LØSNET NR. 31: Fællesskaber i proces

Referat af Lev og Lær uddannelsesmøde 

i Hertha. 

ÅÅrrssmmøøddee ÅÅrrssmmøøddee ÅÅrrssmmøøddee ÅÅrrssmmøøddee ÅÅrrssmmøøddee oogg oogg oogg oogg oogg oogg 

JJoorrddeennss JJoorrddeennss JJoorrddeennss JJoorrddeennss JJoorrddeennss ddaagg ddaagg ddaagg ddaagg ddaagg ddaagg ppåå ppåå ppåå ppåå ppåå ppåå 

MMuunnkkssøøggåårrdd 





FFæælllleesssskkaabbeerr FFæælllleesssskkaabbeerr FFæælllleesssskkaabbeerr FFæælllleesssskkaabbeerr FFæælllleesssskkaabbeerr ii ii ii ii ii ii 

pprroocceess pprroocceess pprroocceess 

pprroocceess pprroocceess 

Medlemsblad for 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Februar 2002 nr. 31

LØSNET 

Er medlemsblad for medlemmerne i 

Landsforeningen for ØkoSamfund, der 

er en forening for sociale, 

økologiske og åndelige fællesskaber i 

byer og på land, samt alle der arbejder 

for en bæredygtig udvikling. 

LØSNET udkommer 4 gange årligt: 

Februar, maj, september og december. 

Deadline d. 20 i måneden før. 

Indholdet i de enkelte artikler 

udtrykker ikke nødvendigvis foreningens 

holdning. 

Annoncer: 

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 




Rabat ved ét års annoncer: 25% 

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til 

kant) 

Henv. sekretariatet. 

Redaktionen på dette nummer: 

Sekretariatet, Allan Elm 

Omslagsbilleder: 

Forside: Påfugl på Hesbjerg 

Foto: Patrizia F. Thomsen 

Bagside: Vinterklædt stupa på 

Hesbjerg. Foto: Patrizia F. Thomsen 

Layout og DTP: 

Allan Elm 

Special-Trykkeriet Viborg a/s 

Tlf.: 86 62 40 33 

Indlæg sendes på diskette til 

sekretariatet, arkiveret som 

tekst- eller word-fil eller som email 

til: los@pip.dknet.dk 

Deadline for nr. 32 er 15. april. 2002. 

Sekretariatet: 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Landsbyvænget 11 

8464 Galten 

Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 

E-mail: los@pip.dknet.dk 

Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish 

LØS sekretariatet er i år 2002 støttet 

af Den Grønne Fond, 

Indenrigsministeriets 

Landdistriktspulje og Gaia Villages. 

LØSNET er også støttet af 

Kulturministeriets Tidsskriftspulje 

Formand: 

Susanna Maxen 

Valsømaglevej 73 

4100 Ringsted 

Tlf.: 57538224 

E-mail: susanna@landsby2000 

Medlemskab pr år: 

Enkeltperson: 200 kr. 

Fællesskaber og organisationer: 500 kr. 

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 

100 kr. 

Giro 596-6752 

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 

og blandt medlemmerne er føgende: 

Bofællesskaber mv.: 

A70 Toustrup Mark, Sporup 

Andelsforeningen Baungården, Vejle 

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj 

Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder 

Andelsforeningen Møllegården, 

Silkeborg 

Båring Højskole 

Den Flerkulturelle Landsby i 

Nordvest, København NV 

Fjordvang, Snedsted i Thy 

Meilgaard Slot, Glesborg 

Gaia Villages, Holte 

Hertha Levefællesskab, Herskind 

Hesbjerg, Blommenslyst 

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg 

Købmandsgården, Brovst 

Munksøgård, Roskilde 

Nordvestjysk Folkecenter for 

Vedvarende Energi, Hurup 

Ottrupgård, Skørping 

Snabegaard, Vrads 

Svanholm, Skibby 

Sættedammen, Hillerød 

Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved 

Udgården, Lading 

Vaarst Vestervang, Vaarst 

Økosamfundet Dyssekilde, Torup 

Foreninger, fællesskaber under 

etablering: 

Boform2000, Silkeborg 

Boligforeningen Vedaparken, Slangerup 

Bornholms Miljø- og Energikontor 

Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg 

Foreningen for Økologisk Bebyggelse 

af Teglmosegrunden, Albertslund 

Landsby2000, Jystrup 

NABU - Norske Arkitekters 

Landsforbund 

Nybyggerne, København 

Nyt Forum, Christiania 

Vester Gror, København V 

Økologiske Igangsættere, Nørrebro 

Østvendsyssels Energi- og 

Miljøkontor, Dronninglund 

Virksomheder: 

Anlægsgruppen Permakultur, APK, 

København 

Borry Henriksen, ApS, Strøby 

Den Grønne Genbrugshal, Christiania 

Den Økologiske Have, Odder 

Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro 

Fornyet Energi, Stenlille 

Gaia Technologies A/S, København Ø 

Græsrodsgården, Eskebjerg 

Kilian Water, Vrads 

Landbrugsskolen for skabelse af et 

ideelt samfund, Harndrup 

Merkur, Den almennyttige 

Andelskasse, Ålborg 

Roskilde Tekniske Skole 

Råd og Dåd Butikken, Brovst 

Tørring-Uldum kommune 

Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland 

ISSN 1395-1270 

I n d h o l d 

3 Leder 

Af Allan Elm 

4 Lev og Lær-uddannelsesmødet d. 2. 

februar 2002 

Af Troels Dilling-Hansen 

5Årsberetning 2001 

Af Susanna Maxen 

9 Landsby 2000 

Af Susanna Maxen 

10 DR-Friland 

Fra hjemmesiden 

12 S.E.L.V. - Spiritual Ecological Living 

Village 

Af Heather Smith 

13 Skovdalen, Nørre-Snede 

Af Søren Raffnsøe 

14 Nyt fra Andelssamfundet i Hjortshøj 

Af Lis Ellemann 

15Boligforeningen Vedaparken 

Af Bente Østergaard 

15Kort nyt fra Snabegård 

Af Lydia Sørensen 

16 LØS årsmøde og Jordens Dag 

18 Det uheldige Thy 

Af Preben Maegaard 

20 Den selvforsynende landsby 

Af Karsten Petersen 

21 Nybyggerne.dk 

Af Michael Meiner 

21 Møllegården - anno 2002 

Af Line Arnved 

22 Petersgård i Dronninglund 

Af Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, 

Bo,Elsie og Kris 

23 Bæredygtige Samfund i Nordsjælland 

Af Tommy von Pein 

24 Kender I “Vi hjælper hinanden 

netværket?” 

Af Henrik Busk 

24 Anmeldelse: Den Grønne Hat 

Af Claus Hedegaard Sørensen 

26 Den lille prinsesse - et eventyr uden 

slutning 


27 For de højeste 

Af André Nordlys Thomsen 

28 Lokal valuta i Fristaden Christiania 

Af Ditlev Nissen 

30 Boligseminar i Landstingssalen 

31 Kalender

Leder 

På trods af, at de politiske 

vinde ændrer sig, viser der 

sig nye muligheder... 

Af Allan Elm, sekretær 

Der er sket meget siden sidste blad 

i januar. Det mest vidtgående er 

måske regeringsskiftet og den 

efterfølgende nedlæggelse af “overflødige 

råd, nævn og kommissioner”. 

Herunder fjernelse af bidrag til en 

række uafhængige grønne organisationer 

og virksomheder - bl.a. Grøn 

Information, Naturrådet, Den 

Grønne Jobpulje, Nordvestjysk 

Folkecenter for Vedvarende Energi og 

ikke mindst Den Grønne Fond. Følgerne 

af nedlæggelsen af sidstnævnte 

for LØS er endnu uafklarede. 

I værste fald betyder det en 50% reduktion 

i sekretariatet fra sommeren 

2003. Emnet vil nok komme op på 

årsmødet i april… 

Lukningerne var også hovedtemaet 

på Øko-net´s årsmøde i 

januar, hvor en række organisationer, 

foreninger og politikere 

diskuterede konsekvenserne af 

regeringens (aktuelle og forventede) 

politik på miljøområdet. Hovedkonklusionen 

blev, at vi ikke skal forvente 

store visioner og moralske og 

solidariske overvejelser omkring 

miljøet fra regeringens side. I stedet 

skal vi blive langt mere konkrete og 

lokale i vort miljøarbejde. Hvis vi 

skal (gen-)vinde befolkningens engagement 

og opbakning omkring de 

”grønne” organisationer, således at vi 

kan sætte ”magt” bag vore krav, må vi 

forklare os, så det er forståeligt og gøre 

det i vort nærmiljø. Regeringen giver 

os hvad vi kræver, hvis vi kan sætte 

trumf på. 

Intet er dog så skidt at det ikke er godt 

for noget. Indenrigsministeren har udsendt 

et såkaldt “frihedsbrev” til amter 

og kommuner (kan læses på følgende 

web-adresse: http://www.inm.dk/index.asp?d=1062&n=0&o=3&s=4), 

hvor 

LØSNET Februar 2002 

han opfordrer kommuner og amter til at 

komme med ideer til, hvordan systemgrænser 

og regelbyrokrati kan nedbrydes. 

”Regeringen vil være meget lydhør 

over for forslag, der tilsigter at skabe 

større kommunalt beslutningsrum og 

giver plads til løsninger, herunder pilotprojekter 

og forsøgsordninger, der 

imødekommer den enkelte kommunes 

behov”. 

Dette brev kunne åbne op for nye 

Munksøgård, fælleshuset under opbygning 

(Foto: Red.) 

muligheder for etablering af Økologiske 

Eksperimentelle Zoner. Bl.a. Landdistrikternes 

Fællesråd (www.landdistrikterne.dk) 

tolker brevet som et grønt lys 

til at påbegynde oprettelse af, hvad de 

kalder for udviklingszoner - noget der 

ligger meget tæt på vort begreb Økologiske 

Eksperimentelle Zoner. LDF er 

paraplyorganisation for en række store 

organisationer og foreninger med interesse 

i landdistrikterne. LDF har udarbejdet 

en vision for landdistrikterne år 

2020, som rummer mange spændende 

elementer (kan læses på www.landdistrikterne.dk./visionen/vision.htm 

) 

Og så over til dette nummer af LØS- 

NET. Uddannelsestemaet, som har fyldt 

så meget siden sidste årsmøde, fortsætter 

med at konkretisere sig. På 

mødet for uddannelsesinteresserede 

økosamfundsrepræsentanter d. 2. februar 

i Hertha Levefællesskab præsenterede 

LØS en vision om en treårig uddannelse. 

På mødet diskuterede vi 

bl.a. formål med uddannelsen og fik 

indsamlet en oversigt over, hvad der 

findes af kurser o.lign. i vore 

medlemsfællesskaber, og vi fik lavet 

et spændende fremtidsværksted, 

som en gruppe arbejder videre med. 

Men ellers er hovedtemaet i dette 

nummer ”Fællesskaber i proces”. Der 

er livstegn fra mange spændende 

små og store projekter, både de, der 

er ved at konkretisere sig, de der 

søger deltagere og fra de store og 

etablerede. 

Vi indbyder jer traditionen tro til 

årsmødet, som i år ligger lidt senere 

end normalt. Der bliver lagt op til et 

spændende program på Munksøgård, 

som venligt har tilbudt at huse os. 

Årsmødet bliver i år kombineret med 

introduktionen af en ny spændende 

økosamfundstradition, nemlig Jordens 

Dag. Her kommer til at ske 

mange spændende ting. Se midtersiderne. 

“Sådan vil vi bo”- samarbejdet 

slutter sit projekt af med et seminar i 

Landstingssalen på Christiansborg om 

finansiering af økologiske boliger d. 

12. april. Læs programmet bagerst i 

bladet. 

Om finansiering af økologiske 

boliger i fremtiden kan foregå med alternativ 

valuta, står foreløbig hen i det 

uvisse, men Christiania har taget et 

første skridt med deres 1 LØN. 

Rigtig god læselyst. 

3

27 mennesker var samlet fra 

økosamfund over hele landet 

for at påbegynde realiseringen 

af Lev- og Lær-uddannelser. 

Vi præsenterer 

her et referat fra mødet. Vi 

vil fortsætte den påbegyndte 

gode dialog ude på nettet, 

hvor du er velkommen 

til at deltage. 

Af Troels Dilling-Hansen 

Det var med fryd, at vi lørdag den 

2. Februar kunne lukke op for 

Staldbygningen på Hertha Levefællesskab, 

som dannede rammen om 

dette indledende møde om det fremtidige 

samarbejde mellem økosamfundene 

om at skabe nogle Lærog 

Lev-uddannelser. Hele 27 

mennesker dukkede op, så 

den store dejlige varmestue 

med tændt masseovn var 

fuld. 

Der var repræsentanter 

fra mange økosamfund, 

Svanholm, Andelssamfundet 

Hjortshøj, Vrads Sande, 

Tigerens rede (tidl. Munach), 

Meilgaard, Væksthøjskolen, 

Hesbjerg, Økologiske 

Igangsættere, Landsby 

2000, Boform 2000 og Nybyggerne. 

Desværre manglende 

mange store økosamfund 

som Munksøgård, 

Økosamfundet Dyssekilde, Udgården, 

Tovstrup Mark, Nordvestjysk Folkecenter 

for vedvarende Energi (de var dog 

undskyldt, da de desværre sidder midt i 

at miste alle deres statstilskud). 

LØS-oplæg 

Vi startede med en præsentation af et 

konkret uddannelsesforslag fra LØS´s 

uddannelsesudvalg, som består af Line 

Arnved, Insa Freese og undertegnede, 

4 


Lev og Lær-uddannelsesmødet 

den 2. Februar 2002 

afsluttende med en kort gennemgang 

af Findhorns otte uddannelsesmoduler. 

Oplægget til denne konkrete Lev og 

Lær-uddannelse henter i strukturen inspiration 

fra Kaospilot-uddannelsen. 

Idéen er at skabe en treårig uddannelse, 

hvor første år er en grundskole, 

andet år en slags rejsende skole til 

udenlandske økosamfund/ øko-projekter, 

afsluttende med tredje års projektopgave 

rettet ud i samfundet. 

Grundskolen 

Grundskolens idé er, at man udgår fra 

en central skole i et økosamfund, hvorfra 

man i løbet af året kommer rundt til 

4 andre uddannelsescentre i andre 

økosamfund, således at man praktisk 

og teoretisk kommer rundt om alle de 

moduler, som beskrives i curriculummet 

på bagsiden af LØSNET 29. Uddannelsen 

er holografisk, både i struktur 

På uddannelsesmødet blev der afsat tid til både en inspirerende 

rundvisning, bl.a. i Foreningen til Biodynamisk 

Forsknings laboratorie... (Foto: Troels Dilling-Hansen) 

og indhold på den måde, at dels har 

hvert uddannelsessted ansvaret for 

hver sin del af helheden, dels afspejles 

helheden i de enkelte moduler, og dels 

afspejler det praktiske og det teoretiske 

hinanden. Oplægget kan man 

læse i sin fulde længde på vores 

hjemmeside. 

Formål 

Efter oplægget, som blot skulle være 

en smagsprøve på et fælles billede af et 

uddannelsesprogram, begyndte vi helt 

ved begyndelsen med en gruppediskussion 

om formålet med denne nye uddannelse. 

De fire nedsatte arbejdsgrupper var 

præget af almindeligt kaos med meget 

forskellige diskussioner og til tider 

svært opnåelige enigheder. Jeg har 

prøvet at sammensætte gruppernes 

fremlæggelser: 

1. Personlige, spirituelle formål 

og kompetencer: 

Det hele menneske skal leve og lære 

- et helt og opmærksomt liv 

- et liv i balance mellem tanker, 

følelser og kroppen 

- et liv i balance mellem teori og 

praksis, mellem det logiske og musiske, 

mellem det iagttagende og 

det kreative, mellem det at 

give og at modtage 

- det sande liv og 

magiske liv og erkende og realisere 

genialitet 

- et spirituelt menneskesyn 

og selvrefleksion 

- alle aspekter af et 

bæredygtigt liv på jorden og 

en bedre fremtid på det fysiske, 

psykiske, sociale og 

spirituelle plan, ved at erkende 

på egen krop 

- helbredelse og healing 

- at blive iværksætter, 

projektmager, konsulent med 

selvvalgt speciale 

Desuden diskussion om spiritualitetens 

plads i uddannelsen, hvor de fleste 

mente, det var vigtigt, hvor nogle 

mente, det var dårligt, og hvor nogle 

mente, at spiritualitet ikke skulle have 

en selvstændig pladsering, men være 

en del af hele uddannelsen. 

2. Økologiske kompetencer: 

At leve og lære 

- at genoprette naturen overalt på

kloden 

- at genoprette kontakten med naturen 

og vores egen indre natur 

- at genoprette vildskaben i naturen 

og i os selv 

3. Sociale, samfundsmæssige 


- nok praktisk og teoretisk viden til at 

kunne skabe og lære at skabe 

bæredygtige bosætninger og genoprette 

naturen overalt på kloden. 

At ruste folk til at skabe 

selvberoende samfund, hvor levesteder 

og arbejdspladser er integrerede 

steder med plads til eksperimenter 

og mangfoldighed og solidaritet, 

lokalt og globalt. Første 

skridt er at få en dyb kontakt med 

Naturen og Selvet (Ydre og Indre 

natur) for at opnå den beslutsomhed, 

vedvarenhed og viden til at 

blive en pioner indenfor dette felt. 

- dynamisk bæredygtigt samspil med 

jorden, andre væsener og mennesker 

og med vores egen åndelige essens 

- Iværksætterliv og organisering 

- mødeformer i forskellige økosamfund, 

kommunikation og 

udveksling af erfaringer 

- socialøkologi og konfliktløsning, 

samarbejde og 

”loving life” 

- organisering og fondsansøgninger 

- at kunne arbejde med 

fremtids- og dialogværksteder 

- lokalisering, lokal omsætning, 

lokal økonomi 

- at række ud over 

økosamfund 

- at skabe alliancer med 

universiteter og læreanstalter 

- at være katalysator for 

en større problemstilling 

4. Integrale, holografiske 


- den ubrudte cirkel 

- at skabe en holografisk skole og 

pædagogik 

- at skabe vidensbyer, der spejler universet 

i hverdagen 

- at det lokale er globalt, det globale 

er lokalt 


Spørgsmål til afklaring 

Formålsdiskussionen stillede nogle 

vigtige spørgsmål, som skal afklares 

1. Skelne mellem 

-Generelle kvalifikationer, 

højskoleagtig uddannelse eller almen 

uddannelse, f.eks. HF for unge 

og ældre og 

–Rent faglig uddannelse, der kræver 

mere tid og fordybelse (landbrughåndværker, 

osv.) Altså enten noget 

der ligger før eller efter den 

egentlige uddannelse, der giver et 

perspektiv/udgangspunkt for ens 

faglighed. Uanset hvilken er der 

efterspørgsel efter den form for uddannelse 

i dag hos de unge (se på 

antallet af gæster) 

2. Hvem er modtagergruppen ? 

3. Diskussion om spiritualitetens plads 

i uddannelsen, hvor de fleste mente, 

det var vigtigt, hvor nogle mente, 

det var dårligt, og hvor nogle 

mente, at spiritualitet ikke skulle 

have en selvstændig pladsering, 

men være en del af hele uddannelsen. 

