Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

fra Tyskland. Et verdenskort, der foruden de i ovenstående afsnit nævnte lokaliteter, ligeledes
omfatter fundsteder fra Portugal, Schweiz og Østrig (Martinón-Torres & Rehren 2009:52 ff.).
Diskussion
I ovenstående afsnit er der blevet fremlagt ni eksempler på arkæologiske fund af middelalderlige og
post-middelalderlige smeltedigler. Tre fund fra Danmark (Kvæsthusbroen, Amalienborg og
Rovborg) og seks fund fra udlandet (Basel, Oberstockstall, Jamestown, Trondheim, Oxford og Rio
de Janeiro). Jeg har søgt at sammenligne de tre danske fund og spørgsmålet er nu, om en sådan
sammenligning er berettiget, da især fundet fra Rovborg divergerer. Men på trods af at smeltediglen
fra Rovborg formentlig er omtrent 400 år ældre end fundene fra Kvæsthusbroen og Amalienborg, er
der flere interessante lighedspunkter. Dels har alle tre fund en mulig relation til alkymistisk
aktivitet, og dels er de alle formentlig importeret fra Centraleuropa. Smeltediglen fra Amalienborgs
relation til alkymi er dog udelukkende tolket på baggrund af en del af stemplet og selv om forskning
viser, at stemplerne på smeltediglerne kan være symboler på eksempelvis alkymi, vil en
naturvidenskabelig analyse af smeltediglen være nødvendig for entydigt at kunne fastslå en relation
til denne videnskab. Naturvidenskabelige analyser vil i det hele tage være bydende nødvendige ikke
alene til at bestemme smeltediglernes anvendelsesområde men i høj grad også deres proveniens.
Undtaget herfra er smeltedigler med genkendelige stempler, som kan associere dem med kendte
smeltedigelproducenter. Forskningen i middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigler er
stadig på et begyndende stadie i Danmark. Dels er materialet først i de senere år blevet erkendt i de
arkæologiske udgravninger, og dels er der formentlig en del upubliceret materiale, som gør et
samlet overblik vanskeligt. På et nyligt besøg på Københavns Bymuseum faldt jeg bogstaveligt talt
over tre triangulære smeltedigler stammende fra en udgravning fra 2005 på Amagertorv 7 i
København (KBM 3111). Den ene, en grafitsmeltedigel, bar et stempel umiskendeligt tilhørende det
tyske område Obernzell. Genstandsmaterialet ER altså tilsyneladende eksisterende, enten på
magasiner eller i fremtidige udgravninger i nyere tids kontekster.
Det vækker ligeledes nogen undren, at der tilsyneladende er så få arkæologiske genstande med
relation til alkymi i Danmark. Jeg har gjort mig nogle overvejelser over hvad dette kan skyldes. Jeg
føler mig overbevist om, at der på museernes magasiner befinder sig adskillige arkæologiske
genstande der, via komparativt materiale og analyser, kan relateres til alkymi. Det forekommer mig
desuden, at der i Danmark er en vis uberettiget fordom overfor alkymi som tolkning. Alkymi var en
seriøs videnskab i middelalderen og de efterfølgende perioder. I flere udenlandske forskerkredse er
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
49