vigtigt at være klar over tidsrammen. Den sætter automatiske
grænser for, hvor langt vi kan nå med spørgsmålene. Det kræver tid at opbygge
tillid, så man kan stille de mere ømtålelige, personlige spørgsmål, Hvis man ikke
kan få tid til at oprette et tillidsforhold 31 , bør man sænke ambitionen for projektet.
Der kan være emner, som er interessante for os, men som virker banale eller pinlige
for informanten.
Interviewet er en proces, der kan karakteriseres ved sit tempo: Det handler dels
om, hvor hurtigt de to parter taler og dels om hvor lange tænkepauser intervieweren
tillader efter hvert spørgsmål. Samtalen skal hverken være presset eller slæbe sig af
sted. Stiller man spørgsmål, som informanten skal tænke nærmere over, skal tempo-
31 Kaldes også at opnå ’rapport’ i faglitteraturen.
93

et sænkes. Men hvis der opstår tænkepauser ved enkle, faktuelle spørgsmål, tyder
det på, at der er skjulte problemer. Intervieweren skal både lytte og bemærke informantens
betoning og kropssprog. Et tøvende forbehold i svaret kan være invitation
til at følge det op. Valget af tempo er en svær balancegang: På den ene side skal
man give svarpersonen en udvej for at afvise et spørgsmål, som virker for intimt eller
pinagtigt. På den anden side skal man også følge uklare eller antydede svar op.
Man kan undertiden opleve, at en samtalepartner først vægrer sig ved at give et svar,
men at et godt følgespørgsmål bryder isen og åbner for et relevant og interessant
svar.
Registreringsmetoder
Man kan vælge mellem en række forskellige måder, at registrere interviewet på.
Hvis emnet gælder faktuelle spørgsmål, og guiden er struktureret, kan vi anvende et
svar-skema. Vi opstiller på forhånd de relevante typer af svar, og krydser dem af
undervejs. Det forhindrer ikke, at vi kan formulere spørgsmålene åbent, og måske
springe lidt i rækkefølgen. Det gør det også muligt at tilføje kommentarer, når det er
nødvendigt. Det sikrer sammenlignelige svar, som er nemme at analysere, men til
gengæld går en masse detaljer tabt. Om de er vigtige eller ej, afhænger af projektets
formål. Undertiden er forskeren nødt til at skrive noter; men det betyder, at man undervejs
må skifte opmærksomheden fra informanten til papiret. Med mindre man er
dygtig til stenografi, får man næppe hele formuleringen med. Hvis man skal skrive
meget, flyttes opmærksomheden fra samtalepartneren til papiret. Det kan ødelægge
kontakten. Nøjes intervieweren med at nedfælde stikord, får man ikke svarpersonens
formuleringer med. Der er risiko for, at intervieweren overser antydninger eller betoninger,
som viser sig at være vigtige. Desuden præger noteringen interviewets forløb.
Når intervieweren mener, at der er fremkommet en særligt interessant bemærkning,
som er værd at notere, præger det svarene. Det præger informantens opmærksomhed
og styrer dennes associationer.
Disse problemer kan reduceres, hvis vi kan benytte en båndoptager. På den måde
kan vi få alle ord og deres betoning med. Det er imidlertid ikke altid muligt at benytte
båndoptagelse. Interviewpersonen kan være usikker på båndet eller interviewstedet
kan være plaget af baggrundsstøj. Det kræver desuden en del efterarbejde at
benytte en båndoptagelse. Båndet indeholder flere informationer, end forskeren skal
94

enytte i projektet. Der vil være en del udtryk, som ikke er relevante 32 , og det vil
kræve en stor arbejdsindsats at udskrive hele referatet. Derfor er det nærliggende at
overveje, om man ikke kan nøjes med at udvælge de vigtigste passager. Dette forudsætter,
at man lytter båndet grundigt igennem flere gange, inden man foretager udvælgelsen.
Ved udvælgelsen må man være opmærksom på begrundelsen for valget
og notere båndnummeret, så man senere kan vende tilbage til den i optagelsen. Ofte
nøjes man med at udskrive selve ordene, men en båndoptagelse giver også mulighed
for at lytte til betoningen. Det er derfor muligt at notere, når ordene får en særlig betoning,
for eksempel en som humoristisk eller ironisk.
Den tekniske udvikling gør det muligt at anvende videooptagelser, hvor vi både
kan fastholde lyd og billede fra samtalen. Det kan gøre visse informanter mere påpasselige
og formelle. Videooptagelser rummer flere muligheder for analysen, men
de stiller også større krav til den. Det er for eksempel muligt at fra videooptagelser
at notere kropssproget under interviewet, om det er afslappet eller anspændt. Denne
form for analyser forudsætter en træning i at observere og klassificere kropsudtryk.
Videooptagelser medvirker til at gøre interviewsituationen mere formel. Det kan
hæmme for at fremkalde spontane og personlige svar. Har man brugt teknisk udstyr,
som videooptagelser til et interview, kan man opleve, at der falder nogle helt anderledes
svar, når udstyret er blevet slukket. Dette gælder ikke mindst, hvis man interviewer
en person i dennes officielle rolle.
Det veldokumenterede interview giver en fyldig rapport som råmateriale for analysen.
Den gør også forskeren opmærksom på alle de fejl, der blev begået undervejs.
Måske opdager man, at man undlod at følge et interessant svar op. Måske bemærker
man, at man styrede besvarelsen med sin betoning af spørgsmålet. Båndet kan vise,
at informanten har misforstået spørgsmålet, at intervieweren har afbrudt en relevant
tankerække, eller at intervieweren har lagt informanten ordene i munden. Af hensyn
til den videnskabelige vurdering af materialet er det vigtigt at have noter om interviewerens
fejl. Desværre ses det ofte, at denne form for noter savnes i kvalitative interviewrapporter.
32 For eksempel en masse øh’er eller sidebemærkninger.
95

Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?
Surveyundersøgelser
Ofte ønsker samfundsforskerne at få indsigt i ‘den offentlige mening’. Undersøgelser
af vælgernes præferencer og markedsanalyser følger stort set det samme design
som den samfundsvidenskabelige survey-undersøgelse. Der er tale om undersøgelser,
som søger at få et overblik over adfærd og holdninger i en population ved
at undersøge en repræsentativ stikprøve. Repræsentativitenen i en surveyundersøgelse
svarer til demokratiets grundlag, fordi alle respondenter tæller lige
meget og fordi man hver for sig tager stilling til spørgsmålet i stemmeboksen. Survey-undersøgelser
studerer de enkelte individers holdninger, præferencer eller synspunkter.
Det er ikke hensigten med surveyundersøgelser at komme frem til en dybere
forståelse af respondenternes baggrund og begrundelser, men at få et overblik
over holdningernes ’landskab’. 33 Brugen af surveys forhindrer selvfølgelig ikke andre
forskere i at søge i dybden med andre metoder. Man kan tværtimod påpege, at
survey-undersøgelser kan bidrage til at udpege de problemer, det er vigtigt at komme
i dybden med.
Det er hensigten at opnå oplysninger fra mange personer, som kan sammenlignes.
Dette kan sikres ved at stille de samme spørgsmål til alle, gennem et struktureret
skema. Det vil desuden gøre behandlingen af svarene lettere, hvis de kan struktureres
34 , så man på forhånd opstiller svarmulighederne. Derved kan man tildele en kodeværdi
til hver af de mulige svar. Dette forudsætter, at de opstillede svarmuligheder
til sammen dækker populationens holdninger til spørgsmålet. Hvis svarmulighederne
ikke er dækkende, vil det afføde undvigende svar. Måske nægter man at svare,
måske svarer man med ’ved ikke’, eller måske vælger man en neutral midterkategori.
En grundig forundersøgelse 35 kan afdække hvilke former for relevante svar, som
spørgsmålet afføder. Dette kan benyttes til at begrænse de undvigende svar. Da der i
et interview kan fremkomme overraskende svar, som er relevante for undersøgelsen,
kan det være hensigtsmæssigt at føje en åben kategori til de strukturerede svar. Den
33 Ordet survey henviser til landskabsmålinger.
34 Brugen af faste, lukkede svarkategorier kaldes undertiden også for en ’standardisering’.
35 Kaldes også pilot-undersøgelse.
96

kan for eksempel hedde: ”Andet, nemlig:......”. Det er meningen, at intervieweren
skriver den præcise ordlyd af svaret ned.
Det er forholdsvis let at foretage en kvantitativ analyse af strukturerede svar, fordi
man simpelthen kan optælle svarene i de forskellige kategorier. En kvantitativ
analyse finder for det første fordelingen på svarmulighederne for det enkelte
spørgsmål og for det andet samvariationen i svarene på forskellige spørgsmål. Fokus
er ikke på den enkelte respondents svar, men på det samlede 36 mønster i svarene.
I et survey dannes et struktureret sæt af informationer for alle respondenter eller
cases. Det indebærer, at svarene tildeles en enkel kode, så man umiddelbart kan
sammenligne de forskellige respondenters svar. Man går ud fra, det har samme betydning,
når de forskellige respondenter giver det samme svar på enslydende
spørgsmål. Betragtningen bagved dette er at samme ’stimulus’ med samme ’respons’
har samme betydning.
I den kvantitative analyse opstilles en datamatrice som udgangspunkt for analysen.
Alle spørgsmålene er stillet op i rækkefølge i hovedet, og alle respondenter i
forspalten. Det giver et hurtigt overblik, og det gør det muligt at foretage hurtige optællinger.
Der findes flere programmer, som kan hjælpe med at opstille og analysere
sådanne matricer. Et regneark som Excel kan være et eksempel, men der findes også
programmer, der sigter mere målrettet på denne form for analyser, som SPSS eller
SAS.
Meningen er at betragte mønsteret i svarene: Hvordan er fordelingen af svarene
på et bestemt spørgsmål, og hvordan er tendensen til at svarene hænger sammen på
forskellige spørgsmål.
Respondent/Spørgsmål Har r
drukket øl
i sidste
uge?
Har r
drukket
alkohol i
sidste
uge?
97
Har r
røget
tobak i
sidste uge
Har r
røget
hash i
sidste uge
Har r
været på
diskotek i
sidste uge?
Har r
været fuld
i sidste
uge?
Jens Ja Ja Nej Nej Nej Ja
Mia Nej Nej Ja Nej Ja Ja
36 Kaldes også aggregerede.

Enhederne i en datamatricer behøver ikke være individuelle respondenter. I princippet
kan man også opstille matricer for virksomheder, nationer eller kulturer.
Hensigten er at sikre et hurtigt sammenligningsgrundlag.
Også på dette punkt er der en væsentlig forskel fra den kvalitative analyse. Den
kvalitative analyse forsøger at fremdrage informantens egne begrundelser og associationer,
men i en matrice forsøger man at fremdrage sammenhænge i svarene, uden
at respondenterne nødvendigvis selv har påpeget dem. Det udelukker ikke, at man i
en survey-undersøgelse kan spørge respondenterne om deres begrundelser. Den kvalitative
analyse betragter svarene hos en informant i sammenhæng, i stedet for at adskille
dem i analysen. 37 I en kvalitativ analyse kan samme svar på enslydende
spørgsmål fortolkes på forskellig måde i lyset af de øvrige svar.
Der er således forskelle på kvalitative og kvantitative analyser; men dette udelukker
ikke, at man kan lave kvantitative analyser af kvalitative data. Man kan indsamle
kvalitative oplysninger, som svarene på åbne interviews ved hjælp af en spørgeguide.
Ved en nøje gennemgang kan finde frem til kategorier af svar for et emne, og
for hver af disse kategorier kan man opstille en kode. Man kan derefter gennemgå
hvert enkelt interview og markere koden for svarene for hvert emne. På denne mådes
opstilles en kvantitativ datamatrice for det kvalitative råmateriale. Denne form
for analyse indebærer, at mange detaljer om den enkelte informant går tabt, men til
gengæld opnår man et bedre overblik over det samlede materiale.
Surveyet bygger på de samlede oplysninger for et stort materiale. Derfor vil analysen
være i stand til at udjævne tilfældige målefejl. De små, tilfældige usikkerheder
ved udvælgelsen, ved besvarelsen, eller ved kodningen vil udligne hinanden. De tilfældige
usikkerheder kan indebære et problem med undersøgelsens pålidelighed:
Selv om man i en række undersøgelser benytter samme ordlyd, opnår man forskellige
resultater.
Når vi anvender samlede mål, må vi overveje, om målene er dækkende. Hvis
halvdelen siger, at ecstasy er livsfarligt og halvdelen siger, at det er ufarligt, kan vi
selvfølgelig ikke konkludere, at den gennemsnitlige respondent finder stoffet halvfarligt.
Vi må betragte fordelingen af dataene på hver variabel, inden vi benytter de
37 Dette kaldes også en ’atomistisk’ overfor en ’holistisk’ analyse.
98

samlede, statistiske mål. Dette gøres lettest ved at få programmet til at tegne fordelingen.
Fra teori til praktisk erfaring
De sociologiske teorier er sproglige udtryk for tanker om nogle sider af samfundslivet.
En teori kan være et nyttigt udgangspunkt for en praktisk undersøgelse af
forhold i samfundet. Teorien bygger på nogle centrale begreber. De retter opmærksomheden
mod nogle bestemte fremtrædelsesformer. Udpegningen af de centrale
begreber for undersøgelsen er baseret på teorien, tidligere undersøgelsesresultater og
på den almindelige offentlige diskussion af emnet.
Problemstillingen indeholder således en egenskab, som vi først søger at udtrykke
i problemformuleringen med et nøglebegreb, der bestemmes ved en ‘nominel definition’.
For at kunne indfange begrebet i praksis, må det oversættes til praktiske
handlinger. Dette svarer til først at beskrive den ret, man gerne vil komme frem til,
for bagefter at gribe til en kogebog, der trin for trin beskriver, hvordan man kan lave
den. En operationalisering består i at oversætte et teoretisk begreb til praktiske
operationer, så vi kan frembringe observationer, der dækker betydningen af begrebet.
Lad os antage, at en teori peger på betydningen af ’de unges tilpasning til normerne
for brug af rusmidler i kammeratgruppen’. Hvis vi skal kunne benytte teorien
i praksis, må vi bestemme begreberne. Et begreb som ’normerne for rusmidler’ kunne
for eksempel bestemmes med et spørgsmål om: ” Hvor mange genstande mener
dine venner, at det er i orden at drikke, når I går til en fest i byen?” Et teoretisk begreb
kan operationaliseres på mange forskellige måder. Nogle af dem er mere dækkende
end andre. Operationaliseringen begynder som regel ved, at nøglebegrebet
udmøntes i en række underbegreber, som hver dækker forskellige sider af begrebet
(eller dimensioner). Det er hensigten, at underbegreberne til sammen dække alle de
relevante aspekter af nøglebegrebet.
Lad os antage, at problemformuleringens nøglebegreb er ‘rusmidler’, og at det i
vores teoretiske fortolkning omfatter en afgrænset mængde af emner, som vi kan
kalde T. Vi foretager derpå en måleoperation, der indfanger en mængde af emner,
som vi kalder O. Hvis operationaliseringen er for diffus, vil O omfatte en større
mængde end T. Det kan være tilfældet, hvis vi spørger til ‘stimulanser’ når vi skal
undersøge ‘rusmidler’. Der er desuden muligt, at operationaliseringen kun omfatter
99

en lille delmængde af T. I så tilfælde er operationaliseringen ikke dækkende. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvis vi vil udtale os om rusmidler, men kun undersøger
hash. Der er i så fald nødvendigt at supplere med andre operationelle mål for
at dække T. Der kan endelig være mulighed for, at operationaliseringen O befinder
sig helt udenfor T. Det kan være tilfældet, hvis problemstillingen handler om ‘rusmidler’,
men vi spørger til, om de unge er uansvarlige. I praksis må undersøgelsen
som regel begrænses til visse aspekter af emnet. Derfor må man overveje, om operationaliseringen
dækker de relevante aspekter. Hvis teorien taler om ’livskvalitet’,
men operationen måler nettoindkomst, indsnævrer målingen emnet så stærkt, at den
bliver misvisende. Det er nødvendigt at overveje, om operationaliseringen stemmer
overens med og er dækkende for det teoretiske begreb. Hvis der er overensstemmelse,
er operationaliseringen gyldig. 38 Det kan ikke afgøres rent teknisk, men må bestemmes
ved at sammenholde teorien og dens forudsætninger med måleoperationen.
Det operationelle begreb falder udenfor det teoretiske:
Figur 5
Det operationelle begreb dækker kun en lille del af det teoretiske:
Figur 6
38 Også kaldet validitet. Ordet ’gyldighed’ skal i denne tekst forstås i dets videnskabelige betydning.
100

Det teoretiske begreb dækkes ved en række operationelle begreber:
Figur 7
Hvis den egenskab, som vi vil undersøge, kan opdeles på to eller flere kategorier
og hvert af populationens medlemmer kan tillægges en bestemt sandsynlighed for at
blive indplaceret i en bestemt kategori, kan den operationaliserede definition opfattes
som en variabel. Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier
eller i mange, findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser
mellem kategorierne. Således kan det køn opfattes som en variabel, der kan registreres
i to kategorier. Det er ikke altid ønskværdigt at opnå så mange kategorier som
muligt. Til mange formål er en opdeling på variablen 'køn' i to kategorier fuldt tilstrækkelig,
fordi dette afspejler de sociale konventioner, medens en opdeling af
'indkomst' i blot to kategorier oftest er for grov. Man kan på tilsvarende måde danne
en variabel for alder, for uddannelsessted, eller for forbrug af rusmidler. En variabel
kan være omfattet af de værdier, der er tildelt svarene på et enkelt spørgsmål, men
det er også muligt at danne variable, som kombinerer svar på en række af samhørende
spørgsmål - en skala eller et indeks.
I datamatricen tildeles hver variabel dels et nummer og dels et navn, som muligvis
kan omfatte hele det stillede spørgsmål, eventuelt en kort betegnelse for emnet.
Hver af svarene tildeles dels en talkode, dels en etikette (label), der beskriver svarets
indhold dækkende.
For hver variabel kan undersøgelsens enheder karakteriseres ved deres placering.
Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier eller i mange,
findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser mellem kategorierne.
Ved operationaliseringen må man overveje om fænomenerne kan betragtes som
kvantitative variable, og om variablerne er teoretisk meningsfulde. Man må overve-
101

je, om måleværdierne er sammenlignelige. Endelig må man spørge sig om dataene
kan belyse teorien, eller om de kan bidrage til at rejse indholdsrige spørgsmål, som
kræver yderligere teoretisering eller mere dataindsamling.
Spørgeskemaet og spørgsmålene
Et spørgeskema kan benyttes både ved personlige interviews, ved telefoninterviews,
eller hvor respondenterne selv skal udfylde et skema. Skemaet er led i en indirekte
dialog mellem forskeren og respondenten. For at opnå et anvendeligt svar,
må respondenten kunne forstå forskerens hensigt med spørgsmålet, kunne forholde
sig til emnet, og give et svar ved at vælge mellem de opførte svarkategorier. Udformningen
af skemaet beror på den teoretiske begrundelse for hypoteserne. Ved
formuleringen af de enkelte spørgsmål må man vide, hvordan grundbegreberne - variablene
- bliver udtrykt i respondenternes hverdagssprog. Dette kan gøres ved at lave
en forundersøgelse - måske kvalitativ - af, hvordan folk taler om emnet, samt en
forprøve 39 på udkastet til spørgeskema, for at se om respondenterne faktisk kan svare,
eller om de tøver eller vægrer sig ved at svare. I forundersøgelsen skal man ikke
bare tage højde for, hvordan den typiske respondent reagerer. Man bør afprøve skemaet
på respondenter med meget forskellige forudsætninger.
Når vi ikke på forhånd kan udpege og klassificere de relevante svar, må vi benytte
åbne spørgsmål. Dette afføder en omfattende efterbehandling, hvor de anførte
svar fortolkes og henføres til et sæt af kategorier, der er udtømmende og gensidigt
udelukkende. Hver kategori tildeles en kode, der kan være et tal, et bogstav eller
navn. Det kan være belastende for begge parter at anvende åbne spørgsmål. Forskeren
pålægger informanten at gøre rede for sine tanker i et passende sprog. Hvis det
er tale om et emne, som informanten ikke er vant til at tale om, kan det være svært
at finde dækkende udtryk. Hvis vi på forhånd er i stand til at opstille de relevante
svar i et system af kategorier, foregår kodningen i forbindelse med besvarelsen. I et
personinterview foretages kodningen af intervieweren. Hvis man har uddelt et spørgeskema
til respondenten, er det op til denne at forholde sig til at vælge den bedste
af de anførte svarmuligheder. Hvis dataindsamlingen foregår som et person- eller telefoninterview,
skal intervieweren fortolke det fremkomne svar og så vidt muligt
placere det i de fremlagte svarkategorier. Det er hurtigere for respondenten at besva-
39 Kaldes også pilot-test.
102

e et spørgsmål, hvis der på forhånd er formuleret en række passende svarmuligheder.
Til gengæld mister man informationer, hvis man benytter standardiserede svar.
Man får ikke fat på informantens egen sprogbrug om emnet. Det kan også tænkes, at
de opførte svarmuligheder ikke passer helt til informantens meninger. Spørgsmålet
er i så fald, om de tabte informationer er vigtige for problemstillingen.
Spørgsmålstyper:
• Baggrund
• Handlinger
• Normer
• Holdninger
• Værdier
Spørgsmålene falder indenfor en række typer: Der kan være spørgsmål om respondentens
baggrund eller personlige karakteristika, som alder, køn, uddannelse,
bopæl, erhverv, stilling, branche, civilstand, indkomst, formue. Det kan også gælde
den sociale identitet, hvordan man mener, at samfundet opfatter en, og hvem man
føler sig knyttet til. Det kan gælde respondentens viden eller forudsætninger om
emnet. Spørgsmålene kan gælde respondentens handlinger - (hvad man GØR), eller
deres formodede handlinger (hvad folk selv TROR, de gør). De kan rette sig mod respondentens
normer (Hvad folk SYNES, man bør gøre). Spørgsmålet kan gælde
holdninger 40 eller følelsesreaktioner på et emne i form af sympati eller antipati.
Dette forudsætter, at spørgsmålet præsenterer emnet og spørger til følelsernes retning,
styrke og stabilitet. Man kan desuden spørge til forestillingen om andres menneskers
holdninger. Spørgsmålet kan gælde værdier, altså de ønsker eller prioriteringer
man opstiller for sit eget liv eller for den gruppe, man tilhører eller for hele
samfundet. Disse typer har forskellige formål. Om et spørgsmål er formuleret hensigtsmæssigt
afhænger af, hvad formålet er. De unges forhold til ecstasy kan således
belyses med spørgsmål om deres handlinger – om de har prøvet hash – ved deres
normer – om de synes, der er i orden at prøve hash– ved deres holdninger – om de
40 Kaldes også attituder
103

mener, at hash bør være forbudt – og om deres værdier – hvordan de ønsker, at samfundets
politik til hash skal være i fremtiden.
Eksempler:
Baggrundsspørgsmål:
Først kommer nogle spørgsmål om dig selv.
1. Hvilket år er du født? (skriv årstal)
2. Er du 1 kvinde eller 2 mand?
3. Hvor bor du?
1 i Aalborg eller dens forstæder
2 i Hjørring, Frederikshavn,
3 i en mindre by (fx Aars, Hirtshals, Hobro, Nibe, Skagen, Sæby)
4 i en landsby eller på landet
4. Hvor bor du?
1 hos mine forældre
2 på kollegium
3 i bofællesskab eller delelejlighed
4 alene i min egen bolig
5 andet, skriv hvad: _____________________________
Spørgsmål om forbrug af rusmidler. Spørgsmålet retter sig mod hyppighed (hvor
ofte), men ikke om omfang (hvor meget).
5. Har du prøvet at tage hash eller pot?
1 nej, aldrig 2 ja
Hvis ja, hvor ofte tager du hash eller pot nu?
1 flere gange om ugen
2 en gang om ugen
3 mindre end en gang om ugen
4 jeg tager ikke hash eller pot for tiden
104