... og til et besøg i Hertha´s traditionelle og velforsynede 

lørdagscafé. (Begge fotos: Troels Dilling-Hansen) 

Godt med lidt frokost, en gåtur og 

Herthacafé 

Efter en god pause, hvor vi fik lidt mad 

og en rundvisning på Hertha sluttende 

i Lørdagscaféens kaffe- og kageorgie, 

var vi atter klar til en ny runde om 

eftermiddagen. 

Der blev dog først nedsat en gruppe 

på 9 mennesker, der fik til opgave at 

bringe arbejdet med Lev og Lær-uddan- 

nelserne et skridt nærmere realisering. 

Hovedopgaven for gruppen er, at sætte 

gang i en netdiskussion, hvor alle kan 

deltage, samle denne diskussion til et 

mere fælles billede og fremsætte et 

konkret forslag, som næste stormøde 

kan indkaldes på basis af. 

Derefter lavede vi efter forslag fra 

Niels Bandholm et fremtidsværksted, 

omhandlende vores resurser, visioner 

og realisering. 

Der viste sig jo at være rigtig mange 

ressourcer, både indenfor vore egne 

rækker, men jo endnu flere i vores 

umiddelbare nærhed. Der er ingen tvivl 

om, at vi har kapacitet til dette tiltag. 

Vi skal bare blive enige om et fælles 

grundlag, et fælles billede, og her var 

der i visionsfasen jo enighed om at vi 

ønsker paradis på jord, også indenfor 

uddannelser. Vidensbyer, der spejler 

universet i hverdagen. Realiseringsfasen 

åbenbarede både et ønske om en 

egentlig uddannelse og om tillægsuddannelser 

til eksisterende uddannelser 

på forskelligt niveau. Derudover 

ønskede Agnieszka fra GEN- 

Europe et samarbejde 

omkring denne uddannelse, 

som i hendes vision også 

gerne rummer en Cand.mag. 

og Ph.D-mulighed. Referater 

fra disse tre seancer kan ses 

på vores hjemmeside. 

Vi siger tak til alle jer, der 

medvirkede til at gøre denne 

dag inspirerende og spændende. 

Vi synes, vi er nået et 

skridt videre, og vi vil opfordre 

alle til at deltage aktivt 

på vores netdiskussion om 

uddannelsen. Hvad for en Lev 

og lær- uddannelse ville 

tænde dig? Har du selv 

resurser? Og hvordan mere konkret 

forestiller du dig det realiseret? 

Hvis du vil med på mailinglisten mailer 

du til rolf@gaia.org og beder om at 

blive tilmeldt lev og lær mailinglisten. 

5

Et alsidigt år i LØS i uddannelsens 

tegn. 

Af Susanna Maxen, formand for LØS 

Bestyrelsen har i år bestået af: Susanna 

Maxen formand (Landsby 

2000), Line Arnved (Møllegården), 

Insa Freese (Meilgård Slot), 

Mikkel Strange (Munksøgård), Vibeke 

Konoy (Landsby2000), Yngve Christensen 

(Landsby 2000), Karen Svensson 

(Gaia Villages), Dorthe de la Cour 

(Christiania), Birgit Løvgren (Fjordvang), 

Hildur Jackson, (suppleant) 

(GEN), Heather Smith (suppleant) 

(S.E.L.V.), samt Carin Sigga Clausen 

(suppleant) (Økosamfundet Dyssekilde). 

Foreningen tæller lige 

nu 51 fællesskaber samt 

ca. 360 enkeltpersoner. 

Sekretariatet 

Sekretariatet ligger 

stadig i Herta Levefællesskab. 

Det styres til 

daglig af vor 2 meget effektive 

og uundværlige 

sekretærer Allan Elm og 

Troels Dilling-Hansen. 

Derudover har vi i år fået en ekstra 

hjælp i Jesper Andersen, der er ansat 

som revalidend og som overgår til 

flexjob. 

Bestyrelsesmøder 

Vi har i årets løb afholdt 5 bestyrelsesmøder. 

På Munksøgård, Vårst Vestervang, 

i Sættedammen, i Andelssamfundet 

i Hjortshøj og i Landsby 2000 

Bestyrelsesmøderne strækker sig over 

et døgn – fra fredag eftermiddag til 

lørdag eftermiddag. 

Foreningsbladet 

LØS-NET er som sædvanlig udkommet 

med 4 numre i løbet af året. 4 numre, 

som vi kan være meget stolte af. 

Specielt bør selvfølgelig det flotte temanummer 

om uddannelse fremhæves, 

specielt i betragtning af, at sekretariatet 

selv står for layout og opsætning. 

6 


Årsberetning 2001 

Efter generalforsamlingen 2000 var 

vel overstået, gik det for alvor op for 

mig, hvad jeg havde sagt ja til, nemlig 

at være formand for en stor forening 

med en masse medlemmer, 2 

sekretærer, en masse igangværende aktiviteter 

og et i mine øjne enormt 

budget. – Så det var med stor ydmyghed 

jeg gik til opgaven. 

100 mill. kr. til økosamfund 

Allerede på årsmødet indledtes et arbejde 

omkring et forslag til regeringen 

om 100 mill. til oprettelsen af 20 

økosamfundseksperimenter. Det blev 

udformet som et høringssvar på 

regeringens udspil til en 

bæredygtighedsstrategi for Danmark, 

og blev til et flot hæfte (kan downloades 

fra hjemmesiden), som blev 

sendt til samtlige folketingsmedlemmer, 

samt til de forskellige ministerier, 

med opfordring til et møde mellem de 

relevante ministre og os. Det blev ikke 

til nogen møder, men nogle skriftlige, 

mest positive tilbagemeldinger på 

vores forslag. Først på efteråret blev vi 

kontaktet af Enhedslisten, som bad os 

om at lave en kortere formulering af 

vores forslag, hvor vi skulle beskrive 

hvordan vi ville anvende midlerne, hvis 

vi fik f.eks. 20 mill. kr., så ville de tage 

det med til finanslovsforhandlingerne. 

Det gjorde vi så, men desværre blev der 

så udskrevet valg og så røg de finanslovsforhandlinger. 

Vi har ikke droppet at få regeringen 

i tale omkring ideerne, men har måske 

ikke lige så store forventninger som 

tidligere, men opgive gør vi ikke. 

Bæredygtighedsstrategi 

I det hele taget har der været gjort 

meget ud af arbejdet omkring regeringens 

bæredygtighedsstrategi. Vi har 

som forening skrevet under på Økonets 

forslag til regeringen (”Danmarksdeklarationen”) 

med LØS´s forslag til 

ændringer, og derudover har vi selv i 

foreningen stået for 4 møder om 

bæredygtighedsstrategien rundt 

omkring i landet. 

Sådan vil vi bo 

Sådan vil vi bo–projektet, som har kørt 

i samarbejde med Dansk Center for 

Byøkologi, Landsforeningen Økologisk 

Byggeri og Grøn Innovation har i 

samarbejde med AOF gennemført 

meget vellykkede og velbesøgte kursusrækker 

både på Sjælland og i Jylland, 

og i det kommende år gentages 

det som et AOF kursus i København og 

en AOF foredragsrække i Århus (se mere 

i kalenderen bag i bladet) 

Derudover har der været afholdt et 

inspirerende boligseminar på Byggecentrum 

i Middelfart i maj måned. Og 

der vil blive arrangeret en konference 

d. 12.april om finansiering og 

byggeøkonomi i Landstingssalen på 

Christiansborg kl. 10-16. 

Landdistrikternes Fællesråd 

I forlængelse af sidste år er vores 

samarbejde fortsat med Landdistrikternes 

Fællesråd med deres visionsarbejde 

omkring nye boformer i landdistrikterne 

og deres indpasning i natur 

og miljø. Visionen er mundet ud i en visionsrapport, 

hvor en mulig vej hen 

imod det fremtidige mål, 250.000 nye 

indbyggere på landet inden år 2020, 

beskrives (et ønske, som vi i LØS 

naturligvis kan tilslutte os). Den blev 

præsenteret ved et arrangement i september 

på Krogerup Højskole og blev 

meget omtalt i pressen. 

Landdistrikternes Fællesråd er en

paraplyorganisation, der arbejder med 

alle områder indenfor landdistriktspolitik, 

og vi har i årets løb holdt flere 

møder mellem formænd og sekretærer 

hos dem og os. Vi har aftalt et samarbejde 

omkring bl.a. eksperimentelle 

zoner, som de har taget til sig som en 

god mulighed for en fremtidig udviklingsmulighed 

for landdistrikterne. 

Vi har også andre planer for yderligere 

samarbejde med L.D.F. i det kommende 

år, og vi har besluttet at melde os ind i 

foreningen. Foreningen har en stor 

berøringsflade i det politiske system og 

i samfundet i øvrigt, og et af LØS’ indsatsområder 

i år har netop været at 

blive mere synlige udenfor vores egne 

rækker. Som Heather også nævnte sidste 

år, er det ikke spor almindeligt, 

at den almindelige 

borger (eller politikerne for den 

sags skyld) tænker i de baner, 

der falder så naturligt for os. 

I uddannelsernes tegn 

År 2000 har i høj grad stået i uddannelsens 

tegn. Vi har udgivet 

vores temanummer omkring uddannelse, 

og afholdt et meget 

vellykket uddannelsesseminar 

på Båring Højskole i oktober 

måned. Vi ønsker os at organisere 

en uddannelse i økosamfundsregi 

med udgangspunkt i 

det curriculum, som står bag på 

LØSNET nr. 29. I februar blev der 

afholdt et uddannelsesmøde for 

samtlige økosamfund, for at afdække 

de allerede eksisterende muligheder 

samt at konkretisere målsætninger og 

det fremtidige arbejde (se artikel andetsteds 

i bladet). Et arbejde, der vil 

Plads til fordybelse og børn på 

LØS´s årsmøde 2001. Ditlev og 

Bjarke hygger sig 

(Foto: Torben Iversen) 


fortsætte i lang tid fremover. 

Fremtidige opgaver 

Vi har i bestyrelsen talt en del om, 

hvordan vi skal definere vores primære 

opgave. Vi er klar over, at vi har en stor 

mission omkring opstart af nye 

økosamfund – støtte, hjælp og rådgivning 

omkring lovgivning og lignende. 

Men hvad de allerede etablerede 

fællesskaber ønsker sig af os, var vi 

ikke helt sikre på. Vi ringede rundt til 

et tilfældigt udpluk af fællesskaberne 

og fik faktisk ikke rigtig entydige svar. 

Vi er enige om i bestyrelsen, at vores 

indsatsområde bør brede sig over både 

nye og veletablerede fællesskaber, og 

håber at rigtig mange vil dukke op til 

Formand Thorkild Ljørring Pedersen og sekretær i LDF 

på besøg hos LØS formand og sekretariat i Hertha Levefællesskab 

(Foto: Red.) 

vores generalforsamling og gøre deres 

indflydelse gældende, og dermed 

hjælpe bestyrelsen med at målrette vor 

indsats. 

Sommermøde 

Mange har opfordret os til at gentage 

succesen fra 1999, hvor LØS holdt sommersolhvervs 

seminar på Fjordvang 

med 80 deltagere fra hele landet. Vi er 

meget glade for at kunne sige, at vi 

igen har skabt mulighed for et arrangement 

omkring Sct. Hans. Denne gang 

på Samsø fra den 21. til den 25 juni. 

Læs mere om dette arrangement i 

næste nummer af LØS-NET. 

Global Ecovillage Network 

LØS er med i Global Ecovillage Network 

Europe (GEN-Europe), som vi bl.a. er i 

tæt kontakt med omkring skabelse af 

Lær og Lev uddannelse. Tanken om at 

man kan uddanne sig ikke blot i 

økosamfund i Danmark, men også ude i 

Europa er nærliggende. I sommer deltog 

Insa Freese og Line Arnved i GEN- 

E´s generalforsamling i Polen og det var 

en hel klar oplevelse, at man i europæiske 

økosamfund ser meget op til 

det danske netværk. Det er vor intention 

i det kommende år at blive 

repræsenteret i bestyrelsen. Nævnes 

bør også vor aftale om at bringe nyt fra 

GEN-E i 2-3 numre af LØSNET om året. 

LØS var også repræsenteret ved en stor 

ICSA (International Communities Studies 

Association) konference, som blev 

afholdt i ZEGG et økosamfund udenfor 

Berlin i starten af sommeren. 

Nye bestyrelsesmedlemmer 

For første gang blev 

bestyrelsen i 2001 valgt ind for 

2 år. Det vil sige, at kun den 

halve bestyrelse er på valg til 

den kommende generalforsamling. 

Vi håber det vil gavne 

foreningen, at der er skabt 

denne mulighed for kontinuitet 

i bestyrelsen. Samtidig håber 

jeg på denne generalforsamling, 

at få 4 engagerede og entusiastiskebestyrelsesmedlemmer 

valgt ind for en 2-årig periode. 

Bestyrelsesmedlemmer, 

der er optaget af uddannelse, 

love og regler, landdistriktsudvikling,bæredygtighedsstrategi, 

økocamping og –turisme, eller 

andre relevante emner, kan berige 

bestyrelsens arbejde og dermed vor 

forening. Selv ser jeg frem til endnu et 

år som formand for foreningen, hvor 

jeg oplever efterhånden at have fået 

nogenlunde styr på opgaverne. Vi vil 

fortsætte arbejdet med de opgaver, der 

har kørt i år, og jeg vil gøre mit yderste 

for at synliggøre vores forening og 

dens arbejde i såvel den brede befolkning 

som på Christiansborg. 

Økonomi 

Foreningens økonomi er sund med et 

overskud på ca 25.000 for år 2001. Vi 

har fået driftsstøtte fra Den Grønne 

Fond, fra Landdistriktspuljen, Hypotekbankens 

tips og lottomidler, samt fra 

Gaia Villages. Herudover har vi modtaget 

projektmidler til bl.a. temanumret 

af LØSNET. 

7

8 


Hvad har LØS arrangeret, udrettet og deltaget i i år 2001 

Januar 

Deltaget i Øko-net´s årsmøde med temaet Bæredygtighed og uddannelse på Båring Højskole. Bestyrelsesmødepå Munksøgård 

Februar 

Redigeret og udsendt LØSNET nr. 27 

Marts 

Afviklet LØS årsmøde og generalforsamling i samarbejde med LØB på Båring Højskole for ca 100 mennesker. Afholdt to 

oplæg under “Sådan vil vi bo...” projektet i hhv. København og Horsens. Deltaget i Landdistrikternes Fællesråds 

årsmøde i Jelling. Deltaget i Indenrigsministeriets konference “Aktuelle temaer i landdistrikterne” i Hirtshals 

Arrangeret debatmøder om den Nationale Bæredygtighedsstrategi. 

April 

Afholdt to cafédebatmøder i hhv. Hertha Levefællesskab og Økosamfundet Dyssekilde mhp. høringssvar til regeringens 

udspil til en national Agenda 21 strategi. Udfærdiget høringssvar til regeringen. Udfærdiget forslag til regering og 

folketing om midler til etablering af 20 økosamfundseksperimenter i Danmark Høringssvar og forslag afleveret til 

regering og folketing. Bestyrelsesmøde på Vårst Vestervang. 

Maj 

Redigeret og udsendt LØSNET nr. 28. Deltaget i reception på Aalborg Universitetscenter ved udgivelse af bogen “Samfundets 

Udviklingsafdeling” om frizoner, til hvilken LØS har bidraget med et kapitel. Deltaget i Boligseminar på Byggecentrum 

i Middelfart arr. af projektgruppen bag “Sådan vil vi bo...” projektet. 

Juni 

På “rundtur” til økosamfund på Sjælland og Jylland mhp. at tage billeder til CD-ROM. Deltaget i radioudsendelse i 

Århus. Bestyrelsesmøde på Sættedammen i Hillerød. Deltaget i ICSA konference i Zegg i Tyskland. 

Juli 

Deltaget i GEN Europes generalforsamling i Polen. 

August 

Deltaget i Fødevareministeriets landdistriktskonference på Lolland. 

September 

Deltaget i præsentation af Vision for bosætning i landdistrikterne 2020 ved Landdistrikternes Fællesråd på Krogerup Avslgård. Arr. 

Konference med Landsplanafdelingens 5 kontor, som blev orienteret om økosamfundsideen, Global Ecovillage Network 

og permakultur og fik rundvisning på Munksøgård. Bestyrelsesmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj. 

Oktober 

Udgivet og udsendt 2000 ex. af LØSNET nr. 29 - temanummer om uddannelse. 

Arrangeret formøde sammen med Hertha Levefællesskab om Århus Amts LEVGODT 

konference d. 27. oktober. Deltaget i Øko-nets Økologisk Samling om 

Bæredygtighed 1:1 på Båring højskole. Arrangeret Uddannelsesseminar på Båring 

Højskole. 

November 

Bestyrelsesmøde hos Landsby2000 i 

Valdsømagle 

December 

Formands- og sekretariatsmøde med 

Landdistrikternes Fællesråd i Jelling. 

Meditations- og selvudviklingscentret Munach ved Gedved 

har skiftet navn til Tigerens Rede. I den forbindelse kunne 

vi ikke lade være med at bringe dette vidunderlige billede, 

som kan ses i sin fulde (farve-) pragt bag på den nye 

brochure. Kan rekvireres på tlf.: 75665410, e-mail: kontor@tigerensrede. 

Web: www.tigerensrede.dk

Landsby 2000 

Støtteforeningen Landsby 

2000 er nu godt på vej til 

at have eksisteret i 3 år. 

Af Susanna Maxen, formand for LØS 

Det har været år med op- og nedture, 

men sjove og spændende år. 

Efter generalforsamlingen i april 

2001 besluttede vi os til, at nu måtte 

vi altså i gang igen, efter en ”død” vinter 

ovenpå efteråret 2000’s nedtur, 

hvor en handel glippede. 

Amt og kommune 

Vestsjællands Amt havde i 

deres forslag til regionplanen 

lagt op til, at der i amtet skulle 

kunne etableres 5 områder med 

forsøgsbyggeri, og det greb vi 

fat i. Vi fik defineret hvad 

ideen bag forslaget var og henvendte 

os til Ringsted Kommune 

for at høre om de stadig 

var interesserede i at huse 

vores projekt. 

Da det var afklaret gik vi i 

gang. Vi krydsede ind på kortet 

hvor vi kunne ønske os at 

etablere os (sammenholdt det 

med amtets ideer) – kørte ud 

og kiggede på områderne og sorterede 

nogen fra – holdt møde med teknisk 

forvaltning i kommunen og sorterede 

igen nogen fra. 

