Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

slutningen af 1200-tallet havde en forkærlighed for kvarteret, hvor laboratoriet lå. Men da de
kemiske analyser konkluderede, at guld ikke optrådte i forbindelse med genstandene og sølv kun i
ganske begrænset omfang, har laboratoriet næppe været anvendt af hverken guld- eller sølvsmede.
Det kan ikke udelukkes, at laboratoriet har været anvendt af en alkymist. Under alle
omstændigheder formodes det, at ”laboranten” fra Ringelhof må have haft direkte eller indirekte
kontakt med et alkymistisk laboratorium. Om dette vidner tilstedeværelsen af destillationsudstyret
(Kamper et al 1998:174).
Oberstockstall, Østrig
Et af de bedst bevarede renæssancelaboratorier i verden findes i Østrig i byen Kirchberg am
Wagram ca. 50 km nordvest for Wien. Her indrettedes der i midten af 1500-tallet et
alkymilaboratorium i slotskapellets sakristi på slottet Oberstockstall. Der hersker nogen tvivl om,
hvem der var ansvarlig for oprettelsen af laboratoriet. Antropolog og videnskabsjournalist Inge
Damm anfører, at præsten Christoph von Trenbach grundlagde laboratoriet i 1557 (Damm
2005:68). Dette er dog højst usandsynligt, da den pågældende præst døde i 1552 (von Osten
2002:2).
Udgravningslederen og arkæologen Sigrid von Osten finder det derimod sandsynligt, at
laboratoriets grundlægger var biskoppen af Passau, Urban af Trenbach. Dette sekunderes af lektor
Mag. Dr.techn. Rudolf Werner Soukup fra Technische Universität Wien (Soukop 2007:165).
Laboratoriet menes at være styrtet sammen under det såkaldte Neulengbach jordskælv i september
1590. Jordskælvet lå på 5,5-6,0 på Richterskalaen og forårsagede stor ødelæggelse i lokalområdet,
herunder sammenstyrtningen af flere kirketårne (Bilag 15). Laboratoriet, som oprindeligt blev
anlagt i sakristiet, kan under jordskælvet være styrtet ned i det underliggende forrådskammer, hvor
det siden blev forseglet og lå uforstyrret hen i 390 år.
I 1980 opdagede den 10 årige søn af slotsherren på Oberstockstall, at en del af gulvfliserne i
sakristiet var sunket betydeligt. Gulvfliserne blev taget op og afslørede et hulrum fyldt med
fragmenter af glas, keramik, tegl og trækul. Fundet blev rapporteret til arkæologerne på
Wiens Universitet, der i november samme år iværksatte en arkæologisk udgravning ledet af Sigrid
von Osten. Ved udgravningen konkluderedes det, at hulrummet var et middelalderligt
forrådskammer, hvis bund lå ca. 3,3 meter under gulvniveau og med en maksimal bredde på ca. 2,2
meter (von Osten 1998:19). Ved udgravningen blev der registreret mere end 1000 genstande som
tilsammen repræsenterer et komplet udstyrsspektrum, som formentligt blev benyttet i et
renæssancelaboratorium på stedet. Ved sammenligning af samtidige skriftlige kilder ses det, at
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
35