SPLEJS PÅ GREISVEJ - Boghallen

og ensomheden pludselig blev for stor, lød det skingert op mod altanerne på
Greisvej: “Mo-ar!” Og snart efter fulgte de større børns vrængende ekko: “Mine
bukser er for sto-aar!”
Det var dengang, at alting – også hvis man skal tro historiebøgerne – var
sådan lidt leverpostejsfarvet i Danmark, og ord som “mådehold” og “opsparing”
var al min deligt kendte og i daglig brug. Ligesom “gummisko”, “sporvogn”, “mælkekapsel”
og “orangeade”. Kun hver fjerde eller femte lejlighed i en opgang i
sociale boligbyggerier som det på Greisvej havde tv. I stedet besøgte man lykkens
pam filius oppe på anden eller nede i stuen og enten fik et magisk glimt af de
susende, sorthvide transmissioner fra OL i Rom og Tokyo eller det ugentlige
afsnit af westernserien Bonanza, der handlede om fire charmerende brødre med
efternavnet Cartwright. Dem prøvede danske drenge i begyndelsen af 60’erne
så at ligne mest muligt næste dags eftermiddag, indtil også den legs muligheder
var udtømt, og de rygende revolvere og geværer blev smidt ind i entreen og byttet
ud med en af kvarterets fodbolde.
Så var det tid til dagens uundgåelige møde med langt større drenge, der rustede
nogle af de mindre spirrevipper for livet, mens andre fik skrammer på sjælen.
Det var Darwins gamle naturlov, der kom til udfoldelse i alle disse klumper
af hankøn, som kunne ses og høres over hele Amager dengang. Små mænd med
store stemmer, der kaldte sig for enten Pelé, Garrincha, Yashin, Harald Nielsen
eller Ole Madsen, og som indtil deres syv-års-fødselsdag måtte nøjes med at
drømme om at blive medlem af en rigtig fodboldklub, få rigtig spilledragt og
rigtige fodboldstøvler.
De få heldige havde allerede en rigtig læderbold. Det kunne gå an, at den havde
snøre, selv om det var gammeldags. En læderbold var og blev en skat, man passede
ekstra godt på. En rigtig god bold var adgangstegnet til selv de mest lukkede
drengegrupper. Derfor skulle ens læderbold ønskes eller vælges med omhu.
Det stod der også i Bogen om fodbold; en lille drengebibel, der var en altomfattende
indføring i fodboldspillets univers og handlede om alt fra danske divisionsklubber
til fodboldens historie, regler, systemer, finter og skader. Bogen lå trygt
og godt på reolen over sengen hos mange drenge i 1960’ erne. Den ønskede man
sig, så snart man kunne læse, og i den stod der om valget af læderbold:
16
“Tænk på, hvad fodbolden skal ‘finde sig i’. Den bliver sparket til, banket mod
målstængerne og kommer i klemme mellem tacklende modspillere, og når
kampen er forbi, skal den have nøjagtig de samme egenskaber, som før spillet
begyndte. Desuden skal den holde i mange kampe, ja helst et par år.”