Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Analyse af leret
En enkelt af smeltediglerne blev undersøgt i tværsnit og fordelingen af grundstofferne viste en
aluminium- og siliciumrig masse magret med siliciumrige korn. Ud fra dette konkluderedes det, at
der før brænding har været tale om en masse med en høj forekomst af lermineralet kaolin magret
med kvartssand. Dette, samt smeltediglernes form henledte Schnells opmærksomhed på de såkaldte
hessiske digler, som er produceret i og eksporteret fra delstaten Hessen i Tyskland. De hessiske
smeltedigler er blandt andet ofte kendetegnet ved den triangulære form og sammensætningen af fint
ler og sand.
Analyse af indholdet
Der blev udtaget ti smeltedigelfragmenter til analyser af smeltediglernes indhold og disse blev
analyseret ved Low Vacuum Scanning Electron Microscopy (LV-SEM). Ved denne metode kan en
prøves grundstofsammensætning fastslås og målinger af grundstoffernes arealer kan angive den
indbyrdes repræsentation af de pågældende grundstoffer i prøven (Schnell 2005:2).
Smeltedigelfragmenterne indeholdt i flere tilfælde mere end et grundstof, da otte
smeltedigelfragmenter indeholdt guld, ni sølv, tre arsen, tre zink, to tin og to kviksølv. Et
smeltedigelfragment indeholdt nikkel og der er tillige rester af vismut, bly og antimon. Analysen
gav, på grund af det store indhold af ædelmetaller, anledning til nogen undren hos Schnell og på
flere af smeltedigelfragmenterne var det muligt at se gulddråberne med det blotte øje (Schnell
2005:9).
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
Figur 08: Digelfragment med guldpartikler
Ud fra analyseresultaterne konkluderes det, at smeltediglerne tilsyneladende har indgået i et
håndværk hvor der, i billige engangssmeltedigler, er blevet arbejdet med relativt store mængder
17