Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

støbeforme og et fragment af en smeltedigel. Derudover blev der registreret en del køkkentøj, som
formentlig også indgik i laboratoriets arbejde. Fundet repræsenterer en forholdsvis kort
brugsperiode og er blandt de ældste laboratorieinventarer fra middelalderens Europa.
Arkæometriske undersøgelser af genstandene afslørede, at laboratoriet udelukkende beskæftigede
sig med metallurgiske processer. Dette var overraskende, da fundet også omfattede
destillationsudstyr, som dog således må have indgået i de metallurgiske processer (Kamper et al
1998:151). Et andet overraskende aspekt ved fundet var, at apparaturdele af metal og glas var ikke-
eksisterende. Sædvanligvis indgår netop apparaturdele af glas og metal ofte i et laboratorieinventar.
Manglen på disse genstande kan skyldes flere omstændigheder. Genstandene kan være blevet
fjernet ved laboratoriets nedlæggelse eller også har laboratoriet udelukkende beskæftiget sig med
processer, der ikke kræver apparater af glas og metal. Smeltediglen fra Basel består af et fragment
af en grafitholdig smeltedigel med minimum en tud (inventarnummer 1939.996). Formen minder i
høj grad om smeltedigler af den triangulære type.
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
Figur 19: smeltedigel fra Basel
Smeltediglen er med sikkerhed ikke produceret i lokalområdet, da den er fremstillet af et råstof,
som ikke findes på den egn (Kamper et al 1998:173). Kemiske analyser af smeltediglen afslørede
forskellige mulige anvendelsesområder: blyarbejde (i dette tilfælde en proces, hvor sølv kan
udvindes af sølvholdigt kobbermalm), omsmeltning til regulus (en alkymistisk proces med antimon,
der resulterer i udvikling af en særlig råmetal-udgave kaldet regulus), amalgamation (i dette tilfælde
en proces, hvor guld udvindes af malmen ved hjælp af kviksølv) eller bearbejdning af jern- og
kobbermalm.
Hvorvidt laboratoriet i Basel har været benyttet af guld- eller sølvsmede, møntmestre eller
alkymister er svært at afgøre. Skriftlige kilder oplyser dog, at guldsmede og vekselerer siden
34