Spørgsmål om holdning til rusmidler. I dette tilfælde handler det om vurderingen af
stoffers eventuelle skadelighed. Svarene kan gradueres på en rangordnet skala. Der
kan være store forskelle på, hvordan enkelte respondenter betragter ‘noget skadeligt’
- men alle respondenter forstår sikkert rangordningen på samme måde. Selvom de
ikke kan give et eksakt udtryk for opfattelsen af stoffernes farlighed, kan de fortælle,
om respondenterne er tilbøjelige til at vurdere ecstasy som farligere end for eksempel
hash.
Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige
du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem.
Hash eller pot
4 3 2 1
meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig
Ecstasy
4 3 2 1
meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig
Holdningerne kan desuden beskrives ved indirekte spørgsmål. Således kan man
spørge til, hvordan respondenterne opfatter de miljøer eller personer, hvor ecstasy
indgår:
De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun et kryds per linje):
trygge ←†1 ––––†2––––†3––––†4––––†5→ farlige
Blandt de hypoteser, der er fremsat om brug af ecstasy er: Den flydende, postmoderne
individualisering, hvor det enkelte menneske ønsker at skille sig ud, men ikke
i en fastlåst personlighed. Disse abstrakte hypoteser er meget vanskelige at operationalisere.
Man kan diskutere, hvor egnede de følgende spørgsmål er - men det
er på den anden side svært at komme med bedre forslag:
Vi beder dig fortælle, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
105

69. Jeg vil gerne skille mig ud fra mængden.
1 2 3 4 5
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig
70. Det er svært at lægge planer for fremtiden.
1 2 3 4 5
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig
71. Jeg har nemt ved at forholde mig til nye muligheder.
1 2 3 4 5
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig
Forudsætningerne for at gennemføre et struktureret interview er de samme som
ved kvalitative interviews. Der skal være skabt kontakt til svarpersonen. Hvis man
ikke kan komme i kontakt med svarpersonen er interviewet ikke muligt. Svarpersonen
skal kunne opfatte spørgsmålet og fortolke hensigten med det. Det er muligt, at
svarpersonen ikke forstår sproget eller at svarpersonen er handicappet. Svarpersonen
må kunne forholde sig til emnet. Man kan ikke besvare et spørgsmål, som gælder et
emne, man ikke har nogen viden om eller noget forhold til. Det er ydermere en forudsætning,
at svarpersonen er villig til at besvare spørgsmålet. Dette forudsætter tillid
til intervieweren og den institution, der står bag undersøgelsen. Svarpersonen
skal endelig kunne udtrykke sit svar med de kategorier, der er lagt frem i skemaet.
Dette forudsætter, at svarpersonen kan opfatte svarmulighederne, og at et enkelt af
svarene er dækkende.
Medens man skal finde på formuleringen i situationen i det åbne interview, har
man mulighed for at forberede spørgsmålene og svarene grundigt i det standardiserede
interview. Ved formuleringen af et spørgsmål kan man begynde med at udvælge
dets nøglebegreber. Det er de ord, som afklarer spørgsmålets mening. Man kan
kontrollere, hvilke betydninger, nøglebegrebet kan have, ved at slå op i en ordbog.
Denne kontrol kan foregribe de almindeligste misforståelser. Ved hjælp af en synonymordbog
kan man efterspore, hvilke associationer begrebet kan fremkalde. Hvis
nøglebegrebet let giver uheldige associationer, kan man bruge synonymordbogen til
at finde andre udtryk. Spørgsmålet rummer desuden en række simple ord. De har
106

mange betydninger. Meningen fremgår af sammenstillingen med de andre ord. Man
må derfor overveje, om ordene passer sammen.
Spørgsmålene skal være skal helst være korte, enkle og klare. Det er svært at opfatte
en lang sætning. Man kan tælle sætningens længde i antal ord og antal stavelser.
Hvis sætningen er for lang, må man prøve at forkorte den uden at ændre meningen.
Man ’luger ud’ i de overflødige ord og erstatter lange ord med korte. Man må
desuden se på sætningens opbygning. Det er sværere at opfatte sætninger, der indeholder
flere led, end sætninger, der kun indeholder et enkelt. Det er især svært at
følge meningen med en sætning, der rummer en benægtelse, fordi den logisk skal
vendes om.
Spørgsmålet skal rumme en enkelt, klart afgrænset betydning. Der må kun være
et enkelt emne i et spørgsmål. Vage spørgsmål peger på en uklar mængde af mulige
betydninger. Det er ikke muligt at vide, hvilken af disse betydninger, svaret henviser
til. Et tilsvarende problem opstår, hvis man er kommet til at kæde to spørgsmål
sammen i en sætning.
Ordvalget kan være følelsesladet, så det vækker positive eller negative associationer.
Man må derfor overveje, om ordvalget lægger op til bestemte følelsesmæssige
reaktioner. Det kan man gøre ved at notere de følelsesladede ord i spørgsmålet. Hvis
det er hensigten at formulere spørgsmålet neutralt balanceret, bør de følelsesladede
ord erstattes eller afbalanceres af ord, der virker i modsat retning.
Spørgsmålet skal helst gælde et emne, som svarpersonen finder nærværende og
vigtigt. Fremstillingen af en begivenhed i svarpersonens liv bliver mere pålidelig,
hvis den er sket for kort tid siden, hvis den sker regelmæssigt, eller hvis den er central
i svarpersonens liv. Fremstillingen af personens holdninger bliver mere pålidelig,
hvis svarpersonen er interesseret i emnet og har en ret omfattende viden om det.
Eksempler:
“Deltager du i fritidsaktiviteter?” (sæt evt. kryds ud for flere muligheder)
Idræt
Musik
Politisk arbejde
Deltager ikke
107

Andet Hvis andet skriv:
Kommentar: Hvad omfatter fritidsaktiviteter?
“Problemer, du har haft i forbindelse med indtagelse af alkohol?”
Ting er blevet ødelagt
Skænderier
Slagsmål
Mistet penge
Problemer med venner
Problemer med forældre
Nedsat skolepræstation
Samleje u/prævention
Uønsket samleje
Kørt motorkøretøj
Problemer med politi
Udsat for tyveri
Involveret i ulykke
Problemer med lærere
Indtagelse af andet rusmiddel end alkohol
Kommentar: Problemer er upræcist nøglebegreb. Hvem har indtaget alkohol
og hvem har haft problemerne? En meget detaljeret liste, som er svær at
svare på og vil være svær at analysere på.
“Debatten omkring alkohol går på, at vi generelt drikker for meget i Dan-
mark. Synes du unge mennesker på din alder i Danmark drikker for me-
get?”
Ja
Nej
Kommentar: Oplægget leder frem til et bestemt svar.
108

“Har du familie eller nære pårørende, som du synes har et for stort alkohol-
forbrug?”
Ja
Nej
Kommentar: Det er en helt subjektiv vurdering, som måske er i orden, hvis
den fortolkes således. Det er desuden uklart, hvad familien og de nære pårø-
rende omfatter.
Der er visse emner, som svarpersonen ikke tør udtale sig om, ikke vil udtale sig
om, eller som man ikke kan udtale sig om. Det kan være, at svarpersonen ikke har
forudsætninger for at besvare spørgsmålet. Hvis man alligevel presser en besvarelse
frem, vil den som regel både være ugyldig og upålidelig.
Både ved det åbne og det strukturerede interview kan man observere en tendens
til, at respondenter gerne vil fremtræde sammenhængende og sympatiske set med interviewerens
øjne. Det kommer til udtryk ved, at man afgiver konforme, positive
svar, og søger at fremtræde mere fornuftig, pæn og moralsk, end man egentlig er.
Nogle metodikere taler om, at folk ’pudser deres glorie’ med svarene 41 . Interviewereffekten
er sandsynligvis stærkere ved åbne, kvalitative interviews end ved strukturerede
interviews – men den er mere målbar ved strukturerede undersøgelser. Man
kan til dels modvirke den ved at spørge til samme emne med både positive og negative
varianter af spørgsmålet. Ved kontroversielle emner, kan formuleringen antyde,
at der er mange forskellige meninger og holdninger.
Filtre
Nogle spørgsmål er ikke relevante for alle svarpersoner. Derfor kan man indlægge
filtre, for at undgå at stille unødvendige eller pinlige spørgsmål til svarpersoner,
for hvem de ikke er relevante. Det kan for eksempel dreje sig om spørgsmål om erfaringerne
med et rusmiddel, som kun har relevans for de respondenter, der faktisk
har prøvet det. Filteret er en vejviser, der leder forskellige respondenter ind på de
ruter, der passer på dem. Ruterne anfører, hvor i skemaet, man skal springe frem.
Det kan være svært at håndtere for respondenter, der læser hurtigt over skemaet og
41 Man taler om en halo-effekt. Dette handler ikke om et ekko, men om en glorie.
109

svarrubrikkerne. Derfor skal der tit i forbindelse med ved filter-spørgsmål foretages
en grundig efterkontrol, hvor svarene luges ud fra personer, der ikke skulle have
svaret.
‘Ved ikke’ anvendes som kode for respondenter, der ikke kan eller vil forholde
sig til spørgsmålet. Dette er respondenternes udvej, hvis de betragter spørgsmålet
som irrelevant for dem, eller ikke kan finde et passende svar. Hvis de forekommer
mange ‘ved ikke’-svar på et spørgsmål, skal man være meget forsigtig med at fortolke
de fremkomne svar. For mange ‘ved ikke’ svar tyder på, at der kan være et
gyldighedsproblem ved formuleringen af spørgsmålet eller de opstillede svarrubrikker.
18. Har du prøvet at tage ecstasy?
Nej, aldrig Ja
Hvis ja, hvor ofte tager du ecstasy nu?
flere gange om ugen
en gang om ugen
mindre end en gang om ugen
jeg tager ikke ecstasy for tiden
30. Hvis du har prøvet ecstasy: har du lyst til at tage ecstasy igen?
Ja – Nej – Ved ikke
I mange tilfælde er respondenten tøvende med at give et svar. Det kan skyldes, at
man ikke er sikker på spørgsmålets betydning, eller at man afvejer flere svarmuligheder
overfor hinanden. I så fald kan det være en hjælp at intervieweren ‘borer’ 42 efter
et svar. Det kan være ved at læse svarrubrikkerne op eller ved at følge spørgsmålet
op med en præcisering af spørgsmålets betydning. Det er en fordel, hvis forskeren
ved konstruktionen af skemaet har overvejet fortolkningsproblemerne og har
udbygget selve skemaet med retningslinjer for opfølgende forklaringer. Forskeren
bør instruere interviewerne grundigt i sigtet med spørgsmålene. Hvis nogle af inter-
42 Kaldes også probing.
110

viewerne foretager misvisende ‘boringer’, kan det afføde ugyldige svar. Dette er så
meget desto værre, da den enkelte interviewer ofte har et bestemt distrikt med respondenter
med særlige geografiske og sociale kendetegn.
Eksempel:
”Den borgerlige regering har til hensigt at fremsætte et lovforslag, der
skal forbyde børn på 16 år og derunder at købe tobak og alkohol. Ville De i
så fald være tilhænger eller modstander af et sådant lovforslag?”
Kommentar: Eksemplet er tænkt - og skal illustrere processen, hvor et
spørgsmål ‘barberes ned’ til en forbedret formulering. Spørgsmålet er langt
og kompliceret. Den første sætning er på 23 ord og indeholder 43 stavelser,
og to sætningsled. “Den borgerlige regering” afføder muligvis reaktioner
hos nogle respondenter, der trækker opmærksomheden væk fra emnet. Det
er ikke en nødvendig information. ‘Et lovforslag’ kan uden tab af mening
erstattes med ‘en lov’. Ordvalget ‘har til hensigt at fremsætte’ er tungt og
formelt, og det kan uden tab af mening erstattes af enklere udtryk som ‘vil’.
På samme måde kan ‘ville De i så fald’ erstattes med ‘er’. Det er værdiladet
at spørge til ‘børn’ i sammenhængen, lige som ‘forbyde’ er et udtryk, der
kan vække følelsesmæssige reaktioner. Efter en sådan kritisk nærlæsning,
er det ikke vanskeligt at forkorte, afklare og afbalancere spørgsmålet.
Svarrubrikkerne
Det er lige så væsentligt at overveje formuleringen af svarrubrikkerne, som formuleringen
af spørgsmålet. Somme tider er det kun intervieweren, som ser dem.
Men de styrer interviewerens probing efter et passende svar. Ved omdelte spørgeskemaer
43 læser respondenten svarene som en del af spørgsmålet. Fortolkningen af
spørgsmålet fremgår af svarrubrikkerne. Der skal være fuld overensstemmelse mellem
spørgsmål og svar.
Ved lukkede svar skal rubrikkerne dække alle de relevante svarmuligheder. Svarrubrikkerne
kan være mere eller mindre findelte. Den enkleste form er todelte svar,
hvor man kan nøjes med at svare Ja/Nej eller A/B. For eksempel: Har du prøvet at
43 Omdelte spørgeskemaer kaldes også enqueter.
111

drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne også bede respondenterne tage stilling til et udsagn
som: Hash bør efter min mening gøres lovlig ved at svare enig/uenig. Man kan
som en mere findelt mulighed opstille en række kategorier eller udsagn, som respondenten
kan vælge imellem. Hvis man ønsker at respondenten skal pege på et
enkelt af de anførte svar, er det vigtigt, at svarmulighederne ikke overlapper hinanden.
Det følgende spørgsmål lægger op til at vælge flere af de anførte svarmuligheder.
Hvilke af de følgende rusmidler har du prøvet? Svarrubrikkerne kan for eksempel
være Almindelig øl, stærk øl, vin, spiritus, hash, amfetamin, ecstasy, kokain.
Disse svarmuligheder er ikke dækkende for alle rusmidlerne; men det er muligt, at
man ønsker at fokusere på de mest udbredte. Hvis spørgsmålet lød: Hvilket af de
følgende rusmidler anser du for farligst? lægges der op til at vælge en enkelt svarmulighed.
Denne form for svarrubrikker giver kun mulighed for at fastlægge, hvor
mange respondenter, der vælger de forskellige svar. Man kan søge at udbygge svarmulighederne,
så de udtrykker en indbyrdes rangorden. I så fald er det også muligt
at placere respondenterne i forhold til hinanden. Lad os betragte eksemplet ovenfor:
Hash bør efter min mening gøres lovlig. Vi kunne i stedet for todelte svarmuligheder
opstille en graddeling: Meget enig, enig, både/og, noget uenig, meget uenig.
Dette ville give et mere findelt materiale for analyserne. På tilsvarende måde kunne
et spørgsmål op vurderingen af rusmidlernes farlighed lægge op til rangordnede
svar: ”Hvor farligt er hash efter din mening?” Svaret kan gradueres i for eksempel
”Meget farlig, noget farlig, mindre farlig, ikke farlig” . Disse svar giver ikke et eksakt
mål. Det er for eksempel ikke entydigt, hvad respondenterne mener med ‘noget
farlig’. Men vi kan gå ud fra, at alle respondenter opfatter ‘noget’ som svagere end
‘meget’. Derfor kan vi betragte svarene som udtryk for en korrekt rangordning, som
vi kan sammenholde med andre mål. For eksempel kan vi undersøge, om der er en
sammenhæng mellem opfattelsen af farligheden af hash og ønsket om et liv der er
spændende frem for et trygt liv.
Attitudeskalaer
I samfundsvidenskabelige undersøgelser ser man ofte, at man søger at belyse et
emne med en række spørgsmål, som handler om det samme emne, men hvor formuleringerne
varierer. Dermed kan man opnå en intern kontrol på spørgsmålenes gyldighed.
Der er altid mulighed for, at et enkelt spørgsmål er blevet misforstået af re-
112

spondenten. Men det er ikke så sandsynligt at respondenten har misforstået en hel
række af forskelligartede spørgsmål. Således kan man ved at sammenholde svarene
på spørgsmålet om hvor farligt man opfatter ecstasy med et andet spørgsmål:
Det er livsfarligt at tage ecstasy.
1 2 3 4 5
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig
Desuden kan man få et mere præcist mål for svarpersonens opfattelse om et emne
ved at stille en række spørgsmål i stedet for et enkelt. Hvis spørgsmålene rummer
forskellige nuancer i holdningen til emnet, er det i analysen muligt at kombinere
svarene til et samlet mål. En respondent kan være lidt usikker med hensyn til valget
af svarkategorier. Denne usikkerhed vil blive udjævnet, hvis man anvender flere
spørgsmål om samme emne.
Forsøger man at måle en persons holdninger ved et enkelt spørgsmål, er der stor
risiko for, at målingen får en lav grad af gyldighed og præcision. Vi kan for eksempel
operationalisere holdningen til alkohol ved besvarelsen af spørgsmålet 'Er det i
orden at blive fuld ved festlige lejligheder?' med svarmulighederne 'ja/nej/ved ikke'.
Det er tænkeligt at en del af svarpersonerne ikke forbinder det samme med ordet
'fuld’ eller ‘festlige lejligheder’ som undersøgelsen tilsigter. Dermed opstår gyldighedsproblemer.
Desuden er svarmulighederne ikke særligt nuancerede. Hvis mange
er usikre på, om de skal svare ja eller nej, vil det føre til en lav pålidelighed.
Man kunne forsøge at give mere nuancerede svarmuligheder. For eksempel ved at
spørge gradueret og opstille svarmulighederne ved en skala, som spænder fra 'ja,
meget' over 'ja, noget', til 'nej, ikke særligt meget' og endelig 'nej, slet ikke'. Dette
vil give målingen en højere grad af præcision og måske også lidt større pålidelighed,
men det løser ikke gyldighedsproblemet.
Det vil støtte spørgsmålets gyldighed, hvis det i analysen viser sig at svarene på
dette spørgsmål samvarierer med svarene på andre spørgsmål, som sigter på at måle
det samme emne. Gyldighedsproblemerne kan således til en vis grad blive korrigeret
ved at sammenholde svarene på flere spørgsmål, som har det samme sigte.
Der kan således være fordelagtigt at kombinere flere spørgsmål til et samlet mål.
Det er imidlertid en forudsætning, at spørgsmålene tilhører den samme dimension.
113

