Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen

1. Alkymi opfattes ikke som en ”legitim” videnskab, og tolkninger af arkæologiske genstande søges
derfor sjældent i den retning.
2. Alkymiens storhedstid lå i den post-middelalderlige periode og arkæologiske genstande herfra
skal findes i lag fra denne periode. En periode, som først i de senere år til dels er blevet inkorporeret
i arkæologiske sammenhænge.
3. Alkymi blev ofte udført på slotte, borge og herregårde, som i mange tilfælde stadig eksisterer i
dag og er således ikke en del af det arkæologiske materiale.
Der ses dog en stigende tendens til anvendelsen af metallurgiske analyser af smeltedigler fra
arkæologiske kontekster. Disse analyser kan på længere sigt bidrage til en større forståelse af de
middelalderlige og post-middelalderlige smeltedigler, deres proveniens, handelsveje og
anvendelsesområder, herunder alkymi.
Topografi og historisk baggrund
Kvæsthusbroen ligger i et område af København, hvor der indtil anlæggelsen af Nyhavn har været
åbent vand. Middelalderens kystlinie forløb omtrent langs med den nuværende Amaliegade, ca. 200
m vest for Kvæsthusbroen.
Susanne Møller Johansen. Kandidatspeciale
Forhistorisk Arkæologi
Københavns Universitet 2010
Figur 01: Kort over området
Opfyldningen af det pågældende område er foretaget fra omkring 1700-tallets begyndelse, og de
østligste udvidelser af Kvæsthusbroen blev påbegyndt i 1876 og dernæst i 1938/39, hvor hele
Kvæsthusbroen blev udvidet ved at flytte kajfronten længere ud i havnebassinet. De seneste
4