SPLEJS PÅ GREISVEJ - Boghallen

“Vi var fem drenge i gården. Når vi spillede, var det fire mod én, og jeg var
den ene. Jeg har altid vidst, at jeg ville være professionel fodboldspiller. Det var
jeg sikker på, jeg var skidegod til.”
Frank havde ikke sit talent og sine sportslige ambitioner fra fremmede. John
Arnesen spillede som sagt højre wing på Kastrups førstehold i 1950’erne og begyndelsen
af 60’erne, hvor han nåede at få mere end 200 førsteholdskampe samt en
håndfuld kampe på diverse udvalgte hold. Arnesen tjente til dagen og vejen i
Københavns Sporveje og var således medansvarlig for, at de gule sporvogne hver
morgen rullede ud af remisen i Sundby og vendte hjem igen om aftnen. Sporvognslinjerne
2 og 5 var i begyndelsen af 1960’erne øens livsnerver, som hver dag
fyldtes med mennesker på turen gennem Amagerbrogade over Christianshavns
Torv og Knip pels bro og videre ud i fjerne forstæder som Brøns høj, og tilbage igen
gennem indre bys labyrint, over broernes bro og Chri stianshavns Kanal og videre
hjem gennem menneske- og cykelmylderet på A ma gerbrogade til endestationen
ved Sundbyvester Plads, et stenkast fra Greisvej.
FRANK OG DE TI BUD
Aldrig føler en dreng sig større, end når han sidder på fars skuldre. Og John Arnesen
var selvfølgelig Franks største idol. I forhold til far kunne selv Floyd Patterson
godt gå hjem at lægge sig. Tænk at have en far, der scorede mål på Tårnby
Stadion, styrede sporvognen over broen fra Amager og gav sønnen lov til at ringe
med sporvognsklokken!
Tidligt lærte den glade, følsomme dreng, der arvede sin mors smil, sin fars
sangstemme og begge forældres arbejdsomhed, talegaver og stædighed, at man
kommer langt i livet med venlighed, respekt samt et bredt smil og godt humør.
Noget forældrene selv havde lært, da de var børn. Birthe Arnesen var født og
vokset op på Amager, helt ude ad lufthavnen til, og John Otto Arnesen kom fra
Gladsaxe, hvor hans færøske far havde bosat sig med sin kone og alle deres børn.
Som forældre gjorde Birthe og John sig umage med at respektere deres børns
frihedstrang, samtidig med at de betonede over for Frank og hans storesøster
Yvonne, at det var en del af deres ansvar som menneske at vide, hvad der er rigtigt
og forkert her i livet. For eksempel måtte man ikke stjæle fra andre. Det lærte
Frank en dag, han blev sat til at hjælpe mor med at lede efter en 2-krone, der var
forsvundet under mystiske omstændigheder. Den havde jo været i mors pung,
lige før den blev alene i lejligheden med Frank:
20