Dette betyder, at alle spørgsmålene er mål for holdninger til det samme emne, og
kun til dette emne. Hvis vi skal danne et fælles mål ud fra svarene på en række
spørgsmål, må vi teoretisk begrunde at de er forskellige måder at operationalisere
det samme grundbegreb på. Vi kan ikke danne et kombineret mål ud fra flertydige
spørgsmål. Vi kan heller ikke danne et kombineret mål fra spørgsmål, blot fordi de i
analysen viser en vis samvariation. Det er for eksempel tænkeligt, at de unges
rusmiddelforbrug hænger sammen med deres disponible indkomst. Men det er ikke
meningsfyldt og hensigtsmæssigt at danne et fællesmål. Det afskærer os for eksempel
fra at undersøge, hvordan indkomsten påvirker forbruget.
En attitude kan illustreres som et glidende forløb af følelsesmæssigt ladede
holdninger, der spænder fra det ekstremt negative til det ekstremt positive. Når vi
siger, at en person er 'mere afvisende overfor illegale stoffer’ end en anden person,
indebærer det, at den første befinder sig længere ud i den negative ende på en underliggende
holdningsdimension. Vi må her tale om sandsynligheder, fordi der er et
moment af tilfældig usikkerhed i svarene og registreringen af dem. Opgaven med at
måle en persons attitude eller holdning er dobbelt. Vi skal for det første forsøge at
indkredse personens placering på dimensionen. For det andet skal vi forsøge at måle
styrken af den pågældende holdning. Som regel gælder det, at de svar, der findes
på dimensionens yderpositioner, også udtrykker de stærkeste følelser, medens der er
et svagere engagement bag svarene ved skalaens midte.
Negativ
B er svagt
neutral
Styrke
Figur 8
114
A er stærkt
positiv
Positiv

Man kan i stedet for at benytte et enkelt spørgsmål anvende en række spørgsmål,
som tilsammen dækker hele dimensionen. Det indebærer at man anvender en række
spørgsmål, som udtrykker positive, neutrale eller negative holdninger. Idealet er, at
alle svarpersoner kan erklære sig 'helt enig' i et enkelt af udsagnene, og måske 'delvist
enig' i nabo-udsagnene, men 'uenig' i udsagn, der ligger længere væk på attitudedimensionen.
Dette kaldes en differentieret skala.
Normalt skal spørgsmålene være neutrale, men hvis de skal støtte hinanden i en
skala, kan det være en god ide at belyse samme emne med en række spørgsmål, der
udtrykker forskellige positioner i forhold til emnet. Dette forudsætter en statistisk
kontrol for, om spørgsmålene faktisk kan forbindes i en endimensional og pålidelig
skala. Det kan være en mulighed at modstille to ekstreme udsagn og bede respondenter
vælge mellem dem.
Eksempel: Ecstasy-undersøgelsen rummede en serie spørgsmål, som skulle
bidrage til at karakterisere opfattelsen af ecstasy-miljøer. De var formuleret
som parvise modsætninger:
Hvilke ord forbinder du med at tage ecstasy?
Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler,
kommer tættest på det, du forbinder med ecstasy.
De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun ét kryds pr. linie):
52.
tiltrækkende 1––––2––––3––––4––––5 frastødende
53.
varme 1––––2––––3––––4––––5 kolde
54.
kærlige 1––––2––––3––––4––––5 fjendtlige
115

55.
trygge 1––––2––––3––––4––––5 farlige
56.
åbne 1––––2––––3––––4––––5 lukkede
På venstre side er udtrykkene positivt ladede og på højre side er de nega-
tivt ladede. Hvis vi går ud fra, at alle disse spørgsmål belyser den samme
dimension, nemlig om synet på ecstasy-miljøerne er positivt eller negativt,
kunne vi i stedet for at benytte et af disse spørgsmål til analysen, lægge
værdierne af alle svarene sammen. Derved ville vi opnå et udtryk for re-
spondenternes opfattelser, der mere præcist og mere pålideligt. Vi kan også
håbe, at det er mere gyldigt, i og med at de forskellige svar danner en ind-
byrdes kontrol. Forudsætningen for dette er, at der er en klar overensstem-
melse mellem svarene på de forskellige spørgsmål, samt at udsagnene viser
hen til samme grundholdning. 44
Ved hvert af de fem spørgsmål tildeles svaret en kodeværdi mellem en og fem. Jo
højere værdier, jo større afstand lægger man til ecstasy-miljøerne. Ved at lægge svarene
sammen i en skala, kan måleværdierne strække sig fra fem til 25. Den samlede
skala har flere måleværdier og dermed større præcision end de enkelte spørgsmål.
Hvis der er en vis usikkerhed om placeringen af svaret ved et par items, vil de sandsynligvis
udligne hinanden i den samlede skala. Dermed reduceres problemet med
målets pålidelighed. Endelig kan det ikke udelukkes, at enkelte respondenter har opfattet
!varme og !kolde fysisk snarere end metaforisk. I så fald er der tale om en
gyldighedsproblem. Dette kan delvist kontrolleres ved at betragte om netop dette
spørgsmål samvarierer dårligt med de øvrige. Brugen af en skala kan således også
bidrage til at efterprøve målets gyldighed.
Selv om en række spørgsmål tilsyneladende dækker det samme emne, og selvom
der er en vis samvariation i svarene, er det ikke givet, at de kan kombineres til en
samlet skala. Således rummer Ecstasy-undersøgelsen en række udsagn om opfattelsen
af skadeligheden af ecstasy:
44 En statistisk analyse viser, at den kombinerede skala har en meget høj pålidelighed (alpha=0,79).
116

35. Det er livsfarligt at tage ecstasy
meget enig enig hverken eller uenig meget uenig
Her er en række forskellige rusmidler.
Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du mener, de er.
Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem.
40. Ecstasy
meget skadeligt skadeligt ikke særligt skadeligt slet ikke skadeligt
Hvilke ord forbinder du med ecstasy?
Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler, kommer
tættest på det, du forbinder med ecstasy.
Ecstacy er:
46.
Vanedannende ikke vanedannende
Disse tre spørgsmål peger ved første øjekast på samme emne. Der kan også påvises
samvariation i svarene på dem. Man kunne derfor være fristet til at kombinere
dem i en fælles skala, hvor svarværdierne for de tre spørgsmål lægges sammen. Men
en nærmere, statistisk analyse 45 viser, at den fælles skala ikke bliver tilstrækkeligt
pålidelig. Dette kan skyldes, at en del respondenter finder, at ecstasy er skadelig,
uden dermed at opfatte det som meget vanedannende og direkte livsfarligt.
En skala er velegnet til at kontrollere, om de unge har en klar rangorden i opfattelsen
af de forskellige rusmidlers farlighed. Hvis der var en sådan rangorden, skulle
man forvente, at heroin opfattes et af de absolut farligste, fulgt af kokain, hash og
spiritus, med øl som et mindre farligt rusmiddel. Det er dels interessant at se, om der
45 Kronbachs alfa.
117

faktisk er tale om en rangorden i de unges opfattelse, og dernæst hvor et nyt rusmiddel
er placeret. Dette svarer til at formode, at de unge har et fælles billede i deres
hoveder af en underliggende dimension, der handler om rusmidlernes farlighed, og
at de indplacerer hver af rusmidlerne på den. Dette vil faktisk være tilfældet, hvis alle
rangordner stoffernes farlighed på nogenlunde samme måde. Dette kunne afgøres
ved at bede svarpersonerne om at sammenligne rusmidlerne parvist, og for hvert par
fortælle, hvilet der er farligst. Det kan imidlertid være meget tidskrævende. Hvis der
indgår seks rusmidler, kræver det 30 sammenligninger. En anden mulighed består i
at bede respondenterne vurdere hvert rusmiddel for sig. I så fald bliver der kun tale
om fem spørgsmål. Nogle respondenter kan måske lægge noget forskelligt i, hvad
der er ’meget farligt’ eller ’temmelig farligt’, men vi skal forvente, at alle respondenter
sætter rusmidlerne ind i samme orden:
Hvis der var en ’glidebaneeffekt’ fra de milde til de hårde rusmidler, skulle vi se
en rangordning i svarene om rusmiddelerfaringerne. Således skulle alle respondenter,
der har taget kokain også have prøvet hash forinden, ligesom alle, der har drukket
spiritus skal have begyndt med øl. Vi kan forsøge at opstillede alle respondenterne
i en rækkefølge: De, der ikke har prøvet nogen af rusmidlerne, kommer først,
medens de, der har prøvet dem alle, kommer sidst. Hvis alle svarene passer ind i
rangordenen, ville vi få følgende svarmønstre:
Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain
Ikke-bruger Nej Nej Nej Nej Nej
Øl-bruger Ja Nej Nej Nej Nej
Spiritus-bruger Ja Ja Nej Nej Nej
Hash-bruger Ja Ja Ja Ja Nej
Ecstasy-bruger Ja Ja Ja Ja Nej
Kokain-bruger Ja Ja Ja Ja Ja
De faktiske svar vil ikke passe helt til denne ’ideale skala’. Der vil i praksis forekomme
en del afvigelser fra det forventede mønster. I tabellen nedenfor er anført
nogle afvigelser, som ud fra den ’ideale skala’ opfattes som ’skalafejl’.
118

Hos en bestemt person tælles først antallet af positive svar op. Derpå sammenlignes
svarene for hvert spørgsmål med den ideale fordeling, som gælder for dette
antal positive svar. I eksemplet nedenfor har Tom afgivet to positive svar. Vi
skulle ud fra den ideale skala forvente, at Tom havde prøvet øl og spiritus men
ikke andre rusmidler; men han har faktisk prøvet øl og hash. Det stemmer med
forventningerne, at han har prøvet øl , samt at han ikke har prøvet ecstasy eller
kokain. Men det afviger fra det forventede mønster, at han ikke har prøvet spiritus
samt at han har prøvet hash. Der således tale om to ’skalafejl’ i Toms svarmønster.
På tilsvarende måde skulle vi forvente at Kurt med tre positive svar
havde prøvet øl, spiritus og hash. Det afviger fra forventningerne, at han har prøvet
kokain, samt at han ikke har prøvet spiritus. Også her er der tale om to ’skalafejl’.
Vurderingen af skalafejl er ikke udtryk for, at Tom og Kurt svarer forkert,
men at deres adfærd falder udenfor det mønster, vi havde forventet.
Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain
Inger Nej* Ja* Nej Nej Nej
Tom Ja Nej* Ja* Nej Nej
Tove Ja Ja Nej* Ja* Nej
Lisbet Ja Ja Ja Nej Nej
Brian Nej* Nej* Ja* Ja* Nej
Kurt Ja Nej* Ja Nej Ja*
*=skalafejl
Hvis der optræder mange ’skalafejl’, er det udtryk for, at svarene ikke kan indpasses
i en enkel rangorden. Som en tommelfingerregel accepteres det ikke, hvis
mere end 10% af alle svar falder udenfor den ideale skala. I så fald må man gennemgå
svarmønsteret grundigt og efterprøve, om det bestemte spørgsmål, der betinger
de fleste skalafejl. Hvis svarene for eksempel ikke peger på en bestemt placering
af ecstasy på skalaen, må dette rusmiddel udgå. Det er i så fald stadig muligt at danne
en rangskala, men den omfatter kun fire rusmidler.
I materialet fra Ecstasy-undersøgelsen var det faktisk muligt at opstille en rangskala
for brug af rusmidler, som omfattede øl, spiritus, hash, ecstasy, kokain og he-
119

oin. Det var imidlertid ikke muligt at passe brug af vin, amfetamin og lsd ind i denne
skala, fordi det førte til for mange skalafejl. Dette resultat er interessant af flere
grunde. For det første viser det, at vin ikke indgår i et almindeligt forbrugsmønster
blandt de unge. For det andet viser det, at de stærke, illegale rusmidler ikke hører
inde i et fast glidebanemønster, hvor et mildere rusmiddel har fristet til at prøve det
næste i rækken. Det kan således også være vigtigt at påpege en afvigelse fra et begrundet
mønster.
Den samme, grundlæggende ide kunne benyttes til at opbygge en skala, som sigter
på at måle folks holdninger til et bestemt emne ved at kombinere en række
spørgsmål, som man kan svare ja eller nej på. De fleste respondenter kan svare positivt
på de mindst ekstreme af spørgsmålene, medens kun respondenterne med ekstreme
holdninger til emnet vil svare positivt på alle spørgsmålene. Dette kaldes en
Guttman-skala.
Skemaets opbygning
Det er tit hensigtsmæssigt at indlede med spørgsmål, der vækker respondentens
interesse og retter opmærksomheden mod emnet. Det kan også være hensigtsmæssigt
at lægge de faktuelle spørgsmål i begyndelsen, både fordi de er lette at svare på,
og fordi de kan give intervieweren baggrundsoplysninger for opfølgende spørgsmål.
Dernæst kan spørgsmålene samles i klynger om det samme emne. Indenfor en emnekreds
anvender man ofte en gradvis indkredsning. Man indleder med at rette respondentens
opmærksomhed mod emnet og udtrykke de almindelige holdninger: om
man stiller sig for eller imod. Derpå kan man stille mere specifikke holdningsspørgsmål
og afklare styrken af følelserne. Dette omfatter at afdække, hvor vigtigt
emnet er for respondenten, og hvor stærke følelser man har til det. Ved en gradvis
fokusering på emnet kan man undgå, at respondenten efterrationaliserer. Hvis man
nemlig stiller et specifikt holdningsspørgsmål først, og derefter beder om en begrundelse,
er det meget muligt, at respondenten føler sig presset til at udvikle en begrundelse,
som egentlig ikke lå bag det spontane svar på det indledende spørgsmål.
Der skal foruden skemaet være en interviewerinstruks, som fortæller, at alle
spørgsmål skal besvares - og hvis de ikke kan besvares, bør der være en særlig kode
for ‘ved ikke’ eller ’irrelevant’. Hvis spørgsmålet er kompliceret, skal der være ret-
120

ningslinjer for probing. Der skal være mulighed for tilføjelser eller forklaringer eller
kommentarer i marginen.
Det skal være klart, hvor svaret skal krydses af, og om der kan sættes flere kryds.
Der kan eventuelt indføjes tal for de koder, man anvender i analysen af svarene.
Data-indsamling
Det er hensigtsmæssigt at sende et brev ud først, som forklarer meningen med
undersøgelsen. Men det er uheldigt at forklare hypoteserne, fordi det styrer svarene.
Brevet skal forklare, hvorfor det er vigtigt at netop denne udvalgte respondent er
vigtig for undersøgelsen og samtidig forklare, at svarene er anonyme, og at de indgår
i et stort statistisk materiale.
En forholdsvis billig teknik, der når ud til et bredt udsnit af befolkningen, er
postomdelte spørgeskemaer 46 . Normalt er svarprocenten lav. En del af befolkningen
har svært ved at forholde sig til skriftlige spørgeskemaer. Nogle har svært ved at læse
spørgsmålene eller ved at skrive deres svar. Det er meget tænkeligt, at de, der besvarer
det tilsende skema, ikke er repræsentative i forhold til populationen. De
spørgsmål, som sociologer stiller, har tit begrænset interesse i befolkningen. De, der
ofrer tid på at besvare spørgsmålene, er den del af befolkningen, som er mest interesseret
i emnet. De, der overkommer at besvare skemaer med ret abstrakte spørgsmål,
har ofte bedre skolekundskaber end befolkningens gennemsnit.
Desuden er spørgeskemaer mindre egnede til visse problemstillinger. Mange
vægrer sig ved at besvare intime eller abstrakte spørgsmål i skriftlig form. Endelig
kan vi ikke vide, om det faktisk er den udvalgte person, der har besvaret og returneret
spørgsmålet. Det er en forudsætning for gode besvarelser, at skemaet fremtræder
klart og overskueligt, og at filtrene skal pege entydigt og klart frem mod næste trin i
ruten. Der skal være en frankeret svarkuvert, som er udfyldt med adressen, og der
skal være et følgebrev med en svarfrist. Spørgeskemaer kan også omdeles personligt.
Hvis problemstillingen peger på en bestemt arbejdsplads, en skole eller en institution,
er det en billig løsning at omdele spørgeskemaer der. I så fald skal man være
opmærksom på, at respondenterne udfylder skemaet hver for sig. Det vil også være
en billig mulighed at returnere de udfyldte skemaer i en særlig kasse. Et af problemerne
med denne fremgangsmåde er, at det ikke er muligt at kontrollere bortfaldet.
46 post-enquêter.
121

Telefon-interviews er ikke særligt dyre, og svarprocenten er rimeligt høj. Også
her er der nogle begrænsninger. Der er en social skævhed i, hvem der har telefon.
Hvis man foretager en forundersøgelse, er det muligt at få en indsigt i, om der er
forskelle i holdningen til emnet, alt efter om man har telefon eller ej. Telefoninterviews
giver mulighed for opfølgende kontrolspørgsmål og udbygning af svarene.
Det er imidlertid meget let for svarpersonen at bryde et telefoninterview af. Desuden
kan det være svært at holde koncentrationen i længere tid i en telefonsamtale. Telefoninterviews
er derfor bedst i forbindelse med korte spørgeskemaer med enkle
spørgsmål. Mange respondenter vil ikke besvare mere intime spørgsmål fra en
ukendt person gennem telefonen. 47
Strukturerede person-interviews er forholdsvis dyre i dataindsamlingen men til
gengæld forholdsvis billige i databehandlingen. Svarprocenten er rimeligt høj. Det
er muligt at kontrollere situationen med opfølgende informationer og spørgsmål.
Hvis interviewerne er utroværdige vil svarpersonerne ikke åbne sig for dem, men
afgive konventionelle svar. Kun hvis interviewerne er tillidsvækkende og dygtige, er
det muligt at komme ind på ret personlige emner. Men samtidig rummer det personlige
tillidsforhold mellem svarperson og interviewer en risiko for, at intervieweren
bevidst eller ubevidst kommer til at præge svarene.
Sammenligningsgrundlaget
Hvis vi vil forklare et fænomen, må vi gribe til sammenligninger. Ofte er sammenligningsgrundlaget
tilsløret. Forfatteren præsenterer et eksempel eller case i
formodning om, at læseren har et billede af de normale tilstande, som indirekte holdes
op imod. Denne form for ‘skjulte sammenligninger’ er ikke videnskabeligt tilfredsstillende.
Hvis argumentationen skal kunne efterprøves, må der være et udtrykkeligt,
begrundet og kontrollerbart grundlag. Det kan være i form af en historisk
sammenligning, hvor oplysninger fra nutiden holdes op mod oplysninger om tilsvarende
forhold i fortiden. For eksempel kunne de 14-åriges forbrug af rusmidler i dag
holdes op mod oplysninger fra 1950erne. Der kan også være tale om at sammenligne
to grupper. For eksempel rusmiddelforbruget blandt unge i Storkøbenhavn overfor
landområder.
47 Dette kan også være et problem ved ansigt-til-ansigt interviews, hvis intervieweren ikke kan vække respondentens
tillid.
122

