Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

tværfaglighed tilrådes. Denne tværfaglighed vil desuden nyde godt af de mange faggruppers
forskellige indgangsvinkler til materialet. Ligeledes skal tværfagligheden i høj grad være
international, da nyere tids arkæologi for længst er cementeret i lande som eksempelvis England og
USA. Af denne årsag besidder vores udenlandske kollegaer formentlig en langt mere nuanceret
viden om nyere tids perioden og det tilhørende arkæologiske genstandsmateriale.
I takt med at nyere tids arkæologien forhåbentlig vinder større og større indpas i Danmark, må
universiteterne og museerne påtage sig opgaven med at ruste det nye arkæologkorps til at kunne
varetage perioden i teori og praksis. Inkorporeringen af en ny arkæologisk periode medfører
utvivlsomt mange økonomiske, logistiske og udannelsesmæssige problemstillinger. Mange af disse
problemstillinger vil kunne løses ved, at arkæologien fik et generelt løft i form af øget støtte fra
landets lovgivende magt.
Specifikt øger dette speciales fokus på smeltedigler forhåbentlig interessen for denne
genstandsgruppe og kan bidrage til et øget kendskab til post-middelalderlige smeltedigler. Jeg
fornemmer allerede, at der blandt min arkæologiske kontaktflade er en stigende interesse for
smeltedigler og deres funktion. Jeg har desuden orienteret en af verdens førende forskere i
middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigler, Lektor i Archaeological Science and Material
Culture ved Institute of Archaeology, University College London, Marcos Martinón-Torres, om
fundet af hessiske og bayerske smeltedigler i Danmark (Bilag 24). Han modtog oplysningerne med
stor interesse.
Det ultimative fremtidsperspektiv for smeltediglerne specifikt og for nyere tids arkæologi generelt,
må være en udbredelse af kendskabet via publicering, tværfaglighed og networking. Dette vil på
sigt medføre en mere kompleks viden om perioden fra 1660 og til i dag.
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
61