15 muligheder 

Nu havde vi omkring 15 steder vi kunne 

koncentrere os om og gav os så til at 

ringe rundt til ejerne for at høre om de 

evt. var interesserede i at sælge os noget 

af deres jord. Ret hurtigt fik vi et 

positivt svar. Det var en ejendom i Valsømagle. 

Der havde været drevet økologisk 

hønseri, men desværre var den 

begæret konkurs og ejerne så nu en 

mulighed for at redde bedriften ved at 

sælge os jorden. 

- For at gøre en meget lang og hektisk 

historie kort, så endte det desværre 

med at ejendommen gik på tvangsauktion 

i september 2001, og trods mange 


forskellige og kreative tiltag lykkedes 

det os ikke at stykke en model sammen, 

hvor de tidligere ejere kunne blive 

boende på ejendommen. – Så det er 

endt med, at en gruppe fra Landsby 

2000 har købt ejendommen til 

overtagelse 1.3.2002. 

Det vil sige, at en gruppe under 

Landsby 2000 nu ejer en ejendom med 

masser af udbygninger og 25,3 ha økologisk 

jord beliggende i et meget 

naturskønt område på Midtsjælland 

Kort over Landsby2000´s område (det trekantede i 

midten med gården til venstre i “spidsen” og skov til 

højre). 

lige nord for Haraldsted Sø / 6 km nord 

for Ringsted / 24 km fra Roskilde og 

med fredsskov som den nordlige 

grænse af jorden. 

Lokalplan 

Tilbage står arbejdet med lokalplanen. 

Amtet har givet os tilladelse til (på 

visse betingelser) at gå i gang med at 

udarbejde lokalplan for 20 – 30 husstande 

i området. Byrådet i Ringsted 

har enstemmigt udtalt, at de finder 

vores ideer spændende og at kommunen 

skulle gå i dialog med os 

omkring størrelse og beliggenhed af 

vores bosætning. Det er sket og også 

kommunen har givet tilsagn om at 

støtte os i en forudgående høring 

omkring en lokalplan for vores område 

med 20 – 30 boliger. 

Permakultur og offentlig høring 

Det arbejde er vi netop gået i gang med 

på en herlig weekend hvor Tony Andersen 

gennemgik jorden med os udfra 

permakulturprincipper, og vi skal have 

endnu en weekend i slutningen af februar. 

Vi skal lave en bebyggelsesplan og 

beskrive hvad forsøget helt præcis indebærer 

m.h.t. energi og spildevand. – 

Så skal det hele fremlægges ved en 

forudgående høring. Sådan en høring 

er nødvendig, når der skal laves tillæg 

til kommuneplanen og det samtidig har 

stor offentlig interesse. Det betyder 

altså, at der skal hele 2 

høringer til inden vi kan gå i 

gang med at bygge. Nu håber vi 

bare, at befolkningen i Valsømagle 

synes det er en god ide 

at få pustet lidt nyt liv i en 

ellers hensygnende landsby 

(omkring 35 husstande / købmanden 

lukket / skolen 

lukket). Det er i hvert fald det 

eneste sted, det kan gå galt nu. 

Så vi ser frem til, når vi til 

næste år skal fortælle nyt til 

LØSNET, at kunne fortælle, at vi 

er etablerede og i fuld gang 

med forberedelserne til forårets 

byggeri. 

Desuden har vi netop holdt stiftende 

generalforsamling i Landsby 

2000’s byggeforening, hvor de af støttemedlemmerne, 

der mener det så 

alvorligt, at de gerne vil sikre sig en 

byggegrund, kan melde sig ind. Det 

koster 10.000 kr. nu og 10.000 kr. når 

lokalplanen er godkendt (pengene 

bliver naturligvis refunderet hvis 

lokalplanen mod forventning ikke 

skulle gå igennem). Der er i skrivende 

stund 19 indmeldte. 

Læs mere på: www.landsby2000.dk 

9

Baggrunden for og planerne 

med projekt DR-Friland, som 

Steen Møller og Danmarks 

Radio er ved at starte op i 

Feldballe på Djursland. 

Af red. (sakset fra hjemmesiden med 

venlig tilladelse). 

Kig en gang på (parcel-husene): 

Ensartede, upersonlige industriprodukter 

klemt inde på bitte 

små grunde fjernt fra beboernes 

daglige arbejdsplads. Hvorfor ser de sådan 

ud? Hvorfor er husene ens i by og 

på land, og hvorfor skal vi gældsætte 

os i 30 år for at bo i dem? Hvor er fantasien, 

forskelligheden og friheden? 

Kunne fremtiden ikke byde på andre 

og bedre måder at bygge og bo på? For 

75 år siden kendte menigmand de få 

gængse byggematerialer, der var til 

rådighed, og langt de fleste var uforarbejdede 

fra naturens 

hånd. Vi var vi en nation 

af selv- og medbyggere. 

Nødtvungent, ja, men 

fordelen var en meget 

lille gæld og dermed 

større frihed eller bedre 

mulighed for at klare dagen 

og vejen. I dag har 

vi overladt det at bygge 

hus til industrien. Antallet 

af byggematerialer 

er på flere tusinde, og 

langt de fleste er industrielt 

forarbejdede. 

Men er det pengene 

og umagen værd? Har vi fået bedre 

huse og et bedre liv, nu hvor vi på klods 

køber folk til det grove? 

Vores byggeri er fyldt med standarder 

og regler udarbejdet efter devisen: 

Det værst tænkelige ganget med 

flere hundrede! Men hvis interesser er 

det, der plejes? Når vi i dag kræver 

armeret jernbeton i børneværelset, 

hvad bliver så det næste? 

10 


DR-Friland 

Lad os give et bud, der går i en anden 

retning. Et bud der lytter til de 

fremtidsforskerne, der siger, at 

skrabeæggene og det selvgjorte pilehegn 

kun var begyndelsen. Krav om ordentlige 

produkter vi kender og kan 

forholde os til, er på vej ind overalt i 

vores samfund - også til måden vi bygger 

på. Lad os skabe et sted hvor byggeriet 

kommer tilbage til sit 

udgangspunkt: At bygge enkle huse af 

sunde materialer, som folk har råd at bo 

og leve i. 

Formål 

Formålet med DR-Friland er at skabe et 

eksperimentarium for byggeri og erhvervsudvikling 

i byerne på landet. Et 

sted hvor vi arbejder med byggeri, der 

giver folk mindre gæld - og dermed 

forhåbentlig større frihed og flere muligheder 

for at beskæftige sig med det, 

de har lyst til herunder f.eks. at blive 

freelancer eller starte egen virksomhed. 

Feldballe (Foto fra hjemmesiden) 

DR-Friland er et projekt, der arbejder 

i spændingsfeltet mellem 

lav- og højteknologi. Lavteknologisk 

fordi husene bygges af uforarbejdede 

naturmaterialer. Højteknologisk 

fordi vi i projektet bruger 

informations-teknologien til at indrette 

os på nye og bedre måder i 

forhold til arbejde, familie og det 

nære samfund. 

Med et gældfrit, selvbygget hus i 

naturmaterialer giver vi et bud på, 

hvordan beboerne i fremtidens landsby 

kan skabe et lokalt kraftcenter i informationssamfundet. 

Vi vil vise hvordan 

landdistrikterne kan få del i den digitale 

udvikling. DR-Friland er landsbyernes 

svar på Ørestaden. 

Multimedialt 

I Friland skaber vi selv den gode historie: 

Der vil blive bygget spændende og 

utraditionelle huse, vi vil opleve mennesker/familier, 

der bogstaveligt talt 

tager livet i hænderne, springer ud som 

selvbyggere og starter et nyt liv. Og så 

vil vi se en ny og anderledes landsby 

vokse frem og tage form som et alternativ 

til et liv i storbyen. 

Alle aktiviteterne udmøntes i en 

lang række multimediale ydelser og 

produkter med fællestitlen: DR-Friland 

Drømme 

Hvordan landsbyen Friland ellers vil 

udvikle sig vil fremtiden 

afgøre, men rammerne 

er sat, og så er det op til 

indbyggerne at fylde 

dem ud - men det er jo 

tilladt at drømme: 

Om 10 år vil DR være 

ude af Friland. Stedet vil 

være et lokalt kraftcenter 

for en masse forskellige 

erhverv og aktive 

mennesker. Stedet er og 

har været til inspiration 

for en masse mennesker. 

Mange fik et skub til at 

slippe lønmodtagerrollen 

og i stedet forsøge sig som selvstændig 

eller freelancer. 

Danmark tilhører nu et af de lande i 

Europa med den stærkeste 

selvstændighedskultur og DR-Friland 

betød, at flere landsbyer fik nyt liv og 

i dag står i fuld blomst. Byggelovgivningen 

er gjort mere fleksibel og 

brugen af uforarbejdede naturmaterialer 

er indarbejdet i lovgivningen. Flere

har skabt en landsby magen til Friland, 

andre bor i et gældfrit hus på en storparcel 

og mange byggemarkeder har 

fået en afdeling for uforarbejdede 

naturmaterialer. 

Men ude i Friland snakker de ikke 

længere så meget om rundtømmer, ler, 

hør, halm osv. De er i stedet optaget af 

de udfordringer og glæder, som deres 

nye liv har givet dem. 

DR-Friland er et projekt, der 

forholder sig til en verden, der er under 

hastig og konstant forandring. 

De vigtigste forhold som DR-Friland 

tager udgangspunkt i, er danskernes 

dyre bolig, nye værdier i informationsog 

drømmesamfundet og de nye muligheder, 

som informationsteknologien 

giver for vækst i byerne på landet. 

For hvem? 

Husene i Friland vil derfor blive bygget, 

indrettet og kablet, så beboerne kan bo 

og arbejde i dem. Informationsteknologien 

ænder imidlertid ikke kun de fysiske 

rammer for vores arbejde. Mange 

virksomheder er begyndt at ændre ansættelsespolitik. 

I stedet for at fastansætte 

medarbejderne så tilknyttes de 

til projekter. Flere og flere vil derfor 


vinke farvel til den trygge lønmodtagerrolle 

-nogen starter egen virksomhed, 

andre bliver freelancere. 

Danske iværksættermiljøer fortæller, at 

den unge generation af danskere anno 

2000 viser stor interesse for at starte 

som selvstændig. Hidtil har udviklingen 

hen imod flere selvstændige eller 

freelancere gået langsomt herhjemme. 

Nogen mener det skyldes vores tradition, 

eller at danskerne ikke har modet 

til at tage springet væk fra den trygge 

lønmodtagerrolle. Andre, at danskerne 

på grund af den dyre privatbolig er tynget 

af gæld og ikke har mulighederne. 

Til støtte for det sidste fortæller Teknologisk 

Innovation, at det er en gammel 

kendt erfaring, at handlekraft - 

herunder økonomisk handlekraft - er en 

afgørende forudsætning for at starte 

som selvstændig. 

Med en gældfri bolig som 

udgangspunkt kommer DR-Friland med 

et bud til de mange, der drømmer om at 

ændre livet i en ny retning. En retning, 

der er dikteret af lyst og ikke af de 

månedlige afdrag til kredit-foreningen. 

Vi vil derfor søge et samarbejde med 

iværksættermiljøer, der støtter folk, 

som ønsker at skifte rollen som lønmodtager 

ud med en tilværelse som 

free-lancer eller selvstændig. Det 

kunne f.eks. være en håndværker, en 

grafiker, en glaspuster, en journalist, 

konsulenter af forskellig slags, vidensarbejdere, 

en ovnsætter og folk med 

tilknytning til IT branchen. Alle mennesker 

der vil bruge den nye fysiske og 

sociale ramme til en fornyelse af deres 

liv. De uforarbejdede naturmaterialer er 

ikke et mål, men et middel til et andet 

og bedre liv. 

I Friland vil vi skabe en landsby, der 

imødekommer tidens nye krav til bolig, 

familie, dagligt netværk og arbejdsliv. 

Ved hjælp af selvbyggeri vil vi arbejde 

på at skabe et miljø med både 

økonomisk og pladsmæssigt råderum 

for den enkelte. Gennem det konkrete 

byggeri vil vi give et bud på hvordan 

byer på landet med deres lette adgang 

til billig jord og gode naturlige bygge- 

materialer kan overleve og udnytte de 

muligheder, som Informations- og 

Drømmesamfundet giver. 

Læs mere på www.dr.dk/friland 

11

Foreningens formål er at 

skabe et internationalt økologisk–spirituelt 

lærings-og 

næringssted der viser nye 

veje gennem bæredygtig 

levevis og har til hensigt at 

udvikle det enkelte menneske 

gennem psykisk, socialt 

og åndeligt 

samvær. 

Af Heather Smith 

Visionen er at skabe et 

levested, som danner 

rammen om en 

bæredygtig livsform, der 

tager udgangspunkt i respekt 

og omsorg for jorden 

sammen med en forståelse 

for en åndelig kerne og kraft 

i alting – i naturen, 

planterne, dyrene og os selv. 

Fællesskabet skal ikke 

bygges på et fælles politisk 

eller religiøst grundlag, men 

på en spiritualitet, der ikke 

tilhører en bestemt retning 

eller tro med respekt for, at 

spiritualiteten har mange 

forskellige udtryk. 

Gældfrihed og enkelheder 

central for at kunne frigøre 

ressourcer til at skabe frihed 

til nytænkning, kreativitet 

og andre måder at leve sammen 

på. 

Stedet skal fungere som et vindue ud til 

verden, som et levende eksperimenterende 

værksted for bæredygtig 

levevis, et sted hvor nytænkning omsættes 

til konkrete løsningsmodeller 

som inspiration til det omgivende samfund. 

Et økologisk – spirituelt videns 

center hvor der eksperimenteres med 

byggeri, dyrkningsmetoder, spildevand, 

12 


S.E.L.V.– Spiritual Ecological 

Living Village 

alternativ energi, sundhed/livskvalitet, 

kreativitet og samværsformer. 

Placering og de fysiske rammer 

Jorden ligger ved den lille landsby 

Skannerup i Gjern Kommune. Der er ca. 

14 tønder land med en smuk udsigt 

udover Gudenådalen og Gjern bakker. 

En del af jorden er bliver dyrket og 

resten ligger i en slugt beklædt med 

træer og buske. Det er et helt unikt 

stykke jord med mange muligheder. 

Allerede i 1999 startede tidligere LØS formand Heather Smith 

på at finde folk til opstart af et økosamfund på et seminar i 

Silkeborg, som samlede 180 mennesker.(Foto: Red.) 

I december gav Århus Amt den 

usædvanlige tilladelse til at bygge i det 

åbne land på dette stykke jord. Der er 

givet tilladelse til at opføre 12 boliger, 

fælleshus og faciliteter til et økologisk 

– spirituelt videns & ressource center. 

Boligerne skal være enkle og 

fælleshuset skal indrettes med fælles 

vaske/fryse faciliteter. Der skal 

etableres multtoiletter og eget spildevandsanlæg 

i alle husene. 

Jorden skal anvendes til køkkenhave, 

forsøgshaver, græsarealer til 

hygge dyr. Resten af jorden skal ikke 

”bruges”, men hvile og give plads til 

den forskellighed, der vokser ud af det, 

til fælles glæde for alle. 

Økologisk – spirituelt videns- og 

ressource center 

Hele området med 

boliger, fælleshus og 

jord fungere som centret 

og alle som bor på 

stedet er en del af realisering 

og driften af 

centret. Centret skal 

fungere som et 

formidlingscenter med 

undervisning, foredrag 

og andre aktiviteter. 

Amtets tilladelse er 

givet på grundlag af, at 

jorden ikke primært anvendes 

til bolig område. 

Spiritualitet og fællesskab 

Som nævnt i visionen 

så har spiritualiteten 

mange forskellige 

udtryk og skal ikke begrænses 

til en bestemt 

form eller retning. Vi 

ønsker at spiritualiteten 

skal være hjertet 

i fællesskabet, det stof 

som binder os sammen og 

som integrerer det 

bæredygtige/økologiske, 

ved at manifestere det i praksis i form 

af et fysisk fællesskab. Spiritualiteten 

kan være at fejre livet sammen, fordybelse, 

kreativitet og at udtrykke det 

sammen gennem ritualer, højtider, ceremonier, 

dans, sang, bøn og meditation. 

Det handler om at leve livet dybere, 

følge hjertet, have tid til livets 

store spørgsmål, i stedet for at jage

formålsløst af sted for at betale af på 

gælden og fylde livet op med unødvendigt 

posefyld. 

Økonomi/struktur 

Grundtanken bag købet af et stykke 

jord på 14 tønder land er, at en gruppe 

mennesker frikøber et stykke jord til 

fælles glæde og gavn. Det er dog 

muligt, at det er en juridisk nødvendighed 

at stykke boligområdet op i 

grunde. Andelsforeningen skal eje jorden 

og køb af en andel giver ret til et 

jordlod og til brug af jorden som er 

bestemt i principperne. Det betyder at 

man udover et jordlod får del i et stort 

stykke jord. Vi ønsker på denne måde at 

fremme virkelyst, kreativitet, fællesskab 

ved at skabe et smukt område – 

en smuk ”have” med mange formål og 

med plads til mangfoldighed, hvor alle 

kan have glæde af hinandens kreative 

påfund. 

På nuværende tidspunkt regner vi 

med at en andel kommer til at koste ca. 

125.000 kr. for en jordandel og 20.000 

kr. til fælleshus pr. voksen ( 2 år senere 

skal der påregnes et beløb mere til 

fælleshus på 15.000 kr pr. voksen) Ved 

at betale jordandelen bliver jorden 

frikøbt! Udover jordandel og fælleshus 

andel kommer der udgifter til byggemodning, 

vand, el, spildevand, landmåler 

som afholdes individuelt. 

Prisen på byggemodning afhænger 

af, om vi får lov til at lave vores eget 

spildevandsanlæg. Såfremt vi ikke er 

fuldtallige fra starten, kan det blive 

nødvendigt med optagelse af et fælles 

lån, som indfries efterhånden som nye 

kommer til. 

Deltagelse i projektet 

Det er vigtigt at understrege, at projektet 

ikke fungere som et nøglefærdigt 

projekt, men at projektet og 

dets vision skal skabes i fællesskab af 

de mennesker, som kan sige ja til visionen 

og de eksisterende principper. Da 

stedet ikke ”bare” er et bosted, men et 

levested med en fælles vision, kræver 

det, at den enkelte har ressourcer, handlekraft 

og mod til at være pioner, til at 

gå nye veje i fællesskab med andre. 

Den enkelte skal have en økonomi, der 

muliggør en lav gæld ved opstart, have 


en bæredygtig plan for en økonomisk 

indkomst og en plan for helt eller 

delvis erhverv på stedet. Man skal have 

lyst og overskud til at leve på et sted , 

som er ”åbent” for andre og dermed 

være en del af formidlingen af stedet 

og dets vision. Der vil i fremtiden være 

mange opgaver i forbindelse med dette 

og som vil indgå som en del af stedets 

økonomi. 

