Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale Forhistorisk Arkæologi Københavns Universitet 2010 Figur 18: Alkymistisk guld fra Rosenborg Guldet er angiveligt fremstillet af Frederik IIIs (1609/1648 – 1670) guldmager Francesco Giuseppe Burrhi (1625-1695) (Bilag 13). Francesco Giuseppe Burrhi arbejdede flere steder i København, blandt andet i en nyopført laboratoriebygning kaldet Guldhuset i Rigensgade. Efter Frederik IIIs død i 1670 forlod Burrhi landet og Guldhuset stod tomt indtil 1674, hvor der blev indrettet Kvæsthus i bygningerne (Lautrup- Larsen 1919:153). I de følgende årtier blev bygningerne benyttet til diverse formål og i perioden fra 1817 til 1928 havde Garnisons Hospital til huse på adressen. I 1928 blev de fleste af bygningerne revet ned og kun den lange bygning (nr. 11) mod Rigensgade er i dag bevaret. Selv om ingen af de tre ovennævnte alkymirelaterede genstande har nogen umiddelbart tilknytning til Rosenborg, er der andre vidnesbyrd om alkymistisk aktivitet på slotsområdet. I 1723 kom den italienske kemiker Johan Jacob de Maldini (fødsels- og dødsår ukendt) til København. Han blev modtaget ved hoffet og forestillet for kongen, hvor han viste sin kunnen. Maldini var især kendt for sin metode til at fremstille guld ud fra bly. Maldini fik anvist en bolig i Rosenborg Have, hvor han boede indtil 1725 (Fjeldsted 1906:141). I teorien er det muligt, at smeltediglerne fra Kvæsthusbroen kunne fra Burrhi eller Maldinis værksteder. Uranienborg Tycho Brahe fik i 1576 øen Hven af den danske konge Frederik II (1534/1559-1588) med henblik på stjerneforskning. Tycho Brahe påbegyndte umiddelbart derefter opførelsen af slottet Uranienborg, som ud over at være privatbolig også omfattede observatorium og laboratorium. Uranienborg stod færdigt i efteråret 1581 (Thoren 1990:144). I 1584 opførtes Stjerneborg som et forbedret og delvist nedgravet observatorium. Efter Frederik IIs død opstod der imidlertid 32
uenigheder mellem Tycho Brahe og det danske hof, og i 1597 forlod Tycho Brahe Danmark. Uranienborg blev kort efter jævnet med jorden (Stæhr 1984:64). I 1823-24 iværksatte adjunkt Nils Jönsson Ekdahl de første udgravninger af Uranienborg, og ved disse og efterfølgende udgravninger blev laboratoriet i kælderen registreret. Også flere genstande med relation til laboratoriebrug på registreret, herunder flere fragmenter af glasrør som blev fundet i brønden. At Tycho Brahe har anvendt dette laboratorium til alkymistisk aktivitet hersker der ingen tvivl om. Dette oplyste han selv i flere brevkorrespondancer som her i et brev til Henrik Rantzau (1526-1598) dateret d. 22. februar 1597: … Jeg hører med glæde, at hertugen (Hertug Ernst (1554-1612), ærkebiskop i Køln) selv i 22 år ivrigt har syslet med dette interessante og hemmelige studium af alkymien, i hvilket jeg selv i 28 år fra mit 22. år har været bevandret… (Stæhr 1984:59). Tycho Brahe forsøgte, i overensstemmelse med de alkymistiske traditioner, at holde sine eksperimenter hemmelige og derfor er vores viden om det arbejde, der foregik i laboratorierne på Uranienborg meget begrænset. Selv om både det skriftlige materiale og det udgravede materiale er sparsomt, begav Tycho Brahe sig sandsynligvis sig ikke af med den del af alkymien, der omfattede guldmageri. Hans alkymistiske og kemiske virksomhed var derimod snarere rettet mod fremstilling af medicin (Bilag 14). Sammenfatning Ved en gennemgang af publiceret materiale omhandlende lokaliteter med alkymistisk aktivitet i Danmark kan det, som ovenstående afsnit eksemplificerer, konstateres at stort set alle lokaliteterne har direkte tilknytning til borge og slotte. Dette synes at bekræfte, at alkymisterne i udpræget grad udførte deres aktiviteter i adeligt og kongeligt regi. Alkymi udenfor Danmark Også uden for Danmarks grænser er der vidnesbyrd om alkymiens eksistens. Dette i form af ikonografisk materiale, skriftlige kilder, arkæologiske genstande og lokaliteter. To af disse lokaliteter præsenteres i det følgende. Basel, Schweiz I 1939 blev der ved byggearbejder i Basel påtruffet laboratorieinventar fra anden halvdel af 1200- tallet i bygningskomplekset ”Ringelhof”. Fundet blev gjort i en affaldsgrube i kælderen og omfattede hidtil ukendte laboratorierelaterede genstande herunder destillationsudstyr af keramik, Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale Forhistorisk Arkæologi Københavns Universitet 2010 33
- Page 2 and 3: Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen -
- Page 4 and 5: Abstract The thesis is based on the
- Page 6 and 7: ALKYMI UDENFOR DANMARK.............
