Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
Figur 17: Bjørnkærsættet
Udgraveren, amatørarkæologen J. Didriksen tolkede fundet som resterne af primitive
destillationsapparater formentligt til brændevinsfremstilling. Er dette tilfældet, repræsenterer fundet
fra Bjørnkær det absolut ældste udstyr til brændevinsfremstilling, kendt i Danmark. I de skriftlige
kilder nævnes dansk brændevin først i 1555, men på dette tidspunkt må brændevin dog have været
kendt i adskillige år, da der ved kong Frederik II´s hof (1534/1559-1588) blev udskænket 70
forskellige akvavitter (Kock 1999:67). Odder Museum udførte i 1997 i samarbejde med foreningen
”Eksperimenterende Danske Brændevinsamatører” et forsøg med en rekonstruktion af
Bjørnkjærsættet (bilag 12). Da det originale lertøj sandsynligvis er glaseret på indersiden med en
giftig blyglasur, blev det rekonstruerede destillationsudstyr udført i stentøjskeramik. Det lykkedes at
få Bjørnkærsættet til at levere et destillat med en alkoholprocent på ca. 60 % - 70 % (Albrechtsen
1997:2). Forsøget med Bjørnkjærsættet afgør naturligvis ikke endegyldigt, at der her er tale om
destillationsudstyr til fremstilling af brændevin. Et af modargumenterne er, at kun en lille del af
fundets genstande synes at passe nøje sammen. Og netop dette, at alle samlinger skal være helt
lufttætte, er overordentlig vigtigt dels for selve destillationsapparatets ydeevne og dels på grund af
brandfare. Desuden finder flere af lerkarrene ikke umiddelbart anvendelse i destillationsprocessen.
Flere fagfolk peger da også på, at Bjørnkærsættet udmærket kunne have været anvendt til
alkymistiske aktiviteter (Albrechtsen 1997:4, Kristiansen 2007:1 og Roesdahl 1972:32). Er dette
tilfældet, ses der en påfaldende lighed med fundet fra Rovborg, idet Rovborg ligesom Bjørnkær, er
et højmiddelalderligt voldsted.
29