Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

for potentialet i arkæologiske genstande med relation til alkymi. Er en hjemlig forskning i disse
genstandsgrupper relevant, når der tilsyneladende pågår en lignende forskning i udlandet? Det
mener jeg bestemt, da det danske smeltedigelmateriale kan blive en del af kortlægningen af den
omfattende distribution af tyske smeltedigler i den middelalderlige og post-middelalderlige periode.
Nærmere studier af de danske smeltedigler kan forhåbentlig også kaste yderligere lys over deres
anvendelsesområder, herunder alkymi. Og netop alkymien fortjener, i mine øjne, at få en
oprejsning. Dette kan det arkæologiske materiale uden tvivl bidrage med.
Specialet argumenterer desuden for relevansen i nyere tids arkæologi. En implementering af en
nyere tids perioden i arkæologiske sammenhæng vil medføre naturligvis mange problemstillinger i
form af øgede omkostninger, uddannelsesmæssige krav og rent logistiske problemer. For eksempel
vil en øget undervisning i nyere tids perioden medføre forringelser i de andre perioder. Det samme
gør sig formentlig gældende med de økonomiske forhold: Opprioriteres én periode, må en anden
nødvendigvis nedprioriteres. Er det derfor rimeligt at argumentere for en cementering af nyere tids
arkæologi i Danmark? På trods af, at jeg ikke har de endelige svar på de beskrevne
problemstillinger, vil jeg alligevel svare ja. I de senere år har udgravninger bevist, at nyere tids
materialet ofte rummer hidtil ukendt informationer, der på sigt muligvis kan ændre vores opfattelse
af nyere tids perioden.
Konklusion
Hovedformålet med dette speciale var: at belyse en udvalgt fundgruppe, nemlig smeltediglerne
fra Kvæsthusbroen, og dets potentiale. Jeg har redegjort for, at de middelalderlige og post-
middelalderlige smeltedigler i sandhed rummer et potentiale, der fordrer videre studier og
forskning.
Case studyet af smeltediglerne fra Kvæsthusbroen har konstateret, at disse smeltedigler er blevet
importeret fra det tyske område Hessen i perioden omkring 1600-1750. Via skriftlige kilder vides
det, at disse hessiske smeltedigler fra den sene del af middelalderen og op igennem renæssancen
blev benyttet af alkymister, kemikere, møntmestre og metallurger over store dele af verden.
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen kan, sammen med det komparative materiale fra ind- og udland,
bidrage til at bekræfte de skriftlige kilders udsagn om smeltediglernes mange anvendelsesområder.
Med fundet af smeltediglerne fra Kvæsthusbroen er Danmark nu kommet med på udbredelseskortet
over hessiske smeltedigler i den middelalderlige og post-middelalderlige periode. Dermed kan vi
koble os på den omfattende forskning, der er foretaget på dette område blandt andet i England. Den
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
59