Hvis man er interesseret i at deltage,, 

skal man først lave en ansøgning, 

herefter bliver man indkaldt til et 

fællesmøde og en efterfølgende individuel 

samtale. Hensigten er at sammensætte 

et miks af mennesker med 

forskellig baggrund, erfaring og 

ressourcer. 

Tidsplan 

Amtets tilladelse er som sagt givet og 

der er lavet en forhåndsaftale på køb af 

jorden. I samarbejde med Gjern Kommune 

er det udarbejdet en plan for det 

videre forløb. Som optakt afholdes et 

borgermøde med borgerne i Skannerup, 

hvorefter vi selv udarbejder en 

lokalplan. Den færdige lokalplan skal 

derefter til offentlig høring i marts 

måned. Såfremt lokalplanen går glat 

igennem, skulle det være muligt at 

bygge til sommer i juli/august. 

Det er en stor vision, som måske kan 

virke ganske overvældende og det ville 

være en illusion at tro, at ”alt dette” 

kan laves på kort tid. Det er en proces 

som tager tid! Første fase er derfor de 

individuelle boliger og det lille fælles 

mødehus. 

For nærmere oplysninger kontakt: 

Heather & Karsten Smith, Anebjergvej 

31, 8600 Silkeborg, tlf. 86841770, email 

Parti fra Skovdalen (Foto: Søren Raffnsøe) 

Skovdalen, 

Nørre- 

Snede 

Skovdalen er 13 parceller 

udstykket af Nørre-Snede 

kommune til bæredygtigt 

byggeri. 

Af Søren Raffnsøe 

Ideen til udstykningen blev undfanget af 

Bjørn Kassøe Andersen og Nina Jensen, 

der fik kommunen med på projektet. 

Lokalplanen blev endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen 

i maj 2001. 

Områdets parceller er fra 2500 til 3700 

kvm. og fire grunde er solgt. Der er opført et 

halmhus på Skovdalen 17 - og Skovdalen 10 

bliver påbegyndt i starten af 2002, også som 

halmhus. I området er der ikke ført kloak, så 

hver parcel skal selv rense sit spildevand. Der 

er ikke gadebelysning og vejen er grusbelagt. 

Skovdalen ligger på sydsiden af Nørre- 

Snede by og støder op til Nedergård Skov, 

der strækker sig hele vejen til Rørbæk Sø. 

Står man i Skovdalen er man i landlige omgivelser 

med mark, eng og skov som 

nærmeste nabo og stadig i gå-afstand fra 

Nørre-Snede by. 

Udstykningen er ikke opstået på grundlag 

af et eksisterende fællesskab, men med 

den hensigt at skabe et område for 

bæredygtigt byggeri og inden for denne 

ramme at skabe et fællesskab. 

Skovdalen er pt. beboet af Bjørn og Nina 

i skurvogn/kommende halmhus og Marie, 

Julie og Søren i halmhus. På de to 

øvrige solgte grunde vil der inden 

for de næste 2 år blive opført 

træhuse. 

For yderligere information kan 

man besøge www.skovdalen.dk 

eller kontakte Søren Raffnsøe 

på 75770719 

13

Vækst og aktivitet i 

Hjortshøj 

Af Lis Ellemann, Andelssamfundet i 

Hjortshøj 

For Andelssamfundet har det seneste 

år været præget af vækst og 

mange aktiviteter. I 2001 lagde 

Andelssamfundet et stort arbejdede i 

at få ændret udkastet til den kommende 

kommuneplan således, at Andelssamfundet 

kan beholde de 

nærliggende ca. 20 hektar landbrugsjord. 

Det økologiske jordbrug er 

grundlaget for, at vi kan realisere 

vores visioner om en tæt sammenhæng 

mellem natur, produktion 

og mennesker. I lokalsamfundet 

fik vores synspunkter stor 

opbakning, og efter et par afklarende 

møder, fik vi også opbakning 

i Århus Byråd. Samtidig 

lunede det, at Århus Kommune i 

efteråret hædrede Andelssamfundet 

med Kommunens 

miljøpris. 

Nye bygninger og boliger 

For knapt et år siden var der indvielse 

af demonstrationsbygningen, 

også kaldet “Petersborg” efter Peter 

Myatt, der er bygmester. Forskellige 

typer af miljøvenlige byggemateriale 

og teknikker er anvendt, så besøgende 

kan se disse. Bygningen har to tårne, 

der rummer kontorer, behandlingsrum 

og toilet og i mellem de to tårne er der 

et stort rum beregnet til kurser, møder 

og udstillinger. 

Om blot 14 dage sker den hidtil 

største enkelte udvidelse af Andelssamfundet. 

Da står 26 nye lejeboliger 

og et fælleshus færdigt. Det 

bliver spændende at se byggeaktiviteterne 

blive afløst af mange beboeres 

aktiviteter. Lejlighederne er 

14 


Nyt fra Andelssamfundet i 

Hjortshøj 

-et år med mange aktiviteter. 

rækkebyggeri af træ i et og to plan med 

udvendig beklædning af lærk og et 

fælleshus med 100 m2 solvarmeanlæg. 

Af miljøvenlige tiltag kan nævnes brug 

af hørisolering, PVC-frie materaler, 

brug af miljøvenlig maling både 

udendørs og indendørs, separationstoiletter 

og ventilationssystem, der giver 

en naturlig ventilering. 

Kommende bo-grupper 

I det seneste år har der været meget 

grøde i etablering af nye bo-grupper 

(Andelssamfundet er organiseret i bogrupper). 

Efter flere år med lidt stilstand 

i dannelsen af nye bo-grupper er 

Alsidigt byggeri i Andelssamfundet 

(Foto: Red.) 

det meget bekræftende at der i 2001 

blev etableret tre nye bo-grupper, der 

arbejder med henholdsvis andelsboliger, 

ejerboliger og ungdomsboliger. 

Landbrug 

Stor grad af selvforsyning mht. kød 

(ko, ged, høns, kyllinger og kalkuner), 

æg og de fleste grønsager. Frugthave 

etableret med 300 frugttræer podet i 

foråret. Det hele er selvfølgelig af økologisk 

kvalitet. Naturgenopretning, en 

1000 m2 sø er blevet genskabt til 

glæde for dyr, planter og mennesker. 

Aktiviteter og værksted 

Flere har mødtes med henblik på at 

etablere fælles værkstedsfaciliteter, 

mens en gruppe allerede har etableret 

en klinik i Petersborg. Endnu en gruppe 

er i gang med at undersøge mulighederne 

for at integrere udviklingshæmmede 

i Andelssamfundet, et 

spændende initiativ, da de kan være 

med i en masse af de aktiviteter, som 

allerede er etablerede. Dette inkluderer 

også en ny grønning, som mange især 

bruger til boldspil. 

Ny børnehave med miljøvenlige 

tiltag 

Århus Kommune har vedtaget 

at bygge en ny børnehave 

med plads til 40 børn tæt ved 

Andelssamfundet, så en 

gruppe arbejder med forslag 

til udformning og byggematerialer, 

så faringerne fra Andelssamfundet 

om miljøvenlige 

materialer kommer byggeriet 

til gode. På sigt er det 

idéen, at børnene skal kunne 

bruge Andelssamfundets faciliteter, 

så som besøge de 

forskellige dyr. 

Informationsarbejde 

I løbet af foråret begyndte Andelssamfundet 

at annoncerer i den lokale 

presse for den månedlige rundvisning. 

Det gav et stort tilgang i antallet af 

besøgende til den enkelte rundvisning. 

Med støtte fra Den Grønne Fond, Århus 

Kommunes Grønne Pulje og Tipsmidlerne 

arbejder Andelssamfundet på at 

lave udstilling om miljøvenlig byggeri. 

Denne forventes færdig i løbet af 

foråret – og vil give besøgende mulighed 

for at få mere at vide om stedet 

– også ved bare at gå rundt på egen 

hånd. 

Bessøg Andelssamfundet på www.andelssamfundet.dk

En beskrivelse af vore 

ønsker med etablering af 

Vedaparken. 

Af Bente Østergaard, Formand for Boligforeningen 

Vedaparken 

Boligforeningen Vedaparken er 

oprettet i efteråret 1999 med det 

formål at etablere et boligområde/økosamfund 

for udøvere af Transcendental 

Meditation (herefter TM). Vi 

ønsker at bo sammen, for at få lejlighed 

til dagligt at meditere sammen, 

da fællesudøvelse af TM giver et langt 

større personligt udbytte. 

Vores egen erfaring og talrige videnskabelige 

undersøgelser viser, at TM har 

mange positive virkninger på den 

enkeltes sundhed og livsglæde. TM har 

desuden en harmoniserende indflydelse 

på de nære omgivelser og på samfundet, 

hvilket ses som større livskvalitet 

og mindre kriminalitet. 

Vi ønsker at skabe omgivelser og 

boliger, som er i overensstemmelse 

med naturens lovmæssigheder og 

dermed skabe optimale vækst- og udviklingsbetingelser 

for den enkelte beboer. 

Vi er interesseret i åndelig udvikling 

og sundhed, og det er en 

selvfølge for os at vægte økologiske og 

miljørigtige principper meget højt. Vi 

vil desuden anvende nogle vediske 

byggeprincipper, kaldet Sthapatya 

Veda. 


Boligforeningen Vedaparken Kort nyt fra 

Snabegård 

-fællesskabet i 

Vrads 

Boligområdet, som forventes at bestå 

af parcelhuse, andelsboliger og lejeboliger 

etableres efter principperne i 

Maharishi Sthapatya Veda: 

· Med øst- eller nordindgang til jordstykket 

· Med østindgang til den enkelte 

grund 

· Med østindgang i alle bygninger 

· Alle bygninger etableres efter sthapatyavediske 

principper mht. proportioner 

og rumplacering 

Boligforeningen har nu 25 aktive og 21 

passive medlemmer. Vi håber at kunne 

bygge 30 boliger samt et fælleshus. 

Vi vil helst bo i Nordsjælland og har 

kigget på en del forskellige muligheder 

i feks. Hillerød, Lynge, Slangerup, 

Måløv mm. 

De første huse i Danmark, som er bygget efter Maharishi Sthapatya Veda er beliggende 

i Mausing ved Silkeborg. Foto: Bente Østergaard 

Vi prøver at sætte os ind i de 

forskellige miljørigtige principper. Vi 

vil gerne være i stand til at vælge de 

bedste løsninger. Vi har derfor deltaget 

i forskellige kurser, seminarer o.l. for at 

samle viden. 

Evt. henv.: Bente Østergaard, e-mail: 

benteostergaard@yahoo.dk 

Snabegård som sådan 

befinder sig i en stærk forvandlingsproces 

og man kan 

sige, at vi vokser ud i et 

større fællesskab, som man 

kan kalde ”Vrads-fællesskabet” 

Af Lydia Sørensen 

Der er utrolig mange aktive mennesker 

i Vrads by. Bl.a. er der 

startet en mødeklub i ”Den 

Gamle Smedje” som fritidsklub for børn 

og alle andre aldersklasser, som vil 

benytte sig af det. Snart får Susan Marcia 

Pedersen (tidl. Bestyrelsesmedlem i 

LØS (red.)) kontor i ”Købmandsbutikken” 

som ”Vrads´ Landsbykontor”. 

Formidling og information om hvad der 

sker rundt omkring, er hendes opgave. 

Flere aktiviteter er i udvikling: En 

ny folder til ”Det grønne hus” (Økologisk 

bygemarked og foredrag om materialer 

og byggeri). Lydia Sørensen har 

startet en virksomhed, som hedder 

”Jin Shin Jyutsu-Happy Hands”, 

formidling og behandling af og med 

denne flere tusind år gamle kunst, som 

er genopdaget i det sidste århundrede. 

Ud over det, er der keramikarbejde, 

kor, spillemandslaug, orkester, pileflet, 

hjemmeside, koncerter, etc., og man 

kan følge med i det hele på 

www.vrads.dk 

15

Program 

Fredag d. 19. april 

Kl. 16-18 

Ankomst til Munksøgård. 

Kl. 16.00 

LØS bestyrelsen holder møde. 

Kl. 18.00 

Aftensmad 

Kl. 19.00 

Velkomst v. Susanna Maxen, formand 

for LØS. Praktiske orientering. 

Herefter aftenhygge-lær-hinandenat-kende-nyt-fra-fællesskaberne. 

Lørdag den 20 April 

Kl. 8.00 

Morgenmad 

Kl. 10.00 

Vel mødt på Munksøgård til fejring 

af Jordens dag (se særskilt ramme) 

Kl ca. 17.00 

Omklædning til aftenens fest. 

Kl. 19.30 

Festaften for LØS og Munksøgård. 

Musik bl.a. ved Munksøgårds kor. 

Søndag d. 21. april 

Kl. 8.00 

Morgenmad 

Kl. 10.00 

LØS generalforsamling. Dagsorden 

efter vedtægterne (se særskilt 

ramme) 

Kl. 13.00 

Frokost og derefter hjemrejse. 


LØS-årsmøde o 

Munksøgård og LØS (Landsforeningen a 

Dagen afholdes som et led i LØS’ årsmøde. Verden over har man fe 

Danmark, som en måde at manifestere behovet for at tænke på h 

bæredygtig liv 

Jordens Dag på Munksøgård 

Programmet ligger endnu ikke helt fast, men følgende indslag vil indgå: 

-Rundvisning og præsentation af Munksøgård og visionen bag projektet. 

-Præsentation af nye økosamfundsprojekter, der er undervejs. 

Frokost kan købes. Salg af sodavand, te og øl. 

-Derefter fest, praktisk arbejde, plantning og arrangementer for børn i teatervogn 

samt diverse overraskelser. 

-Overrækkelse af Gaia-prisen til 2 personer, der har gjort noget helt specielt 

for udviklingen og udbredelsen af økosamfund v/ Ross Jackson, Gaia Trust. 

-Præsentation af 2 nye økosamfunds relaterede bøger: 

“Ecovillages, Restoring Earth and her People”, ved Karen Svensson og Hildur 

Jackson. 

“Fremtidens pengesystem” af Bernard Lietaer, en ny bog fra Borgens forlag. 

Se mere om arrangementet på www.munksoegaard.dk eller www.gaia.org/losdanish

g Jordens Dag 


f Økosamfund) - inviterer til forårsfest. 

jret Jordens dag sidst i April i årevis. Vi introducerer traditionen i 

ele jordkloden som en enhed og på hvordan vi finder frem til en 

sstil overalt. 

Praktiske oplysninger: 

Tilmelding: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, Tlf.: 87546020, Fax: 

87546021, E-mail: los@pip.dknet.dk senest d. torsdag d.11. april 2002. 

Angiv navn, adresse, by/postnr., tlf./e-mail/webside, antal voksne og antal 

børn u/ 12 år; om du tilmelder dig for hele weekenden eller kun søndag (generalforsamlingen), 

om du har plads til flere i bil (angiv hvorfra) eller om du 

ønsker kørelejlighed (og hvorfra). I ugen før årsmødet udsendes adresseliste 

og de sidste oplysninger. 

Indkvartering bliver formentlig hos private på Munksøgård. 

Kørselsvejledning: 

Munksøgård ved Roskilde 

Bil: Afkørsel fra motorvejen ved Trekroner, der også er nærmeste togstation, 

forbi RUC og 1 rundkørsel og så til højre ad Nordens Parkvej i næste rundkørsel. 

Munksøgård nås ved at dreje til højre ved enden af Nordens Parkvej. 

Tog fra Roskilde st. til Trekroner st: Afg. Roskilde kl. 15.51 - ank. Trekroner st. 

kl. 15.54. 

Bus: Der er bus (604) 1-2 gange i timen mellem Roskilde St. og Trekroner St., 

som kører forbi Munksøgård. Timedrift: hver 48. 

Der er ca. 15 minutters gang fra Trekroner st. til Munksøgård, via Nordens 

Parkvej. 

Økonomi: 

Hele arrangementet koster kr. 300,- for hele weekenden, dog excl. frokost 

lørdag i forb.m. Jordens Dag, som betales separat på Munksøgård. Selve generalforsamlingen 

søndag er gratis. 

Ja tak, 

Jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2002. 

Jeg tilmelder mig: 

___Hele weekenden 

og vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år 

___Kun søndag (generalforsamlingen) 

Dagsorden for generalforsamling 

i Landsforeningen 

for Økosamfund 

Søndag d. 21. april 2002. 

1) Valg af dirigent 

2) Formandens beretning 

3) Beretning fra arbejdsudvalgene 

4) Fastsættelse af kontingent 

5) Indkomne forslag 

6) Fremlæggelse af regnskab til 

godkendelse 

7) Fremlæggelse af budget for det 

kommende år 

8) Valg af formand 

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer. 

10)Valg af revisor 

11)Eventuelt. 

Forslag til generalforsamlingens 

beslutning skal indgå til bestyrelsen 

senest 1 måned før generalforsamlingen, 

dvs. senest d. 22. marts 

2002. Den endelige dagsorden med 

angivelse af indkomne forslag offentliggøres 

på foreningens 

hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, 

dvs. senest d. 14. 

april 2002. Der er foreløbig indkommet 

følgende forslag til vedtægtsændringer: 

§ 6 : Bestyrelse: 

"Foreningen ledes af en bestyrelse 

på 5-9 medlemmer…." 

Foreslås ændret til: 

"Foreningen ledes af en bestyrelse 

på 5-9 medlemmer. Herudover er 

sekretærer fødte medlemmer…". 

Jeg har plads til ... i min bil fra....... (angiv by) 

Jeg har behov for transport fra.........(angiv by) 

Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2002 og indbetalt 

Kr. 200 for individuelt medlemsskab 

Kr. 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet......... 

Kr. 500 for medlemsskab for fællesskabet................ 

Jeg har indbetalt kr......... på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet på check. 

17

Af Preben Maegaard, forstander, Folkecenteret 

for Vedvarende Energi, præsident, 

World Wind Energy Association, 

WWEA 

Ilederen i lørdagsavisen (De Bergske 

Blade d. 12. januar (red.)) skriver 

"hasp" om de uheldige kartofler, 

hvormed menes de råd, nævn og udvalg, 

som regeringen vil sanere bort. 

Men i realiteten siger man ét, men gør 

en hel masse andet. 

"Haps" nævner som eksempel smagsudvalget 

for vin og udvalget for 

Jægersborg Hegn, hvorimod han helt 

overser, at der for resten også var et 

center i Sydthy, som i farten røg med 

på dødslisten. Men pyt med det. 

For hvad forskel gør det, at en udkantskommune 

som Sydthy mister et 

højt specialiseret udviklingscenter med 

stor kompetence og utrolig megen aktivitet. 

