Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
udvidelser bestod af opfyldning af mindre områder til brug for færge- og bådtrafik dels i bunden af<br />
Kvæsthusgraven i 1968 og dels skråt ud for Hotel Nyhavn i 1977. Den oprindelige havbund har<br />
ligget i omkring kote -1,0 DNN nær Larsens Plads. Uddybninger af havneløbet, udvidelser af<br />
kajanlæg og øvrige opfyldninger har dog bevirket væsentlige ændringer af havbunden (Rambøll<br />
2003:7).<br />
Nyhavn blev anlagt i årene 1671-1673, hvor områder på begge sider af havnen blev pælet ind og en<br />
bred, åben kajplads blev skabt i forbindelse med anlæggelsen. I 1684-86 opførtes det militære<br />
hospital Kvæsthuset og i 1688 anlægges Kvæsthusgade. Kvæsthuset dannede hjørnet af nuværende<br />
Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads og blev i 1777 aflastet af det nye Søkvæsthus på<br />
Christianshavn. Kvæsthuset fungerede herefter som pakhus i en årrække indtil det i 1827 blev<br />
overtaget af militæret og indrettet som rekrutkaserne. Kældrene var på dette tidspunkt lejet ud til<br />
forskellige dampskibsekspeditioner og i 1871 købte Det Forenede Dampskibsselskab huset.<br />
I 1849-50 byggedes den første Kvæsthusbro som en udvidelse af Kvæsthuskajen mod nord.<br />
Udvidelsen bestod af en 37 fod bred og ca. 350 fod lang pælebro. Efter oprettelsen af Det Forenede<br />
Dampskibsselskab blev <strong>Kvæsthusbroen</strong> atter udvidet i 1877-78, hvor broen blev gjort både længere<br />
og bredere og blev jordfyldt. Broen blev atter udvidet i 1895 og igen i 1913, hvor broens bredde<br />
blev udvidet til i alt 28 m. Med endnu en udvidelse i 1938/39 blev <strong>Kvæsthusbroen</strong> nu 46 m bred<br />
(Bergsøe 1974:142). I 1981 blev der anlagt en rampe til Bornholmstrafikkens færge.<br />
Området omkring <strong>Kvæsthusbroen</strong> har altid været præget af maritim aktivitet. Kajens østlige og<br />
nordlige sider blev energisk benyttet af skibe i 1700-tallet. I årtierne efter englændernes<br />
bombardement i 1807 var der stille i området, men aktiviteten blev atter så omfattende, at det<br />
medførte udvidelsen i 1849-50. I starten af 1900-tallet var skibstrafikken på sit højeste og der var<br />
daglig rutefart til Aarhus og Aalborg. Flere gange om ugen afgik skibe til Frederikshavn, Horsens,<br />
Kolding, Vejle, Randers, Åbenrå, Fåborg, Svendborg og Sønderborg. I en periode afgik skibene til<br />
Sverige ligeledes <strong>fra</strong> <strong>Kvæsthusbroen</strong> inden overfarten flyttede til Havnegade. DFDS´s<br />
indenrigsskibe sejlede primært med gods og dette skabte en voldsom travlhed på <strong>Kvæsthusbroen</strong>.<br />
Helt op i 1930´erne foregik læsning og losning ved håndkraft med ladvogne og trillebøre. Efter<br />
anden verdenskrig ebbede travlheden på <strong>Kvæsthusbroen</strong> ud, da nye tekniske hjælpemidler<br />
indskrænkede antallet af havnearbejdere. Desuden medførte den stigende fly-, tog- og biltrafik at<br />
mange skibsruter blev overflødige, da gods nu kunne <strong>fra</strong>gtes hurtigere over land.<br />
DFDS forsøgte at være konkurrencedygtige ved hjælp af større skibe. Med udvidelsen af<br />
<strong>Kvæsthusbroen</strong> i slutningen af 1930´erne blev der opført overdækkede områder med plads til<br />
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale<br />
Forhistorisk Arkæologi<br />
Københavns Universitet 2010<br />
5
Change language