Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Figur 29: Triangulær smeltedigel fra Oxford Figur 30: Bægerformet smeltedigel fra Oxford
De mindre produktionsområder kunne muligvis være lokale produktionssteder eller ad hoc
producenter (Martinón-Torres & Rehren 2009:51 ff.). Røntgenfluorescens analyser af 22
smeltedigler og fragmenter afslørede tilstedeværelsen af zink på indersiden såvel som ydersiden af
majoriteten af de analyserede smeltedigler. Analyserne afslørede derudover tilstedeværelsen af bly,
kviksølv, antimon, svovl, zirkonium og tungsten. Også strontium, barium og rubidium kunne
registreres, dog i ganske begrænsede mængder. Tilstedeværelserne af de pågældende grundstoffer
kan ikke i alle tilfælde med sikkerhed tilskrives smeltediglernes anvendelsesområder, da der kan
være tale om reaktioner med grundvandet i den periode smeltediglerne lå i jorden. Ud fra
analyserne konkluderes det, at smeltediglerne fra Oxford formentlig kan have været benyttet til
produktion af blysilikatglasurer. Sikkert er det imidlertid, at smeltediglerne må have indgået i et
kemisk arbejde med svovl og svovlforbindelser (Hull 2003:12).
Fundmaterialet, inklusiv smeltediglerne, fra Oxford tolkes til at stamme fra en udrømning af
uønsket materiale relateret til det første Ashmolean Museum og det kemiske laboratorium, der
ligeledes var at finde i bygningen. Genstandene er dateret til perioden mellem slutningen af 1600-
tallet og til 1700-tallet, men er formentlig blevet kasseret og deponeret i jorden i 1781 i forbindelse
med en renovering af det kemiske laboratorium dette år (Hull 2003:25).
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
46