Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
inderside blev analyseret og denne viste intet tydeligt indhold af metal. Der var dog svage spor efter<br />
kobber. På avlsstenens forglassede side fandtes der pletter af kobberkorrosioner som sandsynligvis<br />
er dråber af metal, som er sprøjtet over på avlsstenen ved håndtering af en smeltedigel i ildstedet.<br />
Metaldråber adskilte sig <strong>fra</strong> hinanden i udseende, men analyser viste, at der i begge tilfælde var tale<br />
om kobberlegeringer. Den ene dråbe kobberlegering var dog overraskende, da den indeholdt et<br />
usædvanligt højt indhold af arsen (16 %). Et så højt arsenindhold gør kobberet hårdt og sprødt og<br />
giver det en sølvhvid farve (Jouttijärvi 2009:8). Kobber indeholder naturligt ca. 2 – 3 % arsen og<br />
kun ved et højere arsenindhold benyttes betegnelsen arsenbronze, som dækker over kobberlegering<br />
med tilført arsen (Bilag 09).<br />
Analysen af leret<br />
De tre smeltedigler var fremstillet af en lys, grå ler magret med findelt organisk materiale og en<br />
analyse viste, at der i alle tilfælde var tale om ildfast ler af en type, som ikke findes i Danmark.<br />
Derimod findes ildfaste lertyper i England, Frankrig, Tyskland og Tjekkiet og smeltediglerne (eller<br />
leret) er derfor sandsynligvis importeret <strong>fra</strong> en af disse egne (Jouttijärvi 2009:5). Arkæologisk<br />
fremkomne smeltedigler af ildfast ler har oftest indgået i sammenhæng med støbning af sølv eller<br />
guld. Til støbning af kobberlegeringer var det tilstrækkeligt at anvende smeltedigler af almindeligt<br />
pottemagerler eventuelt magret med sand for at højne holdbarheden. Også skriftlige kilder<br />
bekræfter, at ildfast ler blev anvendt i forbindelse med ædelmetaller. Theophilus skrev i 1100-tallet<br />
(her oversat <strong>fra</strong> latin til engelsk): ”…take white clay and grind it very fine.Then take old pots in<br />
which gold or silver has previously been melted and crush them up seperately. If you do not have<br />
these, take pieces of a white earthenware pot and put them on the fire until they are red hot, and if<br />
they do not crack, allow them to cool, and grind them up seperately. Then take two parts of ground<br />
clay and a third part of the burned pots and mix them with warm water. Knead it well and make<br />
crucibles out of it, both large and small ones, in which you will melt gold and silver” (Theophilus<br />
1979:96).<br />
Analyse af indholdet<br />
I en af de tre smeltedigler blev der registreret sølvpartikler og i alle tre smeltedigler blev der<br />
registreret spor efter smeltning af kobberlegeringer. Da også avlsstenen og støbeformen bar spor<br />
efter kobber tyder det på at værkstedet, hvor genstandene blev anvendt, primært har arbejdet med<br />
kobberlegeringer og i mindre grad med sølv. Kobberlegeringerne var dog ikke helt almindelige, da<br />
der ikke fandtes spor efter de typiske legeringselementer bly, zink og tin. Også metaldråben med<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
22