En sammenligning udpeger ligheder og forskelle mellem to eller flere cases. For
at kunne sammenligne må man udpege en standard, som grundlag. Man kan benytte
et af casene som standard, eller man kan vælge en ydre standard for sammenligning
af alle casene. Sammenligningen kan gælde observationer ved en række forskellige
tidspunkter. I så fald er det nærliggende at benytte den første observation i
rækken som standard. Sammenligningen kunne også gælde Danmark sammenholdt
med andre EU-lande, hvor det er nærliggende at benytte vort eget samfund som
standard.
Hvis det empiriske case-studie kun giver grundlag for at beskrive de fænomener,
som vi observerer, kan vi ved hjælp af sammenligninger blive opmærksomme på
forventelige fænomener, som ikke er forekommet. Således kan vi i en dansk undersøgelse
kun påpege, at der er et temmelig stort forbrug af alkohol blandt børn i skolealderen.
Det er imidlertid først ved sammenligninger med andre lande, at vi bliver
opmærksomme på, at forbruget er ekstraordinært højt i Danmark. Ved at sammenholde
de danske tal med tilsvarende tal i lande, der ligner Danmark, bliver vi i stand
til trinvist at udelukke en række forklaringer. Således kan vi ved at sammenligne
med nabolande med samme økonomiske standard, samme politiske system, og nogenlunde
tilsvarende skolesystemer udelukke, at disse forhold kan forklare rusmiddelforbruget
blandt den danske skoleungdom. 48
Eksempel: De følgende oplysninger er et uddrag fra Alkohol- og narkotikastatistik
2001, hentet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs
(ESPAD 1999) fra 2001 indeholder sammenlignende undersøgelser fra 30
europæiske lande, hvor data blev indsamlet i 1999. Undersøgelserne omfatter
16-årige drenge og piger. De danske unge har i denne undersøgelse en
førsteplads i forbrug af alkohol, hyppighed af fuldskab mv. Således var andelen
af unge, der havde drukket alkohol 40 gange eller mere, højest i
Danmark med 59%, efterfulgt af England (47%), Grækenland (42%) og
Tjekkiet (41%). Den laveste andel blev fundet i Makedonien (9%). Danmark
havde også den højeste andel unge, der havde været fulde inden for
48
Det er i sammenlignende undersøgelser vigtigt at kontrollere kilderne. For eksempel om der er tale om samme
aldersgruppe og samme udvælgelse.
123

den sidste måned (64%), og trenden var, at dette var hyppigst i de nordiske
lande og mindst hyppigt i de sydeuropæiske lande. Danmark lå ligeledes
højt, når det gælder alkoholdebut, hvor 76% har drukket et glas øl før 13 års
alderen. I Norge var denne andel 38%.
Kommentar: Sammenligningen bygger på standardiserede spørgsmål, der
besvares af repræsentative udsnit af 16-årige i en række lande. 49 Vi formo-
der, at spørgsmålene og svarrubrikkerne har samme betydning i de forskel-
lige lande. Konklusionerne gælder de unges adfærd, ikke deres holdninger.
Hvis tallene skal være helt sammenlignelige, må vi forudsætte, at eleverne
forholder sig på samme måde til undersøgelsen i alle lande. Vi må for ek-
sempel antage, at emnets tabukarakter i visse lande og i visse miljøer, ikke
har haft indflydelse på svarene. For eksempel kan nogle unge overdrive de-
res forbrug for at virke seje, medens andre underdriver det. Uanset disse
problemer virker den samlede konklusion overbevisende: Danske 16-årige
har sandsynligvis et højere forbrug af alkohol end unge i andre, europæiske
lande, inklusive de skandinaviske.
Årsagssammenhænge
Den klassiske årsagsforklaring er eksperimentets. Det modstiller en forsøgsgruppe
og en kontrolgruppe. De lignede hinanden i udgangspunktet, men i undersøgelsesforløbet
udsættes eksperimentgruppen for en bestemt, kontrolleret påvirkning.
Hvis eksperimentgruppen viser et andet udviklingsforløb end kontrolgruppen, kan
dette tilskrives påvirkningen - hvis alle andre faktorer er ens.
Det samfundsvidenskabelige årsagsbegreb er inspireret af mekanikkens. Den
klassiske variant er et billardspil, hvor ballens bevægelse og retning står i direkte
forhold til den kraft, som ballen har fået fra køen. I modsætning til billardkuglen har
mennesker en bevidsthed. De handler ikke kun som reaktion på de aktuelle impulser.
Deres handlemåde vil være bestemt af deres erindring og forventning. Den klassiske
årsagsmodel er benyttet til en række spændende eksperimenter - også indenfor
sociologien. Den kan imidlertid næppe betragtes som en generel forklaringsmåde eller
ideel metode, men snarere som en model, der kan anvendes for særlige problem-
49 I Danmark var undersøgelsen begrænset til Århus. Resultaterne blev af rapportens forfattere betragtet som
landstypiske. Dette er et eksempel på betydningen af at kontrollere kilderne.
124

stillinger. For eksempel på, hvordan straf eller belønning præger menneskers handlemønster.
Den klassiske årsagsmodel anvendes sjældent direkte i sociologiske eksperimenter,
men ofte som begrundelse for at udpege et årsagsforhold. Man vil generelt
sige, at hvis X skal udpeges som årsag til Y, skal X forekomme inden Y i tid, og
der skal forekomme en sammenkobling mellem.
Før Efter
Ya
X
Figur 9
Den eksperimentelle metode søger at kontrollere påvirkningskilderne og manipulere
den formodede årsag, X, som betragtes som uafhængig variabel, medens man
registrerer udviklingen i den afhængige variabel, Y. Der foretages en måling af tilstanden
inden påvirkningen, Ya, og en måling af tilstanden efter påvirkningen, Yp.
Effekten af X formodes at udgøres af forskellen mellem efter- og før-tilstanden: Yp -
Ya.
Forskellen mellem før- og efter-målingen kan imidlertid skyldes andre forhold
end indvirkningen af X. For eksempel kan der foregå en naturlig modning, hvis der
er stor tidsafstand mellem før- og eftermålingen. Derfor opererer man med to parallelle
forløb. På den ene side foretager man før- og eftermålinger hos en forsøgsgruppe,
som udsættes for påvirkningen X: (Yp - Ya). På den anden side foretager
man tilsvarende målinger for en kontrolgruppe, som ligner forsøgsgruppen på alle
relevante punkter, men som ikke udsættes for X-påvirkningen: (Y'p - Y'a). Forskellen
mellem udviklingen i forsøgs- og kontrolgruppen betragtes som forårsaget af X.
Det har vist sig, at der kan være en virkning af bevidstheden om, at man deltager i
et eksperiment. Derfor tilslører man, hvem som egentlig indgår i forsøgsgruppen og
eksperimentgruppen. Kontrolgruppen udsættes for en stimulus, som har lighedspunkter
med forsøgsgruppens, men som ikke har det element, som man forsøger at
måle virkningen af. Undertiden tilsløres det også for den forsker, der foretager målingen,
så man ikke lader deres egne forventninger få indflydelse på resultaterne.
125
Yp
Tid

Dette kaldes en dobbelt-blind-test. Dette er en almindelig procedure ved medicinske
forsøg, men den anvendes sjældent ved sociologiske eksperimenter. Der er ikke
mange sociologiske eksempler på eksperimenter af både praktiske og etiske grunde.
Selvom man sjældent benytter egentlige eksperimenter, er argumentationen fra eksperimentet
grundlæggende for analyser af årsagssammenhænge.
Spørgsmålet om forældrenes brug af rusmidler påvirker børnenes holdninger er et
årsagsproblem. For at forenkle diskussionen, vil vi nøjes med at måle begge variable
som todelte. X opdeles således på dels unge, hvis forældre har dels har et stort og
dels et lille rusmiddelforbrug. Y opdeles på unge, der selv har et stort eller lille forbrug
af rusmidler. Hvis X er nødvendig og tilstrækkelig for Y, vil der være fuld
overensstemmelse mellem forældrenes og børnenes forbrug af rusmidler. Det betyder,
at vi vil se, at når forældrene har et stort rusmiddelforbrug, vil børnene også have
det, medens børnene har et lille rusmiddelforbrug, hvis forældrene også har det:
Forældres forbrug stort forekommer
Børns forbrug stort Børns forbrug lille
Forældres forbrug lille forekommer
Vi må dernæst overveje muligheden, at X er nødvendig men ikke tilstrækkelig
for Y. Det svarer til, at alle unge med et stort rusmiddelforbrug kommer fra hjem
med et stort forbrug; men nogle af de unge vil ikke udvikle et stort forbrug af rusmidler,
selvom deres forældre har det.
Børns forbrug stort Børns forbrug lille
Forældres forbrug stort forekommer forekommer også
Forældres forbrug lille forekommer
Medens mekaniske årsagsforbindelser har karakter af nødvendighed, er de sociale
årsagsforhold som regel karakter af sandsynlighed. Den samme årsag vil ikke altid
udløse den samme effekt. Mange betingelser spiller ind i de faktiske forløb. Dermed
bliver der højst tale om en samvariation mellem X og Y. Selvom der er en årsagsforbindelse
mellem X og Y, kan vi i praksis kun observere en vis samvariation mel-
126

lem dem. Når X er forekommet, er der en vis sandsynlighed for, at Y også vil forekomme.
Det er vanskeligt at afprøve årsagsforhold, når der kun foreligger målinger fra ét
tidspunkt. Vi har ikke kontrol med hvilke faktorer, som kommer først, og hvilke
som kommer efter. Vi savner før-målinger, vi mangler oftest en kontrolgruppe, og
endelig kan det være svært at isolere årsagsfaktoren. Selvom der kan påvises en
samvariation, og X ligger før Y i tid, er det ikke sikkert, at der er tale om et direkte
årsagsforhold.
Selvom sociologerne sjældent foretager egentlige eksperimenter, benytter man
eksperimentet som ramme for årsagsanalyser. Det gælder for eksempel, når man
skal sammenligne to eller flere cases. Vi ønsker at undersøge virkningen af en bestemt
variabel, X, som har indvirkning på det ene af casene, men ikke på det andet.
Hvis de to cases ligner hinanden i tilstanden, før X satte ind, men dernæst udvikler
sig forskelligt, vil vi formode, at denne udvikling er præget af X. Ved sådanne
sammenligninger må vi have muligheder for at sammenligne før-tilstanden, vi må
have sikkerhed for, at der ikke er andre, relevante faktorer, som har præget udviklingen
i de to cases. Ved at tænke på sammenligningen som en form for naturligt
eksperiment, bliver det klarere, hvilke fejlmuligheder, som sammenligningerne
rummer.
Eksempel:
Vi vil undersøge effekten af en oplysningskampagne om rusmidler, som
løber fra 7. til 9. klasse. Det enkleste design ville betragte en klasses hold-
ning til rusmidler efter kampagnen. Men det giver ikke noget indtryk af
kampagnens effekt. Vi kan ikke vide, om opfattelserne og holdningerne
overhovedet har bevæget sig i den ønskede retning. Hvis vi registrerede
klassens holdninger ved kampagnens begyndelse og slutning, fik vi et bedre
indtryk. Men kampagnen strækker sig over tre år. Det er meget tænkeligt, at
der også hos andre skolebørn sker et stort holdningsskifte over så lang tid.
Derfor kan vi bedst vurdere effekten af kampagnen ved at finde en kontrol-
gruppe i form af en klasse, som på alle relevante punkter ligner forsøgsklas-
sen. Hos begge disse måler vi holdningerne før kampagnen. Derpå udsættes
forsøgsklassen for oplysningskampagnen, hvorefter vi måler holdningerne i
127

åde forsøgs- og kontrolklassen efter kampagnens afslutning. Dette vil give
et sikrere skøn over kampagnens effekt.
128

129

Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Hensigten med den kvalitative analyse er at fortolke og forstå en samling af konkrete
oplysninger om en social verden. Dette gøres ved at opbygge et sæt af begreber,
der gør oplysningerne meningsfulde for forskeren. Oplysningerne beskriver en
række specifikke begivenheder. Begreberne gør det muligt at danne en ramme, der
forbinder begivenhederne med hinanden og med en række andre begivenheder.
Gennem analysen fremtræder begivenhederne ikke længere som enkeltstående, bestemt
af tilfældige vilkår, men som meningsfulde og betydningsfulde eksempler.
Det kan i en samfundsvidenskabelig, kvalitativ analyse være svært at bestemme,
hvornår der foreligger et materiale, der er afrundet og dækkende. Dette problem er
ikke altid så påtrængende for de humanistiske videnskaber. En bog, et musikstykke
eller et kunstværk udgør veldefinerede enheder. Samfundsforskerens arbejde svarer
snarere til at analysere et udkast til en roman, som forfatteren stadig ændrer og skriver
videre på. For at kunne drage en klar konklusion skal begivenhederne være nået
til en form for afrunding eller ‘modning’.
Allerede i forbindelse med forundersøgelsen foregår en kvalitativ analyse 50 , hvor
de foreliggende oplysninger fortolkes. Der er mange former for kvalitative analyser.
De kan overordnet opdeles på fortløbende og opsamlende analyser. I forbindelse
med fortløbende analyser sker der igennem hele projektet en fortolkning af oplysningerne
og en revision af hypoteserne. Man tager måske udgangspunkt i et sæt af
oplysninger, og analyser fører dels til en teoretisk fortolkning og dels til nye hypoteser.
De ansporer til at søge nye oplysninger, som både fører til nye analyser af både
de gamle og de nye data. Dette fører atter til en revideret fortolkning og dannelse af
nye hypoteser. Dette kan gentages flere gange, men processen er ikke endeløs. På et
tidspunkt bliver det klart, at der ikke vil fremkomme nye, frugtbare hypoteser, selvom
man indsamler nye oplysninger. Dermed kan man afrunde processen. Ved en
opsamlende analyse betragtes det indsamlede datamateriale som en afrundet helhed:
Denne analyse træder først i værk, når hele materialet foreligger.
Da en kvalitativ analyse er en fortolkning, findes der ingen standardiseret løsning
på opgaven. Den enkelte forskers forståelsesevne, inspiration og overblik spiller ind.
50 Ordet ’analyse’ benyttes både om den teoretiske fortolkning af undersøgelsens materiale og om den systematiske
opdeling af materialet, der kan lede frem til en ’syntese’, som sammenfatter delresultaterne.
130

Det kan umiddelbart lede på den mistanke, at analysen er præget af vilkårlighed.
Der er imidlertid ikke tale om at skrive en fiktionsroman med løs inspiration i materialet.
Netop fordi der ikke gives faste standarder, er det påtrængende at forholde sig
refleksivt til dens udfordringer. Materialet åbner for mange mulige fortolkninger,
men ikke alle fortolkninger er lige gode. Forskeren er nødt til at begrunde sin fortolkning.
Hvis begrundelserne virker fortænkte, fordrejede eller dårligt underbyggede,
falder de til jorden. Man kan således sige, at materialet modsiger urimelige fortolkninger.
Fortolkeren må begrunde sine valg, blandt andet ud fra teorien. Analysen
må have samme gennemskuelighed som dataindsamlingen, hvis den skal overbevise.
Ganske vist fremtræder mange analyser som den enkelte forskers betragtninger, og
dermed som en meget subjektiv opfattelse. Men analysen er skrevet i bevidsthed
om, at den skal holde til kollegernes kritik. Mange analyser går i glemmebogen,
medens nogle få fremhæves som forbilledlige i lærebøgerne. Der er således en kollektiv
faglig kontrol i forbindelse med kvalitative analyser. I nogle tilfælde træder
denne kontrol ind i selve analysen, nemlig hvor den ikke foretages af en enkelt forsker,
men af et team.
Der gives ikke nogen faste standarder for kvalitative analyser eller nogen anerkendt
typologi for de forskellige analyseformer. Vi kan imidlertid sondre mellem
analyser, der lægger vægt på at fremdrage fortættede, detaljerede beskrivelser af begivenheder,
og analyser, der lægger vægt på at få overblik ved at finde strukturelle
mønstre i et varieret og righoldigt råmateriale. En detaljeret gengivelse af materialet
er ikke videnskabeligt interessant før den gennem analysen knyttes til andre informationer.
Man kan ved analysen af en tekstsamling vælge at fokusere på forskellige aspekter.
Man kan samle opmærksomheden på strukturen i materialet, på dets opbygning.
Det er også muligt at fokusere på forløbet i fremstillingen, på dets oplæg, dramatiske
udvikling, klimaks og afslutning. Man kan samle opmærksomheden på formerne
i materialet, på ordvalget. Man kan vælge at fokusere meningen i det sagte. Men det
er også muligt at analysere udtalelserne som udtryk for et betydningslag, som den
talende ikke selv er fuldt bevidst om. Det er ydermere muligt at fokusere på det underforståede
og usagte. Dette indebærer, at man i stedet for at se på, hvad der står i
materialet, samler sig om det, der kunne stå der, men som ikke kommer til udtryk.
131

Valget af analysens fokus afhænger af problemstillingen og dens erkendelsesteoretiske
grundlag.
Analysens faser
Det første skridt i en analyse består i at sortere materialet efter oplysningers relevans.
Dette afhænger af problemformuleringen og analysens teoretiske perspektiv. I
materialet vil indgå mange udtryk, som kunne være interessante for andre projekter,
men som netop dette projekt vælger at se bort fra. Opnår man ikke en effektiv sortering,
vil forskeren drukne i detaljer. Sorteringen kan også medføre, at forskeren bliver
opmærksom på ‘huller’ i materialet, som er forbigået opmærksomheden, fordi
man mistede overblikket.
Det næste skridt består i at komme tæt på materialet. Det indebærer, at man ikke
skum-læser det eller hurtigspoler gennem båndene. En af fordelene ved at udskrive
et helt båndmateriale er, at man på den måde tvinges til at lytte opmærksomt til det,
der bliver sagt og tænke over, hvad der ikke siges. I tekstmaterialer er det en god ide
at læse materialet HØJT, både fordi det sætter tempoet ned, og fordi det presser forskeren
til at overveje betoningen og de fortolkningsmæssige muligheder i teksten.
Materialet skal helst gennemgås (mindst) tre gange. Den første gang er for at få et
indblik i indholdet. Den anden gang er for at udpege temaer i det. Den tredje gang er
for at få overblik over tværgående tematiske linjer i det.
Efter at materialet er sorteret og gennemlæst, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele
analysearbejdet i to faser: I den første fase foretages en systematisk opdeling af
materialet efter de temaer, man har fundet i det. Denne arbejdsfase omfatter en omhyggelig
registrering og klassificering af materialet. Da denne opgave har mekanisk
præg, kan det være en hjælp at anvende et program som Nudist eller Nvivo. I den
anden og afsluttende fase trækkes analysens teoretiske perspektiver op. Hvis analysen
tager udgangspunkt i en bestemt teori, må man overveje, om resultaterne korrigerer
eller forkaster teorien. Hvis analysen begynder teoriløst ’fra grunden’ i det
empiriske materiale 51 afrundes analysen med at fremlægge forslag til begrebsudvikling
og hypotesedannelse.
51 Dette kaldes også ’grounded theory’.
132

Struktureret analyse
En analyse af et tekstmateriale tager udgangspunkt i en fortolkning af hvert delafsnit.
I en strukturel analyse søger man tematiske blokke. Det er imidlertid ikke givet,
hvornår der er tale om et afsnit eller en blok. Opdelingen forudsætter en analyse
og en begrundelse. I hvert afsnit eller hver blok søger man først at forstå meningen
med passagen. Det kan komme til udtryk ved et resumé, en sammenfatning med forskerens
egne ord. Undertiden er det nødvendigt at foretage en decideret ‘oversættelse’
af hele afsnittet. Det kan være nødvendigt at oprette en ‘ordbog’, når forskeren
søger at analysere en tekst, der stammer fra en subkultur med et indforstået sprog.
Der er for eksempel mange slangudtryk for hash. Et interview med en informant, der
tilhører et junkie-miljø kan umiddelbart virke uforståeligt med mindre man kan afkode
sproget. Forskeren lærer gradvist betydningen af udtrykkene. Forståelsen
kommer for alvor på prøve, når man forsøger at oversættelse udtalelserne til hverdagssprog
og til fagsproget.
Det er hensigtsmæssigt at opstille koder for et materiale, der skal analyseres
strukturelt. Det indebærer at udpege et hovedtema i materialet, at sætte ord på det,
og at danne klasser for deres vigtigste varianter. Derpå påpeges det, hvor temaet
træder frem i de forskellige varianter gennem materialet. Det er hensigtsmæssigt at
foretage krydshenvisninger. Det kan dels bestå i henvisninger til, hvor temaet dukker
op hos samme informant, og hvor det træder frem hos andre informanter. Man
skal ikke nødvendigvis arbejde med et stramt kodeskema, som man opstiller på forhånd.
I en kvalitativ analyse er der mulighed for at udvikle klasserne gradvist, at
omforme klasserne og at føje nye underklasser til. Hvis man arbejder ud fra en fast
teori, er det hensigtsmæssigt at benytte en ‘lukket’ kodning, hvis klasser samsvarer
med teorien. Men i andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at anvende en ‘åben’ eller
fleksibel kodeform.
Kodningen rækker ud over selve beskrivelsen, idet den sætter de enkelte udtryk
eller handlinger i en mere abstrakt begrebsramme, som kan bidrage til at opnå overblik.
Kodningen udpeger hovedtemaerne i materialet, og den trækker linjer op mellem
temaerne, så det bliver muligt at sammenfatte dem. Koderne er de byggesten,
som den strukturelle analyse benytter, når den skal forme materialets samlede betydning.
Lige som et bygningsværk er andet og mere end de sten, som de er bygget
133

