Gunder Frederiksen - Nyimpuls.dk

ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre
og søstre, ja endog sit eget liv, kan ikke være min discipel".
Og hvad med dette: "Den der har, skal mere gives, den der
ikke har, fra ham skal det lidet, han har, endog tages."
Og: "Den der søger at bjerge sit liv, skal miste det, og den
der mister det, skal beholde det." Hvis den slags ord ikke
får en fortolkning, er det svært at finde meningen med
dem. De afskrives som gammelt volapyk - og man bliver
ateist.
Det blev jeg så, men altså ikke bare fordi "det lå i tiden".
Senere blev jeg socialist og feminist - i protest mod verdens
uretfærdighed. Men det var ikke omvendt, som du antyder,
Harry! Jeg fulgte vist bare en meget almindelig udvikling
for min tid.
Jeg har ikke i det omtalte indlæg nævnt nogetsomhelst om
Martinus' holdning til kristendommen, blot at hans
åndsvidenskab hjalp mig til at få "afmystificeret"
kristendommen. Nemlig ved at give os en fortolkning af
Jesu' budskaber, der var til at forstå. Det er jeg ikke blevet
"frelst" af, men jeg er blevet klogere! Det er jeg glad for -
det måjeg godt, ikk'?
Kærlig hilsen Ruth
Overnaturlige evner?
En mand kedede sig i sit ægteskab og besluttede at blive
discipel hos en taoist-mester. Det var imidlertid ikke videre
spændende, hvad han blev sat til. Trist rengøring. Tarvelige
pligter som sengeredning og havearbejde. Intet der havde
med magi at gøre. Til sidst besluttede "troldmandens
lærling" at vende hjem til konen.
Taoist-mesteren, som ikke havde været særlig begejstret
for sin discipel, var glad, da afskedens time nærmede sig.
Men disciplen sagde: Det er pinligt for mig at vende hjem
uden at have lært noget ekstraordinært. Kunne du ikke
her på falderebet i det mindste lære mig, hvordan man går
gennem en væg, altså uden at åbne døre eller noget?
Mesteren, som var ekspert i at bevæge sig fra rum til rum
uden at bruge døren, indvilligede. Men, advarede han, husk
at taoistisk magi kun må anvendes af den, som har et rent
hjerte og er uden onde hensigter. Disciplen fik nu lært,
hvad han ønskede, og vendte hjem.
Konen kunne ikke mærke nogen forandring og sagde, han
så ligeså godt kunne have været blevet hjemme og hjulpet
hende.
Besindig, besindig, brummede manden, du taler til en
person, som har fået magiske kræfter. Men konen troede
ikke på den slags og bad om at se bevis på det.
Jeg kan gå lige igennem væggen her, sagde manden, og
tænkte, at så kunne han samtidig få et kik på, hvordan de
nye rige naboer havde indrettet sig. Han kiggede nøje på
væggen og koncentrede sig enormt, sådan som han havde
lært det, og gik så lige imod murværket.
Uheldigvis for ham skete der kun det, at han slog hovedet
noget så forfærdeligt. Men konen lo højt, mens hun hjalp
sin uheldige helt på benene.
27