Her får man virkelig noget for 

pengene, har førende politikere offentligt 

udtalt i årenes løb. Tager de 

pludselig alle sammen fejl ? 

Er det overflødigt at udføre et 

forskningsbaseret udviklingsarbejde for 

erhvervslivet, som har vundet international 

anerkendelse for at skabe nye 

produkter og erhvervsområder: Som har 

titusinde besøgende om året; som ofte 

har sat Sydthy på verdenskortet, og 

som har samarbejdsaftaler med førende 

institutter og energiorganisationer verden 

rundt i et omfang, som mange 

langt større steder misunder os. Det tilfører 

Danmark viden og impulser, som 

ikke kan betales med penge. 

At centeret så samtidigt har været 

en stabil arbejdsplads for 15 til 20 højtuddannede 

personer siden 1983, og at 

det lokale erhvervsliv, handlende og 

håndværkere henter omsætning, er så 

jordnære ting, at det beskæftiger man 


Det Uheldige Thy 

Konsekvenserne af regeringens fjernelse af tilskuddet til Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende 

Energi bliver store, ikke blot for Thy, men for hele den førkommercielle udvikling 

af alternativ energi.(Folkecentret er fællesskabsmedlem i LØS). 

18 

sig ikke med i Bergsk Debat i støtten til 

regeringens korstog. 

Evalueringsrapport 

Jo, nu skal der sandelig omprioriteres i 

Danmark. Til hvad har regeringen bare 

ikke fortalt os, udover det med ømme 

hofter og knæ. Her gik vi ellers og 

troede, at den nye regering skulle 

styrke erhvervslivet, sætte gang i hjulene 

gennem mere forskning, forsøg og 

udvikling. Øjensynligt har regeringen 

så travlt, at den ikke kan se forskel på 

overflødige nævn og råd og så de interesser, 

som den selv siger, den vil 

fremme og varetage. 

Jeg behøver såmænd kun at henvise 

til en nyudkommen evaluerings-rapport, 

lavet af NIRAS a/s, for den forrige 

regering for at finde dokumentation 

for, at ved at fratage Folkecenteret sin 

bevilling, så skyder regeringen sig selv 

kraftigt i foden. Hvis den overhovedet 

ved i hvad retning den skyder i den 

vendetta, der foregår lige nu. 

Man siger jo et og gør noget andet. 

Fra time til anden er råd og centre slettet 

eller taget til nåde igen. Det minder 

mere om overfladiskhed, smag og behag 

end den saglighed, grundighed og 

analyser, som ellers præger resten af 

samfundet. Således ved vi fra en 

pålidelig kilde i Folketinget, at endnu 

torsdag aften var vi i den kategori, der 

skulle have bevilling og eventuelt opgaver 

tilpasset, hvilket vi fandt var i 

orden. 

Men vips, næste dag klokken 12.00, 

så var vi på dødslisten. Hvad mon der 

var sket i løbet af natten og morgenen? 

Det bliver måske et kendetegn ved den 

nye regering at vise mod og handlekraft, 

tage friske og uberegnelige 

beslutninger. Eller var det sogneråds - 

politik ? Herom nedenfor. 

Muligheder der svækkes 

Det vil 

ikke 

styrke 

kvaliteten 

af det 

danske 

samfund, 

som vi 

alle sammen 

er 

med til at 

bygge op, 

at svinge 

med 

dørene på 

den måde. 

Det strider 

imod 

dansk 

mentalitet. 

En 

håndfuld 

toppolitikere 

ejer 

jo ikke 

Danmark. 

Lever 

måske 

ikke også 

pressen, 

partierne, 

idrætten 

og talrige 

andre af 

Ny bog fra Folkecentret 

Nordvestjysk Folkecenter har for ga 

ergien fra Thy - fra det lokale til de 

spillet imellem de mindre virksomh 

udvikling og formidling, som bringe 

ter til markedspladsen" 

Bogen kan bestilles fra Folkecentre 

ergy@folkecenter.dk eller fra hjemm 

statsstøtte. Hvilket er helt ok. Hvorfor 

så slagte en selvejende institution, der 

udfører opgaver for erhvervslivet inden 

for udvikling af miljøvenlige teknologier 

og som er støttet af vigtige brancheorganisationer 

? Som endda har 

kunnet operere i en periode, hvor 

falske anklager fra EU gjorde hverdagen 

ulidelig. 

Vi vil ikke sætte vores lys under en 

skæppe. Igennem 20 år har vi været

centralt placeret i en udvikling, der 

først førte til, at landbruget blev storleverandør 

af energi fra vinden. Lige nu 

er der et boom med tre-cifrede millionbeløb 

inden for gårdbiogas direkte 

baseret på den teknologi, vi har udviklet 

siden 1988, oplyser evalueringsrapporten. 

Og snart vil landbruget 

kunne blive leverandør af brændstof til 

transport-sektoren, hvor Folkecenteret 

har banet 

vejen, udtalteLandbrugsrådets 

præsident, 

Peter 

Gæmelke 

på et møde 

i Sjørring i 

november, 

med et blik 

ned til 

Folkecenteretsrepræsentant. 

Fra at 

landbruget 

har levet af 

at levere 

fødevarer, 

leverer det i 

stigende 

grad energi 

i en vigtig 

omstilling. 

Et stort 

landbrug 

med megawatt 

mølle 

og eget 

biogasanlæg 

kan levere 

energi 

i dag til 

1000 til 2000 husstande. Altså nye indtægter 

til landbruget. Er det den udvikling 

regeringen vil have sat en stopper 

for ? 

nske nylig udgivet bogen "Ent 

globale - 10 års revue om sameder 

og Folkecentrets forskning, 

r nye vedvarende energiproduk- 

t: Tlf.: 97956600, e-mail: enesiden: 

www.folkecenter.dk 

Eller mener den, at den slags går af 

sig selv ? Så skal man bare se på de 

omkringliggende lande, hvor der ikke 

findes forskningssteder, der skubber en 

miljøvenlig energiudvikling i gang. De 

fik ingen ny industri med masser af arbejdspladser 

og eksport. I de lande 


findes der ingen Folkecentre, men talrige 

fra udlandet har besøgt os for at 

lure os modellen af. Hvordan skaber 

man nye teknologiområder, nye 

markeder ? Hvad er det, som vore ingeniører 

og biologer har i værktøjskassen. 

Sammenligning med Risø og Foulum 

Folkecenteret - om end et lille sted - 

opererer inden for de samme forskningsmæssige 

områder som eksempelvis 

Risø og Foulum, dog med en meget anderledes 

arbejdsmetode. Men det er resultaterne 

der tæller. Og her stiller vi 

gerne op for at blive sammenlignet, 

hvem der skabte flest resultater 

miljømæssigt og i erhvervslivet pr. investeret 

krone. I en kommentar til 

føromtalte evaluering har vi efterspurgt 

en sådan sammenligning, om 

end forgæves. 

En fremtrædende politiker har 

forsvaret overgrebet med, at nu er der 

vedvarende energi nok, og at erhvervslivet 

selv kan betale forskningen, hvis 

den duer til noget. Dersom regeringen 

mener det, den siger, så må det få konsekvenser 

for Risøs forskning. Her står 

alene vindenergiforskningen til at blive 

forøget fra 90 til 130 millioner kroner 

om året, med en industri som målgruppe, 

som tjener masser af penge. 

Her er virkelig penge at hente gennem 

en omprioritering, så fru Petersen kan 

få udført sin hofteoperation. 

Førkommercielt arbejde 

Folkecenteret har som bekendt ikke 

forsket i store vindmøller siden 1990. 

Vi udvikler til gengæld fremtidens nye 

teknologier som brint til transportformål, 

bølgeenergi, integrerede solceller, 

små møller til verdensmarkedet og lignende 

felter, som endnu er førkommercielle. 

Vi har virksomhederne med i arbejdet, 

men det skal startes fra bunden 

af og det er kun de små virksomheder 

som ser mulighederne i disse helt nye 

teknologier, der en dag uden tvivl vil få 

det samme markedsgennembrud, som 

det er sket med vindmøllerne og gårdbiogassen. 

Men det sker ikke af sig selv. 

Nye industrier er investering i fremtiden, 

som mindre virksomheder ikke 

selv kan klare. Det er statens opgave. 

Derimod kan staten spare meget, hvor 

virksomhederne er store og selv kan 

forske. 

Måske er vi i Thy, som så ofte, de 

uheldige kartofler der end ikke forstår 

at arbejde for egne interesser. Det tyder 

"hasp"s leder på. Måske er det 

allerede planlagt, at de otte millioner, 

der det sidste år har været sendt til 

Thy, i fremtiden skal sendes til Herning. 

Allerede sidste år offentliggjorde 

byen i centrum en plan, der til forveksling 

ligner det, vi laver på Folkecenteret. 

Det er sognerådspolitik af den velkendte 

slags. Med en forskningsminister 

for bordenden kan alt andet skubbes til 

side. Har "hasp" allerede indrettet sig 

på, at så billigt er vi til salg ? 

oooOOOooo 

Det skal retfærdigvis nævnes, at ovennævnte 

"hasp" d. 15. januar i samme 

blad dementerer at Folkecentret hører 

hjemme på Dødslisten. "Nordvestjysk 

Folkecenter for Vedvarende Energi har 

været en absolut frontkæmper, som 

også har sat sig energiske fingeraftryk…det 

er yderst samfundsrelevant 

at forske i og arbejde med nye og bedre 

energiformer, som oven i købet også er 

yderst erhvervsrelevante." 

(red.) 

Følg med i Folkecentrets situation på 

www.folkecenter.dk 

19

En gruppe ved navn Perm- 

Agro fra Tølløse afholdt for 

nylig en inspirationsweekend 

om økosamfund. Gruppen, 

som har aner til Den 

Økologiske Jordbrugsskole i 

Åbybro (fællesskabsmedlem 

af LØS), har en idé til en 

permakultur bosætning på 

Fyn eller i nær omkreds 

heraf - Kom og vær med! 

Af Karsten Petersen 

Indtil videre er vi Mira, Esben og 

Karsten, og vi har mødt hinanden 

under uddannelsen til økologisk 

landmand. Vi har en fælles drøm om en 

anden måde at leve på. Det er den drøm 

vi vil prøve at nå med følgende projektbeskrivelse. 

Vi ser samtidig vores 

drøm, som ikke bare en drøm for os 

selv, men håber også, at projektet kan 

være med til at påvirke det samfund vi 

lever i. 

Vi har interesseret os for andre 

økosamfunds projekter, som Friland, 

Landsby 2000, Skovbo-1, Økosamfundet 

Dyssekilde, og Svanholm. Vi har 

stor respekt for disse projekter, og 

finder at de har meget at byde på. Men 

alligevel passer de ikke rigtig på det vi 

vil, f.eks. i forhold til vores vision om 

selvforsyning og permakultur, eller 

fordi vi ikke tror, vi vil passe ind i et 

spirituelt fællesskab. Derfor lægger vi 

her vores egen ide ud, i håbet om at 

kunne samle en gruppe omkring den. 

Hvis du går rundt med en drøm, der 

ligner vores, så kan vi måske skabe noget 

sammen. 

Det overordnede design 

Vi håber at kunne blive en landsby med 

omkring 40 indbyggere. Den kan evt. 

laves som en udbygning af en eksisterende 

landsby. Der laves et overordnet 

design af stedet, med placering af 

fælleshus, landbrugsarealer og boliger 

20 


Den Selvforsynende Landsby 

med haver. Det skal også være muligt 

at lave familie-, ungdoms- og ældreboliger, 

kollektiver eller andet inden 

for fællesskabets rammer, så man kan 

vælge hvor høj grad af privatliv man 

ønsker. 

Selvbyg 

Hvis der er eksisterende huse, der hvor 

vi kommer hen, vil vi selvfølgelig bruge 

dem. Men der ud over regner vi med 

selv at bygge vores huse i lokale materialer 

som ler, halm og træ. Ved at designe 

husene efter permakultur principper 

kan vi opnå en høj grad af 

bæredygtighed. 

En fælles selvforsyning 

De fleste af vores fødevarer, samt energi 

og på længere sigt også tømmer til 

byggematerialer, vil vi skaffe ved hjælp 

af landbrug, havebrug, dambrug og 

skovbrug efter permakultur teknikker. 

Det at udvikle og eksperimentere med 

fødevare produktion i permakultur, ser 

vi som et mål i sig selv, da vi ikke er 

nået ret langt på dette område i Danmark. 

Vi ser det også som en opgave at 

udbrede permakultur, f.eks. ved at 

holde kurser om emnet. 

Udover selve produktionen af fødevarerne, 

vil vi også selv forarbejde råvarerne, 

ved f.eks. bagning og fremstilling 

af ost. 

En landsby med plads til alle 

Vi vil prøve at skabe et alternativ til 

den institutionsopdeling vi kender, og i 

stedet integrere børn, ældre og handicappede 

i landsbyens praktiske liv. Alle 

skal have lov til at deltage i fællesskabet 

og mærke, at der er brug for dem. 

Hermed vil vi opnå et samværd og et 

samarbejde på tværs af forskelle i alder, 

uddannelse og kulturbaggrund, hvilket 

vi tror kan være meget værdifuldt. Permakultur 

teknikkerne gør, at hele selvforsyningen, 

også landbrugsdelen, kan 

fungere uden brug at tungt og farligt 

maskineri, hvilket vil gøre, at alle kan 

være med. 

En lokal økonomi 

En selvforsynings produktion til en 

landsby kan sandsynligvis ikke løbe 

rundt, hvis den skal konkurrere med det 

øvrige samfunds industriproduktion. Vi 

mener imidlertid, at dette arbejde har 

en økologisk, social og æstetisk værdi, 

f.eks. det, at kunne spise friske fødevarer 

og være omgivet af dyr og menneskelig 

aktivitet, der hvor man bor. 

Dette kan ikke gøres op i penge, men 

alle i landsbyen vil få glæde af det. 

Derfor foreslår vi et time-system, der 

sikrer selvforsyningen, ved at alle 

forpligtiger sig til at lægge et bestemt 

antal arbejdstimer om ugen med selvforsynings 

arbejde. Timetallet sættes 

så højt, at vi kan nå at passe alle dele 

af selvforsyningen. Til gengæld for arbejdet 

får man dækket sit behov for 

mad og biobrændsel. Hvis nogen 

ønsker at arbejde f.eks. 5 timer mindre 

end det fastsatte timetal, da kan de i 

stedet betale 5 timelønninger fra deres 

lønarbejde til en fælleskasse. De indbetalte 

penge kan bruges til investering i 

redskaber og vedligehold. 

LETS 

Ved siden af selvforsyningen, kan vi 

prøve at sætte gang i en LETS ordning, 

hvilket er en slags lokal valuta, 

hvormed man kan udveksle især tjenester 

med hinanden. Selvforsyningen 

og LETS vil tilsammen kunne udgøre et 

økonomisk sikkerhedsnet, som gør, at 

vi kan klare os med en meget lav indtægt 

udefra. 

Gældfrihed 

For at kunne skabe dette idealistiske 

sted, hvor der er tid til at have børn 

med i arbejdet og til at lave selvforsyning, 

er det vigtigt at vi ikke sæt-

ter os i en for hård økonomisk situation. 

Dermed synes vi det er vigtigt, at 

opnå en høj grad af gældfrihed på jorden 

og fællesbygninger. Vi opfordrer 

altså til, at folk hver især begynder at 

lave en opsparing. Om husene også skal 

være gældfri, det kan være op til den 

enkelte. 

Virksomheder 

Det vil selvfølgelig være godt, hvis der 

udover selvforsyningen kan skabes 

nogle indtægtsgivende virksomheder i 

landsbyen. Dette vil være med til at skabe 

yderligere liv på stedet. En mulighed 

er at lave en børnehave for 

lokalområdets børn, som kunne indgå 

på lige fod med vores egne børn. En anden 

oplagt mulighed er produktion af 

grønsager til lokalt salg. Virksomhederne 

kunne fungere ret uafhængigt af 

landsbyen i øvrigt, dog med krav om, at 

de fungerer efter permakultur principper, 

og at de har en åben demokratisk 

struktur. 

Beslutningsform 

Det vil være nødvendigt at holde 

regelmæssige fællesmøder, for at 

træffe beslutninger om selvforsyningen, 

fælleshuset og andre fælles anliggender. 

Vi tror på, at de mest hensynsfulde 

beslutninger træffes efter 

konsensus princippet, hvor man 

diskuterer sig frem til en løsning, som 

alle kan leve med, uden at alle nødvendigvis 

skal være helt enige. Vi tror, 

at dette vil give plads til, at alle bliver 

hørt, at folk føler et ansvar for beslutningerne 

og bliver engagerede. 

Kom med i opstartsgruppen! 

Dette var så vores oplæg. Vi er meget 

interesserede i at gå sammen med andre 

og skabe en gruppe, så vi i fællesskab 

kan komme videre med projektet. 

Der er stadig områder, der står 

åbne, hvor vi må diskutere os frem til 

løsninger. Men hvis vi nogenlunde har 

det ovenstående som fælles 

udgangspunkt, da vil det også være 

muligt, at blive enige om resten. 

Kontakt os på e-mail: mirailleris@hotmail.com; 

esbenschultz@hotmail.com; 

freak_dk@hotmail.com. Læs om permakultur 

i “Permakultur i en nøddeskal” 

af Patrick Whitefield eller gå ind på 

www.permakultur.dk 


Et konkret bud på fremtidens 

ungdomsbolig 

Af Michael Meiner 

Nybyggerne.dk 

Nybyggerne er en forening af unge, der 

har taget initiativet til at realisere visionen 

om at opføre 20 ungdomsboliger 

i den nye bydel nær Roskilde 

ved RUC. i Trekroner. 

Ideen bag projektet udspringer fra fire 

unge i København, det første møde 

blev afholdt d. 4. august 2000 i en lejlighed 

i København. Nybyggerne vil 

bidrage til en aktivt skabende ungdomskultur, 

der i sig selv er et fællesskab, 

som skaber et brændpunkt for visioner, 

drømme, identitet, faglighed og virkeliggørelse 

i et konkret byggeprojekt. 

Vores mål er at indgå et utraditionelt 

samarbejde mellem unge, græsrødder, 

fagfolk og uddannelsesinstitutioner, 

for at gennemføre et byggeprojekt, der 

kan være eksemplarisk i forhold til at: 

- afhjælpe boligmanglen for unge 

- udarbejde et uddannelsesforløb for 

unge med afsæt i det konkrete byggeri 

i 2003 

- opbygge netværk og en byggemanual 

for udviklingen af fremtidens ungdomsbolig 

- arbejde i bæredygtige materialer 

(halm, lerjord, træ) 

- evaluere projektet i et info/uddannelsesmateriale 

til efterfølgende 

bygherrer og håndværkere 

Nybyggerne har i samarbejde med 

Roskilde kommune valgt en centralt 

beliggende byggegrund til at udvikle, 

planlægge, og bygge et hus som uddanner 

og opfylder de foreløbige 

ønsker og ideer, der er blevet udviklet 

siden Nybyggerne startede. 

