Gunder Frederiksen - Nyimpuls.dk

imod - altså som en udfordring til vor mangelfulde
kærlighedsevne. Og det gør han i sand forvisning om,
at det rigtige menneske, som er det fremtidsmenneske,
der er under daglig smertelig skabelse, vil som ren og
skær automatfunktion opfylde dette gyldne bud - til
den tid forstås!
Altså kort og godt: Jeg tillader mig - for egen regning
og risiko - at konvertere Martinus krav til et mål, vi kan
stile imod. Så er jeg med - så føler jeg mig mere tryg.
Men ikke desto mindre måjeg erkende, at selv efter at
kravet er begrænset til et mål, er der rigeligt at arbejde
på. Vi bliver så sandelig ikke arbejdsløse foreløbig.­
Jeg gør i al fald ikke.
Det er værd at lægge mærke til, at Martinus her
benytter negativt betonede termer til at udtrykke noget
positivt. Han siger: "Lad aldrig din tanke afvige fra .... "
i stedet for: "Tænk altid på, hvorledes du absolut bedst
kan tjene dine medmennesker ... " Det er jo det, det drejer
sig om. Men måske virker det stærkere i Martinus'
formulering.
Som det fremgår af det 7. bud er det, vi her drøfter, jo
kun den del af "udviklingen, der er stillet under vor
viljes kontrol". Vi får hjælp af noget andet, der ikke er
stillet under vor viljes kontrol. Hvad er det?
8
Som den erfarne kosmologistuderende allerede har
gættet, er det skæbneloven, som automatisk giver os
såvel behagelige som ubehagelige erfaringer, som vi på
et eller andet tidspunkt i fortiden har været den første
udløsende årsag til. Og med hensyn til den "livets
bearbejdning af din egen natur" så er det først og
fremmest de smertelige skæbnebølger, der har æren for
den bearbejdning af vor mere eller mindre dyriske natur,
der gradvis vil danne os om til rigtige mennesker. Altså
set i det kosmiske perspektiv, er det - hvor hårdt det end
kan lyde - de smertelige erfaringer, der er de bedste
hjælpemidler for den nødvendige "livets bearbejdning".
Altså: "Vi er, hvad vi græder os til".
Når vi erindrer, hvorledes den østlige yogabølge for op
mod et halvt århundrede siden satte millioner af
vesterlændinge i gang med at vride kroppen af led for at
bli ve "åndelig udviklet", er det så ikke interessant at læse
Martinus gyldne leveregel, som jo kan læses som en
uddybning af Jesus kærlighedsbud: Du skal elske din næste
som dig selv. Gad vist om man bliver bedre til det ved at
slå knuder på kroppen?
Hermed er tolkningen af Martinus syv gyldne leveregler
slut. Skulle der være læsere, som har kommentarer eller
spørgsmål er de imidlertid stadig velkomne. De skal blive
besvaret efter bedste evne.