Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

stentøj og de fleste er på den nederste del af ydersiden dækket af en glasagtig belægning, som er
fremkommet ved stærk varmepåvirkning.
Sammenfatning
Fundene fra 1500-tallet til og med 1700-tallet har primært karakter af opfyldning og disse fund kan
give et indblik i københavnernes dagligdag. Fundene fra 1800-tallet og 1900-tallet er i langt højere
grad relateret til havnens liv. Også her fås et indblik i nogle af de aktiviteter, der har fundet sted i
området. Hvilke scenarier har der ligget bag den store mængde DFDS service, der på den ene eller
anden måde er endt på havets bund? Det samme gør sig gældende for de mange ølflasker. Alt i alt
udgør genstandsmaterialet fra Kvæsthusbroen en speciel sammensætning, som samlet set ville
kunne danne baggrund for videre studier. Men også majoriteten af de enkelte fundgrupper ville
isoleret set være interessante emner, og i det følgende har jeg udvalgt smeltediglerne til et nærmere
studie.
Smeltedigler
En smeltedigel er betegnelsen for en ildfast beholder til smeltning af metaller eller andre materialer
ved høj temperatur. Smeltediglernes størrelse er afhængig af formålet og smeltedigler med højder
på mellem 2 og 25 cm er blevet erkendt arkæologisk (Martinón-Torres & Rehren 2009:50,
Kristensen 2005:5). Smeltediglernes form kan ligeledes variere, men optræder hyppigst som
bægerformede eller triangulære. Den triangulære form opnåedes ved at trykke randen ind på en
bægerformet smeltedigel og derved fremkom tre tude (Martinón-Torres & Rehren 2004:515).
Smeltedigler er gennem årtusinder blevet benyttet af metalproducerende samfund verden over og
benyttes stadig til mindre metalhåndværk samt i metalindustrien. En gennemgang af ”Arkæologiske
Udgravninger i Danmark (AUD)” fra 1984-2005 viser, at de ældste, arkæologiske erkendte
smeltedigler fra Danmark er registreret i bronzealderkontekster. Smeltedigler fra bronzealderen blev
fremstillet af ler iblandet kvartssand og er i reglen ganske små med en enkelt tud. Kanten på
smeltedigler fra bronzealderen er almindeligvis meget varmepåvirkede og har en meget ru overflade
og fremstår næsten glaserede på grund af den smeltede kvarts (Rønne 1996:53). Ved en
arkæologisk udgravning ved Ordrup i Nordsjælland 1985-86 blev der udgravet et antal gruber med
genstande, der kunne relateres til støbevirksomhed fra ældre bronzealder periode I eller II. Herunder
en lille, skeformet smeltedigel med en kort tud. Smeltediglen er 14,5 cm lang, 11,5 cm bred og 4 cm
høj og er fremstillet i groft, magret ler (Rønne 1989:107).
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
13