op af, må en strukturel analyse lægge vægten på sammenstillingen af komponenterne,
koderne.
Koderne kan være beskrivende; for eksempel være ved bestemmelse af, hvem
som udtaler sig. Koderne kan være forstående, idet de søger at trænge ind i meningen
og sigtet med udtalelsen eller handlingen. Koderne kan være forklarende, idet
de søger at afdække årsager i den kontekst eller sociale sammenhæng, som udtalelsen
eller handlingen udspiller sig i. Endelig kan koderne søge at udpege en hovedlinje
eller akse igennem de forskellige temaer, som tages op igennem materialet.
Med disse retningslinjer vil en ramme for en tekstanalyse se således ud:
Identifikation Råteksten Resumé eller
oversættelse
Hvem taler, hvor,
til hvem
134
Interne noter Eksterne noter
Tilknytningspunkter
i andre afsnit;
modsætninger i
andre afsnit
Paralleller hos andre
informanter;
modsætninger hos
andre informanter
Rammen udfyldes trinvist fra venstre mod højre. De første to celler kan udfyldes
umiddelbart fra råmaterialet. Den tredje kan også udfyldes løbende, men må revideres,
når man har læst hele teksten. Man kan først forstå meningen med et afsnit i lyset
af den helhed, afsnittet indgår i. Den fjerde celle udfyldes ved anden og tredje
gennemlæsning. Den femte kan først udfyldes, når man har gennemarbejdet andre
bidrag fra andre informanter. Dette eksempel skal ikke betragtes som en obligatorisk
model. Eksemplet skal blot illustrere, at en grundig analyse af et kvalitativt tekstmateriale
kræver et omfattende, systematisk arbejde.
Sociologisk tekstanalyse
De kvalitative analyser er præget af metoder, der er udviklet indenfor de humanistiske
videnskaber. Samfundsvidenskaberne stiller ofte andre spørgsmål end humaniora.
Interessen gælder ikke så meget tekstens form, ordvalg, retorik, æstetik og så
videre. I forbindelse med analyser af interviews vil psykologer naturligvis rette opmærksomheden
på individet, der udtaler sig. Men samfundsforskere opfatter snarere
individet som repræsentant for en gruppe eller vidne til sociale processer. Problemstillingen
gælder den sociale kontekst, som individet udtaler sig ud fra, snarere end
på individet selv. En ‘metodisk individualisme’ betyder ikke, at samfundsvidenska-

en bliver psykologiserende, men at informationerne om samfundslivet har enkelte
personer som kilder. De temaer, en sociologisk analyse fokuserer på i en tekst, der
stammer fra et personligt interview, gælder regler, ressourcer, magtforhold og relationer
i de sociale samspil, som personen indgår i.
Det er muligt at analysere en tekst med fokus på sproget som et magtinstrument.
Dette indebærer, at være opmærksom på henvisninger til autoriteter, begrundelser
for fælles regler, retfærdiggørelse af magt og indflydelse, påpegning af parternes
centrale eller perifere position i gruppen. Det handler i høj grad om, hvad der er accepteret
i gruppen, og hvem der sætter standarderne. Det handler også om udtryk for
dominans og underkastelse i gruppen. Det handler om at være opmærksom på, hvilke
former for ressourcer eller kapitaler er væsentlige i de indre relationer. For eksempel
om det er vigtigt at kunne ‘score kærester’, danse, drikke, fortælle vittigheder,
eller at turde prøve sine kropslige grænser af.
Eksemplet med de unges forhold til rusmidler kan belyse analysens fokus. Rusmidler
kan betragtes som et symbol for tilhørsforholdet til gruppen. I en bestemt
gruppe er der normer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er forkert. I et miljø
kan en kæmpe øl-brandert ikke bare være accepteret, men den kan være indgangen
til gruppens centrum. Den berusede opfattes som ‘en af vore’ og en ‘rigtig morsom
fyr’. I andre miljøer er den form for beruselse helt uaccepteret. Men der kan være
andre former for beruselse, som er tegn på, at man er ‘en af vores’.
Den sociologiske analyse læser igennem udtrykkene og observationsrapporterne
for at afdække systematisk hvilke normer, der gælder, hvem der udtrykker normerne,
og hvordan gruppen reagerer på normbrud. Rusmidler er stimulanser, som dæmper
selvkontrollen. Når man er beruset, ‘bliver man en anden’. Men der kan være
store forskelle på, hvilke former for rus man godtager, og hvilke personlighedsændringer
der accepteres. Selv blandt alkoholikere og junkier kan man finde klare
standarder for rusen. Der gode og dårlige trips, nogle der ’flyver’, og nogle der
’crasher’.
Bias
Da den kvalitative analyse er en fortolkning, kan det være svært at opstille faste
kriterier for, hvad der er en god eller dårlig analyse. Nogle fortalere for kvalitative
analyser benægter, at der kan opstilles sådanne kriterier overhovedet. Denne opfat-
135

telse er imidlertid båret af idealistiske principper, som næppe holder i praksis. I sin
yderste konsekvens fører denne holdning til, at alle fortolkninger og opfattelser bliver
lige gyldige, og dermed ligegyldige. Selv om man ikke kan tale om målingernes
gyldighed i eksakt forstand, kan der opstilles kriterier for, hvornår analysens fortolkning
er velunderbygget, rimelig og dækkende. Ved vurderingen af en kvalitativ
analyse må man især være opmærksom på fortolkningens eventuelle ‘bias’. Fortolkeren
møder materialet med visse fordomme. Hvis fordommene får lov til at dominere
analysen, bliver læsningen ‘skæv’, ensidig og selektiv. Forskeren må forholde
sig selvkritisk til sine fordomme. Dette indebærer, at man lægger dem åbent frem og
er særligt opmærksom på passager, hvor materialet modsiger, korrigerer eller udbygger
fordommene. Advarslen om fortolkningens bias er en variant af det almindelige
krav om videnskabelig refleksion, der blev omtalt ovenfor. Gyldigheden af en
kvalitativ analyse afhænger af at mindske biaset.
Spørgsmålet om analysens gyldighed må ikke forveksles med dataenes gyldighed.
For at tage et ekstremt eksempel kan vi foretage et interview med en person, der er
paranoid eller skizofren. Sådanne informanter har et ’skævt’ forhold til virkeligheden.
Beskrivelserne af begivenhederne stemmer ikke overens med de faktiske forhold;
de er ikke-gyldige som virkelighedsbeskrivelse. Der er ikke tale om, at disse
informanter bevidst lyver eller forstiller sig. Svarene kan endda være helt oprigtige
og ’ærlige’ – indenfor informanternes eget univers. Sådanne ’skæve’ informationer
kan imidlertid være relevante og væsentlige for samfundsforskeren, men det er afgørende,
at de fortolkes korrekt. Hvis oplysningerne fortolkes som faktuelle beskrivelser,
bliver konklusionen ugyldig. Man kan godt analysere materialer, der er udtryk
for propaganda, reklame, forstillelse eller selvbedrag. Man skal blot kunne gøre rede
for, hvorfor man betragter det således. En korrekte analyse forudsætter, at man forholder
sig kritisk reflekteret til datamaterialet. Det indebærer, at man vurderer kildernes
troværdighed. Det kan blandt andet gøres ved at foretage krydskontroller,
hvor oplysningerne fra en kilde sammenholdes med fremstillingerne i andre kilder.
Man kan desuden sammenholde oplysninger, der er inmlet med forskellige metoder.
Dermed kan man vurdere, om fremstillingerne stemmer overens, eller om de modsiger
hinanden. Det er således nødvendigt at vurdere materialets status for at kunne nå
frem til gyldige konklusioner i en kvalitativ analyse.
136

Generalisering
Råmaterialet beskriver en situation, som er bestemt af visse betingelser. Analysen
dykker et lag ned under beskrivelsen, i en bestræbelse på at fremdrage et mønster i
begivenhederne som rækker ud over den bestemte situation. Det er analysens opgave
at afdække mønstrene, så forløbene får mening i et større perspektiv. Dette indebærer
også at skildre, hvor man kan forventer at tilsvarende mønstre forekommer,
og hvor de ikke vil forekomme. Sådanne ’generaliseringer’ indebærer ikke, at man
opstiller lovmæssigheder. De sigter derimod på at formulere specifikke hypoteser
med henblik på at opspore parallelle eller kontrasterende tilfælde. Analysen bør
række udover en beskrivelse af råmaterialet. Desværre ser man ofte, at den generaliserende
del af analysens konklusion er meget diffus. Ofte er der blot tale om nogle
meget vage formuleringer pakket ind i uldne forbehold. Dermed overlades det til
analysens læsere og brugere at skulle vurdere i hvilke situationer, man kan forvente
at genfinde de fundne mønstre.
Som eksempel kan man betragte analyser af to festmiljøer. Det ene er måske et
techno-miljø i Hovedstadsområdet og det andet et disco-miljø i Århus. Der vil være
mange forskelle imellem dem. Analyserne nøjes ikke med at beskrive de to miljøer.
De vil fremdrage nogle temaer, som man kan formode er fælles. Hvis man faktisk
kan udpege fælles træk mellem så forskellige miljøer, har resultatet en generel karakter.
Hvis der derimod er tale om markante forskelle, må vi søge en forklaring på
dem.
Det følgende eksempel stammer fra Sune Qvotrup Jensens rapport: De vilde
unge i Aalborg Øst, Aalborg Universitetsforlag 2002.
Det handler om en gruppe af unge, der er på kant med samfundet. De betegnes
ofte som ’kriminelle andengenerationsindvandrere’. Undersøgelsen
fokuserer ikke specielt på deres forhold til rusmidler men på deres måde at
tale på og opføre sig på, deres kønsmæssige udtryk og forhold til autoriteter.
Den følgende analyse af feltnoter demonstrerer mange af de udfordringer
og vanskeligheder, som den kvalitative analyse rummer. ’Jægerne’ er
medarbejdere ved ’Det sociale Jægerkorps’, som er medarbejdere ved en
’klub for dem, der er smidt ud af klubberne’ i Aalborg Øst:
137

”En væsentlig del af de samtaler, der foregik i klubben mellem jægerne
og de unge, havde netop karakter af et sprogspil, hvor jægerne forsøgte at
udfritte de unge om diverse lyssky aktiviteter, medens de unge forsøgte at
sige så lidt som muligt. Dette sprogspil foregik altid på en spøgende og
drillende måde, således at forstå, at der aldrig var tale om noget, der nær-
mede sig afhøringer. Konversationen kunne eksempelvis tage sig sådan ud:
det!
Jæger til ung 1 (i en drillende tone): Jeg ved, hvad du lavede torsdag.
Ung 1 (med pokerfjæs): Jeg lavede ikke noget, jeg var derhjemme.
Jæger: Hold nu op, jeg har ellers snakket med nogen, der siger noget an-
Ung 1 (smiler smørret): Ja ja okay mand, jeg var der, men det var ikke
mig, der gjorde noget
Jæger: Jeg har ellers hørt noget andet.
Ung 1 (stadig med et smørret smil på læben): Jeg siger dig mand, jeg
gjorde ikke en skid, det var de andre.
Ung 2: Hold da kæft mand, du var sgu.
Jæger (griner): Der kan du bare se, jeg ved mere om dig, end du tror.
Ung (forlegen, men stadig smilende): Det passer sgu da ikke, hvad han
siger, du kan selv spørge alle de andre - eller spørg [ung 3] mand han var
der også. Han ved også, hvad der skete.
(Refereret efter hukommelsen)
Den ovenstående dialog illustrerer et par væsentlige pointer. For det før-
ste skal man lægge mærke til, at der foregår en form for forhandling. Jæge-
ren og den unge spiller et spil, hvor de forhandler om, hvad der skal være
den fælles men uudtalte version af sandheden om et forløb. Den unge for-
søger her at gå med til så lidt som muligt, men han er tilsyneladende uan-
fægtet af at blive afsløret i en lille nødløgn, om at han var derhjemme. Af-
sløringen udløser ikke andet end et smørret smil, og samtalen fortsætter re-
lativt uanfægtet. Et vist mål af uærlighed fra de unges side var altså en ac-
cepteret del af de uskrevne spilleregler for samværet i klubben. Desuden
skal man lægge mærke til, hvor meget der forbliver usagt. Substansen, hvad
det konkret var, der skete denne torsdag aften, bliver aldrig nævnt. Dette er
typisk for disse samtaler i klubben. En hel del overlades til antydninger, og
138

samtalens konkrete emne forbliver underforstået. Interaktionsformen, den
drillende og provokerende måde at tale sammen på, er altså knyttet til det,
jeg begrebsliggør som vildhed hos de unge.” (s. 78-79)
Kommentar: Både noterne og analysen fokuserer på nogle bestemte te-
maer.
Analysen bygger ikke bare på det sagte, men fremhæver desuden det un-
derforståede. Analysen er præget af en ’mistankens hermeneutik’ snarere
end af den naive tillid til informantens udtalelser. Et væsentligt problem bå-
de ved feltnoterne og analysen er, at informanterne besidder et kodesprog,
som feltarbejderen ikke mestrer. Disse problemer forhindrer ikke, at analy-
sen får fat i væsentlige træk ved samspillet mellem informanten og jæge-
ren. 52
52 Der er ikke tale om et sprogspil i filosofisk forstand.
139

Kapitel X: Den kvantitative analyse
Måling
Den empiriske forskning forsøger at måle en egenskab i tilknytning til en operationel
definition. En måling er en procedure, der bestemmer, hvordan der kan tilskrives
et symbol - ofte et tal - til en variabel. Man taler især om målinger i de eksakte
naturvidenskaber. Fysikken har således udviklet klare mål for tid, afstand og
masse. Man kan også tale om målinger i bredere forstand end i den fysiske. Det er
imidlertid mere kompliceret at måle sociale egenskaber. Samfundsforskeren må som
regel finde indikatorer som indirekte udtryk for de teoretiske begreber. Begreber
som 'værdier', 'magt', eller 'motivation' er abstrakte og komplekse. De dækker ikke
over fænomener, der er direkte observerbare. Der er imidlertid mange indirekte udtryk
for disse fænomener. I operationaliseringen opdeles materialet på kategorier,
der tildeles passende symboler i form af navne eller tal. Idealet er, at der er overensstemmelse
mellem det teoretiske begreb, de empiriske egenskaber og operationaliseringen.
Måleniveau
Som eksempel på en måling kan man se tilbage på overvejelserne om svarkategorier
i et spørgeskema. Man skelner mellem forskellige niveauer for en målings evne
til at adskille 53 egenskaberne. Normalt sondrer man mellem fire niveauer: Den enkleste
form er todelingen. For eksempel efter om man har røget hash eller ej. Opdeles
de på flere klasser, som tildeles forskellige navne, taler man om en nominel måling.
Klasserne skal være gensidigt udelukkende og udtømme mulighederne. Man
kan som eksempel tænke på spørgsmålet om, hvilke rusmidler man har prøvet. Svarene
giver kun grundlag for at konstatere, hvor mange unge, der har prøvet de forskellige
rusmidler. Svarene peger ikke frem mod en sammenhængende analyse af de
forskellige rusmidler. En rangordning 54 af egenskaberne fortæller om deres indbyrdes
forhold. Et eksempel er et forsøg på at rangordne rusmidler efter deres farlighed.
En rangordning indebærer, at hvis klassen A sættes over klassen B, må B sættes
53 Differentiere.
54 Kaldes også en ordinal måling.
140

lavere end A. Det indebærer også, at hvis klassen A står over B, og klassen B står
over C, så må det ikke gælde, at C står over A. Hvis kokain regnes for farligere end
hash, og hash regnes for farligere end spiritus, må kokain følgelig regnes for farligere
end spiritus. Ellers er der ikke tale om en logisk rangfølge. Hvis målingerne
kan indordnes i en konsistent rangfølge, betragtes det som udtryk for, at målene
gælder den samme dimension. 55 Ved en intervalmåling tager man udgangspunkt
for en valgt, fælles enhed. Dermed kan man fastlægge afstanden mellem klasserne.
Man kan benytte addition og subtraktion mellem måleværdierne. Ved en forholdsmåling
56 kan man desuden fastlægge et nulpunkt. Dermed er det muligt at opstille
meningsfulde forholdstal mellem måleværdierne. Man kan benytte multiplikation
og division mellem måleværdierne. Man kan for eksempel lave en forholdstalsmåling
for antallet af genstande, man har indtaget i den sidste uge. Målingen er bestemt
af en enhed og et nulpunkt. Ti genstande rummer fem gange så meget alkohol
som fem genstande.
Målefejl
En måling tildeler et symbol til en egenskab. Hvis der er uoverensstemmelse mellem
symbolet og egenskaben, er der tale om målefejl. Det er således ikke korrekt at
måle egenskaben ’hastigheden på en bil’ ved at aflæse motorens omdrejningstæller.
Det er en delvis sammenhæng mellem egenskaben og symbolet, men der er ikke en
direkte overensstemmelse. Antallet af motoromdrejninger er derfor ugyldigt som
mål for hastigheden. Man kan benytte et speedometer til at måle hastigheden. Hvis
det er blevet ustabilt, så nålen vibrerer, selvom bilen kører stabilt, er målingen upålidelig.
Ved en objektiv egenskab som hastighed kan man forholdsvis let bestemme,
om målingen er rigtig eller forkert. Det er vanskeligere at bestemme om sociale
egenskaber fortolkes rigtigt.
Målingernes problemer bliver klarere, hvis der ikke er tale om en enkelt, men en
hel række målinger af den samme egenskab. Hvis man stiller den samme person det
samme spørgsmål, kan svarene være lidt forskellige. Dette er ikke nødvendigvis
tegn på målefejl. Personen kan simpelthen have ændret opfattelse. Men svarene kan
skifte, hvis interviewerne eller situationen er forskellige. Der kan være tale om, at
55 Man taler da om en-dimensionalitet.
56 Kaldes også ratio-måling.
141

egistreringen af svarene skifter. Selvom en svarperson reagerer ganske ens, kan to
forskellige interviewere fortolke svarene forskelligt. Det kan give anledning til variationer,
hvis svarpersonen eller intervieweren er ukoncentreret på grund af træthed
eller urolige omgivelser. Sådanne svingninger er udtryk for, at målene har lav pålidelighed.
Målingens pålidelighed 57 gælder de tilfældige målefejl, som kan opstå ved udvælgelsen
af personer eller ved disse personers usikkerhed, når de skal vælge et
svar. Pålideligheden kan vurderes ved at gentage målingen hos de samme personer
eller ved at foretage parallelle målinger, så vi sammenligner svar på forskellige
spørgsmål om samme emne. Det er også muligt at opdele materialet i to dele for at
se, om der danner sig de samme svarmønstre i dem begge. 58 Målingens pålidelighed
er i hovedsagen et teknisk problem, som kan afprøves statistisk og forbedres metodisk.
Man kan for eksempel trække en større stikprøve, stille klarere spørgsmål, afklare
de svarkategorier, som afføder usikkerhed eller luge ud i spørgsmål, som det
er svært at forholde sig til.
Selvom målingerne er helt stabile, kan det være, at de ikke måler det, man tilstræber.
Målingerne er ikke gyldige 59 , hvis der er uoverensstemmelsen mellem det
teoretiske indhold af et begreb og dec operationelle målinger.
57 Kaldes også reliabilitet.
58 Såkaldt ”split half’. Det er dette, som efterprøves med den statistiske procedure, som kaldes Cronbachs alpha.
59 Gyldighed kaldes også validitet.
Teoretisk begreb
Operationel definition
Dataindsamling
Analyse
Konklusion
Figur 10
142

