VVM-redegørelse - Naturstyrelsen

Tributyltin (TBT) er den organotinforbindelse, der forekommer i den højeste koncentration i havnesedimentet.
Dibutyltin (DBT) og monobutyltin (MBT) er nedbrydningsprodukter af TBT. I sedimentet i 6. bassin, som
er det mest forurenede med organotinforbindelser, er indholdet af DBT ca. 13 % af TBT-indholdet, mens
indholdet af MBT er ca. 4 % af TBT-indholdet. På grund af det lave indhold af DBT og MBT sammenholdt
med, at TBT anses som den mest toksiske forbindelse, medfører, at der alene er fokus på TBT i forbindelse
med risikovurderingen. TBT/DBT- og TBT/MBT-forholdene i vandfasen kan dog anvendes som indikator for
nedbrydning, hvor et lavt forhold indikerer aktiv nedbrydning.
De højeste gennemsnitskoncentrationer findes i 6. bassin for organotin- og PAH-forbindelser. Specielt for
TBT er der væsentligt højere værdier i 6. bassin end i de øvrige bassiner. For metaller, er de fleste af de højeste
gennemsnitskoncentrationer målt i 1. bassin. Det bemærkes at variationen i metalkoncentrationer (målt
som standard afvigelsen i forhold til gennemsnittet) er begrænset mellem de forskellige bassiner (mindre
end 16 % med undtagelse af kobber). Dette underbygger, at en stor del af tungmetalforurening kommer fra
mere diffuse kilder frem for kilder i de enkelte havnebassiner, som er tilfældet for TBT.
Disse gennemsnitskoncentrationer er gældende for den nuværende situation. Ved fremskrivning af koncentrationerne
kan antages følgende:
1. Koncentrationen af kobber øges med 5 %. Denne antagelse benyttes for at tage højde for at kobber
indgår i de antibegroningsmidler, som har substitueret TBT-holdige midler. Forøgelsen på 5 % er en
skønnet værdi
2. Koncentrationen af TBT aftager i fremtiden
3. For alle øvrige stoffer antages at koncentrationerne er uændrede i fremtiden.
3.4 Udvikling i TBT-indholdet
Den årlige monitering i Esbjerg Havn viser at koncentrationsniveauet af organotinforbindelser i havnesedimentet
i de fleste bassiner aftager med tiden, således at sedimentet kan klappes fra flere og flere havnebassiner.
På nuværende tidspunkt er der opnået klaptilladelse til alle havnebassiner undtagen 1. bassin, 2. bassin,
1. og 2. bassin forhavn, 5. bassin, beddingsområdet og 6. bassin.
Moniteringen viser, at TBT niveauet i et havnebassin falder, når sedimentet er oprenset ned til det oprindelige
bundniveau. Det skyldes, at der siden 2008 kun har været få nye kilder til TBT forurening. Den eneste
kilde i de fleste havnebassiner er således det gamle sediment, som måtte ligge fra før forbuddet mod TBT
blev indført. Derfor forventes det, at der vil kunne opnås klaptilladelse til sedimentet fra 1. bassin, 2. bassin, 1.
og 2. bassin forhavn, 5. bassin og beddingsområdet, når det nuværende efterslæb er fjernet.
I 6. bassin må det konstateres at der stadig er kilder til TBT forurening. Udviklingen i TBT indholdet vil sandsynligvis
være afhængig af driften på de to virksomheder i 6. bassin, som reparerer eller ophugger skibe.
I denne VVM-redegørelse med tilhørende dokumenter, er det forudsat, at de eksisterende landbaserede
kilder til forurening af havnesediment i Esbjerg Havn reguleres, således at den fremtidige forurening af havnesedimentet
minimeres. Når efterslæbet samtidig fjernes, forventes det at medføre, at behovet for at landdeponere
havnesediment ophører eller reduceres mest muligt omkring 2025.
Kystdirektoratet, Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen samarbejder med henblik på at sikre,
at kilderne begrænses, således at Måde Havnedeponi kan reduceres i størrelse og således at driftsperioden
kan begrænses, blandt andet for at opnå, at permanent deponering søværts strandbeskyttelseslinjen kan
undgås.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 33