Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Figur 16: ”The Alchemist” Malet af den belgiske maler Pieter Breughel i 1500tallet
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
(Bemærk smeltediglerne)
Oprindelsen på ordet alkymi er kompleks, men er via latin (alchimia), arabisk (ءايميخلا, al-
khīmīya) og oldgræsk (χυµεία, khymeía) beslægtet med ordet kemi. Også den europæiske alkymis
historie er kompleks, idet der hersker flere teorier om introduktionen af alkymien i Europa. Den
vestlige alkymi opstod formentlig i Alexandria i Ægypten, som blev grundlagt af Alexander den
Store i 332 f. Kr. (Griberg 2009:45). Byen blev hurtigt en af de største byer i den hellenistiske
verden og herfra blev kundskaberne videreført af grækerne, syrerne og araberne, der bragte
alkymien med til Europa i 700-tallet e. Kr. Alkymien var på den tid identisk med kemi og byggede
på den græske filosofs Aristoteles (384 f. Kr. - 322 f. Kr.) elementlære, som påstod, at alle stoffer
var kombinationer af de fire elementer jord, vand, luft og ild (Jahn 1999:9). Omdannelse af uædle
metaller og andre stoffer til guld, var ud fra denne tankegang muligt. De alkymistiske ideer blev i de
efterfølgende århundreder videreført på hele kontinentet og sidst i middelalderen og i renæssancen
blev det nærmest et modefag (Damm 2005:71). Moderne kemi er udviklet fra de alkymistiske
værksteder, hvor man også foretog eksperimenter med gærings- og destillationsprocesser. Alkymi
bliver i dag dog oftest forbundet med guldmageri, men havde imidlertid også en naturfilosofisk
side. Sideløbende med de højtudviklede tekniske eksperimenter, udviklede de europæiske
alkymister et åndeligt system, hvori omdannelsen af urene metaller symboliserede sjælens renselse
og omdannelse til, hvad man kan kalde det filosofiske guld. I store træk kan man opdele
alkymisterne i tre grupper: 1. De, der forsøgte at fremstille guld af uædle metaller. 2. De, der
hovedsageligt arbejdede på at fremstille medicinske medikamenter. 3. De filosofiske, som brugte
alkymien som en billedlig fortolkning af en åndelig udvikling.
Alkymisterne arbejdede oftest for rigmænd og konger (Philipsen 2008:28). Regenter som Frederik
III af Danmark (1609/1648-1670), Gustav 2. Adolf af Sverige (1594/1611-1632), Elisabeth I af
27