Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

England (1533/1558-1603) samt den tysk-romerske kejser Rudolf II (1552/1576-1612) menes alle
at have haft alkymister i sin tjeneste (Griberg 2009:48).
Med 1700-tallets oplysningstid og rationalisme kom den naturfilosofiske mystik til kort. Samtidig
overtog den moderne kemi alkymiens eksperimenterende og naturvidenskabelige arbejde.
I moderne tid er den åndelige alkymi atter blevet udforsket, dels af den østrigske dybdepsykolog
Herbert Silberer (1882-1923) og den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875-1961). Begge
forskere fandt en påfaldende lighed med deres patienters drømmeverden i alkymisternes
symbolmættede billeder og visioner (Bilag 11). Hvad angår guldmageri, kan det tilføjes at det i dag,
ved hjælp af atomfysikken, rent faktisk er muligt at fremstille kunstigt guld (Sheer et al 1941:473).
Men da prisen for fremstillingen af blot et enkelt gram kunstigt guld beløber sig til omkring 28
milliarder kroner får denne gren af alkymien næppe en renæssance (Philipsen 2008:27).
Alkymi i Danmark
Alkymi var i 1600- og 1700-tallet ikke et usædvanligt fænomen i Danmark og såvel skriftlige kilder
som arkæologisk materiale bekræfter dette. I det følgende fremlægges udvalgte alkymirelaterede
lokaliteter og arkæologiske fund. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af tilgængeligheden af
publiceret materialet.
Bjørnkær
Det middelalderlige voldsted Bjørnkær (Sb nr.150204-33) er et af de største og bedst bevarede
voldsteder i det tidligere Århus Amt (Kristiansen 2007:1). Anlægget er ikke præcist dateret, men
menes at være opført senest i løbet af 1200 årene og borgen nævnes sidste gang i skriftlige kilder i
1509 (Kock 1999:66). Anlægget består af to firkantede banker adskilt af en voldgrav. Den østlige
banke er omgivet af en dobbelt vold og grav på tre sider. På den fjerde side lukkes voldsystemet af
en væsentligt større banke. På den mindste banke har der stået en tårnbygning opført af tegl. Tårnets
kampestenssatte kælderrum er bevaret og måler 4,5 x 6,5 m. I kælderens nordøstlige hjørne er der
bevaret en brønd, hvori der i 1930 blev fundet en samling af lerskår, der kunne samles til 36
genstande, der for hovedpartens vedkommende har udgjort et samlet sæt. Genstandene består af
tragte, store lerkar, skåle, låg, pander, krukker og fade og er tolket som værende et danskfremstillet
arbejde fra 1300 årene eller lidt senere (Roesdahl 1972:32). Genstandene er nu udstillet på Odder
Museum.
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
28