Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rosenholm<br />
Rosenholm ligger i Østjylland omtrent 23 km nord for Århus og har været ejet af samme slægt<br />
siden Jørgen Rosenkrantz (1523-1596) i 1559 erhvervede sig godset Holm og umiddelbart derefter<br />
påbegyndte opførelsen af det nuværende Rosenholm (Stilling 1998:85). Rosenholm blev opført i<br />
løbet af et forholdsvist langt tidsrum i anden halvdel af 1500-tallet. Hovedbygningen ligger på en<br />
snæver, firkantet holm omgivet af brede voldgrave. Rosenholm dannede i øvrigt rammerne for den<br />
fiktive alkymist Mester Astralius i ”Jul på Slottet”, men fund <strong>fra</strong> Rosenholm voldgrav viser, at<br />
alkymistisk aktivitet på stedet formentligt ikke er begrænset sig til fiktionens verden.<br />
I årene 1960-61 blev Rosenholms voldgrav tømt og renset og i den forbindelse blev der optaget<br />
talrige genstande. Blandt disse blev der registreret en række genstande af glas, der tolkes som rester<br />
af destillationsapparater og laboratorieudstyr, der har været anvendt på Rosenholm (Holm<br />
1970:147) Et <strong>fra</strong>gment af en lille, trekantet smeltedigel var også blandt genstandene. Genstandene<br />
menes at kunne dateres til Erik Rosenkrantzs (1612-1681) virke på Rosenholm. Erik Rosenkrantz<br />
overtog Rosenholm i 1646 efter sin moder Sofie Brahe (1556 eller 1559-1643) og han vides netop<br />
at have interesseret sig for alkymi, ganske som sin onkel Tycho Brahe (1546-1601) (Holm<br />
1962:12). Eric Rosenkrantz havde i perioden <strong>fra</strong> senest 1668 til dennes død i 1689, apotekeren<br />
Johannes Steuer tilknyttet. Laboratorieudstyr <strong>fra</strong> voldgraven kan således have været benyttet til<br />
fremstillingen af apotekervarer, men det kan dog ikke afvises, at udstyret har været benyttet til<br />
andre formål herunder alkymi.<br />
Gammel Estrup<br />
Gammel Estrup er beliggende i Østjylland 19 km øst for Randers og er opført på et snævert<br />
voldsted omgivet af vand på alle sider. Borgen nævnes i de skriftlige kilder allerede i 1340, men<br />
Gammel Estrup blev først ombygget til sin nuværende form omkring 1617 af rigsråd Eske Brok<br />
(1560-1625) (Stilling 1998:74). I 1625 overtog dennes svigersøn Jørgen Skeel (1578-1631) godset<br />
og dette forblev i Skeelslægtene eje indtil 1926. I dag huser Gammel Estrup Jyllands<br />
Herregårdsmuseum. I 1600-tallet indrettede Christian Skeel (1623-1688) et alkymiværksted i<br />
kælderen til Gammel Estrups søndre hjørnetårn (Phillipsen 2008:32). Under restaureringer af dette<br />
rum blev der gjort fund af kolber og dette bestyrker teorien om, at rummet har været benyttet til<br />
alkymistisk aktivitet. Kælderrummet har formentlig fungeret som sakristi til kapellet, som lå i det<br />
tilstødende rum. Da værkstedet blev indrettet, blev døren til kapellet muret til således, at den eneste<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
30
Change language