Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
Figur 18: Alkymistisk guld fra Rosenborg
Guldet er angiveligt fremstillet af Frederik IIIs (1609/1648 – 1670) guldmager Francesco Giuseppe
Burrhi (1625-1695) (Bilag 13).
Francesco Giuseppe Burrhi arbejdede flere steder i København, blandt andet i en nyopført
laboratoriebygning kaldet Guldhuset i Rigensgade. Efter Frederik IIIs død i 1670 forlod Burrhi
landet og Guldhuset stod tomt indtil 1674, hvor der blev indrettet Kvæsthus i bygningerne (Lautrup-
Larsen 1919:153). I de følgende årtier blev bygningerne benyttet til diverse formål og i perioden fra
1817 til 1928 havde Garnisons Hospital til huse på adressen. I 1928 blev de fleste af bygningerne
revet ned og kun den lange bygning (nr. 11) mod Rigensgade er i dag bevaret.
Selv om ingen af de tre ovennævnte alkymirelaterede genstande har nogen umiddelbart tilknytning
til Rosenborg, er der andre vidnesbyrd om alkymistisk aktivitet på slotsområdet. I 1723 kom den
italienske kemiker Johan Jacob de Maldini (fødsels- og dødsår ukendt) til København. Han blev
modtaget ved hoffet og forestillet for kongen, hvor han viste sin kunnen. Maldini var især kendt for
sin metode til at fremstille guld ud fra bly. Maldini fik anvist en bolig i Rosenborg Have, hvor han
boede indtil 1725 (Fjeldsted 1906:141).
I teorien er det muligt, at smeltediglerne fra Kvæsthusbroen kunne fra Burrhi eller Maldinis
værksteder.
Uranienborg
Tycho Brahe fik i 1576 øen Hven af den danske konge Frederik II (1534/1559-1588) med henblik
på stjerneforskning. Tycho Brahe påbegyndte umiddelbart derefter opførelsen af slottet
Uranienborg, som ud over at være privatbolig også omfattede observatorium og laboratorium.
Uranienborg stod færdigt i efteråret 1581 (Thoren 1990:144). I 1584 opførtes Stjerneborg som et
forbedret og delvist nedgravet observatorium. Efter Frederik IIs død opstod der imidlertid
32