Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

man, for at imødegå denne fordom, begyndt at anvende udtrykket chymistry. Udtrykket er
sammensat af ordene alchemy og chemistry og er skabt som et forsøg på at udviske den
misforståede skelnen mellem alkymi og kemi i den post-middelalderlige periode. (Martinón-Torres
& Rehren: 2005:18). Her er det morsomt at tænke på, at ordet alkymi, i sin oprindelige form, faktisk
var nært beslægtet med alkymi.
I lande som England og Tjekkiet er alkymiforskningen prioriteret og respekteret og i 2006 afholdtes
konferencen International Conference on the History of Alchemy and Chymistry i Philadelphia,
USA. Her mødtes mere end 30 forskere fra universiteter fra hele verden. Danmark havde ingen
repræsentanter, men Sverige repræsenteredes ved historikeren Carl-Michael Edenborg, som i 2004
færdiggjorde sin doktordisputats med titlen ”alkemins skam”.
Som det ses, er forskningen i alkymi og smeltedigler en fastforankret del af det arkæologiske
arbejde flere steder i udlandet. Bør vi i Danmark ikke tilslutte os dette?
Delkonklusion
Jo, i allerhøjeste grad! Ovenstående afsnit redegør for, at genstandsmaterialet, om end endnu ganske
sparsomt, er til stede i Danmark.
Tilstedeværelsen af de importerede smeltedigler i det arkæologiske materiale vidner om
metalhåndværk, der har krævet højteknologiske og specialiserede keramiske produkter. Disse
produkter blev eksporteret intensivt fra Centraleuropa til store dele af verden, hvor de indgik i
metallurgiske processer i håndværk som alkymi, møntslagning, råstofudvinding og
guldsmedehåndværk. Flere af disse højteknologiske keramiske produkter, herunder smeltediglerne,
anses for at være den direkte årsag til den post-middelalderlige periodes succesfulde eksperimenter
med metallurgiske processer (Martinón-Torres & Rehren 2005b:139).
Tilstedeværelsen af disse smeltedigler i det danske materiale rummer et enormt potentiale.
Smeltediglerne åbner op for adskillige forskningsområder, både hvad angår smeltediglerne som
objekt (proveniens, fremstillingsmetoder og stempelsymbolik), men også for forskning af en mere
samfundsmæssig karakter, herunder anvendelsesområder og handelsforbindelser. En sådan
forskning kræver en konstellation af arkæologisk materiale, naturvidenskabelige analyser samt
skriftlige, ikonografiske og etnologiske kilder.
Erkendelsen af tilstedeværelsen af arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi giver
mulighed for at supplere de skriftlige kilder med en ny og genstandsbaseret viden om samt tolkning
af alkymi i Danmark i den middelalderlige og post-middelalderlige periode. Belysningen af denne
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
50