Det grundlæggende arbejde for et 

videre udviklingsforløb er lagt. Derfor 

kan vi nu invitere unge, græsrødder, 

fagfolk og uddannelsesinstitutioner til 

at være med til at sætte dagsordnen 

for uddannelsesforløbet i 2002 - og 

byggeplanerne i 2003. 

Henvendelse til nybyggerne: kontaktperson/koordinator 

Michael Meiner 

Blågårdsgade nr.31 C. 2200 Kbh. N 

Tlf: 35353540 lokal 12 

Email: mail@nybyggerne.dk 

Møllegården 

-anno 2002 

Af Line Arnved, Møllegården 

Vi er en gruppe på 7 voksne (6 

ejere og en lejer) og 3-5 børn 

+ to på vej, der pr 1. jan. 2002 

har overtaget landejendommen Møllegården 

i Resenbro øst for Silkeborg 

og omdannet den til en andelsforening. 

Vi har ca. 37 tdr. land, meget kuperet, 

med skov, sø, marker og 

kilder. Her er meget smukt og ikke 

langt til Gudenåen. Stuehuset er på 

110 m2 og i alt er her 600 m2 på 

sokkel. Vi skal have bygget en del 

om og arbejder på planerne. Den 

fælles vision eller målsætning: 

1) Økonomisk frihed 

2) Socialt fællesskab der kan rumme 

personligheder og deres udvikling 

og et godt miljø for børn. 

3) Et eksempel på bæredygtighed og 

økologi 

4) Selvforsyning 

5) Legeplads for børn og voksne 

med plads til græsrodsforskning 

og eksperimenter 

6) Godt naboskab 

Med tiden regner vi med at vi skal 

være flere i fællesskabet, men 

lokalplan og fredningsbestemmelser 

sætter grænser, så i starten bliver 

udvidelsen langsom og på eksisterende 

sokkel. 

21

Bofællesskab på vej i 

Vendsyssel, Dronninglund 

kommune. 

Af Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo, 

Elsie og Kris. 

Vi er en flok mennesker, der gerne 

vil realisere en drøm om at leve i 

større overensstemmelse med naturen 

og bo i et fællesskab, hvor vi kan 

være os selv i vores egne huse og samtidig 

deltage i nogle aktiviteter 

omkring et fælleshus. Vi ønsker et fællesskab, 

men hvor omfattende det skal 

være, finder vi ud af efterhånden. Vi 

forestiller os en gård, hvor stuehuset 

kan fungere som fælleshus og udhusene 

bruges til forskellige aktiviteter. 

Målsætning og værdigrundlag 

Vi ønsker at skabe en økologisk 

bæredygtig bebyggelse bestående af 

12-15 individuelle huse, der kan være 

bolig for mennesker med forskellig 

alder, job og interesser. En ting skal vi 

dog være fælles om: vi skal bestræbe 

os på at leve ordentligt med hinanden 

og i overensstemmelse med naturen 

med hensyn til energi, vand og affald. 

Beslutninger skal træffes demokratisk, 

og praktiske opgaver løses i fællesskab. 

Der tilstræbes altså en balance mellem 


Petersgård i Dronninglund 

22 

det individuelle og det fælles. Der 

bliver skabt nogle rammer, som det 

bliver beboernes opgave at udnytte til 

fælles aktiviteter. 

Arkitektur og områdets udformning. 

For at alle kan føle sig godt tilpas, skal 

der være stor frihed i boligens ud- 

formning. En landskabsarkitekt vil 

hjælpe med at placere husene ud over 

arealet, så alle kan få sol og udsigt, 

men dog så tæt, at der opstår en slags 

landsbyfornemmelse med fælles gangarealer, 

frugttræer og økologisk nyttehave, 

område til børnene, petanquebane, 

bål- /grillplads osv. Omkring 

hvert hus bliver der et mindre, privat 

område, hvor man kan udfolde sig frit, 

indrette en terrasse, plante blomster 

og buske osv., men arealet bliver ikke 

delt op i egentlige parceller med hæk 

omkring. Selv om boligerne får en individuel 

udformning, har vi nogle retningslinier, 

så området får et vist 

fællespræg (kan rekvireres). 

- 25.000 m2 grund + 10 tønder land 

strandeng 

- 12-15 huse, 60-130 m2 

- 250.000 kr for bygge-moden grund 

inkl. fællesgrund og -hus. 

-Dertil kommer bygge-omkostninger 

for jeres eget hus. 

Fælleshuset 

Her kan vi lave fællesspisning, fester 

og meget andet. Der skal være 

gæsteværelser, vi kan indrette et værksted 

til almindeligt småhåndværk, lige 

som vi forestiller os rum til kunstnerisk 

udfoldelse som tegning og maling osv. 

efter beboernes behov. Der kan måske 

etableres en lille fælles butik, hvor 

man kan købe økologiske grøntsager og 

sælge kunsthåndværk. Vi kunne også 

tænke os forskellige udadvendte aktiviteter 

som musik, film osv, som vi 

kan dele med vores naboer. Kun fantasien 

sætter grænser. 

Vi har plads til flere 

Vi har et godt sted i kikkerten og har 

brug for ganske hurtigt at få nogle flere 

med, så vi kan slå til og købe. Det er 

en gård på en stor grund med byggetilladelse, 

midt i den lille havneby, Asaa. 

Til gården hører en stor strandeng, 

hvor der kan gå dyr. Vores skitse til 

bofællesskabets udformning kan forandres, 

når I kommer til med gode ideer. 

- Hvis I tror, det er noget for jer, glæder 

vi os til at høre fra jer. Allan, tlf. 9884 

3198 eller Elsie ek@udd.aalsem.dk - 

Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo, Elsie 

og Kris.

Tommy von Pein har i en årrække 

arbejdet for et fællesskab 

i Nordsjælland. 

Grundtanken “vær mod andre, 

som du ønsker de er 

mod dig” 

Af arkitekt Tommy von Pein 

Afhængig af hvor vi bygger, planlægger 

vi ca. 25 til 50 boliger + 

masser af fælles-lokaler. Herunder 

faciliteter til erhverv for beboerne. 

m.f. DET AFHÆNGER AF MEDLEMMERNS 

ERHVERV / ØNSKER Det tegner til: 

(A) Øko-gartneri og lidt dyrehold = 

økomad til os og andre. evt salg af 

færdig mad. 

(B) en slags SOS mini-børneby, hvor vi 

hjælper dem til at få et godt liv.. 

(C) EDB afdeling så folk kan arbejde 

100 m. fra deres hjem 

(D) produktudviklings center for 

bæredygtige produkter herunder 

byggeri. 

Status januar 

2002 ser 

således ud: 

(1) Vi skal nu 

bestemme 

os for 

hvilken af 

grundene 

vi vil 

starte 

med. 

(2) Stifte anpartsselskabet der skal 

købe og eje jord og fælles 

bygninger. 

(3) Udarbejde lokalplanen, og få den 

godkendt, så vi kan 

(4) Starte den unique byggemodning 

og beplantning til forsommeren - og 

(5) Bygge de første huse og fællesbygninger 

fra ca. 1/7 til indflytning 

før jul 


Bæredygtige Samfund 

i Nordsjælland 

Mere iglobyggeri i Stenløse kommune 

(Foto: Tommy von Pein) 

Faciliteter 

Beboernes alder er fra baby til olding 

(med tiden). Så vi har glæde af hinanden. 

Selvfølgelig skal der være køkken, 

møde- og fest-lokaler, værksteder for 

træ, metal og ler, børnehus, kontorer 

for fællesskabet og for selvstændige, 

samt øko-vaskeri. 

Alt opbygget super-flex efter nye principper, 

så alt kan flyttes rundt efter behov. 

Hertil kommer dele-personbiler, 

bus og varevogn (alle 

planteolie drevet) (evt. EL 

/vindmølle). 

De fritliggende individuelle 

boliger, bygges efter 

nye bæredygtige principper;Gode-sunde-flexible-billige-spændende-smukkenemt 

byggede -holdbare. 

På søjler og bærende ramme, med 

plante fibre i vægge, loft og gulv. Dertil 

træ, glas, tegl og natursten. Med 

VVS unit. Vand-recirkulation, 

Massseovn, Solvarme. 

Byggepriser fra ca. 3000 

kr. / kvm. for selvbyg til ca. 

6000 kr. for 80% færdigbyg. 

Samlet pris for 100 kv m bolig 

+ grund + masser af fælles fra 

0,7 mill (0,3+04). Priserne 

afhænger bl.a. af grunden, 5 

kommuner har tilbudt os store 

områder 

Leveomkostninger 

Samlede leveomkostninger bliver ca. 

det 1/2 af de normale for villa, bil og 

fjernarbeide. 

Og så sparer du 700 til 1000 timers 

årlig kørsel, og får et bedre liv med 

venner. 

Hvert hus får en privat oval grund 

rundt om huset, dertil naturområder, 

fællehaver, dyrkningsområder, græsning 

til heste, får m.m.. FRITog SKØNT 

Bliv medlem 

Gå med i byggelauget (anparts selskabet) 

så vi kommer i gang NU. Minimum 

indskud 50.000 kr. + senere 50.000 til 

eget hus, = 20 % af omkostning. Ydermere 

kræves et LÅNEBEVIS fra en kreditforening 

så det fra starten er sikkert, 

at interesserede virkelig er seriøse, og 

minimum kan give 100.000 kr i indskud 

= 20 % af kostpris for et ca 80 kv m 

A formet medbyghus,+ egen grund + 

fællesgrund + 

andel af stor 

fælles bygning 

(ca 500 kv 

m med alt) + 

stor fællesgrund 

. ( 

svarende til 

ca 3000 kr / 

md brutto 

med alt) 

Et 170 kvm 

hus + alt fælles, ca 1,2 mill kr som indvendig 

selvbyg (det tager nogle 

måneder ) 

Iglobyggeri i Stenløse kommune 

(Foto: Tommy von Pein) 

Da det bliver ekstremt billigt og 

spændende at bo i, skal huse ved fraflytning 

sælges til selskabet for (kostpris 

+ eget arbejde + prisstigning (parcelhus 

index)]) sà det bæredygtige 

fælIesskabs gode intentioner bevares 

og styrkes og kan spredes til nye minisamfund. 

Samtidig arbejder vi på at oprette et 

“Udviklingscenter for Bæredygtigt Byggeri 

og Bæredygtige Samfund.” med 

proto-type-byg og undervisning. En 

smeltedigle... 

Et NYT BAUHAUSE 

Vi søger også partnere og medarbejdere 

til dette projekt. 

Kontakt: arkitekt-pein@get2net Tlf. 47 

17 11 90 se også www.arkitekt-pein 

23

24 


Kender I “Vi hjælper hinanden netværket”? 

Vi er en gruppe unge kunstnere og andre alternativt tænkende individer bosidene i 

København, der har afholdt en række workshops over emnet: 

Flyt på landet og opret en økologisk landsbysamfund for unge hjemløse, udstødte m.fl. 

Af Henrik Busk 

Kort fortalt er vi ude i noget med, at vi vil finde en gård omgivet af marker, der kan være rammen om et permakulturlandskab, 

hvor vi vil opføre små cob-ungdomsboliger. Gården skal være fælleshus med vegansk køkken (evt. vegetar- 

og kødkøkken kan oprettes separat). Derudover skal stuehus og tilbygninger indeholde mørkekammer, syværksted, 

indkøbscentral, fællesbad, lydstudie, smedeværksted, internetTVstation, fest/mødelokale, atelier, galleri osv. Der 

skal drives landbrug med selvforsyning for øje. 

Arrangementer: Sommerfestival, vintersolhvervsfest, kurser, undervisning, events… 

Stedet er tænkt som et fristed inspireret af Christiania, Thy-lejeren, diverse økosamfund og især Gade-rummets mislykkede 

projekt fra 2001 (Vi skal lære af deres fejl og succeser). Det skal være et socialt økologisk eksperiment støttet 

af staten og en kommune der vil bevilge noget byzone ude på landet og derudover tør satse på at få en ny kæmpe turistattraktion 

(se Christiania, Torup m.fl.) 

Vi ved godt, at der er mulighed for at få støtte fra By- og Boligministeriet og det er vi i fuld gang med at undersøge. 

Ellers skal vi nok vinde i lotto et par gange. 

Kontakt Henrik Busk, tlf.: 33861603 

Anmeldelse: 

Det Økologiske Råd: 

Den grønne hat – visioner for år 2020. 

2001. 

Af Claus Hedegaard Sørensen, Roskilde Universitetscenter. 

Det er en pudsig oplevelse at læse Det Økologiske Råds visisoner for år 2020 med regeringens massakre på råd, nævn 

og puljer som baggrundsmusik. Bogen hedder ”Den grønne hat”, og er udgivet i anledning af Det Økologiske Råds 10 

års jubilæum. Den indeholder en historisk del, hvor især Rådets tre formænd gennem tiden, fortæller om Rådets historie. 

Bogens anden del indeholder en række bud på en bæredygtig udvikling i år 2020. 

Artiklerne i den historiske del er ikke alene interessante som fortællinger om Det Økologiske Råds historie. Det er også bidrag 

til dansk (og international) miljøhistorie. Det fremgår, at Det Økologiske Råd i sin tid er dannet ud fra en tankegang om at 

samarbejde økonomi og økologi, og fremme helhedsløsninger på miljøområdet. Det blev ved dannelsen set som Det Økologiske 

Råds niche blandt andre miljøbevægelser. Netop Rådets fokus på helhedsløsninger er formentlig en årsag til, at Rådet 

i begyndelsen af 1990’erne kunne hilse orlovsordningerne velkomne som et skridt i en økologisk retning, fordi arbejdsløshed 

blev omsat til frihed fremfor miljøbelastende produktion. Den historiske del afsluttes med en artikel af journalist Hans Pedersen, 

som viser en række problemer, som Det Økologiske Råd står overfor. Han spørger bl.a.: Hvordan får man en professionaliseret 

miljødebat ud i forsamlingshusene? 

I bogens anden del kommer økonomi, øko-samfund, økologisk jordbrug, transport, kemikalier og miljøbistand under behandling. 

Alle artiklerne indeholder en kort beskrivelse af drømmen om år 2020, og alle afsnit peger også på en række 

konkrete virkemidler. Noget er kendt stof, og indeholder ikke mange nyheder, mens der i andre artikler er ny viden at hente. 

Bl.a. de problemer man støder på, når Danmark bidrager til etablering af miljømyndigheder i 3. Verdenslande er spændende 

læsning for mig. 

fortsættes næste side...

Den grønne hat er en god bog. Men jeg 

savner nogle strategiske overvejelser. 

Hvordan pokker skal man komme nogle 

skridt nærmere gennemførelsen af 

virkemidlerne og dermed tættere på visionen. 

Selve lanceringen af virkemidler 

gør det ikke alene. Det Økologiske 

Råd må stille sig spørgsmål som: Hvem 

er allianceparterne? Hvordan kan befolkningen 

vindes for virkemidlerne og 

visionerne? Er der synergi-effekter med 

andre politikområder i samfundet? 

Uden besvarelse af sådanne spørgsmål, 

hænger virkemidler 

og visioner 

lidt i luften. Ikke 

mindst i lyset af 

den aktuelle situation, 

hvor den 

nye regering ikke 

just forekommer 

positiv overfor et 

økologisk projekt, 

og tilmed har 

fremlagt initiativer, 

som vil føre 

til nedlæggelse af 

størstedelen af 

Det Økologiske 

Råds sekretariat. 

Der er behov for 

både visioner, 

virkemidler og 

strategi. 

LØS´s kommentar 

omkring bogens 

afsnit om 

økosamfund. 

Af Allan Elm, 

sekretær, LØS 

I bogen tages 

økosamfund op til 

debat i forhold til 

faktor 10 – dette, 

at hvis der skal 

bedre balance i det forhold, at de rige 

lande, som udgør 20% af befolkningen, 

i dag bruger over 80% af verdens 

ressourcer – så er det nødvendigt med 

en reduktion i de rige landes ressourceforbrug 

med en faktor 10 i 2050 i 

forhold til i dag. 

Det konstateres ganske rigtigt, at 

ingen af de eksisterende økosamfund 


endnu har etableret bæredygtige løsninger 

på alle områder. Specielt transportområdet 

og forbrugsmønster 

fremhæves som forsømte områder. 

Herefter gennemgås et par definitioner 

på økosamfund og deres visioner og eksempler 

fra Økosamfundet Dyssekilde, 

Svanholm, Hertha Levefællesskab, 

Munksøgård, økologiske byer og Hyldespjældet 

i Albertslund fremdrages. 

Det konkluderes, at økosamfund er 

vigtige øjenåbnere og at de er med til 

at anvise nye veje. Men også at vi mangler 

at få den brede befolkning med, 

før det rigtig batter noget (her er 

Munksøgård jo en god begyndelse). Og 

at vi mangler ideer til hvordan vi får indrettet 

den eksisterende boligmasse – 

med de livsformer der er knyttet hertil 

– bæredygtigt. Forslaget fra DØR er, at 

kommuner og amter bør lade de 

forskellige lokalområder skabe 

bæredygtige planer for lokalområderne, 

lade folk komme med ideer og arbejde 

med det. Kommunen/amtet kunne 

sørge for inspiration og vejledning i, 

hvilke muligheder der kan være, ligesom 

udfordringen med faktor 10 bør 

bøjes i neon, så alle kan forstå de 

alvorlige udfordringer menneskeheden 

står overfor. Alt dette kunne ske som 

led i Agenda 21 arbejdet. Der er dog 

næppe tvivl om, at en stor del af dette 

arbejde ikke kommer i gang uden støtte 

og påskønnelse fra regeringen. 

Ligeledes er der 

et stort behov for 

en folkelig debat 

omkring samfundets 

bærende værdier, 

livskvalitet og nye 

livsformer, samt et 

opgør med den eksisterende 

økonomiske væksttankegang. 

Der er for os i 

LØS ingen tvivl om, 

at økosamfund 

ganske rigtig er 

vigtige øjenåbnere 

og 1:1 eksperimenter 

og modeller 

for, hvad der kan 

lade sig gøre i retning 

af mere 

bæredygtighed, 

uden at man dermed 

mister livskvalitet. 

Det bør også 

fremhæves, at der 

faktisk findes 

økosamfund, hvor 

forbrugsmønstret er 

ændret radikalt i 

retning af mindre 

forbrug på alle områder 

(f.eks. Hesbjerg). 

Ligeledes bør det nævnes, at i 

takt med, at der etableres flere lokale 

arbejdspladser i økosamfund, vil transporten 

kunne reduceres markant. Dette 

er netop en af grundtankerne i langt de 

fleste økosamfund. Men vi kan selvfølgelig 

kun være enige i, at det er nødvendigt 

med et opgør med og en debat 

om den eksisterende økonomiske 

vækst-tankegang. 