- Page 8 and 9: Problemformulering Specialet er udf
- Page 10 and 11: 1. Alkymi opfattes ikke som en ”l
- Page 12 and 13: oplagring og materiel. DFDS måtte
- Page 14 and 15: Den nordlige grænse for denne affa
- Page 16 and 17: Alberelli Albarelli er opbevaringsk
- Page 18 and 19: afgøres. Glasballoner blev desuden
- Page 20 and 21: Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen V
- Page 22 and 23: inden for et meget begrænset områ
- Page 24 and 25: ædelmetal. Denne fremgangsmåde sy
- Page 26 and 27: Figur 10: Stemplet på smeltediglen
- Page 28 and 29: inderside blev analyseret og denne
- Page 30 and 31: Sammenligning af de tre smeltedigel
- Page 32 and 33: Alkymi Ofte, når samtalen handler
- Page 34 and 35: England (1533/1558-1603) samt den t
- Page 36 and 37: Rosenholm Rosenholm ligger i Østjy
- Page 40 and 41: støbeforme og et fragment af en sm
- Page 42 and 43: Oberstockstall laboratoriet var end
- Page 44 and 45: at majoriteten af de bayerske smelt
- Page 46 and 47: Susanne Møller Johansen. Kandidats
- Page 48 and 49: I 2007 registreredes resterne af et
- Page 50 and 51: Denne diversitet adskiller Trondhei
- Page 52 and 53: Figur 29: Triangulær smeltedigel f
- Page 54 and 55: den numerologiske og astrologiske s
- Page 56 and 57: man, for at imødegå denne fordom,
- Page 58 and 59: Nyere tids arkæologi i Danmark Men
- Page 60 and 61: muligt at registrere i fladen før
- Page 62 and 63: Da nyere tids arkæologi heldigvis
- Page 64 and 65: Selv om udgravningen på Esplanaden
- Page 66 and 67: itiske arkæolog J. P. Cotter ansl
- Page 68 and 69: Resumé I 2005 var undertegnede udg
- Page 70 and 71: English summary In 2005, I was in c
- Page 72 and 73: Litteraturliste Andersen, V. L. 200
- Page 74 and 75: Martinón-Torres, M. & T. Rehren 20
- Page 76 and 77: Pedersen, M. 2009: Beretning for KB
- Page 78 and 79: Figur 13 Skema over smeltedigelfund
- Page 80 and 81: Bilagsliste Alle bilag ligger på d
- Page 82: Cd-rom Susanne Møller Johansen. Ka
uenigheder mellem Tycho Brahe og det danske hof, og i 1597 forlod Tycho Brahe Danmark.<br />
Uranienborg blev kort efter jævnet med jorden (Stæhr 1984:64).<br />
I 1823-24 iværksatte adjunkt Nils Jönsson Ekdahl de første udgravninger af Uranienborg, og ved<br />
disse og efterfølgende udgravninger blev laboratoriet i kælderen registreret. Også flere genstande<br />
med relation til laboratoriebrug på registreret, herunder flere <strong>fra</strong>gmenter af glasrør som blev fundet i<br />
brønden.<br />
At Tycho Brahe har anvendt dette laboratorium til alkymistisk aktivitet hersker der ingen tvivl om.<br />
Dette oplyste han selv i flere brevkorrespondancer som her i et brev til Henrik Rantzau (1526-1598)<br />
dateret d. 22. februar 1597: … Jeg hører med glæde, at hertugen (Hertug Ernst (1554-1612),<br />
ærkebiskop i Køln) selv i 22 år ivrigt har syslet med dette interessante og hemmelige studium af<br />
alkymien, i hvilket jeg selv i 28 år <strong>fra</strong> mit 22. år har været bevandret… (Stæhr 1984:59). Tycho<br />
Brahe forsøgte, i overensstemmelse med de alkymistiske traditioner, at holde sine eksperimenter<br />
hemmelige og derfor er vores viden om det arbejde, der foregik i laboratorierne på Uranienborg<br />
meget begrænset. Selv om både det skriftlige materiale og det udgravede materiale er sparsomt,<br />
begav Tycho Brahe sig sandsynligvis sig ikke af med den del af alkymien, der omfattede<br />
guldmageri. Hans alkymistiske og kemiske virksomhed var derimod snarere rettet mod fremstilling<br />
af medicin (Bilag 14).<br />
Sammenfatning<br />
Ved en gennemgang af publiceret materiale omhandlende lokaliteter med alkymistisk aktivitet i<br />
Danmark kan det, som ovenstående afsnit eksemplificerer, konstateres at stort set alle lokaliteterne<br />
har direkte tilknytning til borge og slotte. Dette synes at bekræfte, at alkymisterne i udpræget grad<br />
udførte deres aktiviteter i adeligt og kongeligt regi.<br />
Alkymi udenfor Danmark<br />
Også uden for Danmarks grænser er der vidnesbyrd om alkymiens eksistens. Dette i form af<br />
ikonografisk materiale, skriftlige kilder, arkæologiske genstande og lokaliteter. To af disse<br />
lokaliteter præsenteres i det følgende.<br />
Basel, Schweiz<br />
I 1939 blev der ved byggearbejder i Basel påtruffet laboratorieinventar <strong>fra</strong> anden halvdel af 1200-<br />
tallet i bygningskomplekset ”Ringelhof”. Fundet blev gjort i en affaldsgrube i kælderen og<br />
omfattede hidtil ukendte laboratorierelaterede genstande herunder destillationsudstyr af keramik,<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
33
Change language