Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Nidaros domkirken og er Nordens ældste verdslige bygning. Ærkebispegården blev påbegyndt i
1100-tallet og her havde de norske ærkebiskopper deres residens frem til reformationen.
160 arkæologer udgravede et område på omtrent 2200 m2, hvor kulturlaget i visse områder havde
en tykkelse på op til fire meter. Ved udgravningerne blev der påvist en kontinuerlig bosættelse fra
vikingetiden og frem til moderne tid. En enorm mængde af genstande blev registreret, herunder i
nærheden af 1500 smeltedigelfragmenter fordelt på henholdsvis tykvæggede smeltedigler (1018
skår) og tyndvæggede smeltedigler (459 skår) (Saunders 2001:27).
De tykvæggede smeltedigler havde en godstykkelse på mellem 10-30 mm og en højde på mellem
11,0 cm og 16,5 cm. Majoriteten af de tykvæggede smeltedigler var bægerformede med en enkelt
tud. Der fremkom dog også flere typer af store, triangulære smeltedigler med tre tude.
Bemærkelsesværdigt er det, at enkelte af disse store smeltedigler kunne rumme mellem 1-2 liter og
dette betød, at mellem 5-10 kg metal kunne smeltes ad gangen (Saunders 2001:27). Hvordan disse
store smeltedigler indeholdende en betragtelig mængde flydende metal er blevet håndteret, er et
spørgsmål der har stået ubesvaret siden de første fund af forholdsvist store smeltedigler fra
bronzealderen (Rønne 1996:52).
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
Figur 27: Tykvægget smeltedigel fra Trondheim
De tyndvæggede smeltedigler havde en godstykkelse på mellem 3-7 mm og en højde på mellem 3
og 5 cm. Formen på de tyndvæggede smeltedigler udviste en højere grad af diversitet end de
tykvæggede, men også blandt disse forekom både den bægerformede og den triangulære type.
Figur 28: Tyndvægget smeltedigel fra Trondheim
43