25

Tanken med dette eventyr 

uden slutning er at invitere 

folk – dig! – til at fortsætte 

fortællingen i næste nummer 

af LØSNET. Send dit 

bidrag på ca. 1 A4 side til 

sekretariatet. 


Der var engang for meget længe 

siden og lige nu en lille prinsesse, 

som skulle til at være dronning 

for sit folk. Hendes rådgivere fortalte 

hende lange historier om velfærd, 

skatter, meningsmålinger, popularitets 

kampanger, pressen og økonomien. 

Men hun følte sig ikke tilfreds, for det 

var for hende ikke nok at kende sit folk 

i teorien, gennem aviser og 

meningsmålinger, hun ville møde sit 

folk, for at finde deres livsgnist og 

deres sande behov i livet. Derfor klædte 

hun sig som en ganske almindelig gennemsnits 

borger og drog ud i landet for 

at møde menneskene! 

Det slog hende straks hvor 

fremmede folk var for hinanden og hvor 

svært det var at komme i kontakt med 

det enkelte menneske på gaden. Hun 

stoppede op et sanseløst sekund, for at 

mærke sit hjertes slag og i det samme 

brasede en fortravlet forretningsmand, 

med sin mappe under armen ind i 

hende, så alle de vigtige papirer fløj til 

alle sider og manden udbrød et højt: ” 

Åhh nej!”. Med et standsede tiden, papirerne 

hang ubevægelige i luften og al 

bevægelse standsede, kun de to eksisterede 

i dette lange sekund! Hun så 

ham, hun så hans væsen, hans liv og 

hans tanker og det var som om hans 

øjne lyste op, ved det bare at være 

uden ord, tid eller forventninger. I 

dette sekund så han gennem hende sig 

selv og fandt, at det vigtigste i livet 

ikke var det han altid havde troet, 

nemlig karriere og økonomisk status, 

men friheden til at være og glæden ved 

26 


Den lille prinsesse – et eventyr 

uden slutning 

nuet, som så pludseligt fyldte ham så 

fuldstændigt. Tiden fortsatte langsomt, 

papirerne dalede til jorden og 

omgivelserne fik liv. De samlede hans 

ting op, rejste sig og omfavnede hinanden 

varmt, til stor forundring for de 

forbipasserende, som jo ikke havde opfattet 

den fantastiske indsigts gave de 

to netop havde fundet. De blev enige 

om at mødes igen en uge senere på en 

nært liggende cafe og fortsatte herfra i 

hver deres retning videre ud i livet. Han 

nåede dog at viske i hendes øre, at 

meget skulle blive anderledes nu! 

Den lille prinsesse nærmest svævede 

videre hen ad gaden, hun satte sig på 

en bænk for at nyde glæden og solens 

varme stråler, det var dejligt at mærke 

varmen i hjertet og på huden. En 

stemme fangede hendes opmærksomhed, 

en mand, sad på bænken ved 

siden af hende og snakkede snøvlende 

med sig selv om samfundets uretfærdigheder 

og verdens forfald, han var 

en bitter mand at høre på og hun 

vendte sig mod ham, for bedre at høre 

hans ord. Han bød hende en øl, som 

hun tog imod, mens hun begyndte at 

spørge ind til hans vrede. Han fortalte 

hende om sit liv før flasken, om den 

familie han havde mistet på tragisk vis 

i en ulykke, om det gode liv han havde 

levet, han havde knoklet, men aldrig 

manglet noget. Det var som om hendes 

væsen åbnede døre i ham som længe 

havde været lukkede, han fortalte hele 

sin historie og det hun fandt bag 

flaskens facade facinerede hende. Det 

væsen som åbnede sig for hende, var 

det mest følsomme og smukke hun 

længe havde set, han viste sig også at 

være mere intelligent end de fleste. Det 

der havde knækket ham var håbløsheden, 

han havde indset, at der ikke var 

noget sted eller rum i dette rige, hvor 

næste kærlighed, forståelse og sand 

udvikling var normen, kun forbrug, 

stress og industriel udvikling talte. Med 

andre ord kunne han ikke finde at der 

var plads til ham som menneske, så nu 

var han stået af ræset, opfyldt af frustration 

over ikke at kunne se nogen udvej. 

Hun tog hans hånd, så ham i 

øjnene og mærkede hans fortvivlede 

hjerte, mens hun såede mod, tro og 

tillid i hans sind. Ud af ingenting kom 

dybt fra hans indre, drømme om en 

bedre verden, ideer til skabelse af et 

åndehul, et sted, hvor mennesker betyder 

noget for hinanden, et sted hvor 

livet har mening og indhold. Han ville 

slippe sit had, finde sig selv og skabe 

sig et værdigt liv. Han vidste, at det 

ville blive en lang og sej proces, men 

nu havde han mod på at møde denne 

udfordrings mangehovede drage af regler, 

kontrol, personlige barrierer, 

økonomiske 

begrænsninger 

og 

mange andreforhindringer, 

for 

at hugge 

dem af et 

for et med 

troen og 

modets 

tveæggede 

sværd. 

Overbevisningen 

og 

håbet om 

forandring 

og forvandling 

til 

drømmenes realisering ville drive ham 

igennem. 

Efter dette møde med denne mand, 

som fyldte hende med medfølelse og 

beundring rejste hun sig og gik, hen for 

at tage en bus ud af denne hektiske by, 

hvor den ene store indsigt afløste den 

anden. Hun trængte til at fordøje sine 

indtryk, mærke sig selv og naturens 

blide, kraftfulde og rensende virkning 

på kroppen, sindet og ånden. Hun steg 

ind i en bus, fandt en god vinduesplads 

og kiggede stille på alt det liv, der 

passerede forbi.

En ældre dame satte sig overfor 

hende og smilede et forsigtigt smil, 

mens hun fandt sig tilrette på sædet. 

Prinsessen sad og kiggede lidt på 

hende. Sikke et ansigt, der var tusindvis 

af små og store rynker, som alle 

gjorde hende så utrolig smuk, hendes 

hår var langt, fuldstændig gråt og 

dannede en lysende ramme om hendes 

ansigt. Hendes rynker viste tydeligt at 

kvinden bag dem havde brugt en stor 

del af sit liv på at smile og være glad, 

en stor visdom lyste også ud af hende, 

her sad virkelig et menneske, som var 

ældet med den største værdighed! 

En stemme lød ganske tydeligt inde 

prinsessens hoved. Hendes blik mødte 

den ældre dames og det var uden 

tvivl fra hende, stemmen kom, hun 

sagde: ”hvis du kan gøre som de to, 

du lige har mødt, finde dig selv, dine 

drømme og din vej, kan du nå dit 

mål og løse din opgave som dronning” 

Prinsessen så forvirret på den ældre 

dame, hvordan kunne hun vide 

det? Hvordan finder man sig selv, sine 

drømme og hvilken vej skal man gå ? 

Det lyder nemt! Det virkede også 

nemt, da det var de andre, der tilfældigt 

stødte ind i åbenbaringen, 

men hvordan skulle hun selv gøre det? 

Den ældre dame hørte hendes 

tanker og sagde inde i hendes hoved: 

” du skal have tillid til dine åndelige 

guider, processen og at løsningerne 

kommer efterhånden, når bare du kan 

følge dit hjerte!” Damen fortsatte: 

”Tag ud i skoven, der vil du finde din 

hjælp til det næste skridt! Held og 

lykke på din vej!” 

Prinsessen stod af bussen, nu havde 

hun fået mange svar, men også nye 

spørgsmål og hun vidste med sig selv, 

at hun måtte ud i verden, for at finde 

sig selv. Derigennem kunne hun lære at 

forstå andres værdier og behov i livet, 

således at når hun skulle til at have det 

fulde ansvar for sit land og sit folk, 

kunne hun forvalte det på en god 

måde. 


FOR DE HØJESTE 

Trofaste læsere af LØSNET vil huske, at André fra Hesbjerg 

var et skattet medlem af bestyrelsen i mange år, 

som utrættelig kæmpede for et mere retfærdigt samfund. 

Han døde alt for tidligt d. 12.11.1999. Hans kone 

Patrizia har fundet dette fra hans hånd... 

Af André Nordlys Thomsen d. 19.9.1999 kl. 01.05 

Iet fortvivlet skrig uden en lyd, der nu havde varet alt for længe, strakte 

han fingrene ud i evigheden. Var det en anråbelse om et svar, en søgen 

efter mening med de menneskelige mangler, eller en fange i uforløst gråd? 

Faktisk anede han det ikke, og heller ikke hvordan det gik til, at han pludselig 

stod der, foran de højeste…. 

Som suget ud gennem himlens blå, op i atmosfæren, ud hvor himmelrummet 

sortner, ud i det voksende mørke, hvor solen langsomt forvandledes til den 

lysplet af en stjerne, som den jo egentlig blot er, helt der ude hvor det så 

storslået er, at skimte den yderste planet Pluto svævende let, endda i dobbelt 

forstand i sin universelle balance. Missende mod mørket, skimtede han de to 

drabanters forunderlige dans, i nøjagtigt så afstemt et tempo, at de bestandigt 

i deres langsomme rotéren kun viste sig fra den samme side overfor hinanden. 

Men det allermest overraskende var nu mørket, tænk at der var så mørkt helt 

derude ved planetsystemets alleryderste kant, og at solen var så lille… 

Ja, det var det sidste, han huskede, inden han fandt sig selv stående der, foran 

De Højeste… Han vidste ikke hvor, for stedet var ubeskriveligt, men den 

følelse af let boblende munterhed, der var begyndt at blande sig med det 

mørke, der havde bragt ham helt derud, det ville han for alt i verden ikke undvære. 

De Højeste sad bare der, smilende stille, ventende på hans ro. De var 

gamle, men alligevel, som den alders mest forunderlig ungdommelighed, 

udgjorde de den fuldendte kreds omkring bålet, i hvis flammer alting sås… 

Alle spørgsmål, der gennem årene havde klumpet sig sammen i hans hjerte, 

begyndte at vokse indtil de, uden ene eneste lyd forløstes i et kæmpe altomfavnende 

H V O R F O R? Tanker betog ham, mens endnu flere tog til, og fyldte 

på en gang hans hjerne med alverdens O R D… Da så han med ét ned af sig 

selv og på de andre: Han var jo den eneste hvide mand! Rædslen greb ham, 

som om årtusinders hvide synder var blevet lagt på netop hans skuldre, en 

følelse af skam så overvældende, at han næsten ikke var i stand til at møde de 

andres blikke. Enuiter, indianere, sorte i mangfoldige størrelser og farver, asiatiske 

gule i ophøjet ro, indere, folk fra mellemøsten, talrigest synes naturfolkene 

at være repræsenteret – men ingen hvide – kun ham… 

-Se- hviskede en tanke – se ind i flammerne, og se selv! 

En anden tanke tog over, hvor den første slap, og en tredje, og således begyndte 

tankerne i stadig stille strøm klukléende at strømme inden i. 

-ALT er energi. 

-Al begyndelse, alle ender, alle veje, alle mål og alle midler – er ét. 

-Selve spørgsmålet – hvorfor – er meningen, derfor. 

-ALT lever, ånder, pulserer, veksler, reagerer. 

-Intet er adskilt, alt er sammen. 

27

I december 1997 startede 

et nyt og spændende 

økonomisk eksperiment. Vi 

lavede vores egen lokale valuta 

med navnet Løn. 

Af Ditlev Nissen, december 2001 

Hvert år slår vi en ny mønt med et 

nyt motiv på forsiden. I 1997 

kom Sneglen, i 1999 Cykelvognen, 

i 2000 Solmønten og i 2001 kom 

Gærdesmutten. 

Alle mønter har en værdi af 50 kr. Til 

dato har vi slået 9.000 mønter som 

præges i kobber og messing. Desuden 

laver vi en samlermønt i sølv hvor 

ideen er, at de skal finansiere den samlet 

produktion. 

Kredsløbet 

Den lokale valuta kan bruges overalt i 

fristaden: I barer, restauranter, butikker, 

virksomheder og i Christianias 

fælleskasse. Mønterne forvaltes af 

Møntgruppen, som sætter dem i omløb 

som driftstilskud (lønninger etc.) til 

institutioner der er omfattet af Christianias 

budget. Mønterne kommer 

tilbage til Møntgruppen fra virksomheder 

som ønsker at veksle mønterne 

til den nationale valuta. For hver 

mønt der sættes i omløb indbetaler 

fælleskassen 50 kr. til Guldreserven. 

Guldreserven garanterer møntens 

værdi. 

Den lokale valutas kredsløb fungerer 

endnu ikke optimalt. Vi arbejder på at 

få alle virksomhederne til at virke som 

små hjerter der pumper mønterne 

videre ud som byttepenge til kunderne 

og som betaling af leje og afgifter til 

fælleskassen. En ting er at få tillid til 

den lokale valuta, en anden ting er at 

få en fælles bevidsthed om ens rolle og 

ansvar i det økonomiske kredsløb. 

Souveniroverskudet 

Mønten er en gave som giver fællesskabet 

nogle fantastiske muligheder. For 

det første fremkommer der et overskud 

når turister og møntsamlere tager mønter 

ud af kredsløbet. Når Møntgruppen 

28 


Lokal valuta i Fristaden Christiania 

vurderer at det er økonomisk forsvarligt 

overføres souveniroverskuddet til 

økonomimødet, som hidtil har uddelt 

112.000 d.kr. til 5 forskellige projekter. 

Pengene uddeles ud fra følgende retningslinier: 

* Kulturelle, økologiske, sociale og 

eksperimenterende initiativer, som 

gør Christiania smukkere, sjovere og 

mere bæredygtig, til glæde for 

Christianias fællesskab og dets 

gæster (90%) 

* Uddannelses-legater, der støtter 

enkeltpersoner eller grupper der 

ønsker, at lære noget der er til gavn 

for fællesskabet (10%). 

Penge til investeringer 

Den store økonomiske mulighed ligger i 

Guldreserven, som garanterer værdien 

af den lokale valuta. Guldreserven 

repræsenterer de penge som christianitterne 

låner til fællesskabet ved at 

bruge mønten i dagligdagen. Hvis alle 

der bor og arbejder i Christiania bruger 

mønten regelmæssigt, vil Guldreserven 

blive så vel konsolideret, at vi kan investere 

50% af Guldreserven i 

bæredygtige projekter til glæde for 

fællesskabet. 

Indtil videre har økonomimødet 

besluttet at investere 50.000 d.kr. af 

Guldreserven i Christianias kommende 

investeringsforening (etableres jan. 

2002). Investerings-foreningen er en 

sammenslutning af lokale pengekasser, 

der har til formål at investere i projekter 

der giver besparelser eller i virksomheder 

der forventes at give overskud, 

således at pengene efter en årrække 

kommer tilbage til 

investerings-foreningen og de lokale 

pengekasser. Yderligere er formålet at 

opnå besparelser på det fælles budget 

og øgede virksomhedsindbetalinger til 

fælleskassen. 

På et møde om bæredygtig 

bankvirksomhed i maj 2001 tilkendegav 

de to alternative banker i Danmark, 

at de gerne vil stille deres erfaringer 

med projektfinansiering til rådighed for 

den kommende investeringsforening. 

På den måde får vi en tiltrængt 

økonomisk ekspertise, som kan være 

med til at sikre kvaliteten i investeringsfondens 

beslutninger. (Desuden er 

der ingen tvivl om, at der vil kunne skabes 

grundlag for investeringer i lokal 

iværksættelse, hvis lokalsamfundets 

institutioner, virksomheder og borgere 

flytter deres penge fra de konventionelle 

banker og etablere lånefællesskaber 

i de alternative banker.) 

Støttemønter 

Der ligger et endnu uprøvet potentiale 

i, at slå en støttemønt til fordel for et 

konkret projekt, som får mønten til 

lønninger og indkøb i lokal-samfundet. 

Hvis projektet senere hen besøges af 

turister, er det også projektets opgave 

at give turisterne mønterne tilbage 

som byttepenge/souvenir, således at 

mønterne i løbet af en årrække forsvinder 

ud af kredsløbet. 

Lokale valutaer er afhængig af alles 

indsats 

Lokale valutaer er et stort fælles projekt, 

hvor alle i lokal samfundet har et 

medansvar for valutaens succes. Jo 

flere der bruger mønten jo flere muligheder 

er der. I Christianias tilfælde 

vurderer jeg, at vi kan sætte 10 gange 

så mange mønter i omløb før vi når inflationspunktet; 

grænsen for hvor 

mange lokale penge vi kan have i omløb 

uden at den lokale valuta taber 

værdi. Men der er mange barrierer der 

skal forceres før kredsløbet fungerer 

optimalt. Den første barriere i Christiania 

er, at vi endnu ikke har fået anskueliggjort, 

at vores lokale valuta er 

et pengetræ. Hvis bevidstheden var 

klar og fri for intriger og magtkampe, 

ville vi nemt kunne formidle 

pengetræets mange muligheder til alle 

borgerne i fristaden. Den anden barriere 

er en flade struktur hvor der mangler 

forståelse for det nødvendige og 

rigtige i, at have en velfungerende organisation. 

De gode intentioner glider 

i baggrunden til fordel for skjult ledelse 

og sociale relationer der er præget af 

magtkampe og mistillid.

2.600 forsøg med lokale valutaer 

I dag er der mere end 2.600 lokalsamfund 

rundt om i verden der eksperimenterer 

med forskellige former for 

komplementære valutaer. De har det til 

fælles, at de skaber social kapital; jobs, 

velstand og udvikling, i lokalområdet. 

Et eksempel er Damanhur, et økospirituelt 

samfund i Norditalien, hvis 

lokale valuta hedder Credito. De har 

deres egen bank og har aftaler med 

skatte-myndighederne og nationalbanken. 

Det vurderes at Damanhur har 

en økonomisk aktivitet der er 3 gange 

større end hvis de ikke havde deres 

Credito. 

I Ithaca i staten New York introducerede 

deres lokale valuta “Ithaca 

Hours” i 1991, som en reaktion på 

Golfkrigen. De opdagede at federale 

dollars som blev tjent i byen, blev 

trukket ud af lokalsamfundet efter at 

de havde trykkede nogle få hænder, 

hvorefter de endte i den nærmeste 

metropol for til sidst at blive brugt til 

indkøb af regnskovstræ, krigsudstyr 

etc. Ithaca Hours er designet til at opmuntre 

folk til at bruge deres penge 

lokalt. Rygmarven i systemet er en 14 

dages avis som reklamerer for de varer 

og tjenesteydelser som personer og 

forretninger tilbyder for den lokale valuta. 

I England, Canada og New Zeeland 

har de succes med LETS systemer (Local 

Employment and Trading System). 

Mange steder er LETS opstået som 

selvhjælpsinitiativer der har genskabt 

økonomisk aktivitet i områder hvor der 

er stor arbejdsløshed og kun begrænset 

adgang til den nationale valuta. 

