You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ende stoffer. Alt det, der i 1968 havde været et ungt, utopisk udråb, blev i begyndelsen<br />
af 70’erne til noget mere dystre spørgs målstegn – også i Gasolin’s sangbog:<br />
Hey Knud, hvor går du hen? / Kniven blinker i din hånd. / Hey Knud, hvad gør du<br />
nu? / Er du nu på rette vej? / Vinden suser, Provo Knud, / er du Allah eller Gud? /<br />
Du som dansed’ og sang, / hvem hører nu din fløjtes klang?<br />
På en måde udgjorde Gasolin’s musik og tekster hele tidsbilledet omkring christianshavneren<br />
Frank Arnesen i den første halvdel af 1970’erne. Hvert år mellem<br />
1971 og 1977 udkom der et nyt Gasolin’-album, som med tiden blev et hul -<br />
spejl for en underlig rodløs generation, født midt i 50’erne og dermed lidt for<br />
unge til 1968, men for gamle til punken i 1978-79, og som derfor valgte at synge<br />
med på ungdomsoprørets bedre vibrationer. Ikke mindst Gasolin’s hyldest til en<br />
hel bydel og dens skæve eksistenser: Fifi Dong, Pilli Villi, Smukke Møller, Kattemor,<br />
Lille Henry, Lilli-Lilli, Daddy Ding-Dong, Smukke Linda, Silky Sally,<br />
Bobo, Sjagge og mange, mange andre.<br />
Frank spejlede sig dybt i Gasolin’s musik. Og det handlede ikke kun om fælles<br />
amarkanske rødder og den unge mands til tider næsten broderlige lighed<br />
med forsanger Kim Larsen. Det var noget mere omfattende. Noget, som Peder<br />
Bund gaard i sin bog om Gasolin’ beskriver med ordene: “Gasolin’ rummede det<br />
hele, fra fest og ballade til stille melankoli og eftertænksomhed.”<br />
Nøjagtig samme ord kan man hæfte på Frank Arnesens person. Det er disse<br />
sider af hans væsen – fra fest og ballade og gakket humor til stille melankoli og<br />
dyb eftertænksomhed – der går igen, når man taler med mennesker, der i forskellige<br />
sammenhænge har kendt Frank Arnesen og været tæt på ham gennem<br />
hans liv.<br />
Var fodboldtræningen på vågeblus i 1971, så blev der til gengæld skruet op for<br />
tidens fantastiske beatmusik – The Doors, Led Zeppelin, Deep Purple, Black<br />
Sabbath, Crosby Stills Nash & Young, Burning Red Ivanhoe, Alrune Rod og<br />
mange andre – når drengene hyggede sig oppe på Franks værelse med hans store<br />
pladesamling. For eksempel en mindeværdig nytårsaften, fortæller Man se, hvor<br />
hr. og fru Arnesen havde masser af gæster, og et batteri af champagneflasker stod<br />
klar ude på altanen til klokken tolv. Så længe kunne de feststemte drenge ikke<br />
vente, og mens Frank holdt vagt ved døren, tog Manse på strømpesokker turen<br />
gennem den fjerne ende af stuen, ud på altanen og zurück. Så da Arnesen senior<br />
49