Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Sammenfatning
I udlandet er der, til forskel fra det danske materiale, forholdsvis mange vidnesbyrd om
alkymistiske aktiviteter. Både i form af endnu bevarede slotsrum indrettet som laboratorier men
også i form af arkæologiske fund. Fundene fra Basel og især Oberstockstall er unikke, da de begge
omfatter en anselig mængde laboratorieudstyr, der formentlig kan sættes i forbindelse med
alkymistisk aktivitet.
Det schweiziske fund har flere lighedspunkter med fundet fra Bjørnkær i Danmark. Begge
lokaliteter er dateret til 1200 - 1300-tallet og begge lokaliteter omfatter fund af keramisk
destillationsudstyr. Destillationsudstyret fra Basel har udelukkende har været brugt til metallurgiske
processer. Det samme kan være tilfældet for destillationsudstyret fra Bjørnkær. I så fald kan
Bjørnkærsættet muligvis have været anvendt som destillationsudstyr til metallurgiske processer
snarere end brændevinsfremstilling. Dette stemmer også bedre overens med de skriftlige kilder,
hvori dansk brændevin nævnes for første gang i 1555, omtrent 200 år senere end Bjørnkærsættets
datering til 1300-tallet.
De mere end 300 triangulære smeltedigler fra alkymilaboratoriet Oberstockstall i Østrig er, ligesom
smeltediglen fra Amalienborg, produceret i Obernzell i Sydtyskland og indgik dermed i en
omfattende tysk produktion og eksport af smeltedigler.
Det er desuden påfaldende og en bemærkning værd, at både alkymiværkstedet i kælderen på
Gammen Ejstrup og laboratoriet i kælderen på Oberstockstall er anlagt i et tidligere sakristi.
Middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigelproducenter
En af alkymistens vigtigste redskaber var smeltediglen. Middelalderlige og post-middelalderlige
smeltedigler er blevet registreret i arkæologiske kontekster over store dele af verden.
I 2009 publicerede M. Martinón-Torres og T. Rehren, begge ansat ved Institute of Archaeology ved
University College London, i tidsskriftet Archaeometry, en proveniensbestemmende analyse af
smeltedigler (Martinón-Torres & T. Rehren 2009:49 ff.). Analysen blev foretaget på baggrund af en
række arkæologiske fund af smeltedigler fra 17 forskellige fundsteder. Geografisk blev der lagt
vægt på fund fra det Tysk-romerske riges udstrækning i 1500-tallet, men også fund fra England,
Norge, Portugal og USA blev medtaget i analysen. Analysen omfattede både bægerformede og
triangulære smeltedigler, brugte som ubrugte. Dateringerne på fundstederne/smeltediglerne lå i
perioden mellem 1300-tallet og til 1800-tallet. Mikroskop- og spektrometeranalyser viste, at
majoriteten af smeltediglerne stammede fra enten Hessen eller Bayern. Analyserne viste endvidere,
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
37