Overvejelserne om en hypoteseprøvende undersøgelses gyldighed kan opdeles
efter forskningsprocessens faser: Man tager udgangspunkt i et teoretisk begreb, og
derfra udledes en operationel definition. Målingen bliver ugyldig, hvis der ikke er
overensstemmelse mellem det teoretiske begreb og operationelle definition af det.
Når operationaliseringen er fastlagt foretages en indsamling af data. Hvis der sker
en systematisk skævhed i dataindsamlingen for eksempel som følge af selektiv udvælgelse,
systematisk bortfald eller en tendentiøs kodning, vil der være et misforhold
mellem det teoretiske begreb og datamaterialet. I den tredje fase trækkes konklusioner
fra analysen af datamaterialet til teorien. Der kan opstå gyldighedsproblemer,
hvis analysens og teoriens forudsætninger ikke stemmer overens. Det kan
for eksempel være tilfældet, hvis teorien forudsætter, at aktørerne påvirker hinanden,
medens analysen forudsætter, at de hver for sig tager stilling til emnet. Endelig
kan konklusionen blive ugyldig, selvom operationaliseringen, dataindsamlingen og
analysen er teknisk i orden. Det kan være tilfældet, hvis der ikke er dækning for
konklusionen i undersøgelsens materiale. Hvis man for eksempel har undersøgt unges
brug af øl i en kommune, men konkluderer om den danske ungdoms forhold til
rusmidler i bred forstand, vil konklusionerne ikke være gyldige.
En afklaring af spørgsmål om undersøgelsens gyldighed forudsætter en præcisering
af problemstillingen, begreberne, populationen og den tilstræbte rækkevidde af
konklusionerne. Man skal med andre ord kunne præcisere, hvem og hvad man søger
at udsige noget om med undersøgelsen, inden man kan vurdere om undersøgelsens
design, målinger, data og konklusioner stemmer overens med hensigten. Hvis dette
er blevet præciseret, kan man begrunde undersøgelsens gyldighed på flere måder.
Den enkleste vurdering sker ved den umiddelbart iøjnefaldende opfattelse af målingen
60 ud fra forskerens egen sunde fornuft. Man kan desuden vurdere gyldigheden af
en måling med, om resultaterne stemmer overens med et andet mål, som man formoder
er gyldigt. For eksempel kan man sammenholde svar på et spørgsmål om
“Det er livsfarligt at tage ecstasy” med et andet spørgsmål, der har samme emne:
“Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du
mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem”. Hvis svarene for
ecstasys vedkommende ikke stemmer overens med spørgsmålet om, hvor vidt ecsta-
60 Også kaldet face-value.
143

sy er livsfarligt, er det tegn på manglende gyldighed. I nogle særlige tilfælde har vi
adgang til indikatorer for variablen, som må betragtes som ‘sikre’ mål for det teoretiske
begreb. Det ville således være et sikkert mål for de unges erfaring med rusmidler,
hvis vi havde oplysning om, hvor vidt de havde været i behandling for et misbrug.
Endelig er der undertiden mulighed for at følge spørgsmålene op med observationer
af handlingsforløbet. Hvis der er ikke er overensstemmelser mellem svarene
og observationerne, tyder det på et gyldighedsproblem. For eksempel er det tegn på
ugyldighed, hvis svarene på et spørgeskema tyder på, at meget få af de unge på en
skole bruger rusmidler, men observationer ved skolefesterne viser noget helt andet.
Måleniveauer og statistiske mål
Hensigten med de statistiske mål er at udtrykke en fordeling ved nogle få, sammenlignelige
nøgletal. Centralmålene søger at udtrykke fordelingens typiske værdi,
dens midterværdi, eller dens !tyngdepunkt . Spredningsmålene søger at udtrykke,
hvor stor afstanden typisk er mellem observationerne og det centrale mål. Hvis fordelingen
er symmetrisk vil man få en dækkende information om fordelingen med
blot disse to mål. Men hvis fordelingen er !højreskæv , !venstreskæv eller !flerpuklet
, må der yderligere informationer til. Hvilke centralmål og spredningsmål, man
kan anvende, afhænger af variablens måleniveau.
Som omtalt ovenfor kan vi anvende målinger, der er todelte, nominelle, rangordnede
eller bestemte ved en enhed (og eventuelt et midtpunkt). På de forskellige måleniveauer
kan man anvende forskellige aggregerede mål til at beskrive fordelingen:
Måleniveau Centralmål Spredningsmål
Dikotom Andel Standardafvigelse
Nominel Typisk værdi, den hyppigste frekvens Kan ikke anføres
Rangorden Median Afstand mellem højeste og laveste
kvartil (eller decil)
Interval/forhold Gennemsnit Standardafvigelse
Ved en todeling går man ud fra andelen i populationen, der har det bestemte kendetegn.
Skønnet over andelen af de unge, der har prøvet hash i undersøgelsen “De
unge og rusmidlerne”, var således 38%, altså 38 af 100 respondenter. Spredningen i
144

fordelingen modstiller de, der har prøvet hash og de, der ikke har prøvet det, altså
38%*62%= 24%. Ved en nominel klassifikation kan vi hverken tale om en midterværdi
eller en spredning.
Undertiden kan vi rangordne respondenternes svar. Det gælder for eksempel ved
spørgsmål, hvor svarmulighederne danner en rangfølge: “Her er en række forskellige
rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er.” Svarene er
anført som “meget skadelig - noget skadelig - ikke særlig skadelig - slet ikke skadelig”.
Vi kan finde meningsfulde mål for fordelingen ved at opstille alle respondenterne
i en rangorden efter, hvor ufarlig de finder det pågældende rusmiddel. Vi kan
da danne et centralmål ved at notere værdien for den midterste respondent i denne
rangorden. Dette kaldes medianen. Vi kan desuden konstruere et meningsfuldt
spredningsmål ved først at notere værdien for personen, der står ved den laveste
fjerdedel i rangordenen, overfor værdien for personen, der står ved den øverste fjerdedel,
og derpå beregne afstanden mellem deres værdier. Det kaldes kvartilafvigelsen.
Disse mål vil være sammenlignelige for alle de rusmidler, der er målt på samme
måde. Vi kan med andre ord få et skøn over, om man opfatter det ene rusmiddel
som farligere end visse andre, og man kan desuden få et skøn over om der ved bestemte
rusmidler er særligt stor uenighed blandt respondenterne.
145

“Danskernes Værdier 1981-1999": Spørgsmålet lyder: “I hvor høj grad billiger De
hver af disse handlinger? Svarmulighederne spænder fra 1 ‘slet ikke’ til 10, ‘i høj
grad’.
Indtage hash eller marihuana
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid Slet ikke 621 60,7 62,3 62,3
02 45 4,4 4,5 66,9
03 67 6,5 6,7 73,6
04 51 5,0 5,1 78,7
05 86 8,4 8,6 87,3
06 19 1,9 1,9 89,3
07 21 2,1 2,1 91,4
08 37 3,6 3,7 95,1
09 10 1,0 1,0 96,1
I høj grad 39 3,8 3,9 100,0
Total 996 97,4 100,0
Missing Ved ikke 21 2,1
Uoplyst 6 ,6
Total 27 2,6
Total 1023 100,0
Mere end halvdelen af svarene er i kategorien 1 ’slet ikke’, og medianen ligger
også her. Tegner vi fordelingen op, er der tale om en venstreskæv fordeling, hvor
værdierne samler sig om yderpunktet, 1.
Vi kunne anvende de karakteriserende mål til at sammenligne holdningerne i
befolkningen mellem 18 og 25 år og befolkningen på 26 år og derover. For den
yngste kategori er medianen 3 medens den for de ældre er 1. Disse mål er sammenlignelige,
og de udtrykker, at befolkningen på 26 år og derover er meget enige
om at afvise brug af hash. Blandt de yngre respondenter er tendensen også af-
146

visende, men ikke i samme grad som blandt de ældre, og der er blandt de yngre
en større spredning i svarene.
Hvis vi har foretaget en interval- eller forholdsmåling, kan vi begynde med at betragte
målingernes fordeling. Hvis fordelingen er symmetrisk og enpuklet kan det
aritmetriske gennemsnit anvendes som et passende mål for fordelingens ’middelværdi’:
M =
∑
N
X
Hvor Xi er den i’te måling og N antallet af målinger. Hvis fordelingen derimod er
skæv eller flerpuklet, giver gennemsnittet ikke et korrekt billede af fordelingen.
Spredningen i en symmetrisk, enpuklet fordeling udtrykkes ved at beregne et gennemsnit
for, hvor meget de enkelte målinger afviger fra fordelingens gennemsnit.
(
X i
S ∑ 2 −
=
i
N
M )
2
Dette mål kaldes ’variansen’. Det har ikke samme måleenhed som gennemsnittet.
Derfor anvender man i stedet kvadratroden af variansen som mål for spredningen.
Dette mål kaldes standardafvigelsen 61 .
Hvis vi antog, at alle respondenterne havde opfattet svarkategorierne som intervalskalerede,
var det i princippet muligt at beregne gennemsnit og standardafvigelse:
Gennemsnittet bliver 2,6 og standardafvigelsen 2,6. For respondenterne mellem
18 år og 25 år bliver gennemsnittet 3,8 og standardafvigelsen 3,2. For respondenterne
på 26 år og derover bliver gennemsnittet 2,4 og standardafvigelsen ligeledes 2,4.
Disse mål er imidlertid ikke særligt velegnede, fordi fordelingerne i begge tilfælde
er skæve. Således kan gennemsnittet for de unge være fremkommet ved, at nogle få
61 Kender man ikke populationens M, skal man dividere med n-1.
147

espondenter har svaret 10. Det er her nødvendigt at efterkontrollere svarenes fordelinger
- eventuelt ved at tegne dem grafisk.
Statistiske skøn
I mange tilfælde kender vi ikke populationens fordeling. Hvis vi har en stikprøve,
som er tilfældigt udvalgt, kan vi benytte stikprøvens gennemsnit som et skøn for
populationens middelværdi. Skønnet over gennemsnittet er behæftet med en statistisk
usikkerhed. Det kan forklares ud fra et tænkt eksempel. Lad os forestille os, at
vi ikke nøjedes med at lave et enkelt skøn over populationens gennemsnit. Vi udtrak
en masse stikprøver - af samme størrelse - og beregnede gennemsnitsværdien for
hver af dem. De vil fordele sig ‘normalt’, altså klokkeformet, omkring populationens
gennemsnitsværdi. Spredningen for disse skøn vil være mindre end spredningen
i populationen, fordi det er meget usandsynligt, at en stikprøve kun bygger på
yderværdierne. Fordelingen af skønnene vil også være ‘normalt’, selvom populationen
er skævt fordelt, hvis stikprøverne er af en rimelig størrelse. Spredningen for
skønnene vil være bestemt af spredningen i populationen samt af stikprøvens størrelse.
Hvis skønnets sikkerhed skal fordobles, og spredningen for skønnet halveres,
kræver det, at stikprøvens størrelse firedobles. Alt andet lige vil en stikprøve på
1600 personer give et skøn der er dobbelt så sikkert som en stikprøve på 400.
Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i at betragte datas fordeling på en
variabel. Som eksempel betragter vi fordelingen på variablen, om man har prøvet
hash.
148

Eksemplet bygger på materiale fra ‘Ungdom og rusmidler’ fra år 2000.
Erfaringer med hash blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?
Gyldige svar
149
Antal Gyldig procent
nej, aldrig 918 61,5
ja 574 38,5
Total 1492 100,0
Manglende svar 1
Total 1493
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000
Tabellen viser, at de fleste unge ikke har prøvet hash eller pot men i betragtning
af, at stoffet er ulovligt, er det værd at bemærke, at over en tredjedel har prøvet det.
Vi kunne dernæst overveje hvilke faktorer, der kunne påvirke de unges tilbøjelighed
til at prøve at tage hash. En faktor kunne være de unges vurdering af stoffets farlighed.
Vi kan betragte ‘Opfattelsen af skadeligheden af hash’ som en variabel, der i
princippet spænder fra ’ekstremt farlig’ til ’uskadelig’. Denne variabel er i undersøgelsen
operationaliseret ved spørgsmålet ‘Her er en række forskellige rusmidler.
Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det
er at beruse sig i dem...’ Et af rusmidlerne har ‘Hash eller pot’, og som svarmulighed
fik man ‘meget skadelig’ (kode 1), ’noget skadelig’ (kode 2), ‘ikke særligt skadelig’
(kode 3) og ’slet ikke skadelig’ (kode 4). Svar, der falder indenfor disse kategorier
betragtes i analysen som gyldige 62 . I det tilfælde,, hvor respondenten ikke besvarede
spørgsmålet, fik det en særlig kode som manglende besvarelse 63 .
62 Dette indebærer naturligvis ikke, at målene betragtes som teoretisk gyldige.
63 ‘missing value’.

Vurderingen af hashs skadelighed blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?
Gyldige svar
Antal Procent Gyldig procent
meget skadelig 234 15,7 15,9
noget skadelig 693 46,4 47,1
ikke særlig skadelig 472 31,6 32,1
slet ikke skadelig 72 4,8 4,9
Total 1471 98,5 100,0
Manglende svar 99 22 1,5
Total 1493 100,0
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000
Tabellen viser, at de fleste unge betragter hash som skadeligt, men der er over en
tredjedel, som betragter hash som mindre eller slet ikke skadeligt. For de fleste læsere
er det lettere at opfatte fordelingen grafisk.
+YRU VNDGHOLJ HU KDVK HOOHU SRW"
150

Vi har hermed konstateret, hvordan de to variable er fordelt. Det næste skridt består
i at analysere, om der forekommer en samvariation mellem dem. Men forinden
må vi overveje, hvad en årsagsanalyse indebærer.
Årssagsanalyser af surveydata
Surveyundersøgelser dækker tidsbegrænsede tværsnit. Man spørger mange mennesker
indenfor en afgrænset periode. I den form for undersøgelser har man ikke
mulighed for at følge folks handlinger og holdninger over et længere tidsforløb.
Normalt vil vi ikke nøjes med at beskrive svarmønsteret på et bestemt tidspunkt. Vi
vil også søge forklaringer på det. Men forudsætningen for at få en egentlig årsagsforklaring
er, at vi har informationer over en længere tidsrække. Selv om vi har en
sekvens af surveys, kan vi ikke bestemme årsagsforholdene entydigt. I en tidsfæstet
64 tværsnitsundersøgelse kan vi kun betragte samvariationer. Vi kan ikke se årsagsforløbet.
Samvariationerne kan imidlertid fortolkes som en form for tænkte eksperimenter.
Vi kan sammenligne to grupper af respondenter, hvor den ene er præget
af en bestemt faktor, medens den anden ikke er det. Hvis den første viser en form
for adfærd, som ikke forekommer hos den anden, kan man formode, at denne faktor
er årsag til forskellen. En statistisk sammenhæng er imidlertid ingen garanti for, at
der er en årsagsforbindelse. Sammenhængen kan være ’tilsyneladende’ 65 , idet den
skyldes en fælles baggrundsfaktor, som man ikke har taget i betragtning.
For eksempel kan det tænkes, vi finder, at ruskmiddelbrugen i matemati-
kerklasser er større end i sproglige klasser i gymnasiet. Dette resultat kunne
lede os ud i spekulationer om matematikernes forhold til kemikalier og eks-
perimenter. Men sammenhængen kunne også være udtryk for en kønsfor-
skel. Den kan måske simpelthen skyldes, at der er flere piger i de sproglige
klasser, og at de generelt er mere tilbageholdende med rusmidler. Denne
mulige forklaring må vi kontrollere ved at opdele materialet på køn og der-
efter se om sammenhængen forsvinder. Hvis det er tilfældet, tyder det på at
forskellen mellem matematikerne og de sproglige skyldes den kønsmæssige
sammensætning. Men det kunne også tænkes, at de sproglige drenge drik-
64 Også kaldet cross-sectional.
65 Også kaldet ‘spurious’.
151

ker mindre end matematiker-drengene, og at de matematiske piger drikker
mere end de sproglige. I så fald er der en reel forskel mellem gymnasieret-
ningerne.
Hvis vi skal finde en egentlig årsag, skal vi kunne blotlægge forløbet og identificere
den mekanisme, som forbinder årsagen med virkningen. En surveyundersøgelse
kan påvise samvariationer på et bestemt tidspunkt, men ikke et årsagsforløb. Vi kan
følge de samme mennesker, og betragter ændringerne i deres holdninger og handlinger,
i form af et panelstudie. Dermed kan vi kortlægge, hvem der skifter opfattelse
eller adfærd og hvornår. Et panelstudie peger ikke direkte frem til årsagsmekanismen,
der kan forklare ændringen. Der vil være mange mulige faktorer, som præger
forløbet og forandringen. Hvis vi skal være sikre på, at en bestemt faktor har haft
mærkbar indflydelse, må vi have et sammenligningsgrundlag i form af et parallelt
panel, hvor denne faktor ikke gør sig gældende.
I en survey-undersøgelse spørger man respondenterne hver for sig. Men i hverdagens
beslutningsprocesser vil man spørge familie, venner og bekendte til råds.
Desuden retter spørgsmål i en survey-undersøgelse sig normalt mod holdningen til
det enkelte emne. Man spørger ikke så ofte til, hvordan man er nået frem til denne
holdning. Spørgeskemaet opstiller en kæde af emner, men det er sjældent, at emnerne
kædes sammen. I hverdagens diskussioner vil man derimod søge at binde emnerne
sammen. Spørgeskemaet dækker sjældent respondenternes opfattelse af, hvordan
holdningerne til emnerne påvirker hinanden. Analysen udtrykker derfor forskerens
logik, men ikke nødvendigvis respondenternes. Det er i princippet muligt for at belyse
respondenternes begrundelser gennem standardiserede spørgsmål, men det gøres
ikke så ofte. Surveyanalysen fremdrager således samvariationer mellem variable,
men belyser sjældent de sammenhænge, som findes mellem emnerne i respondenternes
bevidsthed.
Ved analysen af, hvordan et årsagsforhold kan føre til en samvariation, indgår der
tre former for variable:
1. Den uafhængige variabel, som udtrykker den faktor, der er årsag, og som
påvirker. Den kaldes som regel for Y.
152

2. Den afhængige variabel udtrykker den faktor, vi søger at forklare. Den
kaldes som regel for X.
3. Endelig kan der være variabler, som kan påvirke forholdet mellem den
uafhængige og den afhængige variabel. Foruden den uafhængige variabel,
Bagvedliggende
X Y
Z
Mellemkommende
X Y Z
Figur 11
som analysen fokuserer på, kan der være en række andre variable, som også
kan tænkes at påvirke den afhængige variabel. De sammenfattes som
indvirkende variable. Hvis man vælger at undersøge virkningen af en enkelt,
mulig baggrundsvariabel, kaldes den som regel for Z.
En indvirkende variabel kan virke ind på to måder på forholdet mellem X og Y.
For det første kan den være ’bagvedliggende’ idet den indvirker på både X og Y.
For det andet kan den være ’mellemkommende’, idet den udgør et mellemled i årsagskæden
mellem X og Y. En årsagsanalyse sigter på at bestemme, om den uafhængige
variabel X påvirker Y, når der kontrolleres for eventuelle indvirkende variable.
Der er i analysen særlig grund til at være opmærksom på indvirkning fra variable,
som henviser til respondentens sociale baggrund, som køn, alder, uddannelse eller
bopæl. Sådanne variable kaldes ’baggrundsvariable’.
For eksempel kan vi søge at se, om forældrenes syn på hash kan betragtes
som en del af forklaringen på deres børns brug af hash. Her betragtes foræl-
153

drenes syn på hash som den uafhængige variabel. Det kan ikke udelukkes,
at forældrenes syn på hash påvirkes af børnenes brug af stoffet, men den
altovervejende påvirkning går sandsynligvis fra forældrene til børnene.
Hvis der viser sig en statistisk sammenhæng, vil man overveje en række
indvirkende variable, som kunne forklare sammenhængen som tilsynela-
dende. Man kunne således søge at tage højde for, om forældrene selv har et
stort rusmiddelforbrug, om den unge har et tæt forhold til sine forældre, og
om den unge respekterer deres mening.
Krydstabeller
Med udgangspunkt i problemstillingen om de unges brug af hash, som blev omtalt
ovenfor, kunne vi undersøge, om der er en forbindelse mellem at have prøvet
hash og opfattelsen af skadeligheden. Det kan vi gøre ved at danne en krydstabel,
der forbinder fordelingerne på de to variable med hinanden. På spørgsmålet om man
har prøvet hash, er der to svarmuligheder, og på spørgsmålet om skadeligheden af
hash er der fire. Dette betyder, at der i alt vil være 8 kombinationer af svar på de to
spørgsmål. I første omgang lader vi simpelthen programmet optælle den kombinerede
fordeling af svarene:
154

Sammenhængen mellem at prøve hash og vurderingen af hashs skadelighed blandt
unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?
Har du prøvet at tage hash eller pot?
Hvor skadelig
er hash eller
pot?
Har du prøvet at tage hash eller pot?
nej, aldrig ja
155
Total
meget skadelig 216 18 234
noget skadelig 498 195 693
ikke særlig skadelig 175 297 472
slet ikke skadelig 13 58 71
Total 902 568 1470
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000.
Tabellen indeholder kun de ’gyldige’ svar, som falder indenfor de givne rubrikker
for begge spørgsmålene. Tallene tyder umiddelbart på, at de, der ikke har taget hash,
betragter det som mere skadeligt end de, der har prøvet det. Men det er ikke let at få
overblik over en talfordeling som denne. For at kunne sammenligne, omregnes fordelingerne
til procenter. Valget af procentgrundlaget afhænger af, hvilken variabel
der kan betragtes som den afhængige. I dette eksempel kan man tænke sig en tosidet
årsagsforbindelse. På den ene side er det tænkeligt, at nogle unge opfatter hash som
mindre farligt, og derfor tør prøve det. På den anden side kan man også tænke sig, at
de unge, der har prøvet hash, er tilbøjelige til at retfærdiggøre deres handlinger ved
at nedvurdere risikoen. Vi formoder dog, at den overvejende påvirkning går fra opfattelsen
af stoffets skadelighed til at prøve det. Derfor opdeles materialet først på
opfattelsen af stoffets skadelighed, og derefter beregnes andelen af hashbrugere indenfor
disse kategorier.

Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden;
unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?
Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?
Procentfordeling Hvor skadelig er hash eller pot? Total
Har du
prøvet at
tage hash
eller pot?
meget
skadelig
noget
skadelig
156
ikke særlig
skadelig
slet ikke
skadelig
nej, aldrig 92,3% 71,9% 37,1% 18,3% 61,4%
ja 7,7% 28,1% 62,9% 81,7% 38,6%
Total 100,0%
n=234
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000.
100,0%
n=693
100,0%
n=472
100,0%
n=71
100,0%
n=1470
Procenttabellen viser både, hvor andelene summer til 100 samt søjlens talgrundlag.
Denne tabel viser en klar sammenhæng. Blandt de unge, som mener, at hash ikke
er skadelig eller ikke særlig skadelig, har de fleste prøvet det. Derimod har meget
få af de, der mener, at hash er meget skadelig, prøvet stoffet. Opfattelsen af stoffets
skadelighed synes at hæmme de unges lyst til at eksperimentere med det. Blandt de
mange unge, der mener, at stoffet ikke er særligt skadeligt, har næsten to ud af tre
prøvet stoffet. Hvis hensigten med samfundets rusmiddelpolitik er at bremse for de
unges eksperimenter med hash, udpeger denne undersøgelse en vigtig målgruppe.
Hvis man blot kunne ændre opfattelsen, at hash ’ikke er særlig skadelig’ til, at det er
’noget skadeligt’, ville det lægge en mærkbar dæmper på trangen til at prøve stoffet.
Dette gælder under forudsætningen, at der er et direkte envejs-årsagsforhold.
Ofte vil analyserne inddrage indvirkende variable, som formodes at kunne påvirke
sammenhængen. I eksemplet vil vi betragte køn som en mulig baggrundsvariabel.
Vi ved fra flere undersøgelser, at piger i mindre grad end drenge har
prøvet hash, og vi formoder, at piger er mindre villige til at tage risikoen med eksperimenter
med stoffer, der betragtes som skadelige. Derfor er det nærliggende at op-

dele materialet efter køn, og derpå betragte om den fundne sammenhæng stadig gør
sig gældende for henholdsvis de unge kvinder og mænd. Ved en underopdeling af
materialet får man et mindre talgrundlag for de enkelte celler. Derfor vil man ofte
forenkle tabellerne ved at slå svarkategorier sammen. I dette eksempel er det hensigtsmæssigt
at lægge svarene ’ikke særlig skadelig’ og ’slet ikke skadelig’ sammen.
Vi giver den samlede svarkategori betegnelsen ’ikke skadelig’. Vi opnår derved to
tabeller, der svarer til den ovenfor anførte:
Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden;
underopdelt på køn; unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?
Procentfordeling.
Hvor skadelig er hash eller pot? Total
Køn meget skadelig noget skadelig ikke skadelig
kvinde
mand
Har du
prøvet at
tage hash
eller pot?
nej, aldrig 90,7% 74,9% 42,5% 68,7%
ja 9,3% 25,1% 57,5% 31,3%
Total 100,0%
n=129
Har du
prøvet at
tage hash
eller pot?
157
100,0%
n=383
100,0%
n=200
100,0%
n=712
nej, aldrig 94,3% 68,4% 29,8% 54,5%
ja 5,7% 31,6% 70,2% 45,5%
Total 100,0%
n=105
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000
100,0%
n=307
100,0%
n=342
100,0%
n=754
Når man foretager en sådan underopdeling af tabellen på kønskategorier, siger
man, at sammenhængen ’kontrolleres for køn’. Der består en klar sammenhæng mellem
opfattelsen af hash’ skadelighed og tilbøjeligheden til at prøve stoffet for begge
køn. Men tabellen viser, at der er visse forskelle mellem de unge mænd og kvinder.
Denne forskel kommer især til udtryk hos de, der ikke mener, at hash er skadelig.
Blandt de unge kvinder, der ikke mener, at hash er farlig, har lidt over halvdelen
prøvet stoffet; den tilsvarende andel er betydeligt større blandt de unge mænd. Selv-

om nogle af de unge kvinder således opfatter stoffet som mindre farligt, er de mere
tilbageholdende end mændene med at eksperimentere med det.
Da dette er resultat af en stikprøveundersøgelse, kan tilfældigheder spille ind.
Hvis samvariationen ikke er helt klar, foretager man et statistisk test. Det kan besvare,
om samvariationen er så klar, at den ikke kan skyldes tilfældige fejl. En
egentlig indføring i testteori ligger udover formålet med denne lærebog. Vi skal nøjes
med at opridse tankegangen bag et statistisk test. Vi kunne med udgangspunkt i
randfordelingen i tabel 3 beregne, hvordan fordelingen ville være, hvis der ikke var
nogen sammenhæng mellem de to variable. Dette kaldes ’den forventede fordeling’.
Derpå kunne vi modstille den observerede og den forventede fordeling for at se, om
de afviger klart fra hinanden. Testet sammenfatter forskellen i en talstørrelse. Ved
hjælp af statistiske tabeller kan vi finde ud af sandsynligheden for, at man i kraft af
tilfældigheder i stikprøven kan få et testresultat som dette. Hvis det er meget usandsynligt,
at den observerede samvariation kunne fremkomme ved tilfældigheder, tør
vi konkludere, at der er tale om en statistisk sikker sammenhæng.
Analysens niveau
Analysen kan bygge på oplysninger, der henviser til individer eller til kollektive
enheder. Således er mand/kvinde en oplysning om en bestemt persons køn, mens
andelen af piger på diskoteker er en oplysning om en kollektiv enhed, et diskotek.
På samme måned er oplysninger om, hvor mange genstande en ung mand har drukket
i løbet af en uge udtryk for den individuelle enhed, medens det gennemsnitlige
forbrug i en skoleklasse gælder den kollektive enhed. Analysens konklusioner gælder
kun for den enhed, der indgår som analysens grundlag. Hvis vi for eksempel har
oplysninger om det gennemsnitlige forbrug blandt unge i de rige forstadskommuner
og i mindre rige landområder, gælder oplysningerne de regionale enheder. Det kan
vise sig, at rusmiddelforbruget er langt større i de rige miljøer end i de mindre velstillede.
Men vi kan ikke vide, om denne sammenhæng også vil gælde for det individuelle
niveau: Det kan ikke udelukkes, at der er unge fra mindre velstillede hjem i
de rige kommuner, som har det største rusmiddelforbrug der, medens det er de velstillede
unge i de fattigere kommuner, som har det største forbrug i deres miljø.
Konklusionerne gælder kun for den enhed, der danner grundlag for analysen.
158

159

Kapitel XI: Metodevalget
Sociologi mellem natur- og kulturvidenskab
Sociologien blev etableret som selvstændig videnskab omkring århundredskiftet.
Allerede fra begyndelsen var der uenighed om den skulle følge forbilledet fra naturvidenskaben
eller kulturvidenskabernes. Den franske sociolog, Émile Durkheim
(1858-1917), knyttede sig til den positivistiske opfattelse, at sociologien burde have
de empiriske naturvidenskaber som forbillede. Han beskrev sociologiens genstandsområde
som studiet af 'sociale forhold', altså "enhver handlemåde, fastsat eller ikke,
som udøver en ydre tvang over for et individ, eller som ligefrem er generel indenfor
et givet samfund, samtidig med at det har en selvstændig eksistens, der er uafhængig
af dets individuelle manifestationer". 66 Durkheim begrænser sociologiens genstand
til fænomener, der har objektiv og/eller almengyldig karakter. De ormer for naturvidenskab,
han tænkte på, var især biologi og medicin. Sociologi bliver dermed betragtet
som studiet af den sociale organisme, dens udvikling og dens sygdomme.
Et helt andet metodesyn fremførte den samtidige tyske sociolog, Max Weber
(1864-1920). Han skildrede sociologi som "en videnskab, der vil nå frem til en fortolkende
forståelse af social handling, og derved forklare dens årsag, forløb og virkninger".
67 "Handling" betød i denne sammenhæng et menneskeligt forhold, for så
vidt den (eller de) handlende tillægger den en subjektiv betydning. Weber siger, at
handlingen er social, når handlingens sigte og forløb inddrager andre end den (eller
de) handlendes egen indstilling. Det drejer sig med andre ord om handlinger, der
forholder sig til andre mennesker. Dermed lagde Weber op til at opfatte sociologi
som en gren af kulturvidenskaberne, der ligger i forlængelse af historien. Men medens
historien studerer enkeltstående begivenhedsforløb, søger sociologien at påpege
regelmæssigheder i forløbene.
Durkheim prægede metodesynet for den positivistiske sociologi. Den bevægede
sig imidlertid mere i retning af fysikken, idet den forsøgte at påvise statistiske sammenhænge
mellem sociale fænomener. Weber prægede til gengæld den ’fænomeno-
66
Se endvidere É. Durkheim: Den sociologiske metode, København 1972. Min oversættelse af afslutningen på kap. 1
afviger sprogligt fra denne.
67 M. Weber: Wirtschaft und Gesellschaft, Tübingen 1976.
160

logiske’ sociologi, som med kvalitative metoder søgte at forstå sociale handlinger
ud fra den sociale agents opfattelse af verden. Der blev efterhånden udviklet to metodiske
retninger: På den ene side en ‘kvantitativ’, baseret på en nypositivistisk videnskabsopfattelse,
som indsamlede tællelige oplysninger (kvantitative data) og
analyserede dem ved hjælp af statistiske modeller. På den anden side en ‘kvalitativ’,
hvor forskerne dannede kvalitative oplysninger, fra interviews, personlige dokumenter
eller feltstudier, og fortolkede dem i kvalitative analyser. Denne modsætning
kan stadig genfindes i lærebøger i samfundsvidenskabelig metode. Imidlertid
har både videnskabsteorien og metodediskussionerne bevæget sig bort fra metodespaltningen.
Der er for samfundsvidenskaberne brug for begge former for oplysninger.
Derfor er spørgsmålet ikke et enten-eller, men hvordan de to former for metode
kan kombineres.
Hertil kommer spørgsmålet om samfundsvidenskabernes politiske funktion og videnskabelige
neutralitet. Selv om både Durkheim og Weber var meget aktive i samfundsdebatten,
søgte de skarpt at adskille deres politiske synspunkter og videnskabelige
analyser. Men ifølge den tredje af sociologiens store klassikere, Karl Marx,
er dette både umuligt og uholdbart. Hans ’materialistiske’ syn på verden har en vis
samklang med positivismens. Begge opfatter verden som en materiel virkelighed,
som vi først og fremmest erfarer gennem sanserne. Men der er en afgørende forskel:
Marx’ kritiske syn på samfundets magtforhold rejser en anden dagsorden for samfundsvidenskaben.
Marx hævder, at ”Hvad mennesket er falder altså sammen med deres produktion,
såvel med hvad de producerer, som med hvordan de producerer.... Det er ikke bevidstheden,
der bestemmer livet, men livet der bestemmer bevidsthedslivet... Der
hvor spekulationen hører op, ved det virkelige liv, begynder altså den virkelige positive
videnskab – fremstillingen af menneskenes praktiske virke, af deres praktiske
udviklingsproces. Fraserne om bevidstheden hører op, virkelig viden må træde i
dens sted.” 68 Marx kritiserer både idealismen og den beskuende form for materialisme:
”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an
på, er at forandre den.” 69
68 Fra Karl Marx: Økonomi og Filosofi, Den tyske Ideologi, Gyldendahl, København 1962 s. 99-100
69 Samme sted s. 93.
161

Dette lægger op til, at forskeren ikke blot skal forholde sig på distancen til de sociale
fænomener som tilskuer, beskuer eller den neutrale kommentator, men skal søge
at præge samfundets udvikling, at forbedre forholdene for menneskene.
Samfundsvidenskaberne har træk fra både natur- og kulturvidenskaberne. Nogle
samfundsvidenskabelige påstande kan afprøves objektivt, som for eksempel befolkningsstørrelsen,
antallet der stemmer på regeringen, eller pengemængden. Mange
spørgsmål må afgøres ved en diskurs mellem fagfolk 70 . Men her er det kun muligt
at opnå midlertidig enighed om forskningens grundlag og resultater. Endelig
findes der spørgsmål, hvor forskerens personlige oprigtighed 71 er det eneste holdepunkt.
Dette gælder blandt andet ved undersøgelser, som beror på forskerens egne
erfaringer og vurderinger. Inden for alle videnskabsgrene spiller alle tre former for
sandhedskriterier ind 72 med forskellig vægt. I naturvidenskaberne har de objektive
kriterier størst vægt, medens de subjektive præger kulturvidenskaberne.
Indenfor samfundsvidenskaberne findes forskelle i de videnskabelige kriterier.
Moderne økonomi følger således et naturvidenskabeligt forbillede ved at fokusere
på kvantitative analyser af faktuelle mål – som penge og tid. Antropologerne betragter
derimod deres fag som en humanistisk fortolkende disciplin, hvor den enkelte
forsker får en væsentlig betydning for resultaterne. I sociologien finder man retninger,
der lægger vægten på hver af de tre kriterier. I sidste halvdel af det 20. århundrede
forekom videnskabsteoretiske stridigheder indenfor samfundsvidenskaberne,
som for eftertiden kan minde om religionskrige. Positivismen blev svækket af indre
og ydre kritik i løbet af 1960erne. En overgang i 1970erne var den samfundsvidenskabelige
diskurs domineret af marxistisk kritik. Dette blev mod slutningen af århundredet
afløst af en post-moderne strømning med en række meget individualistiske
videnskabsopfattelser. Også disse individualistiske videnskabsopfattelser er
ramt af saglig kritik.
Der kan ikke ved begyndelsen af det 21. ved begyndelsen af det 21. århundrede
peges på et fremherskende videnskabs- og metodesyn for sociologien. Dette kan udlægges
negativt som udtryk for videnskabsteoretisk usikkerhed. Det kan også udlægges
positivt som udtryk for, at sociologien er nået frem til en erkendelse af, at
70 inter-subjektivt.
71 subjektivt.
72 det objektive, inter-subjektive og det subjektive.
162

den hverken kan følge forbilledet fra den rene naturvidenskab eller fra en klassisk
humanistisk tradition uden at afskrive væsentlige aspekter af det sociale liv. Samtidig
peger diskussionerne om forskerens neutralitet eller kritiske engagement på problemer
ved begge yderpositioner. En rent objektiv neutralitet er umulig, medens
forskning baseret på et ideologisk engagement gør forskningen utroværdig for dem,
der ikke deler trossætningerne i ideologien. Denne åbne situation lægger op til, at
forskeren ikke bare kan henvise til et forbillede, en skole, eller faste håndværksmæssige
standarder. Hun eller han må begrunde metodevalget ud fra problemstillingen
og de videnskabsteoretiske grundantagelser.
Metodernes fordele og begrænsninger
Survey-undersøgelser har været udsat for kritik fra flere sider. For det første
lægger ’behaviorister’ vægt på at studere folks observerbare adfærd. De afstår fra at
gætte sig til folks tanker og følelser. Deres indvending går ud på, at surveys søger at
fremdrage subjektive holdninger, som vi ikke kan få videnskabeligt sikker viden
om. De mener, at vi kan kun registrere spørgsmålet som stimulus og den respons,
der fremkommer i svaret. Tankerne bag svaret kan vi ikke vide noget om. For det
andet kritiserer ’humanisterne’, at man søger at danne ’mål’ for holdninger gennem
standardiserede spørgsmål. De mener, at metoden ikke kommer ind til informanternes
mening med den metode. For det tredje mener ’fagkritikere’, at surveys er en
ideologisk manipulation med den offentlige mening. Overfor disse indvendinger kan
man hævde, at surveymetoden blot er et redskab. Det kan bruges på flere måder, og
det kan kombineres med andre metoder.
Surveys udgør et eksempel på kvantificerede data. Humanister indvender ofte,
at optællinger af svarene og samvariationer ikke fortæller noget om folks motiverende
tankebaner.
Tallene virker som objektive data, men de er fremkommet gennem en interaktion
mellem forsker og respondenter; ofte gennem interviewere. Der gælder imidlertid de
samme udfordringer som i kvalitative interviews. For at fortolke dem korrekt må vi
forstå respondenterne, fortolke deres udsagn. Ikke bare konstatere deres svar. Hvis
spørgsmålet passer på respondenternes sprogbrug, og dets emne svarer til respondentens
perspektiv, er der ikke noget videnskabsteoretisk problem. Fordelene ved
163

survey-undersøgelser er især, at de ofte kan give et overblik, og at de er egnede til at
efterprøve klare hypoteser.
Brugen af statistiske tests har været genstand for en del diskussioner. En statistisk
signifikans er ikke nogen garanti for, at resultatet er teoretisk væsentligt. Det
udtrykker kun, at det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed.
Statistiske konklusioner vil rumme en vis risiko for fejl. Den kommer til udtryk
i vurderingen af, om resultatet er statistisk sikkert 73 . Fordelene ved statistiske analyser
er, at de er i stand til at give konklusioner på usikkerheder, der stammer fra stikprøven
eller tilfældige målefejl. Men tallene er i sig selv tavse. Vi må fortolke dem,
for at gøre dem sociologisk meningsfulde. Det giver ingen meningsfulde svar at
proppe data i en computer og overlader analysen til programmet. Hvis programmet
fodres med meningsløse data, bliver resultaterne nonsens.
På tilsvarende måde er der problemer ved observationsmetoder. Forskeren får
måske ikke adgang til de relevante dele af feltet. Der kan være ’blinde pletter’, som
for eksempel rusmiddelforbruget inden de unge får på bar eller diskotek. Der kan forekomme
en ’selektiv perception’, hvor forskeren fokuserer på bestemte emner, men
overser andre, der burde være inddraget ud fra problemstillingen. Et yderligere problem
er, at observationsstudier ofte savner et klart sammenligningsgrundlag. Analysen
kan dermed komme til at fremhæve bestemte træk, som set i et sammenlignende
perspektiv er banale. Nøjes man med at observere adfærden, bygger fortolkningen
om hensigten på forskerens indlevelse. Men det er gætterier, med mindre forskeren
faktisk har et indgående forhåndskendskab til menneskene i det miljø, man observerer.
Fordelen ved observationsstudier er, at man får viden om, hvad folk faktisk gør.
Men selve handlingsforløbet peger ikke frem mod en bestemt fortolkning.
Dybdeinterviews er ligeledes en metode med både ulemper og fordele. Et stort
problem ved dybdeinterviews er mulighederne for at sammenligne og generalisere.
Alle samtalerne vil have forskellige forløb. Derfor er det også svært at vurdere, om
svarene fra en person passer sammen med en anden persons svar. Selvom svarene er
helt enslydende, kan det have stor betydning, at de er fremkommet i forskellige talesekvenser.
Dybdeinterviews bygger på formodninger om, at intervieweren har opnået
tillid, og at informanten svarer ærligt. Men det er en forudsætning, som er vanske-
73 Statistisk signifikant – det kan ikke blot tilskrives tilfældigheder ved stikprøve eller tilfældige målefejl.
164

lig at efterprøve. Der er især ved dybdeinterviews en interviewer-effekt. Nogle forskere
ser det som positivt. Men skeptikere kan indvende, at rapportens konklusioner
blot afspejler forskerens fordomme og evne til at frembringe 74 svar hos nogle selvvalgte
informanter. Fordelene ved dybdeinterviewet består i, at man på denne måde
kan få personens syn på et emne belyst ud fra personens eget helhedsperspektiv og
med personens egen logik.
En løsning afvejningen af metodernes fordele og ulemper består i at anvende flere
metoder i kombination. 75 Ved at anvende flere former for metoder kan man får oplysninger,
der kan benyttes til at kontrollere hinanden. Således kan man for eksempel
kontrollere gyldigheden af spørgsmål i et spørgeskema ved at anvende dem som
led i et halv-struktureret interview. De forskellige metoder frembringer forskellige
former for oplysninger. De kan alle være relevante for problemstillingen. Derfor kan
en kombination af metoder også betyde, at oplysningerne kan supplere hinanden.
Der vil imidlertid være nogle udfordringer til kombination af flere metoder i forbindelse
med de forudsætninger, der ligger bagved problemformuleringen. Hvis disse
forudsætninger peger på et bestemt syn på verden, på forskeren og på informanterne,
kan man naturligvis kun anvende de metoder, som passer sammen med forud-
sætningerne. 76
Praktisk design af to studieprojekter:
Problemstilling enlige mødre som socialt marginaliserede
Praktiske begrænsninger Fast deadline: 3 måneder; en gruppe
på 4
Indledende planlægning
og informationsøgning
Gruppe 1 Gruppe 2
Feltstudier suppleret med kvantitative
baggrundsdata; Begynde med
at notere sine fordomme. Læse teoretisk
relevant litteratur.
74 Nogle vil endda tale om, at intervieweren ’fremsuggererer’ svarene.
75 Også kaldet ’metodetriangulation’.
76 Spørgsmålet diskuteres nærmere i O. Riis: Metoder på tværs, DJØF, København 2001.
165
køn og valg af gymnasieretning:
sproglig/naturvidenskabelig?
Fast deadline: 3 måneder; en gruppe
på 6
Spørgeskema som kan sammenligne
mænd og kvinder; kvantitativ
analyse suppleret med kvalitative
data. Begynde med at notere sine
hypoteser. Læse teoretisk relevant
litteratur.

Anvende eksisterende
oplysninger
Søge bibliografi via biblioteksdatabaser
samt på internettet; søge
officielle statistikker; oprette en
bibliografi med stikordsregister.
Udvælgelse Overveje om udvalget skal være
ensartet eller dække over mange
typer Skal man udvælge gennem
en organisation eller gennem annoncering?
Hvor mange cases skal
man vælge? Skal man eventuelt
fokusere på et lokalområde?
Primær data indsamling Foretage forundersøgelser ved at
betragte lokalområdet og institutioner.
Interviewguide/spørgeskema
Dataforberedelse/analyse
Designe af en semi-struktureret
guide med temaer/hovedspørgsmål;
fokus på
‘marginalitet’; opliste emner; måske
udvide guiden undervejs;
Lytte til bånd; transskription; notere
vigtige citater; notere fælles temaer
og indbyrdes kontraster;
danne temakoder; tværgående tematisk
kodning;
166
Finde officielle statistikker for
valg af uddannelsesretning. Finde
de officielle regler for valg af uddannelse.
Eventuelt søge personlige
dokumenter.
Udvælgelse af nogle få skoler. Foretage
stikprøve af elever fra skolernes
registre. Opnå adgang gennem
skolens ledelse.
Foretage forundersøgelser ved observationer
og åbne interviews på
skolen;
Grundigt design af struktureret
spørgeskema; prøve sproget af ved
pilotundersøgelse; den afhængige
variable er valg af studieretning,
den vigtigste uafhængige er køn.
Problemstillingen lægger op til
mål for kønsroller og normer i det
sociale miljø.
Danne en kodeplan; skimme svarene
og randbemærkningerne
igennem; fortolke tilføjelser eller
uklare svar; sætte koder for dem;
opbygge en datamatrice; indtaste
data; beskrive fordelingen på den
afhængige variabel; opstille krydstabeller
med den uafhængige
(køn); foretage kontrol for baggrundsvariable.

