Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
i 1700-tallet og hvor langt hovedparten af den registrerede genstandsmængde kunne dateres til<br />
1700-1900-tallet. Selv om del af Københavns Bymuseums argumentation for at foretage<br />
undersøgelsen udsprang af en forventning om, at der ved byggearbejdet kunne påtræffes anlæg af<br />
forhistorisk og/ eller middelalderlig karakter, var der desuden et bevidst ønske om at belyse et<br />
område af København anlagt i nyere tid. Den arkæologiske undersøgelse på <strong>Kvæsthusbroen</strong> var,<br />
udover at være en nyere tids undersøgelse, desuden en byarkæologisk undersøgelse. En<br />
byarkæologisk undersøgelse med mange udfordringer, der havde en direkte konsekvens for det<br />
arkæologiske arbejde.<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
Figur 33: Udgravningssituation<br />
Byggepladsen omfattede, foruden adskillige spuns- og ankergrøfter, to større byggegruber med<br />
dybder ned til omkring -5,250 DNN. I disse byggegruber blev der kørt med op til tre gravemaskiner<br />
ad gangen og byggepladsens placering i Indre By vanskeliggjorde bortskaffelsen af den opgravede<br />
jord. I begge af de store byggegruber fremkom bolværkskonstruktioner, som det dog ikke var<br />
muligt at registrere i detaljer uden at standse anlægsarbejdet. Standsninger af anlægsarbejdet ville<br />
medføre, at op til flere gravemaskiner samt adskillige lastbiler til bortkørsel af jord skulle holde<br />
stille. For at undgå denne bygherretunge omkostning, blev anlæggene i stedet registreret på<br />
oversigtsstegninger. Iagttagelsesforholdene på pladsen var desuden vanskelige og det var ikke<br />
53
Change language