Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

archaeology.dk
from archaeology.dk More from this publisher
16.07.2013 Views

inden for et meget begrænset område i scenekælderens vestligste ankergrøft. Alle smeltediglerne blev fundet i lag BA i kote -1,5 – 0 DNN. Hovedparten blev dog fundet inden for de samme 20 cm. Laget BA er beskrevet som: ”gødningslag med meget uomsat organisk materiale, dyrehår m.m. Laget indeholder mange fund såsom stjertpotter, fajance, kridtpiber m.m. Lagets top er i ca. kote - 0,5 til -0,1 DNN”. Lag BA er via genstandene (sko og keramik) dateret til perioden omkring 1550 - 1750. Dateringen er formentlig snarere 1600 - 1750, da de ældste fund fra dette lag er apotekerkrukkerne (x361, x398 og x399). Forklaringen på, at apotekerkrukkerne her optræder i en noget yngre kontekst kunne være, at de har været i anvendelse over en lang tidsperiode før deponeringen. Krukkerne har muligvis stået i et apotek og sådanne apotekerkrukker kunne have en lang levetid, da apotekerne i gennem mange hundrede år havde en meget traditionel indretning og også et meget ensartet udstyr (Bærentsen 1980:7). Anvendelses- og kasseringstidspunktet for smeltediglerne fra Kvæsthusbroen skal derfor formentlig findes i perioden mellem 1600 og 1750. Laget BA forekom dels i bunden samt i den vestlige profilvæg af scenekælderens vestlige ankergrøft. Smeltedigelfragmenterne blev udtaget fra profilvæggen under meget vanskelige forhold, da det under arbejdet konstateredes, at der lå en del tilsvarende smeltedigelfragmenter længere inde i profilvæggen. Da det vurderedes, at profilvæggen kunne skride sammen ved udtagning af disse, undlod jeg dette. De udtagne smeltedigelfragmenter udgjorde i alt 56 skår og det skønnedes, at der som minimum blev efterladt et tilsvarende antal i profilen. Mængden af smeltedigelfragmenter, det begrænsede fundområde samt fund af skår i forskellige koter kunne tyde på, at smeltediglerne er blevet kasseret på en gang. Man kunne forestille sig følgende: smeltediglerne blev efter endt brug hos møntmesteren/guldsmeden/alkymisten smidt i en bunke eller tønde, som efter nogen tids ophobning blev bragt til den nuværende Kvæsthusgade, hvor de er blevet hældt eller tippet af på den affaldsplads, der var blevet anlagt som opfyldning af området. Hovedparten af smeltediglerne blev liggende hvor de faldt, mens enkelte trillede længere ned. Analyse af smeltediglerne fra Kvæsthusbroen I slutningen af 2005 indleverede museet et antal smeltedigelfragmenter til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede med henblik på at få belyst deres anvendelsesområde samt type. Smeltediglerne blev analyseret af cand. scient. Ulrich Schnell som i december 2005 udarbejdede en rapport (Bilag 06). Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale Forhistorisk Arkæologi Københavns Universitet 2010 16

Analyse af leret En enkelt af smeltediglerne blev undersøgt i tværsnit og fordelingen af grundstofferne viste en aluminium- og siliciumrig masse magret med siliciumrige korn. Ud fra dette konkluderedes det, at der før brænding har været tale om en masse med en høj forekomst af lermineralet kaolin magret med kvartssand. Dette, samt smeltediglernes form henledte Schnells opmærksomhed på de såkaldte hessiske digler, som er produceret i og eksporteret fra delstaten Hessen i Tyskland. De hessiske smeltedigler er blandt andet ofte kendetegnet ved den triangulære form og sammensætningen af fint ler og sand. Analyse af indholdet Der blev udtaget ti smeltedigelfragmenter til analyser af smeltediglernes indhold og disse blev analyseret ved Low Vacuum Scanning Electron Microscopy (LV-SEM). Ved denne metode kan en prøves grundstofsammensætning fastslås og målinger af grundstoffernes arealer kan angive den indbyrdes repræsentation af de pågældende grundstoffer i prøven (Schnell 2005:2). Smeltedigelfragmenterne indeholdt i flere tilfælde mere end et grundstof, da otte smeltedigelfragmenter indeholdt guld, ni sølv, tre arsen, tre zink, to tin og to kviksølv. Et smeltedigelfragment indeholdt nikkel og der er tillige rester af vismut, bly og antimon. Analysen gav, på grund af det store indhold af ædelmetaller, anledning til nogen undren hos Schnell og på flere af smeltedigelfragmenterne var det muligt at se gulddråberne med det blotte øje (Schnell 2005:9). Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale Forhistorisk Arkæologi Københavns Universitet 2010 Figur 08: Digelfragment med guldpartikler Ud fra analyseresultaterne konkluderes det, at smeltediglerne tilsyneladende har indgået i et håndværk hvor der, i billige engangssmeltedigler, er blevet arbejdet med relativt store mængder 17

