16.07.2013 Views

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Proveniensanalyser af smeltediglerne <strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong> tyder på, at smeltediglerne er importeret<br />

<strong>fra</strong> én af to store tyske smeltedigelproducenter i den post-middelalderlige periode. Smeltedigler <strong>fra</strong><br />

disse producenter kendes <strong>fra</strong> store dele af verden, og i specialet fremlægges komparativt materiale<br />

<strong>fra</strong> fire fundsteder fordelt på tre kontinenter. Udvælgelsen af dette materiale er foretaget med<br />

henblik på at illustrere den omfattende distribution af smeltediglerne.<br />

Den primære metode anvendt i dette speciale, er præsentationen af komparativt materiale. Metoden<br />

skal synliggøre potentialet i arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi og potentialet i<br />

middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigler.<br />

Forskningshistorik<br />

Middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigler har, så vidt vides, endnu ikke været gjort til<br />

genstand for egentlig forskning eller nærmere studier i Danmark. Også i udlandet er<br />

smeltedigelforskningen forholdsvis ny. I 1980´erne publiceredes flere artikler om analyser af<br />

ildfaste keramiske genstande <strong>fra</strong> arkæologiske lokaliteter med metalproduktion (Freestone 1989,<br />

Tite 1985). Artiklerne omhandlede generelle genstande knyttet til metalproduktion og ikke specifikt<br />

om smeltedigler, som dog også blev inddraget. I 1992 henleder J. P. Cotter opmærksomheden på de<br />

hessiske smeltedigler i artiklen ”The Mystery of the Hessian Wares.’ Post-medieval triangular<br />

crucibles”, i hvilken det hævdes at, der alene til Storbritannien blev importeret millioner af<br />

smeltedigler <strong>fra</strong> Hessen (Cotter 1992). Først med det nye årtusinde tog smeltedigelforskningen for<br />

alvor fat. En af de ledende kræfter i denne forskning er Lektor i Archaeological Science and<br />

Material Culture ved Institute of Archaeology, University College London, Marcos Martinón-<br />

Torres. Martinón-Torres´ forskningsområde har fokus på middelalderlig og post-middelalderlig<br />

metallurgi og smeltedigelteknologi med vægt på studiet af alkymi-, kemi- og metallurgi laboratorier<br />

samt forarbejdningen af ædle metaller i denne periode. Martinón-Torres har gennem de sidste 10 år<br />

udført og publiceret talrige analyser af middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigler, som<br />

har bidraget med en omfattende informationsmængde vedrørende smeltediglernes proveniens,<br />

anvendelighed og eksport/import.<br />

Et andet af Martinón-Torres forskningsområder er renæssancealkymi. Via undersøgelser og<br />

analyser af laboratorieudstyr, praktiske processer og eksperimenter har det været muligt at<br />

identificere tydelige overlapninger mellem alkymi, kemi og metallurgi. Discipliner som i dag er<br />

adskilt <strong>fra</strong> hinanden. I Danmark er forskningen i alkymi så godt som ikke-eksisterende. Specielt<br />

hvad angår arkæologiske kontekster. Dette kan formentlig skyldes en eller flere af følgende punkter:<br />

Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />

Forhistorisk Arkæologi<br />

Københavns Universitet 2010<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!