Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 10: Stemplet på smeltediglen <strong>fra</strong> Amalienborg Figur 11: Tegning af stemplet<br />
Et af symbolerne i kartouchen, firtallet med korset, er det alkymistiske symbol for tinfolie<br />
(Mortensen 1972:35). Ud <strong>fra</strong> denne betragtning kan det ikke udelukkes, at smeltediglen har været<br />
benyttet i alkymistiske sammenhænge. Smeltediglen <strong>fra</strong> Amalienborg er endnu ikke blevet<br />
analyseret, men ifølge Københavns Bymuseum er der aktuelle planer om dette. Det kan i<br />
særdeleshed være interessant at få analyseret resterne af indholdet i smeltediglen, da man herved<br />
kan få be- eller afkræftet om substansen i smeltediglen er tinfolie, som symbolet antyder.<br />
I maj 2009 blev jeg kontaktet af udgravningslederen for KBM 3749 Amalienborg, Mie Pedersen,<br />
som tilsendte mig et billede af stemplet på smeltediglen. Stemplet lod sig straks identificere som et<br />
typisk stempel <strong>fra</strong> den tyske by Obernzell. Obernzell ligger i den tyske delstat Bayern ved Donaus<br />
højre bred og lige i hjertet af Europas rigeste grafitforekomster. Først i de senere år har studier<br />
påvist denne region som hjemsted for en storstilet produktion af kvalitetssmeltedigler (Martinón-<br />
Torres & Rehren 2009:60). Smeltedigler <strong>fra</strong> Obernzell forekommer både med og uden stempler,<br />
men det mest velkendte stempel <strong>fra</strong> dette område er netop en variation af tallet 4, samt to initialer<br />
ofte indrammet af en nicheformet kartouche. Dette stempel blev dog formentlig først benyttet <strong>fra</strong><br />
1600-tallet (Martinón-Torres & Rehren 2009:64).<br />
Det kan konkluderes, at smeltediglen <strong>fra</strong> Amalienborg er importeret <strong>fra</strong> Sydtyskland til Danmark i<br />
perioden mellem 1600-tallet (ud <strong>fra</strong> stemplet) og begyndelsen af 1800-tallet (den øvre datering for<br />
lag 1). Den nedre grænse for dateringen kan dog justeres til anden halvdel af 1700-tallet, da<br />
byggeriet af Amalienborg indledtes i 1750 og laget (lag 1) hvori smeltediglen er fundet, tolkes som<br />
knyttet til dette byggeri (Faber 1989:183). Spørgsmålet om, hvorvidt smeltediglen kan knyttes til<br />
alkymistiske aktiviteter, kan kun analyser forsøge at besvare. Men det alkymistiske tegn i bunden af<br />
smeltediglen gør, at en mulig tilknytning til alkymi ikke kan afvises.<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
20
Change language