Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

muligt at registrere i fladen før den projekterede kote var nået. Dette, samt andre forhold
vanskeliggjorde det at dokumentere anlæggenes konstruktion.
Endnu en udfordring for det arkæologiske tilsyn var tilstedeværelsen af forurenet jord. Den
forurenede jord blev varetaget af COWI, som sørgede for klassificering og korrekt bortskaffelse af
jorden.
Den direkte konsekvens af den logistiske hensyntagen samt forekomsten af forurenede jord var, at
flere områder i byggegruberne ikke blev registreret i ønskelig grad.
Arkæologiske tilsyn og undersøgelser ved store anlægsarbejder medfører ofte, at arkæologerne skal
gå en diplomatisk balancegang mellem det arkæologiske arbejde og hensyntagen til anlægsarbejdets
udførelse. Dette medfører uden tvivl tab af arkæologisk data. På den anden side, kan et godt forhold
til bygherrer og entreprenører medføre arkæologiske fordele på længere sigt i form af gensidig
velvilje.
Specielt problemstillingen med den forurenede jord opstår formodentlig relativt ofte ved nyere tids
udgravninger, især ved udgravninger dateret til perioden under, eller efter Industrialiseringen i
midten af 1800-tallet. Problemstillingen vedrørende nødvendigheden af at ”please” bygherre, i
nogle tilfælde på bekostninger af arkæologiske betragtninger, er formentlig velkendt af de fleste
arkæologer. Disse og ganske sikkert også andre, udfordringer medfører, at det arkæologiske arbejde
ved nyere tids udgravninger skal planlægges og udføres via andre metoder end ved konventionelle,
forhistoriske (flade)gravninger. Metoder, som formentlig ligeledes vil medføre øgede
omkostninger.
Relevansen af nyere tids arkæologi
Hvis nyere tids arkæologi fordrer nye, og for bygherrer mere omkostningsrige metoder, skal nyere
tids arkæologi have en velforankret hjelm i loven såvel som i arkæologiske kredse. I den danske
museumslov (Lov nr. 473 af 07/06/2001) står der i kapitel 8 § 27: ”Den arkæologiske kulturarv
omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer,
konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og
monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt”. Den lidt løse formulering
”tidligere tider” må tolkes således, at også perioden nyere tid er omfattet af den gældende
museumslov. Og da den arkæologiske kulturarv varetages af de 42 statsanerkendte, kulturhistoriske
museer med et arkæologisk ansvarsområde, træffes beslutningerne om nyere tids arkæologi lokalt
(Pind 2009:15).
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
54