Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

itiske arkæolog J. P. Cotter anslår, at der alene til Storbritannien blev eksporteret millioner af
smeltedigler fra Hessen. Således kan man argumentere for sandsynligheden for, at også eksporten
til Danmark kan have været omfattende. I så fald kan det forventes, at der ved fremtidige
arkæologiske undersøgelser i nyere tids kontekster kan forekomme flere smeltedigler af denne type.
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroens mulige tilknytning til alkymi åbner desuden for studiet af en
videnskab, alkymien, som hidtil har været overset i Danmark. Specielt i arkæologiske
sammenhænge. I specialet er der derfor blevet præsenteret et udvalg af danske lokaliteter og
arkæologiske fund med tilknytning til alkymi. På trods af materialets begrænsede omfang, tør jeg
konkludere, at også dette materiale rummer et interessant potentiale. Specielt med henblik på
fremtidige arkæologiske undersøgelser i nyere tids kontekster. Det er formentlig netop i disse
kontekster, at arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi skal findes.
Den afslutningsvise diskussion af potentialet af nyere tids arkæologi konkluderer, at nyere
arkæologi så absolut er relevant for vores materiale kulturarv. Nyere tids arkæologi har på
nuværende tidspunkt allerede bidraget med væsentligt ny viden om nyere tids perioden i Danmark.
En viden som ikke er at finde i de skriftlige, ikonografiske og etnologiske kilder.
Her, ved vejs ende tænker jeg nu tilbage på en lang og lærerig proces. Lige fra det første spadestik
på Kvæsthusbroen, øjeblikket hvor smeltediglerne dukkede op i profilen, da analyseresultaterne
afslørede proveniens og anvendelsesområde og til nu, hvor det sidst punktum skal sættes i et
speciale, der har ført mig vidt omkring. Jeg er i sandhed blevet positivt overrasket over, hvor mange
interessante oplysninger et nærstudie af én udvalgt fundgruppe kan give. Samtidig stikker det lidt i
hjertet ved tanken om den historie, de andre fundgrupper fra Kvæsthusbroen formentlig kan berette.
En historie som, på grund af den problemstilling alle arkæologer kender: Tid og især økonomi,
endnu ikke er blevet fortalt. Men måske engang. Materialet og potentialet er der!
Perspektivering
Specialet har demonstreret, at det arkæologiske genstandsmateriale fra nyere tid generelt indeholder
nye og væsentlige informationer til den kulturhistoriske forståelse af denne periode. Derfor må det
på det stærkeste anbefales, at dette materiale også i fremtiden vil blive indsamlet via arkæologiske
undersøgelser i nyere tids områder.
Da de danske arkæologers generelle viden om nyere tids perioden stadig kan siges at være
begrænset og, der i andre fag findes en lang række eksperter på området, må en fortsat og stigende
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
60