Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

skinnende. Den mørke farve blev bevidst frembragt via sodning i en røgfyldt ovn. Det er blevet
foreslået, at smeltediglerne blev farvet sorte for at give et ensartet udseende, således at en køber
ikke umiddelbart ville opdage eventuelle forskelle i komposition og kvalitet (Martinón-Torres et al
2003:2). Ergo antydes det, at sodningen har haft til hensigt at snyde køberne. Jeg mener dog, at
sodningen kan have haft til hensigt at give de bayerske smeltedigler et markant andet udseende end
de lyse smeltedigler fra Hessen og derved muligheden for skille sig ud visuelt.
I mange tilfælde er smeltediglerne fra Obernzell stemplet under bunden og det bedst kendte stempel
består af en kartouche indeholdende variationer af tallet fire, hvor den vertikale streg krydses af
yderligere en horisontal streg. I forbindelse med firtallet ses forskellige initialer. Denne stempeltype
blev formentlig først anvendt fra 1600-tallet.
Selv om den føromtalte proveniensanalyse afslørede, at de bayerske smeltedigler var en betydelig
konkurrent til de hessiske, kendes der kun få referencer til de bayerske smeltedigler i kemiske og
alkymistiske tekster, hvor hessiske smeltedigler derimod ofte blev nævnt (Martinón-Torres
2007a:160). Det er primært gennem lokalhistoriske dokumenter og arkæologiske fundsteder, at
omfanget af den bayerske smeltedigelproduktion kan rekonstrueres og i det følgende præsenteres to
sådanne fundsteder. Udvælgelsen af fundstederne er foretaget med henblik på at eksemplificerer
den omfattende distribution af smeltediglerne.
Udvalgte fundsteder
Oxford, England
Som følge af en renovering og udvidelse af The Museum of the History of Science i Oxford i
Sydøstengland i 1999, dukkede der i forbindelse med gravningen af drængrøfter langs bagsiden af
bygningen humane knogler op. Dette foranledigede en arkæologisk udgravning, hvor der blev
registreret en række genstande, der kunne relateres til det første Ashmolean Museum anlagt i 1679
og opkaldt efter grundlæggeren Elias Ashmolean. Genstandene omfattede, foruden de mere end
2000 humane knogler, knogler fra mindst 23 hunde, kridtpiber, glasgenstande, husholdningsaffald,
husholdningskeramik samt laboratorieudstyr. Laboratorieudstyret bestod, foruden en del løse skår,
af to kolber, en flaske, to retorter (primitive destillationsapparater), samt 25 smeltedigler, alle
fremstillet af keramisk materiale. Smeltediglerne bestod af såvel bægerformede som triangulære
eksemplarer og kunne via mikroskop- og spektrometeranalyser proveniensbestemmes til Obernzell
og Hessen samt til mindre produktionsområder
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
45