Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ædelmetal. Denne fremgangsmåde synes ifølge Schnell, hverken at have været fremherskende<br />
blandt guldsmede eller møntmestre (Schnell 2005:1). Den her fastslåede kombination af større<br />
mængder af ædelmetal i engangssmeltedigler minder i højere grad om arkæologiske fund <strong>fra</strong><br />
alkymilaboratorier. Københavns Bymuseums spørgsmål om smeltediglernes type samt<br />
anvendelsesområde kan ud <strong>fra</strong> rapporten besvares således: <strong>Smeltediglerne</strong> <strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong> er<br />
importerede hessiske engangssmeltedigler, som har været anvendt i et alkymilaboratorium.<br />
Sammenfatning<br />
Resultaterne af den arkæologiske undersøgelse på <strong>Kvæsthusbroen</strong> gav endnu en brik i puslespillet<br />
om opfyldningen af området nord for Nyhavn. Området blev i slutningen af 1600-tallet og i 1700-<br />
tallet opfyldt med affald og undersøgelsen er den hidtil sydligste registrerede del af denne<br />
opfyldning. Ved undersøgelsen registreredes bolværkskonstruktioner, som sættes i forbindelse med<br />
udvidelser af kajområdet i 1800- og 1900-tallet.<br />
Flere af de omtrent 800 genstande <strong>fra</strong> undersøgelsen var særdeles spændende og tillige sjældne,<br />
herunder de tre skår <strong>fra</strong> de nordhollandske apotekerkrukker. Fragmenterne af smeltediglerne er ved<br />
analyser blevet bestemt som værende hessiske smeltedigler, hvis overraskende store indhold af guld<br />
sandsynliggør, at de har indgået i en alkymistisk sammenhæng.<br />
Komparativt materiale<br />
Som udgangspunkt antog jeg, at det ville blive nærmest umuligt at lokalisere andre arkæologiske<br />
fundne, alkymirelaterede smeltedigler <strong>fra</strong> Danmark. Min antagelse havde dels baggrund i, at alkymi<br />
i vore dage ikke synes at blive betragtet som at havene været en ”rigtig” profession, og at der derfor<br />
sjældent tolkes i den retning, men snarere imod andre metalrelaterede håndværk som eksempelvis<br />
møntslagning samt guld- og sølvsmedearbejde. Dels at nyere tids arkæologi først i de senere år er<br />
blevet en del af det arkæologiske arbejdsfelt i Danmark. Og det er primært ved nyere tids<br />
gravninger, at alkymirelaterede genstande kan forventes at være repræsenteret i fundmaterialet. Min<br />
antagelse viste sig til alt held ikke at være helt korrekt, da der er enkelte andre arkæologiske fund af<br />
alkymirelaterede smeltedigler i Danmark.<br />
Jeg har her valgt at medtage to af disse fund, henholdsvis <strong>fra</strong> Amalienborg i København og <strong>fra</strong> det<br />
højmiddelalderlige voldsted Rovborg ved Skælskør.<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
18
Change language