SPLEJS PÅ GREISVEJ - Boghallen

jeg selv fandt på, og jeg kunne gøre bevægelsen i timevis. Bagefter tog jeg bolden
med i øvelsen. Det varede ikke længe, før jeg sparkede lige så godt med venstre
ben som med højre.”
STÆRK KLUB PÅ AMAGERLAND
Hvorfor det ikke blev Kastrup, hvor faren stadig spillede, men Fremad Amager,
som seksårige Frank Arnesen i foråret 1963 blev meldt ind i, var der gode grunde
til. Da knægten først pressede på for at blive Kastrupspiller, sagde John Arnesen:
“Ja, det er godt Frank, men hvor spiller dine kammerater?” Og så måtte han
jo indrømme, at alle dem, han kendte, der spillede i klub, var medlem af Fremad
Amager. “Og så blev det Fremad Amager!” siger John Arnesen i dag. Det
samme sagde Frank, da magasinet alt om Sport besøgte den dan ske spiller i
Amsterdam i januar 1979:
“Der var lige langt til de store Amager-klubber, hvor vi boede. Når jeg valgte
at spille i Fremad Amager, så skyldtes det ikke, at den klub var højere rangeret
end Kastrup, men at kammeraterne spillede i Fremad. En af dem var ‘Store
Frank’ (Rasmussen), der senere fik et par kampe på B93’s divisionshold. Et stort
talent.”
Fremad Amager var også dengang båret oppe af en særlig lokalpatriotisme,
knyttet til kvarteret og bydelen Sundby, som klubben i 1910 var opstået midt i
på en sommerdag, hvor en gruppe unge håndværkere på traktørstedet Al -
hambra ved Amagerbrogade stiftede “Fremad Amager”. De unge håndværkeres
raske initiativ var et tidstypisk tiltag i dansk fodbold. Det var ikke længere forbeholdt
borgerskabet at spille fodbold, og nye klubber skød på anarkistisk vis
op uden for det “fine” fællesskab i Kø ben havns Boldspil Union, hvor klubber
som KB, AB og B93 sad på flæsket, havde et væld af privilegier og ofte krævede
særbehandling. Men håndværkere og arbejdere slog nu i bordet og ville også
have deres egne sportsforeninger, selv ude på “Lorteøen”, hvor B 1908 allerede
havde set dagens lys.
At få Fremad anerkendt uden for Amager dengang var ikke så lidt af en klassekamp,
men klubben stod altså ikke alene. Mange andre steder i København
dannedes lignende klubber i nye kvarterer, hvor man havde behov for at samle
sig om en ny fælles identitet, og hvor en særlig stærk loyalitet med fodboldklubben
opstod. Omkring Fremad havde det naturligvis at gøre med, at man var
“amarkaner”. Som hjemmefødningen Klaus Rifbjerg engang skrev, dog uden
24