Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

den specielle arsenbronzelegering tyder på aktiviteter med usædvanlige kobberlegeringer. Også to
af smeltediglerne indeholdt kobber med et arsenindhold på henholdsvis ca. 5,5 % og ca. 2,4 %. Som
tidligere nævnt, influerer arsen på kobber på to måder, dels ved at gøre metallet hårdere og dels ved
at gøre metallet mere hvidt. Det sidste er den væsentligste årsag til, at man i historisk tid har
benyttet sig af arsenbronzer og denne legering forekommer i opskriftssamlinger fra alkymister og
andre, som ønskede at imitere guld og sølv. Der kendes kun til meget få genstande fremstillet af
arsenbronze fra perioden efter yngre bronzealder. Dog kendes der samtidige forfalskninger af
engelske sølvmønter fra 1500-tallet og 1600-tallet e. Kr. med et højt arsenindhold (Jouttijärvi
2009:2).
Forekomsten af arsenholdigt kobber i metaldråberne og i to af smeltediglerne fra Rovborg tyder på,
at disse genstande ikke stammer fra en almindelig bronzestøber eller sølvsmeds værksted men fra et
alkymiværksted, hvor man har benyttet den arsenholdige kobber til at imitere guld eller sølv.
En anden mulighed er, at genstandene stammer fra en falskmøntner, som med den arsenholdige
kobber og støbeformen har støbt blanketter med henblik på at fremstille falske mønter (Jouttijärvi
2009:3)
Analysen konkluderer altså, at genstandene fra Rovborg formentlig stammer enten fra alkymistisk
aktivitet eller fra en falskmøntners virke. Falskmøntneri var ikke et ukendt fænomen i
middelalderen, og der kendes da også flere arkæologiske eksempler herpå (Vellev 2002:218). På
øen Hjelm er der fundet flere genstande der vidner om falskmøntneri. Herunder mønter af en anden
lødighed end den gangbare, danske møntfod samt et stempel der stemmer overens med møntfund
fra øen.
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
23