16.07.2013 Views

SPLEJS PÅ GREISVEJ - Boghallen

SPLEJS PÅ GREISVEJ - Boghallen

SPLEJS PÅ GREISVEJ - Boghallen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Det var revolutionerende år i gamle Dannevang med beatmusik, østerlandske<br />

toner, masser af røgelse, euforiserende stoffer og grænsesprængende lege på<br />

det kønslige, seksuelle område. Det var de unges kamp mod ordensmagten og<br />

alle mulige andre autoriteter. Og 14-årige Frank havde hele tabernaklet lige rundt<br />

om hjørnet. Noget John og Birthe Arnesen ikke lige havde kunnet forudse, da<br />

de i 1965 flyttede fra Greisvej til Havnen. Som Franks og Yvonnes mor siger i<br />

dag:<br />

“Der var mange flere farer ved at flytte hertil, end man havde tænkt sig i 1964-<br />

65. Det var medaljens bagside, kan man sige. Man var unægtelig lidt ban ge, når<br />

ens børn gik ud om aftnen, men vi kunne jo ikke binde dem fast, og ligesom så<br />

mange andre familier måtte vi alle sammen kaste os ud i det og håbe det bedste.”<br />

PØLSEBRØD OG MEGET MEGET MER’<br />

Uhh, det var lørdag aften og ballet det var lige begyndt / skrækkelige Olfert stod der<br />

i sit stiveste pynt / der var nok af tøser der / pølsebrød og meget meget mer’ / hele<br />

salen kogte op / og der kom stadig fler’ og fler’. / Der var Inga / og Katinka / smukke<br />

Charlie, / på sin Harley.<br />

Sådan lyder en af 1970’ernes mest fortærskede festsange. Og den holder stadig<br />

i tekst og musik. En sang, der ikke kun blev levet ud, men også skrevet, spillet<br />

og sunget omtrent lige så tæt på Frank Arnesens barndomshjem som boldbanen<br />

ved volden.<br />

Det havde som sagt ikke været med i familien Arnesens overvejelser, da man<br />

flyttede fra Greisvej i 1965, men fem år senere stod det klart, at man i forhold til<br />

det ungdomsoprør, der syntes at have slået sit hovedkvarter op på Chri stians -<br />

havn, befandt sig i orkanens øje. Omkring 1970 var det ikke kun Urban-planen,<br />

Bella Centeret, Københavns Universitet i Njalsgade og Københavns Lufthavn,<br />

der lagde billet ind på at tegne øens fremtid. Det var også alle mulige slumstormere,<br />

aktivister og provoer, der havde grundlagt “Republikken Sofiegården” i<br />

1969 og måtte bæres ud af politiet, men siden kravlede gennem et hul i plankeværket<br />

mellem Prinsessegade og Bådsmandsstrædes Kaserne og udråbte “Fristaden<br />

Christiania”. Meningen var – som det hed i et tidligt manifest fra besætterne<br />

– at “opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan<br />

udfolde sig under ansvar for fællesskabet.” So cia lister, hippier og andre antiautoritære<br />

sjæle væltede ind gennem hullet i plankeværket, og snart var områ-<br />

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!