Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Resumé<br />
I 2005 var undertegnede udgravningsleder på den arkæologiske undersøgelse på <strong>Kvæsthusbroen</strong> i<br />
København. Ved denne undersøgelse blev der blandt andet registreret 56 <strong>fra</strong>gmenter af smeltedigler<br />
dateret til perioden omkring 1600 – 1750 e. Kr. <strong>Smeltediglerne</strong> kunne ved efterfølgende analyser<br />
proveniensbestemmes til den tyske delstat Hessen. Analyser kunne ligeledes sandsynliggøre, at<br />
smeltediglerne kan have indgået i alkymistiske aktiviteter.<br />
Til belysning af potentialet i en hjemlig forskning af middelalderlige og post-middelalderlige<br />
smeltedigler, fremlægges der i specialet et komparativt materiale <strong>fra</strong> ind- og udland.<br />
Det komparative materiale <strong>fra</strong> Danmark omfatter to andre arkæologiske fund af smeltedigler.<br />
<strong>Smeltediglerne</strong> stammer <strong>fra</strong> henholdsvis Amalienborg i København og det højmiddelalderlige<br />
voldsted Rovborg nær Skælskør. Begge fund kan have haft en tilknytning til alkymi. <strong>Smeltediglerne</strong><br />
<strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong> udviser mange lighedspunkter med smeltediglen <strong>fra</strong> Amalienborg. Både hvad<br />
angår fundsted, datering, form og størrelse. Proveniensen har også lighedspunkter, da begge typer er<br />
produceret i Tyskland. Smeltediglen <strong>fra</strong> Amalienborg kunne, via et stempel i bunden,<br />
proveniensbestemmes til den tyske delstat Bayern. De to københavnske smeltedigel fund har færre<br />
lighedspunkter med fundet <strong>fra</strong> Rovborg, der divergerer i fundomstændigheder, datering, form,<br />
størrelse. Fundet <strong>fra</strong> Rovborg har dog lighedspunkter med et andet dansk alkymirelateret fund <strong>fra</strong><br />
Bjørnkær. Seks danske lokaliteter med tilknytning til alkymi, herunder det middelalderlige voldsted<br />
Bjørnkær, præsenteres i specialet med henblik på, at belyse forskningspotentialet i alkymi. To<br />
arkæologiske fund af alkymirelaterede genstande <strong>fra</strong> Østrig og Schweiz præsenteres desuden som<br />
udenlandsk komparativt materiale.<br />
Engelsk forskning har påvist, at der i perioden 1300-1800 primært var to dominerende producenter<br />
af smeltedigler. Produktionsstederne lå i henholdsvis Hessen og Bayern og var store konkurrenter i<br />
den pågældende periode. <strong>Smeltediglerne</strong> <strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong> og smeltedigler <strong>fra</strong> Amalienborg<br />
stammede netop <strong>fra</strong> de to produktionssteder og kan dermed placere Danmark på udbredelseskortet<br />
over de tyske smeltedigelproducenters eksportområder. Et udbredelseskort der ligeledes omfatter<br />
Nord- og Sydamerika store dele af Europa. I specialet præsenteres flere lokaliteter <strong>fra</strong> disse<br />
områder, hvor der er gjort arkæologiske fund af hessiske og bayerske smeltedigler.<br />
Specialet afsluttes med en diskussion om potentialet af nyere tids arkæologi. For at belyse dette<br />
potentiale, præsenteres flere eksempler <strong>fra</strong> nyere tids udgravninger, der har givet ny og væsentlig<br />
viden om nyere tids perioden i Danmark.<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
62
Change language