16.07.2013 Views

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Den nordlige grænse for denne affaldsplads er registreret under Esplanaden 50 (KBM 2307 og<br />

KBM 2909).<br />

I 1960 blev der registreret mesolitiske genstande på Amaliegade 13, som er beliggende ca. 400 m<br />

nord for <strong>Kvæsthusbroen</strong> (Høst-Madsen 2003:4).<br />

Et arkæologisk tilsyn med ledningsarbejder på Sankt Annæ Plads i sommeren 2004 afslørede<br />

adskillige bolværkskonstruktioner (KBM 2973).<br />

Ved udgravningen til Operahuset på Dokøen på den anden side af Københavns Inderhavn fremkom<br />

i 2001 fire skibsvrag, heraf tre middelalderlige (KBM 2409).<br />

Områdets udgravningshistorie gjorde at Københavns Bymuseum vurderede, at der ved<br />

anlægsarbejder på <strong>Kvæsthusbroen</strong> kunne påtræffes stenalderforekomster, skibsvrag og levn efter<br />

opfyldningen af området. Et arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet blev derfor iværksat.<br />

Udgravningsmetode<br />

Skuespilhuset skulle anlægges delvist hævet over eksisterende terræn og derfor var gravearbejdet<br />

begrænset til to kældre, forankringsgrøfter samt et par mindre udgravningsområder (Bilag 02).<br />

Det var ikke muligt at registrere bolværksforløbene i detaljer uden at standse anlægsarbejdet. Dette<br />

ansås ikke for hensigtsmæssigt, da dette ville medføre at op til flere gravemaskiner samt lastbiler til<br />

bortkørsel af jord skulle holde stille. Anlæggene blev registreret på oversigtsstegninger,<br />

fotodokumenteret, prøver til dendrokronologiske bestemmelser blev udtaget, jordprøver blev<br />

udtaget og fund indsamlet. Iagttagelsesforholdene på pladsen var vanskelige, da der blev gravet<br />

vertikalt. Således var det ikke muligt at registrere i fladen før den projekterede kote var nået. Dette,<br />

samt gravemaskinens ca. 1 m 3 store, stortandede skovl, gjorde det ligeledes svært at dokumentere<br />

anlæggenes konstruktion.<br />

Gravedybderne varierede mellem projektkote -1,600 til -8,250. Projektkote -3,000 svarer til 0,000 i<br />

DNN (Bilag 03).<br />

Udover selve udgravningerne blev der af firmaet Züblin boret adskillige fundamentboringer. Fra<br />

flere af disse boringer fremkom genstande som indsamledes.<br />

Anlæggene er indmålt efter byggegrubernes jernspuns, som er målfaste i forhold til gadeforløbene.<br />

Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />

Forhistorisk Arkæologi<br />

Københavns Universitet 2010<br />

8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!