I Japan har de en sundhedspleje-valuta 

hvor man handler med tid. Hvis 

man bor i nord og har sin gamle mor i 

syd, kan man hjælpe en gammel eller 

handicappet i lokalområdet og derefter 

sætte timerne ind på en time-konto. 

Derefter kan ens mor bruge timerne til 

at få lokal hjælp i den anden ende af 

landet. Mange ældre foretrækker denne 

time-bytte, da kvaliteten er bedre end 

den service de kan købe for yen, den 

nationale valuta. 


Lokale valutaer tænker globalt og 

handler lokalt 

Christianias valuta er et økonomisk 

eksperiment der tænker globalt og 

handle lokalt. Med den lokale valuta vil 

vi styrke lokalsamfundet og være med 

til at fremme et bæredygtigt alternativ 

til den globale økonomis Titanic agtige 

kurs. Lokale valutaer indgår som en 

synlig del af det lokale økonomiske 

kredsløb. Går kredsløbet godt vil overskuddet 

kunne geninvesteres i 

lokalsamfundet. Og går det dårligt vil 

konsekvenserne være synlige i 

lokalsamfundet og borgerne vil være 

nødt til at tage ansvar for deres handlinger. 

For mig er der ingen tvivl om, at 

lokale valutaer er med til at styrke 

lokalsamfundets og den enkeltes identitet. 

Når vi bruger den lokale valuta, 

støtter og nære vi det lokalsamfund 

som vi selv er en del af. Vores individuelle 

behov og kompetencer bliver tydelig 

for alle og leder til en øgede 

forståelse for hinanden og for det fællesskab 

som vi alle er en del af. Lokale 

valutaer er en myndiggørelse af det 

lokale medborgerskab og vil være med 

til at skabe social, kulturel og 

bæredygtig udvikling. 

Agenda 21møde 13.marts 2002 

Det bæredygtige lokalsamfund. 

Hvad kan vi lære af Christiania? 

Vi vil gerne invitere dig til at deltage 

i et café-debatmøde om det 

bæredygtige lokalsamfund. 

Hvilke perspektiver er der for vores 

lokalsamfund med udgangspunkt i 

den nationale 

bæredygtighedsstrategi, som blev 

vedtaget i forsommeren 2001? Disse 

strategier skal fortløbende udvikles 

og revideres hvert 5. år. 

Hvad betyder det, at vi har fået en 

borgerlig regering? Kan et lokalsamfund 

stadig stræbe efter at erklære 

sig økologisk eksperimentalzone? 

Vi har afholdt 4 møder og skal 

holde endnu tre i foråret. Èt af disse 

møder vil vi afholde den 7. Marts 

2002 i fællesskabet Christiania. 

Ud fra Cafémøde-strukturen og 

med udgangspunkt i oplæg fra Christiania 

og oplæg fra en/to MF-politikere 

vil vi debattere, hvad en national 

bæredygtighedsstrategi bør indeholde. 

Vi mener, at det først er, når vi kan overskue 

et sundt og velfungerende lokalt, 

bæredygtigt liv, at den nationale og globale 

horisont har mening. 

Alle møder vil blive evalueret i en afsluttende 

rapport, som gives til regeringen. 

Forslag til tidsplan cafémødet 7. 

marts 2002, kl. 19.00-22.30 : 

19.00 Velkomst og introduktion til 

aftenens program ved en 

repræsentant for LØS. 

19.15 Oplæg fra Ditlev Nissen, Christiania, 

om ”Hvad kan vi lære 

af Christiania?” perspektiveret 

til hele Christianshavn/ 

København/ Danmark. 

19.45 Oplæg fra én/to MF-politikere 

om National Agenda 21 med linier 

til lokalsamfundet på 

Christianshavn. 

20.30 Diskussion ved cafébordene. 

21.30 Oplæg fra cafébordene. 

22.00 Fremlæggelse fra bordene. 

22.30 Afslutning. 

Venlig hilsen 

Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen 

På vegne af Landsforeningen for 

Økosamfund. 

29

30 


Boligseminar i Landstingssalen 

d. 12 april 

Finansiering af miljøvenlige boliger 

Boligseminar i Landstingssalen på Christiansborg fredag d. 12.april 2002 kl. 9.30 - kl. 17.00 (registrering fra kl. 9.00). 

Tilmelding senest 1. april 2002 til LØS, tlf.: 87546020 eller e-mail: los@pip.dknet.dk. Pris: medlemmer af LØS, LØB eller 

DCB kr. 750. Ikke medlemmer kr. 1000. 

Program 

Kl. 10.00 Velkomst med introduktion til programmet. Anders Pedersen, Direktør, DCB 

Kl. 10.15 Er der god økonomi i miljøvenlige boliger, Niels Haldor Bertelsen, Seniorforsker, By og Byg. 

Kl. 11.00 Salg af miljøvenlige boliger, Palle Ulstrup, Direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening. 

Kl. 11.30 Finansiering af miljøvenlige boliger, Kontorchef Per Jakobsen, Realkredit Danmark. 

Kl. 12.00 Frokost i Snapstinget 

Kl. 13.00 Finansiering af miljøvenlige boliger, Bankdirektør Lars Pehrson, Merkur 

Kl. 13.45 Kaffe og te i salen 

Kl. 14.00 Paneldiskussion med oplægsholdere samt politikere fra Folketinget, bl.a. Næstformand for Folketingets 

Miljøudvalg Ole M. Nielsen (KRF) og Næstformand for Folketingets Boligudvalg Ulrik Kragh (V), 

samt repræsentanter for LØS, LØB og DCB. 

Kl. 16.45 Afslutning og godkendelse af pressemeddelelse 

Kl. 17.00 Slut 

Indhold og deltagere: 

Med udgangspunkt i både behov for og ønsker om bæredygtige løsninger, sætter vi fokus finansiering af den bæredygtige 

ejerbolig og inviterer til dialog og samarbejde "på tværs". 

Landstingssalen er rammen om et seminar for alle, der beskæftiger sig med finansiering af den økologiske ejerbolig i 

Danmark: Det private boligbyggeri, realkreditinstitutterne, banker, politikere og husejere. 

Vi håber, at dette seminar kan åbne op en tiltrængt dialog og for nye tiltag, så det vil lette adgangen til at have råd til 

at bosætte sig bæredygtigt! 

Baggrund 

Dette seminar er den foreløbige afslutning på et toårigt samarbejde mellem de tre arrangerende foreninger LØB, DCB og 

LØS om "Sådan vil vi bo", et projekt, der har haft som formål : 

-At fremme en udvikling af bæredygtige bosætningsformer i byen, i landsbyen og på landet. Ved "bæredygtig bosætning" 

menes der måder at leve og bo på, som ikke belaster naturgrundlaget mere end, vi kan overdrage Jorden til kommende 

generationer i en bedre tilstand end den p.t. befinder sig i. 

Nøjere beskrevet er projektets formål: 

-at afdække i hvilket omfang familien Danmark ønsker at bo bæredygtigt, og at stimulere debatten i krydsfeltet mellem 

pionerer og det almene og mellem by- og landområder om, hvordan vi vil bo nu og i fremtiden. 

-at sætte fokus på bosætningsvisioner og belyse og bearbejde barrierer for bæredygtig bosætning gennem undersøgelser, 

seminarer, arbejdsgrupper, kurser og andet formidling, samt handlingsprægede projekter. 

Tidligere har vi foretaget en stor interview- undersøgelse om danskernes ønsker i relation til en bæredygtig boform. 

Denne undersøgelse kan rekvireres som rapport på nedenstående adresse. 

Derudover har vi lavet 4 velbesøgte serier af folkeoplysningskurser om økologisk bosætning og et stort boligseminar 

15.maj 2001, som havde vores boligkultur mere generelt som emne. 

Sidst og ikke mindst har vi skrevet en række artikler, og nedsat to arbejdsgrupper om finansiering og økologiske eksperimentelle 

zoner. 

Hjælp - Hvem kan bygge for os? 

Ønskes: 

Økologisk træhus i to planer med 45 grader tag. Boligareal max. 110 m2. Huset ønskes bygget, så bygherren kan opnå 

stor besparelse ved at være medbygger i et nærmere aftalt omfang. Langside mod syd. Mulighed for væksthus op ad vestgavl. 

Henv. Olsen, tlf.: 45811456, e-mail: gernerby@post.tele.dk

k 

År 2002 

a 

l 

e 

n 

d 

e 

r 

Kalender 2002 

Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-net, www.eco-web, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, 

www.dcue.dk 

13 TV udsendelser om økologi: Læs mere her:http://www.dr.dk/tvaaben/undervis/oekoland/sendetider.htm 

18. februar 

Kursusrække om boliger med fællesskab og økologi hos AOF i København: Vil du gerne bo et sted 

med mere fællesskab og hvor økologi og miljø er en del af hverdagen? eller er du bare nysgerrig 

efter at vide mere om byøkologi og bofællesskaber? Kurset løber over fire mandage i 2002 (d.18.2., 

25.2., 4.3. og 18.3.) kl. 19.00-21.30 i Medborgerhuset, Nørre Allé 7, 2200 København N. Derudover 

indgår der en ekskursion søndag d. 10.3. kl. 13 -16 til det økologiske bofællesskab Munksøgård ved 

Roskilde. Tilmelding og nærmere oplysning: AOF København, tlf.: 33698300. Holdnr. 20209 (få ledige 

pladser!) 

20. februar 

AOF foredragsrække i Århus: Boliger med økologi før og nu. 2 sammenhængende foredrag den 20. 

og den 27. februar 2002 på arkitektskolen i Århus. Foredragene foregår to onsdage kl. 19.00-21.30 

på arkitektskolen på Nørreport 20 i Århus C. De to aftener er der følgende oplæg med debat: 20.2.: 

Oplæg ved arkitekt MAA Michael Lauring, forsker ved Arkitektskolen i Århus: Boligens arkitektur og 

økologi gennem 100 år. 27.2.: Oplæg ved arkitekt Flemming Abrahamsson, leder af byggefirmaet 

Fornyet Energi: Økologisk byggeri - hvad kan du selv gøre? Foredragene er gratis. 

2. marts 

LØB (Landsforeningen Økologisk Byggeri) afholder generalforsamling i konferencesalen på Båring 

Højskole. Henv. LØB-sekretariatet, tlf.: 64416496. 

2-27 marts 

Findhorn Ecovillage Training Programme.The training, based at the Findhorn Foundation´s 

Ecovillage Project, is in eight separate modules, which may be attended as a whole or separately. 

Medlemmer af GEN-Europe kan få op til 60% støtte. Pris: £1190 for hele forløbet, £ 150 per modul. 

Yderligere oplysninger: www.findhorn.org, info@gen-europe.org eller LØS sekretariatet. 

13 marts 

Agenda 21 møde på Operaen kl. 19.00. Mulighed for at spise på Operaen inden mødet. 

14. marts 

Generalforsamling i Foreningen Dansk Byøkologi. Arkitektskolen i Århus kl. 14.00-16.00. Nærmere 

oplysninger tlf.: 89405880, e-mail:dcue@dcue.dk. Web: www.dcue.dk 

22-31 marts 

250 young people will gather in Denmark in March 2002. UNEP Global Youth Forum a youth event 

on the way to the Earth Summit in South Africa in September 2002. Se mere på 

http://www.natur-og-ungdom.dk/docs/eaGlobal%20Youth%20Forum/a_a.asp og www.globalyouth2002.org 

12 april 

Projektgruppen “Sådan vil vi bo” LØS, Dansk Center for Byøkologi og LØB afholder konference om 

finansiering og byggeøkonomi i Landstingssalen på Christiansborg kl. 10-16. Yderliger oplysninger 

hos ovenstående organisationer eller på www.vivilbo.dk. 

19-21 april 

LØS afholder årsmøde og fejrer Jordens Dag på Munksøgård. Se midtersiderne her i bladet. 

19-21 april 

Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Introduktionskursus. Pris: 800 kr. Foregår hos 

Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, tlf.: 33315694, fax: 33257179, e-mail: 

vestergror@dk-online.dk hvor nærmere oplysninger kan rekvireres. 

30 april-5 maj 

Findhorn Foundation and Trees for Life are convening an international conference called Restore the 

Earth! during Easter Week. The conference will highlight the inspiring and innovative Restore the 

Earth project, which aims to catalyse substantial restoration action around the world, and to gain 

UN support for the declaration of the 21st century as the Century of Restoring the Earth. Læs mere 

på http://www.findhorn.org/ under events and programmes. 

5 maj 

Latterens Verdensdag på Rådhuspladsen, kl 14:00 til 16:00. Jacob Haugaard har igen sagt “Ja Dak” 

og Rådhuspladsen er bestilt. Jeg udvider med Kærlighed, så dagen nu kommer til at hedde: 

Kærlighedens & Latterens Verdens Dag...danskerne skal få øjnene op for al den kærlighed, der er 

faktisk er i vores fantastiske land. Nærmere oplysninger: Tlf: 35 38 45 42 

7. maj-11.maj 

Cob-workshop. Bliv inspireret til at arbejde mere med økologien i byggeri.5 dages workshop på 

Broby gamle skole ved Sorø. Nærmere oplysninger: Fornyet Energi ApS, Øbrovej 9, 4295 Stenlille. 

Tlf.: 57804522, Fax: 57804528, e-mail: fornyetenergi@fornyetenergi.dk Web: www.fornyetenergi.dk 

12.maj-16.maj 

Cob-workshop. Se under 7-11 maj 

24-26 maj 

OVE/SEK afholder landsmøde på Samsø. Tlf. 86760444, www.VedvarendeEnergi.dk 

21-25 juni 

Sommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange (?) spontane arrangementer. 

Bl.a. vil der være afrikansk diskotek. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sæt 

kryds allerede nu. Mere følger i næste nummer af LØSNET og her i kalenderen. 

13-28 Juli 

Klodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klodshanskaravanen.dk 

26 aug-4.sept 

World Summit on Sustainable Development i Johannesburg (Rio+10). FN møde om opfølgningen på 

Rio-konferencen i 1992. Læs mere på:http://www.johannesburgsummit.org eller på http://www.citnet.org/worldsummit/

Noget over 1 milliard mennesker, næsten 29% af den menneskelige familie lever for under 1$ om dagen. 

51 af verdens 100 største økonomiske enheder er private virksomheder. 

Den rigeste femtedel af verdens befolkning tjente i 1960 30 gange så meget som den fattigste femtedel, i 1991 over 60 gange så meget og i 1998 

i følge de nyeste tal fra FN 78 gange så meget. 

Globalt har 358 dollar milliardærer samme rigdom som de 49% fattigste af verdens befolkning. 

De 447 (hovedsagelig amerikanske) dollarmilliardærer, som Forbes opregnede i 1996,anslås ... at eje mere, end den fattigste halvdel af verdens 

befolkning tjener om året. 

De tre rigeste personer ejer lige så meget som bruttonationalproduktet i alle verdens mindst udviklede lande – med en samlet befolkning på over 

600 mio. mennesker. 

"Jeg giver dig en talisman. Når som helst du er i tvivl eller når dit Selv tager overhånd, så gør følgende: Genkald dig ansigtet 

af den fattigste og svageste mand du nogensinde har set og spørg dig selv om det skridt du netop nu overvejer, 

er til gavn for ham. Vil han have nogen fordel af det ? Vil det gengive ham kontrollen over hans eget liv og skæbne? 

Med andre ord, vil det lede til Swaraj (uaghængighed/selvbærende udvikling) for de sultne og de åndeligt sultne millioner? 

Så vil du opleve at din tvivl og dit Selv smelter." 

M.K. Gandhi 

359 virksomheder svarer for 40% af verdens handel. 

Koreas Daewoo med en arbejdsstyrke på 91000 har samme årlige omsætning som Bangladesh med en befolkning på 116 millioner. 

Den tredje verdens gæld er vokset fra $9 mia i 1955 til 572 mia i 1980 til 2.177 mia i 1996. I 1997 var renter og afdrag på denne gæld $245 mia, 

hvilket var 5 gange så meget som u-landshjælpen; det er blevet beregnet, at de hårdest plagede afrikanske lande kunne redde 7 millioner børn 

om året, hvis de slap for disse betalinger til IMF og de vestlige banker. 

Antallet af multinationale selskaber er vokset fra en håndfuld i 50erne, til mere end 7000 i begyndelsen af 70erne. I 1998 var der 53.000 multinationale 

selskaber med 450.000 afdelinger. 

I 1980 anslog Brandt Rapporten, at mellem 25% og 33% af verdensproduktionen varetages af de multinationale selskaber. 

500 af disse kontrollerer ca 30% af verdens samlede BNP. I 1993 ejede de 300 største selskaber 25% af verdens produktive aktiver. De 500 største 

selskaber kontrollerede omkring 1993 ikke mindre end 70% af verdenshandlen. 

Inden for landbrug og primærproduktion varetager 6 selskaber 85% af kornhandlen, 15 selskaber 85-90% af bomuldshandlen, 8 selskaber 55- 

60% af kaffehandlen, 7 selskaber 90% af thehandlen, 3 selskaber 80% af bananhandlen. 

33% af verdenshandlen er handel internt mellem et selskabs afdelinger. 

For en halv snes år siden blev det beregnet, at af verdens 100 største økonomier, er de 50 selskaber (mens de øvrige 50 er lande, med USA i spidsen); 

og salget fra de 10 største selskaber overgik det samlede Bruttonationalprodukt for verdens 100 mindste økonomier. 

Turisme domineres af 13 multinationale selskaber, hvoraf de 6 er fra USA. Ofte ender kun 1/3 eller mindre af de beløb, som turisterne betaler, i 

turistlandet, mens resten finder vej til selskabets hjemland. 

I 1998 besad de 10 største selskaber følgende andele af den totale omsætning inden for deres branche: Kommerciel såsæd: 32% af en omsætning 

på $23 milliarder. Farmaceutiske produkter: 35% af $297 milliarder. Veterinær medicin: 60% af $17 milliarder. Computere: næsten 70% af $334 

milliarder. Pesticider: 85% af $31 milliarder. Telekommunikation: mere end 86% af $262. De 5 største bioteknologiske virksomheder kontrollerer 

95% af patenterne for genoverførsel. 

I USA betaler de 100 største selskaber for ca 75% af de kommercielle kanalers TV-tid og 50% af de såkaldte offentlige kanalers TV-tid. 

Amerikanske voksne tilbringer daglig 5 timer foran skærmen (for børn mellem 2 og 5 år er det 3fi time. 

De fattige lande er kilde til 90% af verdens biologiske ressourcer, men 97% af patenterne befinder sig i de rige lande. 

Kilder: Anders Lundkvist: De Riges Samfund - Nyliberalismen i globaliseringens epoke. Hovedland 2001 og Colin Heines: Lokalisering – et globalt manifest. Hovedland 2001. 

Spørgsmål: Er globalisering vejen til en mere retfærdig og bæredygtig verden?

LØSNET NR. 31: Fællesskaber i proces

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?