167

Kapitel XII: Konklusion og etik
Konklusion
Konklusionen skal sammenfatte og afrunde analysens resultater. Den peger tilbage
på problemstillingen. Dette indebærer, at konklusionen skal pege tilbage på undersøgelsens
formål og dens teoretiske grundlag. Man må tage stilling til, om den
foreliggende undersøgelse har opfyldt sit formål. Man må påpege de nye informationer,
som analysen har føjet til den forhåndsviden, man havde inden undersøgelsen.
Problemstillingen henviser som regel til et teoretisk grundlag. Det begrunder problemstillingens
nøglebegreber og hovedspørgsmål. Det bliver derfor påkrævet at
konfrontere problemstillingens teorier med undersøgelsens resultater. Dette udgør et
kompliceret problem, som selv erfarne forskere har svært ved at håndtere.
Teorien giver nogle begreber, som retter opmærksomheden på nogle bestemte
fænomener. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan
måske også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi afprøver i analyserne.
Hvis undersøgelsen kun bygger på en enkelt teori, er der en iboende risiko for at
benytte denne som en facitliste. I en broget verden vil man altid kunne plukke eksempler
ud, som synes at bekræfte teorien. Men teorien bevises ikke ved at finde
passende eksempler ud; man kan højst sige, at teorien illustreres med eksemplerne.
Teorien udsættes først for en egentlig efterprøvning, når man systematisk leder efter
eksempler, der eventuelt kan modbevise den. Denne fremgangsmåde kaldes falsifikationsforsøg.
Figur 12
168

Hvis undersøgelsen er deduktivt opbygget, tager den udgangspunkt i en teoretisk
ramme og fra den udledes hypoteser, som efterprøves empirisk. Dette lægger op til,
at en bestemt hypotese enten kan bekræftes eller afkræftes. Hvis hypotesen bekræftes,
kan det udlægges som støtte for teorien. Men en enkelt undersøgelse kan ikke
endegyldigt bevise en universel teori. Hvis en lang række tilsvarende undersøgelser
også støtter den, kan den siges at have vundet hævd. Men det udelukker ikke, at man
før eller siden finder det empirisk resultat, der demonstrerer teoriens begrænsning.
Hvis hypotesen afkræftes af de empiriske resultater, må teorien udsættes for en kritisk
revision. Hvis hypotesen er central for teorien, må hele teorien i så fald forkastes.
Konklusionen er da, at man må begynde forfra og opbygge en ny teori til belysning
af problemstillingen. Der er imidlertid også mulighed for, at hypotesen gælder
for en vis del af teorien. I så fald kan man nøjes med at indkredse og korrigere
denne del af teorien. Overvejelserne bliver lidt mere komplicerede, hvis problemstillingen
ikke henviser til én men til to eller flere konkurrerende teorier. Hvis dette er
tilfældet må konklusionen foretage en vurdering af, hvilken af disse teorier, der giver
den mest plausible og dækkende forklaring på de fundne resultater.
Hvis en teori må forkastes, er det nærliggende at overveje alternative forklaringer.
Man taler om en abduktiv tilgang, når man forsøger at indkredse en plausibel
forklaring på et overraskende resultat ved at opstille en række tankeeksperimenter.
Når alle de mulige forklaringer må forkastes, bortset fra én, virker den plausibel.
Der er imidlertid ikke tale om en egentlig empirisk efterprøvning. Tankeeksperimentet
har ledt os på sporet af en rimelig hypotese, der må efterprøves ved en ny,
empirisk undersøgelse.
Induktive undersøgelser tager ikke udgangspunkt i en teori men i et materiale,
hvorfra man søger at udlede en teoretisk ramme. Det er hensigten at generalisere ud
fra de foreliggende data. De indsamlede data hører hjemme i en bestemt sammenhæng
77 . Men man hævder, at resultaterne også vil have gyldighed i andre sammenhænge.
Med denne form for fremgangsmåde skal man dels begrunde, at konklusionen
dækker de foreliggende data, og dels generaliseringens rækkevidde og afgrænsning.
Man skal gøre rede for, hvor langt man mener, at resultaterne gælder - i rum,
77 Kontekst.
169

tid og samfundstyper, og samtidig gøre det klart, hvornår man ikke forventer at genfinde
resultaterne.
Undersøgelsens etiske spørgsmål
Fra problemformuleringen og fremover er man konfronteret med en række etiske
dilemmaer. De kan ikke forudses eller sættes på en formel. Hvis man på forhånd har
overvejet de etiske retningslinjer for projektet, er risikoen mindre for, at man i en
konkret situation ’falder i’. Man må overveje, om man kan forstille sig for at opnå
oplysningerne. Man må vurdere, hvor tæt på folks privatliv, man kan tillade sig at
komme. Man må tage stilling til, om det er tilladeligt at påvirke de udvalgte personer,
for at studere deres reaktioner. Endelig må man spørge sig selv, om man kan
fremlægge oplysninger, der er væsentlige for konklusionerne, hvis de er opnået i
fortrolighed.
Det er ikke tilstrækkeligt, at forskeren har en redelig hensigt 78 . Selvom hensigten
er positiv, kan det alligevel forekomme, at konsekvenserne for de involverede informanter
bliver negativ. Derfor må man overveje, om det er tilstrækkeligt at følge
visse etiske principper, for eksempel dem, som de faglige organisationer har opstillet.
Principperne har overordnet karakter, så man må overveje, hvordan de skal fortolkes
i en konkret situation. Hensynet til informanterne er kun et blandt flere. Det
kan muligvis komme i konflikt med andre hensyn – for eksempel hensynet til opdragsgiverne,
til forskermiljøet, til offentligheden og hele samfundet. De abstrakte
overvejelser er nemmere end de konkrete etiske udfordringer, man kan komme ud
for. Hvis man for eksempel får fortrolige oplysninger i et feltstudie om kriminelle
handlinger, skal man holde tæt eller gå videre med dem til myndighederne? Hele
projektet kan falde til jorden, hvis man går videre til politiet med oplysningerne.
Man må samtidig overveje, om de kritiske oplysninger bare er ’plantet’ som en prøve
på ens tillid.
De mest fundamentale etiske spørgsmål handler om ærlighed. Det burde være
overflødigt at nævne disse spørgsmål. Man må som forsker ikke opfinde data eller
omforme sine data, så de passer på den teori, projektet støtter sig til. Man må ikke
kassere data, som modsiger ens teoretiske konklusioner. De statistiske eller kvalitative
analysemetoder skal følge projektets forudsætninger, og man må ikke fuske
78 Etikere taler om ‘et godt sindelag’.
170

med metoderne, så man opnår de ønskede resultater. Hvis man bruger andre forskeres
materialer, analyser eller ideer, bør man nævne dem. Man skal citere sine kilder
loyalt. Dette gælder ikke mindst de kilder, som man vil kritisere.
Projektets faser rummer særlige etiske udfordringer. Der er etiske spørgsmål i
forbindelse med undersøgelsens design. Det kan for eksempel gælde, om projektet
er finansieret af en opdragsgiver, som en offentlig myndighed eller et privat firma.
Der kan være bindinger fra opdragsgiveren, som man ikke finder acceptable. Der
kan for eksempel være visse emner, som en ‘opdragsgiver’ ikke ønsker, at man tager
op eller bestemte formuleringer af spørgsmålene, som opdragsgiveren insisterer på.
Man må ved designet forberede sig på, hvordan man må forholde sig, hvis projektet
skulle munde ud i komplikationer eller ubehagelige konklusioner. Projektets resultater
kan muligvis blive fortolket på andre måder end ens egen, og de kan bruges eller
misbruges til politiske tiltag, som man er dybt uenig i. Denne risiko må man overveje
allerede i forbindelse med designet. Man må overveje, om man kan tillade sig at
manipulere med informanterne i en kvasi-eksperimentel form, om man kan tillade
sig at observere skjult, uden at redegøre for hensigten, og lignende. Man må overveje,
hvor langt man skal informere informanterne om undersøgelsens hensigt. Man
må også overveje, hvordan man må forholde sig, hvis informanterne kun vil give
adgang under bestemte betingelser. Disse betingelser kan være ensbetydende med,
at informanterne kræver ret til at censurere rapporten. Men i så fald er der ikke længere
tale om en uafhængig undersøgelse. Man må samtidig overveje, om man skal
sikre samtykke fra alle informanterne eller kun fra visse ledere og nøglepersoner.
Man må overveje, om informanterne skal sikres fuld anonymitet. Hvis der er tale om
et feltstudie i et afgrænset miljø, vil de kunne genkendes af alle, der har et vist
kendskab til miljøet, selvom man forsøger at sløre identiteterne ved at ændre navnene.
Fastholder informanternes anonymitet og slører man deres identitet, vil det indebære,
at oplysningerne ikke kan efterkontrolleres.
Ved dataindsamlingen melder der sig tilsvarende etiske problemer. Man skal igen
overveje, hvor meget man skal fortælle om undersøgelsens hensigt. I mange feltarbejder
vil forskeren blive spurgt direkte om egne holdninger. I mange tilfælde kan
man ikke opnå tillid, med mindre man træder frem som person. Det rummer et dilemma,
for hvor meget skal man fortælle, og hvordan vil ens egne synspunkter præge
informanternes? Ved surveys skal man overveje, hvordan man kan udforme et
171

følgebrev, som forklarer om undersøgelsens problemstilling uden at afsløre dens
hypoteser. Ved et åbent feltarbejde må man overveje, om man skal notere åbent, og
om informanterne må læse noterne. Vælger man at lade informanterne læse noterne,
er der risiko for, at man må udelade visse observationer, som kan være kontroversielle.
I et feltarbejde må man nøje overveje, hvor tæt man kan komme på informanterne.
Man må for eksempel overveje, om det kan forsvares at få et tæt kammeratskab
eller endda et kæresteforhold til en informant. I mange feltsituationer får man
fortrolige oplysninger ‘udenfor citat’. De kan være meget væsentlige for at forstå
forholdene. Man må imidlertid overveje, om man for det første overhovedet vil
modtage sådanne oplysninger, for det andet, om man vil notere dem, og for det tredje
om man vil bruge dem i analysen, og for det fjerde om man vil citere dem i rapporten.
Især i forbindelse med et feltarbejde må man overveje, hvordan man på en
passende måde kan trække sig ud af feltet, og de menneskelige relationer, der er
skabt i det.
De etiske dilemmaer stopper ikke med dataindsamlingen. Også ved analysen og
rapportskrivningen dukker de op. I analysen må man selvkritisk vurdere, om analysen
styres af ens fordomme. I rapporten må man overveje at beskytte informanternes
identitet. Nogle af oplysningerne kan virke pinlige for informanterne eller deres bekendtskabskreds.
I så fald må man afveje, om man først og fremmest skal tage hensyn
til informanternes selvrespekt, eller om hensynet til fremstillingen af sagen gør
det nødvendigt at lægge oplysningerne frem. Man må overveje, om informanterne
skal have lejlighed til at læse rapporten og eventuelt komme med indsigelser og rettelsesforslag.
Man må overveje, hvordan ens noter fra undersøgelsen kan opbevares,
så man kan sikre dem og give andre forskere adgang til dem. Dette indebærer også
overvejelser om, hvem der kan få adgang til materialet og under hvilke betingelser.
Rapporten kan få samfundsmæssige konsekvenser. Det er muligt, at medierne vil
gengive udpluk i mere eller mindre korrekt form. Måske vil visse politikere benytte
rapporten som anledning til at drøfte ændringer i love eller i administration. Rapporten
kan muligvis benyttes som begrundelse for en politik, man ikke er enig i. Dette
indebærer, at man ved skrivningen af rapporten må overveje, hvordan den eventuelt
kan bruges eller misbruges. Efter offentliggørelsen må man tage stilling til, om man
vil inddrages i en offentlig polemik eller en politisk debat. Dette indebærer også at
tage et ansvar for den udvikling, der kan ske, hvis man udlader at gå ind i debatten.
172

Et vist holdepunkt kan man finde i de etiske kodekser, som efterhånden er udviklet
i mange samfundsvidenskaber. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
har formuleret nogle generelle retningslinjer:
“Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne” har
følgende hovedpunkter:
1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er foreneligt
med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om afhængighedsforhold
af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i
strid med faglige og etiske principper.
2. Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen
såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som
til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater.
Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke
andres privatliv.
3. Forskeren har ansvaret for, at oplysninger indsamlet eller stillet til rådighed
for forskning ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, som muliggør
identificering af personer, der er genstand for eller har bidraget med oplysninger
til forskningsarbejdet.
4. Det påhviler forskeren at indhente samtykke fra dem, som personligt inddrages
i forskningen. De pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig.
5. Det påhviler forskeren at gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden
samt at fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige videnskabelige
principper og undgå fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger.
De er udtrykt i generelle vendinger, og deres principper kan måske opfattes som
almindelig, sund fornuft. Men der er naturligvis gode grunde til, at det har været
nødvendigt at formulere dem officielt. Samtidig udgør de et godt udgangspunkt for
ens egne overvejelser om, hvor vidt de forskellige dispositioner i løbet af ens projekt
er etisk forsvarlige. Retningslinjerne fra SSF dækker alle samfundsvidenskaberne
i Danmark, og fokuserer ikke specielt på de etiske problemer, man kan komme
ud for i et sociologisk projekt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at se nær-
173

mere på de etiske retningslinjer, som er udformet af internationale fagorganisationer,
som ISA.
Uddrag af det faglige kodeks for International Sociological Association:
2.3. Data gathering
2.3.1. As scientists, sociologists should disclose the methods by which they proceed
as well as the general sources of their data.
2.3.2. The security, anonymity and privacy of research subjects and informants
should be respected rigorously, in both quantitative and qualitative research. The
sources of personal information obtained by researchers should be kept confidential,
unless the informants have asked or agreed to be cited. Should informants be
easily identifiable, researchers should remind them explicitly of the consequences
that may follow from the publication of the research data and outcomes. Payment
of informants, though acceptable in principle, should be discouraged as far as possible
and subject to explicit conditions, with special regard to the reliability of the
information provided.
2.3.3. Sociologists who are being given access to records are expected to respect
the privacy conditions under which the data were collected. They can, however,
make use of data gathered in historical archives, both private and public, under
the legal conditions laid down in the country concerned and usually accepted
by the international scientific community, and subject to the rules of the
archive.
2.3.4. The consent of research subjects and informants should be obtained in
advance. Covert research should be avoided in principle, unless it is the only
method by which information can be gathered, and/or when access to the usual
sources of information is obstructed by those in power.
3. Publication and communication of data
3.1. Data gathered in sociological research activities and research work constitute
the intellectual property of the researchers, who are in principle also entitled to
copyright. Should copy right be vested in a sponsor or in an employer, researchers
should be entitled to fair compensation.
174

3.2. In principle, researchers have a right to submit their work for publication,
or to publish it at their own expense.
3.3. Researchers have the right to ensure that their results be not manipulated or
taken out of context by sponsors.
3.4. The contribution of scholars, sponsors, technicians or other collaborators
who have made a substantial contribution in carrying out a research project should
be acknowledged explicitly in any subsequent publication.
3.5. Databases should not be regarded as being in the public domain, until the
researchers who have assembled them have specified the sources of their data and
the methods by which they were constructed. Information about sources and
methods should be made available
within reasonable time. Interim data sets should be available for inspection of
79
their accuracy by other scholars .
3.6. Once published, information about a research project should be considered
to be part of the common knowledge and background of the scientific community.
Therefore, it is open to comments and criticism to which researchers should be allowed
to react.
75 Statement adopted by the ISA Executive Council in its Colima Meeting, 26-27 November
1996.
175

Hvor kan vi finde mere litteratur?
Bailey, K.: Methods of Social Research. Free Press, New York 1994.
Lærebog, som på mange punkter supplerer denne bog; blandt andet med afsnit om etnometodik
og simulationsteknik.
Cozby, P.C.: Methods in Behavioral Research. McGraw-Hill, Boston 2003.
Indføring i adfærdsanalyser med udgangspunkt i eksperimentel metode og kvantitativ
analyse.
De Vaus, D.: Surveys in Social Research. Routledge, London 2002.
Videregående, meget brugbar lærebog om survey-metoder.
De Vaus, D.: Research Design in Social Research, Sage, London 2001.
Videregående oversigt over undersøgelsesdesigns.
Frankfort-Nachmias, C. & Nachmias, D.: Research Methods in the Social Sciences.
Arnold, London 1992.
Omfattende videregående lærebog med hovedvægt på kvantitative metoder.
Gilje, N. & Grimen, H.: Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes
videnskabsfilosofi. Reitzel, København 2003.
En meget anvendt indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori.
Hansen, E. J. og B. H. Andersen: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative
metode. Reitzel, København 2000.
Indføring i kvantitative metoder på et forståeligt dansk., som udbygger fremstillingen i
denne bog.
Hellevik, O.: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Universitetsforlaget, Oslo
1999.
Bredt anlagt videregående lærebog, som er meget anvendt i Norge og Danmark.
176

Jacobsen. M.H. & Kristiansen, S.: Farligt feltarbejde - etik og etnografi i sociologien.
Aalborg Universitetesforlag, Aalborg 2001.
Diskussion af forskningsetik med særlig vægt på feltarbejde.
Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K.: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik.
Reitzel, København 1999.
Videregående indføring i observationsmetoder, især med henblik på fænomenologiske
studier.
Kvale, S.: Det kvalitative forskningsinterview. Reitzel, København 1997.
Meget udbredt videregående fremstilling af kvalitative interviews, især med henblik på
samtaler om livsforløb. Bogen kan læses hurtigt, men den bør læses med omhu og eftertanke.
McQueen, R. & Knussen. C.: Research Methods for Social Science, Prentice Hall.
Harlow 2002.
Klart opbygget lærebog, der supplerer denne bog på flere punkter. Lægger navnlig
vægt på kvantitative metoder.
Moore, D.S.: Statistics; Concepts and Controversies, Freeman & Co., New York 2001.
Indføring i statistiske begreber, som også er forståelig for ikke-matematikere.
Neumann, W. L.L Social Research Methods. Qualitative and Quantitative Approaches.
Allyn & Bacon, Boston 1997.
Bredt anlagt videregående lærebog, som udbygger denne bog på mange punkter, og
som giver holdepunkter for læserens hukommelse.
Nielsen, P.: Produktion af viden - en praktisk metodebog, Teknisk Forlag, København
1998.
En kort introduktion med vægt på kvantitative metoder.
Olsen, H: Tallenes talende tavshed. Socialforskningsinstituttet, København 1995.
En kritisk gennemgang af fejlkilder ved surveyundersøgelser.
177

Pole, C. & R. Lampard: Practical Social Investigation. Qualitative and Quantitative
Methods in Social Research. Prentice Hall, Harlow, 2002.
Bredt anlagt videregående lærebog, som bygger på samme ideer som denne, men som
går et skridt videre - især med hensyn til kvantitative og kvalitative analyser.
Redder, K.W., Siune, K., & Thonsgaard, O.: Introduktion til sociologisk metode.
Munksgaard, 1970.
Ældre lærebog, som klart fremlægger kvantitative metoder på positivistisk grundlag.
Repstad, P.: Mellom nærhet og distance. Universitetsforlaget, Oslo 1993.
Kort, letlæst introduktion til kvalitativ metode.
Riis, O.: Metoder på tværs. DJØF, København 2001.
Videregående drøftelse af muligheder for at kombinere kvalitative og kvantitative metoder.
Riis, O.: Metoder og teorier i religionssociologien. Aarhus Universitetsforlag, Århus
1986.
Kort oversigt over samfundsvidenskabelige metoder, med religion som eksempel.
Ringdal, K.: Enhet og mangfold. Fagbokforlaget, Bergen 2001.
Bredt anlagt videregående lærebog med vægt på kvantitative metoder.
Sayer, A.: Methods in Social Science. Routledge, London 1984.
Diskussion af metodespørgsmål ud fra en kritisk realistisk videnskabsteori.
Strauss, A. & Corbin, J.: Basics of Qualitative Research, Sage, London 1998.
Gennemgang af den systematiske kvalitative metode, som kaldes ‘grounded theory’.
178