Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Da nyere tids arkæologi heldigvis ser ud til at blive mere og mere udbredt på de danske museer kan
det være på sin plads at stille spørgsmålet: hvem skal varetage nyere tids udgravningerne? Eller
rettere genstille spørgsmålet, for spørgsmålet blev oprindeligt stillet i 1993 af museumsinspektør
ved Museet på Koldinghus Vivi Jensen. Vivi Jensen mente, at det ikke alene er vigtigt, men også
nødvendigt at den historiske arkæolog på den ene eller anden led er historiker eller etnolog, eller at
vedkommende er i stand til at etablere et samarbejde med folk, der har den nødvendige viden inden
for disse fag (Jensen 1993:249). Her 17 år senere er der, på trods af ændringer i studieordningerne,
ikke blevet etableret en egentlig arkæologisk uddannelse vedrørende perioden nyere tid. Om et
sådant tiltag er den rette løsning er diskutabelt, men et lignende tiltag fandt sted i starten af
1970´erne. Her medførte den store interesse for udgivelsen af Århus Søndervold – en byarkæologisk
undersøgelse i 1971 og Olaf Olsens forelæsninger i middelalderarkæologi ved Århus Universitet
samme år, at der blev oprettet et selvstændigt middelalderarkæologisk studium. Indiskutabelt er det
derimod, at vi som arkæologer fortsat skal indgå i tværfaglige samarbejder med historikere,
etnologer, arkivarer, folkemindesamlere etc., for sammen at få mest mulig viden ud af det
arkæologiske materiale. På sigt kan udbredelsen af nyere tids arkæologi muligvis føre til oprettelsen
af selvstændigt studium eller til en yderligere implementering af perioden i de eksisterende
studieordninger. Personligt sætter jeg min lid til den danske stab af arkæologer og håber at de,
ligesom jeg, kan tilslutte mig museumsinspektør ved Roskilde Museum Tom Christensens ord i
Danske Museer fra 2000: ”Grundlæggende er arkæologi ikke begrænset til ét historisk tidsafsnit
(…) I den sammenhæng er arkæologi først og fremmest en metode til undersøgelse af jordfaste
anlæg uanset alder” (Christensen 2000:10). Eller med museumsinspektør ved Københavns
Bymuseum Lene Høst-Madsens helt konkrete ord: ”Metode frem for periode”
Nyere tid arkæologi – et forældet begreb?
Begrebet nyere tid og nyere tids arkæologi er, som tidligere beskrevet, forholdsvise løse begreber,
der tolkes forskelligt fra museum til museum. Og på længere sigt må det forventes, at begreberne
bliver løsere og løsere. For hvad kan i det hele taget klassificeres som ”nyt” og i forhold til hvad?
For et fremtidssikre begrebet nyere tid, ville det måske være mere hensigtsmæssigt at benytte
begrebet nyere tid om de sidste 100-200 år regnende fra dags dato. Det er overvejende usandsynligt,
at man eksempelvis om 500 år kan forholde sig til, at begrebet nyere tid skal dække over en periode
fra år 1536. En periode, som til den tid vil strække sig over omtrent 1000 år. Det svarer til, at vi i
dag skulle betegne perioden fra slutningen af vikingetiden og frem til i dag som nyere tid. En anden
mulighed kunne være helt at undgå begrebet nyere tid og i stedet benytte de pågældende
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
56