inden for et meget begrænset område i scenekælderens vestligste ankergrøft. Alle smeltediglerne<br />

blev fundet i lag BA i kote -1,5 – 0 DNN. Hovedparten blev dog fundet inden for de samme 20 cm.<br />

Laget BA er beskrevet som: ”gødningslag med meget uomsat organisk materiale, dyrehår m.m.<br />

Laget indeholder mange fund såsom stjertpotter, fajance, kridtpiber m.m. Lagets top er i ca. kote -<br />

0,5 til -0,1 DNN”. Lag BA er via genstandene (sko og keramik) dateret til perioden omkring 1550 -<br />

1750. Dateringen er formentlig snarere 1600 - 1750, da de ældste fund <strong>fra</strong> dette lag er<br />

apotekerkrukkerne (x361, x398 og x399). Forklaringen på, at apotekerkrukkerne her optræder i en<br />

noget yngre kontekst kunne være, at de har været i anvendelse over en lang tidsperiode før<br />

deponeringen. Krukkerne har muligvis stået i et apotek og sådanne apotekerkrukker kunne have en<br />

lang levetid, da apotekerne i gennem mange hundrede år havde en meget traditionel indretning og<br />

også et meget ensartet udstyr (Bærentsen 1980:7). Anvendelses- og kasseringstidspunktet for<br />

smeltediglerne <strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong> skal derfor formentlig findes i perioden mellem 1600 og 1750.<br />

Laget BA forekom dels i bunden samt i den vestlige profilvæg af scenekælderens vestlige<br />

ankergrøft. Smeltedigel<strong>fra</strong>gmenterne blev udtaget <strong>fra</strong> profilvæggen under meget vanskelige forhold,<br />

da det under arbejdet konstateredes, at der lå en del tilsvarende smeltedigel<strong>fra</strong>gmenter længere inde<br />

i profilvæggen. Da det vurderedes, at profilvæggen kunne skride sammen ved udtagning af disse,<br />

undlod jeg dette. De udtagne smeltedigel<strong>fra</strong>gmenter udgjorde i alt 56 skår og det skønnedes, at der<br />

som minimum blev efterladt et tilsvarende antal i profilen. Mængden af smeltedigel<strong>fra</strong>gmenter, det<br />

begrænsede fundområde samt fund af skår i forskellige koter kunne tyde på, at smeltediglerne er<br />

blevet kasseret på en gang. Man kunne forestille sig følgende: smeltediglerne blev efter endt brug<br />

hos møntmesteren/guldsmeden/alkymisten smidt i en bunke eller tønde, som efter nogen tids<br />

ophobning blev bragt til den nuværende Kvæsthusgade, hvor de er blevet hældt eller tippet af på<br />

den affaldsplads, der var blevet anlagt som opfyldning af området. Hovedparten af smeltediglerne<br />

blev liggende hvor de faldt, mens enkelte trillede længere ned.<br />

Analyse af smeltediglerne <strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong><br />

I slutningen af 2005 indleverede museet et antal smeltedigel<strong>fra</strong>gmenter til Nationalmuseets<br />

Bevaringsafdeling i Brede med henblik på at få belyst deres anvendelsesområde samt type.<br />

<strong>Smeltediglerne</strong> blev analyseret af cand. scient. Ulrich Schnell som i december 2005 udarbejdede en<br />

rapport (Bilag 06).<br />

Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />

Forhistorisk Arkæologi<br />

Københavns Universitet 2010<br />

16

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!